Jeg synes I skal tage en alvorlig snak, ikke bare henkastet, men sætte jer ned og tale om nogen retningslinier. Det skulle I nok have gjort fra starten? Hun er jo gået ind i det med børnene inkluderet i pakken.

jeg synes faktisk til dels det er ok at hun ikke "gider" dine børn, så meget som du gør, me så synes jeg faktisk hun bør tage ud/væk når de er der. For at sove længe og hente morgenmad og gå tilbage i seng, må for børnene føles som om hun virkelig ikke gider dem? Jeg synes ikke det er ok...

Ja, jeg synes du er galt på den. 

Når man vælgerat være kærester og bo sammen med en der har børn er der selvfølgelig nogle ting man er nødt til at indstille sig på og indordne sig efter. Fx må hun jo acceptere at hun ikke kan ligge og putte med sin kæreste i sengen hver anden weekend. Men jeg synes ikke hendes behov for at sove længe i weekenden behøver blive ødelagt fordi dine børn er der. 

Hun skal behandle dine børn godt, men hun har ikke samme ansvar for dem som du har 

edit: jeg tænker overhovedet ikke at børnene skulle tænke at hun ikke gider den bare fordi hun bliver længe i sengen. Med mindre børnene eksplicit giver udtryk for at de føler ubehag kan jeg ikke se noget problem ifht dem. (Jeg læser det som om at det er ts der synes det er træls)

Det er svært at sige...  Har du talt med hende om hvordan du har det?  Altså at du godt kunne tænke dig at hun var mere ind over omkring børnene? Står op sammen med jer,  spiser morgenmad,  tager med på legepladsen osv?  Måske hun virkelig ikke tænker over det da det jo er "dine børn". Personligt ville jeg gøre som du skriver du ville gøre hvis det var omvendt..  Men måske hun føler at eftersom det er dine børn er det også dit ansvar? Har du spurgt hende om hvorfor hun så ofte laver aftaler når du/i har børnene?  Måske føler hun sig ikke klar til at "lege" far, mor og børn? Omvendt vil jeg nok sige at hvis i har boet sammen i 4 år, burde hun tage større del i det..  Laver hun noget med børnene? Du siger at hun er rigtig god ved dem hvilket jo er dejligt..  hvordan har dine børn det med at hun ofte trækker sig ?

I starten arbejdede hun om aftenen så det var klart hun havde brug for at sove længe da hun ofte først kom i seng kl 03.00-04.00,   Håbede det ændrede sig da hun kom på dagshold, som hun har haft nu i lidt over 1 år nu, men har ikke ændret sig det store..

Jeg har ved flere lejligheder fortalt hvordan jeg har det med det, men hun kan ikke forstå hvorfor hun skal stå op hvis vi ingen planer har... Jeg fortæller hende at med børn skal man nogen gange være spontan... Det kommer an på mange ting... vind/vejr og den slag, så det er ikke altid man lige planlægger det flere dage i forvejen....

Det er blevet en vane for børnene, så de tænker ikke så meget over det, og jeg er god til at aktivere dem og selv tage afsted...

Har det været sådan al den tid i har været sammen? Og har du nævnt det for hende før? :)

Jeg vil mene som ts, at det er en smule underligt at så snart hans børn er der isolerer hun sig faktisk.. Og hendes behov for at sove længe i weekende.. Arh come on! Jeg har da også lysten, men ikke et disideret behov (nu har vi så også 3 børn, hvilket eliminerer det 'behov'😝). 

Hun er gået ind i et forhold med børn, også må hun også tage det hele med.. Har hun ikke set hvor glade børn er om morgenen når de lige er stået op??

Jeg ville nok sige en snak om engagement i børnene.. Den ældste er også så stor så han/hun kan mærke 'modviljen' til at være der.. Og det kan jo give en del konflikter på sigt :-/ 

Held og lykke!!😊

jeg syntes ikke helt det er i orden, hvis hun vil sove længe er vel ok, men at hun ikke står op efterfølgende syntes jeg er mærkeligt. Du bliver nødt til at tale med hende om det, og så I måske fælles kan aftale, hvad der skal ske. Det er vel fint nok, at hun noglegange hellere vil til brunch med venninderne, sålænge at det ikke er hver gang børnene er der.

Hvad med at hele familien tager ud og spiser brunch og laver nogle hyggelige ting sammen en gang i mellem, så I får nogle fælles oplevelser.  

Der er ingen ting der ødelægger samværet med børnene :)... 

vi hygger os alligevel :)...

Og nej børnene siger ikke rigtigt noget til det.... så det er jo helt fint :)...

Det er bare nogen tanker , som strejfede mig, da jeg ville reagere anderledes :).. Men sådan er vi så forskellige... Tak for svar! :)

Jeg har prøvet, men det hjælper lige en weekend eller 2 hvor hun står op kl 9 spiser morgenmad inde i sengen og ser tv indtil kl 10-11..

Hun er utrolig god ved børnene når hun er oppe, og hun er med ude og gå og den slags... 

Men hvis jeg f.eks tager afsted  kl 11 med børnene bliver hun sur og spørger hvorfor vi ikke kan vente til hun tager med....Hun er først kar ved en 13 tiden da hun skal i bad og lign..

Børnene tænker ikke så meget over det, da de er vant til det ..

Det er kun super hun plejer hendes venskaber, men når det er 2-3 samvær i træk, begynder jeg at tænke over tingene... for normalt er vi fælles om alt..


 

Dagfrid skrev :

jeg syntes ikke helt det er i orden, hvis hun vil sove længe er vel ok, men at hun ikke står op efterfølgende syntes jeg er mærkeligt. Du bliver nødt til at tale med hende om det, og så I måske fælles kan aftale, hvad der skal ske. Det er vel fint nok, at hun noglegange hellere vil til brunch med venninderne, sålænge at det ikke er hver gang børnene er der.

Hvad med at hele familien tager ud og spiser brunch og laver nogle hyggelige ting sammen en gang i mellem, så I får nogle fælles oplevelser.  

Her i weekenden er der aftaler med en veninde, og næste gang igen der er samvær har jeg lavet en aftale med noget familie med at vi skal besøge dem , Jeg har dog fundet ud af min kæreste skal til fødseldagsfest den weekend, Jeg ved det kun da jeg har bekendte der er inviteret og de sagde at hun havde takket ja inde på facebook til at tage med...Det har hun dog ikke fortalt mig om... 

Vi kan sagtens sige at i morgen der tager vi i tivoli, men det skal stadig gå i hendes tempo om morgenen..

Det er helt fint hvis det er sådan hun vil have det, jeg personligt havde reageret anderldes hvis jegvar i hendes sted.

 

Mac1984 skrev :

Der er ingen ting der ødelægger samværet med børnene :)... 

vi hygger os alligevel :)...

 

Og nej børnene siger ikke rigtigt noget til det.... så det er jo helt fint :)...

 

Det er bare nogen tanker , som strejfede mig, da jeg ville reagere anderledes :).. Men sådan er vi så forskellige... Tak for svar! :)

Jeg har prøvet, men det hjælper lige en weekend eller 2 hvor hun står op kl 9 spiser morgenmad inde i sengen og ser tv indtil kl 10-11..

Hun er utrolig god ved børnene når hun er oppe, og hun er med ude og gå og den slags... 

Men hvis jeg f.eks tager afsted  kl 11 med børnene bliver hun sur og spørger hvorfor vi ikke kan vente til hun tager med....Hun er først kar ved en 13 tiden da hun skal i bad og lign..

Børnene tænker ikke så meget over det, da de er vant til det ..

Det er kun super hun plejer hendes venskaber, men når det er 2-3 samvær i træk, begynder jeg at tænke over tingene... for normalt er vi fælles om alt..