Close
Log Ind Opret Bruger

far vil have bopæl på det ene barn

  • 14 maj 2017, 21:04

    Hejsa derude i stuerne.  Jeg har sådan brug for at lette mit hjerte 🙁

     Sagen er jeg bor med min "kæreste " vi har 3 børn sammen . En på 1 år en på 3 år og en på 6 år. Og vi har været sammen i godt 9 år.. vi er nu kommet dertil hvor det er bedst for alle i hjemmet at vi går hver til sit. Men det bliver noget kaotisk  kan jeg allerede fornemme. 

     Min kæreste er 30 år og har i alt vores tid sammen . Sat familien på 2 rangs  listen.  Det fylder og betyder meget for ham at have hans frihed og ikke være bundet til noget ( en af grundene til forholdet bør ende ) 

    Kort beskrevet. Manden gider ikke lave noget med ungerne. Sidder altid og klor på hans tlf så ungerne delvist passer sig selv .  Forbyder andre af anden etnisk  herkomst  at komme hjemme ved os ligeledes homusekuelle.  Og forsøger han gevaldigt  at banke ind i hovedet på vores børn. Og det gør mig dælme trist.

    Ligeledes har vi en præmatur datter der er lidt udfordret  ( særlig sensitiv)  og det betyder hun ofte skal håndteres anderledes end de andre børn . Det forstår han ikke og vil ikke samarbejde eller høre på hvad læge og sundhedsplejseke  giver af råd.   Og det resulterede i han skælder hende rigtig meget ud for nærmest alt. Og bearbejre  mig for min ringe moder  skills  ( hvilket jeg ved ikke er korrekt)  han gider kort fortalt kun børnene så længe du er søde og der ikke lige dukker en fodbold kamp op eller andet, så han den der er smuttet ! 

     

    Jeg har ligeledes oplevet flere gange at han tiltrods  for vi har et sygt barn med eks høj feber tager han stadig afsted om aftenen og jeg kan ikke komme i kontakt med ham . Så jeg har måtte ringe efter min mor om natten så jeg har kunne tage på vagtlæge med det syge barn. 

    Han gider ikke bade dem. Hvis ikke jeg gjorde det ville der gå 1 uge + i mellem hvert bad. 

    Han kan ikke sætte hans egne følelser  til side for at tilgodese børnenes trivsel. Eks er han sur på mig . Har han intet problem  med at svine mig . Smække med skabe og ellers ignorere  mig.  I op til flere uger ( og den dårlig stemning kan de jo mærke ) han er fuldstændig  ligeglad.  Og jeg kunne blive ved og ved. Ingen tvivl om han elsker vores børn og han vil dem det bedste. Han har bare svært ved at overfor det i praksis. 

    Nu kommer vi til min hovedepine. Jeg vil som mor have bopæl  på alle 3 børn  og så gerne han bare fandt sig en lejlighed  og at vi kunne gå hvert til sit på en ordentlig måde.  Det nægter han. Han vil have bopæl  på midter  barn.  Fordin han ordret vil have de økonomiske goder det vil give. De 2 andre har han ingen problemer  med at overdrage til mig. Hmm. Grundet skulle være at ellers ville han ikke have råd til at bo alene. Jeg tilbyder så jeg ikke vil søge børnepenge  fra ham og derved give ham luft i økonomien.  Det vil han heller ikke gå med til. Han nægter at flytte nu hvis ikke han må få det skide bopæl  på det ene barn… 

    Jeg har alle dage været den der har sørget for de børn. Det kan både dagpleje . Skole og børnehave skrive under på. Så nej jeg overgiver ikke et barn ud af 3 til ham..  

    Mht  til samværd havde jeg en forestilling om det evt kunne være en 9 /4  og ellers hvis han gerne vil hente dem en dag hist og her og hygge et par timer. Men nej nej det gider han heller ikke.. 

    Og truer mig sågar  med at slå mig ihjel hvis jeg forsøger at tage børnene  fra ham ( hvilket jeg aldrig kunne drømme om ) de elsker jo deres far.det klart  og det skal de blive ved med.. Men nu tør jeg nær3 ikke andet end at blive ved ham for fredens skyld ( så han ikke for den bopæl )  hvad tænker i ?? Er jeg gak? Hvad havde i gjort ??

     

     

     

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.