Vores situationer er stort set identiske! Jeg er i 6+4, har været sammen med min kæreste halvandet år, han har en datter på 4 1/2år, og han har også et godt samarbejde med eksen som han gik fra da hun har været omkring 10mdr.. 

Har selv haft de samme tanker.. Men jeg har insisteret på at jeg vil ud og købe nye ting, og at han skal vise noget forståelse for min glæde... Men kan også se at han glæder sig helt vildt til at blive far igen! Og i stedet for at frygte at det ik blir specielt for ham, så vil jeg bruge hans erfaring som en ekstra støtte! Når man er en bekymret første gangs gravid, så er det rart med en kæreste der forholder sig helt roligt! :) Og er sikker på at det også er specielt for ham, for det er jo første gang med dig! :) 

Spurgte lige min kæreste, da jeg så tråden. Han har to børn fra tidligere forhold, en 9 og en på 4 år (han er selv næsten 30).
Han siger, at denne gang er mere specielt. Da han føler sig mere klar nu og har fået mere styr på sit liv + at han elsker mig ufattelig højt. Nåhhh, så bliver jeg sgu lige ekstra glad for ham og elsker ham bare endnu mere :-)

ih.. ja.. vi er sømer ret a-like:) tillykke med graviditeten :) 

Hvor er det dejligt at høre! Er meget glad for dit svar:-) 

Jeg har også insisteret på at alt skal være nyt. Jeg har faktisk lige solgt hans gamle puslebord.. Han har dog en stor sæk med drenge børnetøj han nægter at smide ud, fordi det er ret dyrt, og god kvalitet... I mine øjne er jeg pisse ligeglad med hvor dyrt og god kvalitet det er... han har ikke købt det med vores barn i hovedet, så gider ikke bruge det. Føler mig så sippet, og han synes vist også jeg er lidt latterlig ;)

For mig er det den største ting i livet at få sit første barn, Alt hvad der kommer til at ske under hele graviditeten, og fødslen vil minde ham om hende, og dengang.. og man kan vel ikke undgå at blive sammenlignet...:-/

...somme tider ( hvor skamfuldt det end lyder) ville nærmest ønske bonusbarnet aldrig var blevet født..? Det lyder hårdere end jeg mener det, elsker knægten og vi har det rigtig godt sammen, men på personligt plan ville jeg virkelig ønske at min kæreste og jeg oplevede at få vores første barn sammen, da det i mit hoved er det noget helt unikt og uforglemmeligt at få sin første..

Tanken om at min kæreste får associationer til sin ekskærestes fødsel mens jeg er i gang giver mig kvalme. Han skal ikke ligge og blive mindet om den fantastiske dag hans første søn blev født når jeg ligger og føder.. han skal være til stede i nuet, og ikke tænke på hendes fisse eller hvordan hun så ud da hun pressede.. ... og jeg kan mærke jeg oprigtigt bliver ked af det ved tanken om at jeg aldrig kan give ham det unikke øjeblik han havde sammen med sin eks, og sommetider ville jeg ønske hans søn aldrig var blevet født, så vi kunne havde den unikke oplevelse sammen.. Jeg føler mig som et modbydeligt menneske over at tænke sådan..

Skammer mig en anelse. :( 

Lige på det punkt kan jeg høre vi er meget forskellige... :) jeg spørger ofte til det han oplevede med hans eks under hendes graviditet for at vide om det jeg oplever er mærkeligt.. :) Jeg har accepteret hans fortid, men ved også at hans fremtid har han valgt med mig.. Og tror ofte han ønsker at hans første barn havde været med mig.. Så kan slet ikke sætte mig ind i de følelser der.. Han har også en masse pigetøj og får vi en pige så går jeg det igennem og ser om der er noget jeg kan lide.. Har også fundet noget gammelt legetøj jeg gerne vil beholde.. Og ved at jeg under fødslen får brug for hans ro og erfaring.. Tænker slet slet ik på at det ikke skulle være lige så specielt som første gang for jeg tror det er specielt på en helt anden måde! :) 

sikke en herlig mand du har.. haha... det var sødt sagt :D

Det siger min kæreste også... men..jeg tænker stadig, at man kan vil ikke undgå at blive sammenlignet? og man kan vel ikke undgå at han får lykkelige memories fra hans første unikke fødsel..  

... det første barn, graviditeten, op lykkefølelsen er en helt vild oplevelse første gang... kunne forestille mig det ikke er lige så vildt efterfølgende... jeg kan mærke jeg oprigtigt bliver ked af det ved tanken om at jeg aldrig kan give ham det unikke øjeblik han havde sammen med sin eks... føj hvor er det plat.. veg er et voksent menneske, men opfører mig som en jaloux teenager... puha..:/

Åh hvor dejligt for dig og jer.. <3 jeg håber den ro du har kommer til mig med tiden.. at jeg venner mig mere til tanken..:-)

Dejligt du beskriver hvordan du vil gøre.. kender ingen andre i min situation, så har lidt svært ved at finde ud af hvordan jeg skal forholde mig.. det vil jeg tage med mig :)

Jeg håber du finder roen, og troen på at det i har, og oplever sammen er noget helt specielt, for det er det! Også for ham!! :) 

Kan slet ikke følge din tankegang...
Uanset om vores kærester/mænd har prøvet det før, er det stadig et mirakel hver gang.
Håber da, at du kommer på bedre tænker. Ellers tror jeg, at det bliver en lang graviditet

Ligger og er gravid 34+6 med en mand der har to børn fra tidligere ægteskab. To børn jeg i dagligt ønsker var biologiske mine.

Jeg havde dog stadig mange af de følelser omkring, at være "bange" for at skulle hører på sammenligninger og, at denne graviditet / barn bare er en i rækken for ham.

Så jeg tog en lang snak inden vi startede og det har slet ikke været tilfældet, tværtimod står jeg med en mand som bare er lykkelig for, at vi er ved og lave en fantastisk skabning som er en blanding af os.

De få samligninger der er kommet, har han måtte trække i land for vi er forskellige og der er graviditeter også.

Jeg har også fået meget ro på efter vi fandt ud af at vi skulle have modsatte køn end hans børn, jeg selv deltog i min søsters fødsel og han er fuld forstående for, at jeg ønsker vores baby ting og ikke dem hans eks har købt.

I dag er jeg heller ikke et sekundt i tvivl om, at han under fødslen vil være 100% i nuet og kun glæder sig til den nye næsten er ude, foruden forkus på, at støtte omkring at få hende ud. Tror ærlig talt ikke på, at der er overskud til meget andet. :-)

Tror faktisk at det sted hvor det kommer mest op, er at han havde en uheldig oplevelse med nr 1, som gør han gerne vil have vi er indlagt, mens jeg gerne vil føde ambulant. Men det er en snak vi tager med jordmoderen i næste uge. Og havde han ikke haft denne oplevelse ville han nok stadig have ønsket det, bare for at være sikker på alt var okay.

Det blev langt og kringlet, men alfa omega for mig var at tale mine følelser igennem og hører hvor han var. Ellers ville det også rende hen og blive en lang og træls graviditet..

29okt15 skrev :

ih.. ja.. vi er sømer ret a-like:) tillykke med graviditeten :) 

Hvor er det dejligt at høre! Er meget glad for dit svar:-) 

Jeg har også insisteret på at alt skal være nyt. Jeg har faktisk lige solgt hans gamle puslebord.. Han har dog en stor sæk med drenge børnetøj han nægter at smide ud, fordi det er ret dyrt, og god kvalitet... I mine øjne er jeg pisse ligeglad med hvor dyrt og god kvalitet det er... han har ikke købt det med vores barn i hovedet, så gider ikke bruge det. Føler mig så sippet, og han synes vist også jeg er lidt latterlig ;)

For mig er det den største ting i livet at få sit første barn, Alt hvad der kommer til at ske under hele graviditeten, og fødslen vil minde ham om hende, og dengang.. og man kan vel ikke undgå at blive sammenlignet...:-/

...somme tider ( hvor skamfuldt det end lyder) ville nærmest ønske bonusbarnet aldrig var blevet født..? Det lyder hårdere end jeg mener det, elsker knægten og vi har det rigtig godt sammen, men på personligt plan ville jeg virkelig ønske at min kæreste og jeg oplevede at få vores første barn sammen, da det i mit hoved er det noget helt unikt og uforglemmeligt at få sin første..

Tanken om at min kæreste får associationer til sin ekskærestes fødsel mens jeg er i gang giver mig kvalme. Han skal ikke ligge og blive mindet om den fantastiske dag hans første søn blev født når jeg ligger og føder.. han skal være til stede i nuet, og ikke tænke på hendes fisse eller hvordan hun så ud da hun pressede.. ... og jeg kan mærke jeg oprigtigt bliver ked af det ved tanken om at jeg aldrig kan give ham det unikke øjeblik han havde sammen med sin eks, og sommetider ville jeg ønske hans søn aldrig var blevet født, så vi kunne havde den unikke oplevelse sammen.. Jeg føler mig som et modbydeligt menneske over at tænke sådan..

 

Skammer mig en anelse. :( 

Jeg kan godt forstå din mand mht det børnetøj... Hold op hvor lyder det barnligt og umodent at det ikke kan bruges på så latterligt et grundlag! Selvom det er hans nr 2 er det også hans barn og hans beslutninger!

Hvor gammel er du??