Jeg er ked af det ikke blev som i havde planlagt men det lyder til det måske er for det bedste.

jeg tror jeg ville have brug for en god termin gruppe jeg kunne skrive med samt en god mødregruppe efter fødslen så jeg ikke følte mig ensom. Ud over det så er et godt netværk også guld værd som alene mor 😊

Hvor er det bare godt at du fandt modet til at gå med det samme ❤️ 

Jeg er alene med min datter, og det bedste råd jeg kan give er at du skaber så meget tid til dig selv som muligt. Hvis du har nogle gode forældre eller andre der kan passe barnet engang imellem, så benyt endelig den mulighed! (Går ud fra at faren også skal have barnet indimellem?). Min datter bliver ofte passet, og det er hun blevet siden hun var fire måneder. Bare nogle timer ad gangen i starten, tror hun var et halvt år første gang hun sov hos andre end mig.

Få skaffet dig en vaskemaskine og opvaskemaskine hvis du ikke allerede har det - du kommer til at blive SÅ glad for det, især når du er alene. Og en mikrobølgeovn er også rigtig nyttig. Stort set alle min datters måltider bliver faktisk varmet i vores mikrobølgeovn. Jeg bruger den til at tilberede hendes grød om morgenen, og ellers til at optø nedfrosset brød, pålæg og aftensmadsretter.

Hvis jeg var dig ville jeg købe en vikle, skråstol, legetæppe og måske en slyngevugge eller lignende, så du lige kan få hænderne fri engang imellem. Da min datter var helt lille havde jeg hendes barnevogn indenfor, så jeg lige kunne lægge hende ned i den når jeg for eksempel skulle på toilettet, altså hvor jeg tog barnevognen med hen til badeværelset så hun ikke blev utryg. Det fungerede rigtig fint. En skråstol kan være rigtig god hvis man for eksempel skal i bad mens baby er vågen, fordi stolen kan komme med ud på badeværelset, så baby kan se dig mens du er i bad. Jeg har ikke selv erfaring med vikler og slyngevugger, men kender flere der har været rigtig glade for deres og brugt dem meget. Og et legetæppe er bare rigtig godt til at holde baby beskæftiget hvis man selv lige trænger til at slappe lidt af.

Få gjort noget godt for dig selv under din barsel. Lad være med at tænke over hvad man "bør" gøre, for det er så forskelligt hvad der fungerer for folk. Nogen elsker at være i mødregruppe, nogen vil gerne til babysvømning og salmesang, nogen har rolige babyer som de kan tage med på café og i fitness, og andre har bare brug for at være derhjemme. Jeg har selv haft en rigtig nem baby som kunne tages med overalt, men jeg har så til gengæld selv manglet overskud, og derfor er vi ikke kommet så meget ud. Men jeg har som sagt fået hende passet meget siden hun var lille, så hun er generelt et glad og udadvendt barn som er vant til andre voksne end mig, og det har også givet mig mulighed for at lade op. Så pasning fra en tidlig alder kan jeg virkelig ikke anbefale nok. Selvfølgelig skal man tage hensyn til hvad barnet kan holde til, men man skal bare huske at det også handler om tilvænning, og at de ikke bliver bedre til det hvis man ikke præsenterer dem for det.

Hvis der er andet du gerne vil spørge om eller snakke om kan du bare skrive til mig her eller i en privat besked :) 

Tillykke med graviditeten. Det gør mig ondt at I er blevet uvenner. Håber I får det løst en dag - for barnets skyld. 

Det vigtigste (synes jeg), når man skal til at være enlig mor er, at sørge for ikke at være alene 😉 Forstået sådan, at man sørger for at have venner og/eller familie tæt på, som kan støtte en, og også træde til, hvis/når der er brug for det.  

Jeg har ikke selv savnet en partner på noget tidspunkt, da jeg har en god familie bag mig, som har hjulpet mig rigtig meget med begge mine børn 😊 

Udover det, så er livet som enlig mor ikke så frygtelig meget anderledes end hvis man er to om det. Der er bare lidt ekstra lortebleer, meget lidt frihed, og de lange søvnløse nætter, og hysterianfald, har du helt for dig selv 😏😅 

Jeg aner ikke, hvordan jeres forhold har været tidligere, og i virkeligheden burde jeg nok ikke blande mig, for jeg har ikke et svar på dit spørgsmål ✌🏼 Alligevel håber jeg at kunne bidrage til lidt refleksion. 
 

Jeg synes nemlig, jeres brud lyder lidt voldsomt. Som en overreaktion fra din side. Jeg kan godt forstå, han ikke lige kan se sig selv med et barn, hvis jeres forhold ikke kører.. og at afbryde al kontakt er måske ikke den bedste ide, når han er far til barnet. Han har da også rettigheder og følelser, der skal være plads til. Og vigtigst af alt er vel at få et godt samarbejde, hvis han ønsker at være en del af barnets liv. Det synes jeg, du skylder dit barn. 

Jeg ønsker dig / jer alt det bedste 😊