Jeg bruger det ikke selv. Men folk bruger det vel fordi de synes det er en god måde at opdrage på 😊

Vi bruger det og har god erfaring med det. Ville dog aldrig lave time out på værelset med al legetøj tilgængeligt, det kan jeg ikke helt se "straffen" i.

Her får de advarsel og gør de den uønskede ting igen, kommer de på trappen og sidder og tænker over det de har gjort og så taler vi om det bagefter og de siger undskyld , vi krammer og så er det ude af verdenen. 

Ofte har de brug for nogle minutter alene før de er klar til at tale om det, så kan ikke se noget problem med time out. (Her hedder det dog alder = minutter. Er man 3 år sidder man lige i ca 3 min hvor man så får tilbuddet om at snakke om det, er man klar er det det , er man ikke får man yderligere 3 min osv)

Vi bruger det ift slå, sparke, tale grimt fordi med vores stædige æsel 🥴 så er det ultimativt det eneste der virker. Han får altid én chance, så hvis han gør det igen, så får han det vi kalder en 3 minutters pause. Det er på værelset. Straffen ligger i at vi ikke vil være sammen med ham når han har dén adfærd. Det sker måske 3 gange om måneden. Og han stopper som regel med det samme. 
mig vi har gjort alt andet. Talt med ham, forsøgt at sætte ham ind i at det gør ondt, man bliver ked af det osv. det har ikke virket overhovedet og vi har forsøgt mange gange. 
 

Mine veninder gør ting på mange forskellige måder, heldigvis, det er skønt at se at der er mange forskellige måder at opdrage på. 
hvordan kan det være du "går op i" hvad din veninde gør? 

Fordi det virker og børnene bliver rykket væk og får tid til at tænke lidt, før man snakker om tingene. Hvorfor synes du det er vildt?

Det virker også at tæve ungerne fysisk? Men det gør man da forhåbentligt ikke alligevel?  Der kommer forhåbentligt en pædagog eller psykolog forbi tråden og kan fortælle, hvor  det er, at man ikke hjælper børn til at lære at rumme alle følelser, gode og dårlige.

Aldrig om jeg ville bruge det til så lille et barn, det stemmer slet ikke overens med deres udvikling. 

Nå, det sagt, så bruger jeg det på mit store barn når der er voldsomme udbrud. Efter vi har talt og snakket. Nogle gange er han ikke til at nå og behøver da "køle lidt ned". Eller jeg kan ikke selv være konstruktiv mere. Så det er vel samme årsag til at folk bruger set på de små. Jeg arbejder løbende på bedre metoder!  Men tanken er her, at han nu er i en alder hvor han selv skal lære at anvende det som et redskab, for at tage sig ud i en situation hvor temperamentet løber af med ham. Og nu er han så selv i den alder hvor han også går surt ind på værelset og kommer tilbage når vi skal snakke, såååå...  Det er vel en slags selvvalgt timeout 

Vennismor skrev :

Jeg blev ret overrasket forleden da jeg begye min gamle veninde og hendes datter. Hun har en datter som er på alder med min og vi har ikke set hinanden længe så derfor aftalte vi at ses en dag her i efterårsferien. Vi var hjemme hos dem  og på et tidspunkt kom der en konflikt imellem min veninde og hendes datter som endte i at datteren (3,5 år) gik en "time out" på sit værelse og måtte først komme ud igen da hun blev hentet Ca 10 min efter. Jeg synes det var ret vildt for at være ærlig og har aldrig selv brugt det. Jeg fortalte så om det på mit arbejde og det virker ret kendt og brugt blandt mange.... Så kommer mit spørgsmål, hvorfor og er der nogle af Jer der også bruger det? 🤷‍♀️

Jeg er helt enig med dig, og kan sagtens forstå din forargelse. For mig at se er det en magtdemonstration, og det kan jeg personligt slet ikke se det konstruktive i. Tænker tværtimod det må være meget nedbrydende for et barn at lære, at hans/hendes grænser ikke betyder noget, og at man kan bestemme over hans/hendes krop, bare fordi man er den voksne. Jeg har faktisk selv været udsat for det som barn, og for mig føltes det som et overgreb. Jeg synes man måske skal tænke lidt over, at havde barnet været voksent ville samfundet jo aldrig nogensinde acceptere, at man fysisk holdt vedkommende tilbage indtil han/hun "makkede ret". Hvorfor er det mere ok overfor et barn? For mig giver det bedre mening at bruge fratagelse af goder som konsekvens, hvis det endelig skal være. Det er ikke noget jeg vil gøre mens min datter stadig er lille, men når hun bliver ældre tænker jeg, at hun for eksempel ikke skal have lov til at se en film, hvis ikke hun gider rydde op på sit værelse (eller hvad situationen nu kunne være). Lige nu består min opdragelse egentlig bare af at sætte grænser for hende rent verbalt, for eksempel hvis hun slår mig eller tager noget legetøj fra et andet barn. Jeg synes egentlig ikke jeg er specielt blød i min opdragelse, fordi jeg altid lader hende vide når hun gør noget forkert, og ikke er sen til at hæve stemmen hvis hun ikke hører efter. Det er dog ikke så tit jeg decideret skælder ud. Sidst jeg gjorde det var hvor hun gav mig en knytnæve i panden, det råbte jeg ad hende, at hun skulle lade være med. Må jeg spørge hvordan du selv opdrager dit barn? 

Grocus skrev :

Det virker også at tæve ungerne fysisk? Men det gør man da forhåbentligt ikke alligevel?  Der kommer forhåbentligt en pædagog eller psykolog forbi tråden og kan fortælle, hvor  det er, at man ikke hjælper børn til at lære at rumme alle følelser, gode og dårlige.

Aldrig om jeg ville bruge det til så lille et barn, det stemmer slet ikke overens med deres udvikling. 

Nå, det sagt, så bruger jeg det på mit store barn når der er voldsomme udbrud. Efter vi har talt og snakket. Nogle gange er han ikke til at nå og behøver da "køle lidt ned". Eller jeg kan ikke selv være konstruktiv mere. Så det er vel samme årsag til at folk bruger set på de små. Jeg arbejder løbende på bedre metoder!  Men tanken er her, at han nu er i en alder hvor han selv skal lære at anvende det som et redskab, for at tage sig ud i en situation hvor temperamentet løber af med ham. Og nu er han så selv i den alder hvor han også går surt ind på værelset og kommer tilbage når vi skal snakke, såååå...  Det er vel en slags selvvalgt timeout 

Jeg er pædagog 

At samlingne time out med at slå børn er ret langt ude.

Time out giver børnene mulighed for lige at komme ned i er niveau, hvor man kan have en samtale med øjenkontakt og stille og rolige stemmer. Hvis barnet er oppe og køre eller midt i en konflikt er det altså meget normalt at have behov for lige at komme ned igen, det kender du sikkert også fra dig selv, og man tager jo samtalen bagefter, hvor man spørger barnet om det ved hvorfor det kom i time out/værelset/trappen/stolen og tager en snak om hvad der ikke var acceptabelt og om følelser :)

Nu arbejder jeg med børn, og at samligne time out hvor de sidder vis antal minutter til at tæve ens børn er das helt ud i hampen. Jeg siger det virker fordi jeg guess what?  Har set det virker.. Og hun spurgte hvorfor nogen bruger det, fordi det virker ellers ville man jo nok ikke bruge det.

At du slår dine børn er vold, det er det ikke at sidde og tænke over ting og så snakke om det med kram og kys bagefter. 

Og de der bruger fysisk vold vil også sige det virker? At noget virker er da virkelig et sølle argument. Hvordan vil du fundere timeouts i moderne børnepsykologi? Det kan lede til psykiske problemer senere, fordi barnet ikke lærer at håndtere og rumme sine følelser. Men blot bliver sendt væk... Er trist at høre at der ikke er bedre pædagogiske redskaber i dag. Jeg troede faktisk skammekrogen til børnehavebørn var et pædagogisk værktøj man lod blive i det forrige årtusinde.

Men her, TS. Så kan du læse fra begge sider. Jeg har givet udtryk for hvor jeg står, du har også - forskeren er enig med os  Men her er lidt nuancering af "for" holdet: 

https://www.alt.dk/boern/time-out