Ulla2015 skrev :

Hej allesammen

Jeg er gift med min mand og sammen har vi en datter på 17 måneder og jeg har termin med lillesøster om 4 uger. Derudover har min man en søn på lidt over 3år. Vi har han hver anden weekenden, men nu har vi lige haft ham på ferie og kan desværre kun sige at vores bekymringer for den dreng er blevet så store nu efter vi har haft ham i længere tid. Siden vi var hjemme og besøge ham ved hans mor, i opstarten af samværet er det gået op for os, at han bor i en svinesti og med en mor som stadig bare vil være ung. Vi har tit været efter hende når vi har fået drengen på samvær, med alt for småt tøj og enten helt vildt store sko eller for små og så utrolig usoigneret, skal bogstavelig talt sætte ham i stand fra top til tå HVER GANG.  Han har stort suttebid, da hans mor bruger det som holdkæftbolsje, herhjemme bruger han den ikke og det er som om han aldrig er blevet lært se basale ting som at se sig for ser hvor man går, hjælpe andre, være høflig, han vidste ikke en gang hvordan man holdte ordentlig på bestikket eller tuscher. drengen har ingen manér (jo når vores samvær er ved at være slut, begynder vi at se en forandring). Vi har selv købt alt til ham (tøj, overtøj, sko osv) så han har det behageligt herhjemme. 

Jeg bliver så ked af det og frustreret, når jeg nærmest kan se fra gang til gang hvor ødelagt den dreng er og bliver. 

De sidste par gange har jeg optaget ham i skjul hvor han sidder og fortæller at mor slå ham i hovedet, mor er sur, mor råber og at han bliver kastet ind på værelset. Drengen er 3 år og hvorfor skulle han opdigte det, tænker jeg. 

Men hvad gør vi? Det er jo nok påstand mod påstand, vi tager gerne bopælen på drengen og giver ham en normal og tryg opvækst, men vi syntes nærmest ikke at hun skal have mere samvær med ham end hveranden weekend, da hun virkelig bare har skabt en ødelagt dreng, som fortjener så meget bedre.

Nogle gode råd? 

Puha, stakkels dreng. 

Kan faderen ikke snakke med den institution han går i - og høre hvad deres opfattelse er? Som du beskriver den, burde de (pædagogerne/institutionen) allerede have lavet en indberetning...

Jeg tror, det bliver svært at ændre noget ved moderen....

Jo vi har flere gange haft fat i pædagogerne og de er meget OBS på hende og de har nogle specielle aftaler med hende, bla. Afleverings tidspunkter og afhentning (som forresten altid bliver gjort af hendes egen mor) selvom hun går hjemme på kh.

Vi ringer til dem igen i næste uge og forhåbentlig kan de se sandhed i det vi fortæller 

Der er kun en vej at gå, og det er den “hårde” vej. Statsforvaltningen, hvis han er i så dårlig stand når han kommer til jer, og børnehaven er obs på problemer i hjemmet, burde det være rimelig nemt for jer at få bopæl.

Min svigermor og hendes nuværende mand tog kampen for hans søn, og de fik bopæl på sønnen.

Ja jeg frygter også at det er den vej vi skal. Men hvis hun ikke opgiver bopælen frivilligt, så skal vi vel først i retten? Forudsiger bare en lang kamp og det var bare så hårdt sidste gang, da jeg var gravid med vores datter og efterfølgende, da var hun nemlig bange for at vi ville tage ham fra hende, men vi ønskede bare mere samvær 

Når i har sådan en bekymring har i vel allerede lavet en underretning ?

hun opfylder vel ikke barnets basale behov og ifølge barnet udøver hun også vold!

Den kamp må være værd at tage inden barnet kommer yderligere i mistrivsel.

Første skridt er en underretning! Du beskriver et omsorgssviget og misbrugt barn. 

Sæt i gang!!!!!

Når du som privatperson ved at et barn mistrives, så SKAL du lave en underretning.

Der ud over vil jeg kraftigt råde dig til ikke at optage drengens udtalelser om vold - beskriv hellere disse udtalelser i din underretning. 

Jeg havde nok lavet en underretning til kommunen eller snakket med nogle fagfolk som ved hvor man skal henvende sig - tror næppe at det nytter at snakke med moderen . 

Hvor er det bare synd når børn bliver udsat for svigt. 

Hvor gammel er moderen? Har hun evt nogle psykiske problemer der skal tages hånd om? Magter hun ikke mor-opgaven? 

Vi har lige lavet en underretning idag og har både snakket med børnehave og statsforvaltningen. 

Mor er 22år mener jeg og drengen er 3år, vi ved ikke om hun har kogle psykiske problemer, men Mor rollen har altid virket for stor for hende.

Nu er vi bare spændte på hvad der så sker 

Ulla2015 skrev :

Vi har lige lavet en underretning idag og har både snakket med børnehave og statsforvaltningen. 

Mor er 22år mener jeg og drengen er 3år, vi ved ikke om hun har kogle psykiske problemer, men Mor rollen har altid virket for stor for hende.

Nu er vi bare spændte på hvad der så sker 

Nu er det jo længe side du skrev dette, og jeg er nysgerrig på hvordan det hele er "endt"?