Kan du måske fortælle hvorfor muligheden er helt lukket i dette forhold? Jeg tænker at din kæreste da kan se hvor tætte hans første børn er, og hvordan jeres fælles barn måske er lidt alene. Hvis du har en drøm om 2 egne børn og det er helt umuligt skal du måske bearbejde det med en psykolog for at acceptere det, så du kan blive i forholdet uden at være bitter...

jeg ved ikke hvad aldersforskellen er på hans børn og jeres, eller hvor gammel jeres fælles barn er nu, men hvis i gør en aktiv indsats, som første mor også støtter, kan man jo hjælpe et tættere forhold på vej børnene imellem. Det er ikke sikkert det hjælper i hverdagen når i mangler en legekammerat - hvis de større ikke bor fast hos jer - men det kan give en god søskende relation alligevel, som jeres barn tager med i sit voksne liv. Så de trods alt føler sammenhold og samme ophav...

Det er ikke vores fælles jeg har 1 han har 2

Det er svært at forklarer men muligheden er lukket da han ikke vil have flere overhovedet 

Kan det handle om, at han synes, at det er hårdt at være delefar? Det er jo sin sag at blive skilt/gå fra hinanden ind i mellem og også hårdt at være alene med børnene bagefter. Nu ved jeg ikke, hvad der er i spil for ham. Men jeg har selv som skilsmissemor tænkt, at hvis jeg får børn med min kæreste og det ikke går, har jeg pludselig to børn og to ekser, jeg skal samarbejde med og så kræver det jo også noget at have to børn og endnu for jer, der har tre sammenbragte børn.

Jeg kiggede lige på din profil, fordi jeg tænkte, at børnenes alder måske også har noget med hans valg at gøre, og kan se, at du blev gravid i september 2017, så er det jo også stadig en baby, du har og jeres forhold er meget nyt. Kunne det tænkes, at han finder overskud til et fællesbarn, når babyen er lidt større og i kender hinanden bedre? Under alle omstændigheder er det jo desværre situationen som den er lige nu, at han ikke vil have flere børn og det er jo lige så reelt som, at du gerne vil have det. Jeg kender godt tanken om gerne at ville give sit barn søskende, sådan har jeg det også, og kan godt tænke, nu hvor min er 9 år, at hvis det ikke snart sker bliver springet så stort, at de ikke får meget gavn af hinanden i barndommen. Men så travlt har du jo heldigvis ikke. Og dit barn er så heldig, at det lige nu har bonussøskende, som det kan få et forhold til. 

Kære du

Nu har jeg læst flere af dine indlæg, og jeg kan godt læse, at du virkelig elsker din kæreste.

MEN som jeg læser det, så er der flere ting, der gør dette forhold svært.

Bl.a. det denne tråd handler om, altså en evt. bio.søskende til dit barn.

I et indlæg har du også skrevet, at du gerne vil lave noget med dit barn selv, men ikke "må" fordi din kæreste ikke vil have hans holdes udenfor. Og noget med kæledyr, som du ikke kan give dit barn fordi det skal gå lige op osv.

Du skriver også, at hans to fylder meget og din er lidt på sidelinjen. Og at din og hans familie slet ikke kan sammen.

Og at du egentlig gerne vil bo hver for sig, men stadig være i forhold. Så du kan få lov at lave hvad du vil med dit barn.

Som skrevet i starten af denne besked - jeg kan godt læse, du elsker denne mand helt enormt, og han og sikkert også rigtig sød... Men alt det andet du skriver, får mig til at tænke, at det vil være bedre for DIG og DIT BARN at komme videre. Du er kun 23, jeg tror, du på sigt vil blive gladere for at have flyttet, end hvis du i flere år bare går og bliver mere og mere fustreret over de ting du skriver.

Uanset hvad, så får du lige et KÆMPE KRAM fra mig, jeg kan godt forstå det er en øv beslutning lige nu, men prøv at se det længere frem.❤

som mor til to børn med en mand, der har to børn fra tidligere (altså fire børn), tænker jeg at, at din kæreste “har sit på det tørre” med to 100% biologiske børn med den samme kvinde. Tænker han er yderst fornuftig at sige stop, mens livet er “enkelt” med to biologiske børn.  Hvis han får børn med dig, og du i forvejen har et fra tidligere  bliver det en meget sammensat “børnepakke” og statistisk set, vil den sammensætning ikke holde. Du har “kun” ét barn pg drømmer om et til for din egen og dit eget barns skyld - og det kan jeg i hvert fald også godt forstå! Dit barn fortjener da også en søskende. 

Jeg kan godt forstå, du ikke sover så godt: tænk at have fundet én, man virkelig elsker og man så bliver nødt til at gå fra ham, fordi man vil have et barn til. Det er store og stærke drifter. 

Jeg er ked af mit kyniske respons. 

Jeg bor ikke længere sammen med mine børns far kan du måske fornemme....

Håber, du kommer ud af dit.....”dilemma” på bedst mulige måde. Kan godt forstå, det fylder rigtigt meget.... 

mp Jeg ikke have lov til at skrive til dig på mail? 

Mit barn er 4 år ved ikke lige hvorfor der står 2017 

evt et opslag som endte med abort for at redde forholdet men som gik i stykker alligevel 

ønsker heller ikke der skal gå for mange år endnu har altid sagt inden 25 år skulle jeg gerne have 2 børn... 

Det er jo helt fair, at din kæreste ikke vil  have flere børn. 

Så det, du er nødt til at gøre op med dig selv er, om du kan indstille dig på ikke at få mere end ét biologisk barn. Også uden at blive bitter på din kæreste.

Og kan du ikke det, så er du nok nødt til at gå fra ham, selv om det er svært at gå fra en mand, man elsker. 

Du er kun 23 år. 

Jeg tror, du skal prøve at give lidt slip på forestillingen om, at du skal have to børn, inden du bliver 25 år. Nogle gange går det ikke, som man havde tænkt sig.

Hvis du vælger at gå fra din kæreste, så har du masser af tid til at finde en mand, der ønsker det samme som dig.

Der er desværre ingen nem løsning på dit dilemma.