Mit gæt er at din datter er jaloux fordi hun kan mærke, hvor glad du er for din nye kæreste og hun har ikke lyst til at dele dig med ham. Nu ved jeg ikke,  hvor meget de ses eller hvordan I er sammen, men jeg tror at det vil være godt, hvis du (og din kæreste) undgår at fokusere på at få din datter til at kunne lide/acceptere/elske din kæreste. Det skal nok komme hen ad vejen, hvis han er sød og rar og er del af hendes hverdag. Lad ham være der, være med i lege og vise interesse for din datter, men lad det være stille, roligt og naturligt og lad hende komme til ham mere end omvendt. Undgå at forcere noget - det ville min datter i hvert fald stejle i forhold til. 

Håber det vender for jer over tid og tillykke med kærligheden! 

Det har taget min datter to år, at acceptere min kæreste, men han skal lade være med at søge hende hele tiden og lade hende selv komme. Det var det der virkede for hende... Nu har vi snart været sammen i tre år og hun knuselsker ham, men kan stadig blive lidt irriteret på ham, fordi han jp ikke er hendes far, og derfor føler hun heller ikke at han skal rette hende, men det har han nu lov til, og det har hun været længe om at acceptere og hun er snart 8

Wow det her indlæg kunne min mor have skrevet tilbage for 23 år siden. Jeg var MEGA hård ved min stedfar da jeg var lille. Han måtte ikke hjælpe mig på nogen måde, ikke bære mig osv. Det hjalp med tiden og jeg kan huske, at jeg, i en alder af 6 år, var på vej i seng, og studsede over at min rutine ikke var at give ham et godnat knus. Så det gjorde jeg. Han blev SÅ overrasket, jeg glemmer ALDRIG hans ansigtsudtryk :) 

fra den dag blev det meget bedre og i dag er vi ret tæt :) 

så jeg ville give det lidt tid. Din datter har oplevet et tab og hun skal nok have noget tid til at vende sig til situationen. Husk mor-datter tid ;) og vis han er god til børn så skal det nok komme :) min stedfar er elendig til børn 😂 Men det gik alligevel 😊

Nogle gange er det også bare sådan at man aldrig kommer til at kunne lide en partner... sådan har nogle børn det også uanset hvor mange år der går.

Det er muligt de accepterer det efter noget tid. Men det er ikke ens betydende med at de elsker mors/fars nye kæreste.

Mine børn var meget loyale over for mor og far da jeg præsenterede min nye kæreste. Han skulle bestemt ikke bare komme ind fra siden og tro at han var noget. Og det på trods af at far selv havde en kæreste.

Heldigvis for mig er min kæreste ikke sådan en der tager tingene nær og bliver ked af det let så han gav dem bare rum og plads. Han viste lidt interesse hvis de sad med et computer spil og spurgte lidt ind til det men ellers pressede han ikke på. Meget bevidst.

Der er gået et godt stykke tid før de er blevet så trygge ved ham at de nu også vil gå til ham og spørge om lov til noget eller bare få ham til at række dem smørret over morgen bordet  (som i ca. 1.5-2 år)

Han har også gjort en ære i at deltage i f.eks. fodbold kampe og klasse fester, så han er der og viser interesse men lidt på sidelinien.

Han er ikke passiv i børneopdragelse, og han får frit lejde til at irettesætte dem fordi vi har samme holdning omkring opdragelse heldigvis. Så han fortæller hvem der bestemmer men igen, preser ikke på ellers.

Håber det løser sig for jer, han lyder som den helt rigtige for dig. 

Jeg tænker, du har introduceret din datter for ham ret hurtigt. Jeg ved godt, hun godt kan lide fars kæreste, men derfor KAN det altså godt tænkes, hun har svært ved din, fordi det er så kort tid siden, hendes far og du gik fra hinanden. Jeg er selv skilsmissebarn, og for mig - og de andre skilsmissebørn jeg kender - har det taget mange år at komme over. 

Er år er måske længe for dig, som er videre, men for din datter er skilsmissen stadig ny og noget hun er ved at bearbejde. Jeg ved selvfølgelig godt, man ikke kan vente 10 år på at finde en ny mand, men jeg kunne godt ønske, forældre til skilsmissebørn havde lidt mindre travlt med at introducere deres nye kærester for børnene, der stadig er i sorg.