Hej. Jeg ville aldrig selv kunne overskue det 😂 men vi har nogle venner som er flyttet til udlandet, de synes det er en udfordring med manglende netværk, at de ikke har en bedsteforælder der lige kan komme forbi hvis det hele brænder på, men det er jo ikke sikkert du har det i forvejen. 

Det kunne jeg selvfølgelig godt forstille mug hvis er vant til det :), vi klare meget os selv og har en barnepige der kommer de timer der brænder på :)

men min bekymring er skole, hvordan og hvor hurtigt hun vil falde til når det primær sprog bliver engelsk :) Jeg tænker selvfølgelig meget over om det også er det rigtige at gøre, men jeg tænker også at det kunne være en mega spændende mulighed og udfordring både for jeg selv og hende.

Hvor gammel er din datter? Min familie flyttede til Thailand, da mine brødre og jeg var hhv 7, 4 og 1 år. Det engelske var absolut ikke et problem for nogen af os. Sikke en gave det har været for os at flytte til udlandet, da vi var børn ❤️

Åhh sikke en dejlig en historie, min datter er 9, så hun kan en del engelsk og det kommer nok også hurtigt når det er hverdag :)

men når det omhandler ens små så kommer alle spekulationerne samtidig :) Mennjeg tænker nemlig også at det kunne være lærerigt at opleve andet end Danmark. 

må jeg spørg hvor længe i boede i Thailand?

småmirakler skrev :

Åhh sikke en dejlig en historie, min datter er 9, så hun kan en del engelsk og det kommer nok også hurtigt når det er hverdag :)

men når det omhandler ens små så kommer alle spekulationerne samtidig :) Mennjeg tænker nemlig også at det kunne være lærerigt at opleve andet end Danmark. 

må jeg spørg hvor længe i boede i Thailand?

Allerede der har hun jo et forspring :) vi boede der i to år, og vi har sidenhen også boet i Spanien og Singapore. Det, der nok gjorde det nemt for os, var at min far blev udstationeret, så vi rejste derud med en del andre skandinaviske familier, som vi boede tæt på. Det hjalp helt sikkert i forhold til det med at have et fast netværk og bare den generelle tryghed i at flytte så langt væk uden bedsteforældre osv. Selvfølgelig kan man klare det uden at have et netværk på forhånd - men man skal også arbejde for at få et.

Det kan du have ret i :)

jeg skal selvfølgelig også der over selv og møde skole og se på bolig inden jeg slæber hende med og tale med dem der har job igen inden beslutningen bliver truffet :)

Jeg tænker i hvert fald, at forarbejdet skal gøres rigtig godt, i forhold til du tager din datter med...

Kan hun bare gå afsted i skole selv? Er der internationale skoler, der slår ring omkring de udefrakommende piger?

Præcis Istanbul, er faktisk ikke en by jeg ynder - har været der to gange, men kommer ikke tilbage.

Vi har på intet tidspunkt været i centrum uden at opleve voldsomme uroligheder og demonstrationer dagligt, og deres kvindesyn er jo rigtig langt fra vores. 
Hvis man skriver "kvinder Istanbul" i en hurtig søgning, tror jeg lynhurtigt man møder drabstal og nedlægning af alle organisationer, der vil belyse problematikkerne i byen.

Her tænker jeg også, hvilket teenageliv kan byen tilbyde, og under hvilke sikre forudsætninger?

Der er sikkert fine områder i Istanbul, og mit billede er nok lidt farvet. Men det er min oplevelse og opfattelse.

Det er jeg selvfølgelig ked af at høre. De gang jeg har været i Istanbul er det ikke min opfattelse.

Selvfølgelig rejser vi ikke bare i morgen, alt skal undersøges hvilket jeg er igang med og så skal det overvejes igen, det er jo ikke nogen lille beslutning.

Tråden her er for at høre om der er nogen der har erfaring med at flyttet til udlandet med et barn og høre om deres oplevelser :)