Danmarks største site for gravide
og småbørnsforældre

gravid uge 31 og overvejer skilsmisse lang indlæg

10.januar 2019 kl. 13:59
Luk
Medlem siden 04-02-2018
  Online
10-01-2019 13:59
Luk
Medlem siden 04-02-2018
  Online
Godt skrevet
4

hej skønne gravide kvinder smiley

jeg er gravid i uge 31 og der er 9 uger til termin, mens alle går og glæder sig med at skulle blive forældre er jeg dybt ulykkelig og forvirret over min liv lige pt. lidt info om vores baggrund, manden og jeg er begge tyrker men født og opvokset i københavn begge snart slut vores tyver og mødtes for 8 år siden. Vi har ikke haft en nem start på vores ægteskab pga press fra svigermekaniken( mens pga jeg har en rebelsk baggrund og jeg giver ingen finger hvis folk behandler mig dårlig) kort og godt har de forsøgt flere gange i starten af vores forhold forsøgt at styre og opdrage mig så jeg blev som de vil have det.

de har kort sagt fucked min ægteskab op i starten som jeg troede skulle være vores lykkeligste tid men endte ud I det værste år i mit liv. sidste år begyndte at tingene af se lysere ud og manden kunne se at det ikke gik mere med press fra hans familie og kunne godt se tingene fra min syn(ved det er hans forældre men har aldrig forsøgt at skille ham fra dem manglede bare forståelse fra ham). vi valgte begge at gå med til babyprojekt i jan18 og smide ppillerne. der gik 6mdr og i juli 18 fandt jeg ud af jeg var gravid. 

vi fandt ud af at baby er sund og rask lille dreng som er aktiv og sparker meget til daglig. men troede tingne så lysere ud allerede ved start min graviditet svigermekaniken har sagt tillykke og mine forældre var overlykkelige(det første barnebarn i familien) 

en uge efter kønsskaning besøger vi svigermekaniken til en kop kaffe så de kan se billeder af lille prutten. det første de spørger er hvornår vi planlægger at omskære ham og hvornår vi vil holde navnefest... det løber kold ned af ryggen på mig for jeg har ikke tænkt at gøre nogle af delene altså ikke endnu som en lille baby og omskære ham det skal han selv vælge. vi tager en snak og siger at det ved vi ikke for han er ikke engang født endnu og vi haster med intet men nyder vores tid som gravide. 

Her i går besøger vi dem igen og de bliver ved med at spørge nu hvor fødslen nærmer sig og at det er bedst når han er lille og jeg afviser dem blankt at det ved vi ikke og vi har ingen planer. min mand har længe gået og sagt at han kunne godt tænke sig at gøre det mens han er lille men jeg vil ikke og det acceptere han. har mange gange sagt bliver der rørt som en lille hår på babys hovede så får folk med mig og bestille. Jeg skar ting ud i pap for svigermekaniken at de ikke skulle have nogen forhåbninger og jeg gerne ville have en rolig fødsel og nyde det første tid uden stress, men det kunne de ikke forstå de prøvede at sætte mig på plads endnu engang. 

det eskalerede da vi kom hjem jeg fik en panik anfald og begyndte at skrige og råbe af manden om hvordan de fortsat kunne blande sig i hvad jeg laver og vælger at gøre i mit eget hjem. jeg endte med at få kraftige smerter i min livmoder og hver gang jeg rykkede mig føltes det som knive der skar igennem maven. den lille begyndte at rykke sig helt vildt og smerten aftog først her kl 11 i morges. jeg ringede til akut og de sagde jeg har overbelastet min krop for meget så det gik ud over mig selv. manden tog på arbejde i morges med 3 timers nattesøvn mens han har holdt øje med mig om jeg var oka og fødslen ikke gik igang. 

jeg sidder helt tom for tanker og overvejer at det bedste ville være at finde min egen sted sammen med det lille og få fred. tænker på en skilsmisse fra manden men han har intet gjort og har svært ved at tro han forstår mig med alt det press jeg går igennem med en graviditet på den ene side og hans forældre som det andet. det er ikke fair for ham men det er heller ikke fair for vores søn at han skal stresse inde i mig. 

har i nogen råd for jeg kan ikke klare det mere jeg er ved at bukke under 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
4
10.januar 2019 kl. 16:20
#21
Luk
Medlem siden 15-04-2017
118 skrevne indlæg
  Online
10-01-2019 16:20
Luk
Medlem siden 15-04-2017
118 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
21
Leaa skrev :

Det kan du tro jeg gør :) det er aldrig nemt at se sit barn være ulykkelig. Men så må du også fravælge vacciner mv. det gør jo også ondt.

jeg kender mange som har gjort det og er yderst tilfreds med det. Læger er idag meget professionelle og vurderer om det kan lade sig gøre eller ikke.

Jeg synes du skal se verden med nogle andre øjne. Du er alt for negativ.

Man skal på ingen måde skære i små børns kønsorganer, medmindre der er en direkte medicinsk grund til det, og det er utroligt at man stadigvæk gør det til en hygiejnisk grund. Du trækker jo heller små børns tænder ud på grund af hygiejne, og helt ærligt kan man ikke holde en tissemand ren  kan man heller ikke finde ud af at børste tænder 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
21
10.januar 2019 kl. 16:35
#22
Luk
Medlem siden 23-04-2017
5 startede debatter
1914 skrevne indlæg
  Online
10-01-2019 16:35
Luk
Medlem siden 23-04-2017
5 startede debatter
1914 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
2

Mht til manglende smertedækning, så er jeg faldet over dette:

http://www.dasaim.dk/alle-nyheder/omskaering-af-drenge

Det er hård kost at læse.

Anmeld
Svar
Godt skrevet
2
10.januar 2019 kl. 17:37
#23
Luk
Medlem siden 23-04-2017
5 startede debatter
1914 skrevne indlæg
  Online
10-01-2019 17:37
Luk
Medlem siden 23-04-2017
5 startede debatter
1914 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
8
Leaa skrev :

Sorry to say, men synes du overdriver ALT for meget. Jeg  ved udemærket godt at hormonerne spiller en væsentlig rolle for hvordan du reagerer på tingene, men start evt med at tænke på at De vil ligeså meget det bedste for deres barnebarn som du vil. Det er trodsalt deres søns barn. 

Mht. Omskæring synes jeg du tænker helt forkert. Læger anbefaler endda at hvis barnet skal omskæres er det bedst at få det gjort mens de ikke kan vende og dreje samt ikke husker noget fordi de er så små(2-6 mdr).

Du bestemmer ligeså meget over barnet når du siger du ikke vil omskære.. hygiejnisk set ville du gøre det bedste for ham :) 

Hun bestemmer jo netop ikke over barnet - hun vælger, at barnet selv skal bestemme.

Et barn er et selvstændigt individ, som selv skal have lov til at bestemme, om det vil have skåret noget af sin krop af.

Anmeld
Svar
Godt skrevet
8
10.januar 2019 kl. 17:45
#24
Luk
Medlem siden 15-01-2018
1 startede debatter
14 skrevne indlæg
  Online
10-01-2019 17:45
Luk
Medlem siden 15-01-2018
1 startede debatter
14 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
2

Synes ikke skilsmisse lyder som det rette, din mand støtter dig netop.

I kan evt tale om om ikke din mand ved sådanne samtaleemner vil tale for jer og være ærlig og sige “Vi har besluttet at han selv må bestemme om han vil omskæres når han bliver gammel nok.”.

Igen de vil det af bedste mening, fordi de mener det er bedst for drenge.  Jeg ville dog absolut heller ikke få min søn omskåret, så jeg forstår dig godt.

Anmeld
Svar
Godt skrevet
2
10.januar 2019 kl. 18:18
#25
Luk
Medlem siden 11-05-2017
2 startede debatter
157 skrevne indlæg
  Online
10-01-2019 18:18
Luk
Medlem siden 11-05-2017
2 startede debatter
157 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
1

Er da også glad for du ikke ønsker omskæring, men min viden om omskæring og kulturelt pres er næsten ikke eksisterende, så synes det er svært at sige så meget andet om. Der er vel ikke andre som kan gøre det uden din tilladelse? Håber jeg ikke. Ønsker dig det bedste.

Hvis I har et godt ægteskab udover det problem, så søg støtte ved nogen som ved noget om dét, og få det på det rene, at I er helt enige.

Det har været drøftet i mads og monopolet med et dansk-amerikansk par, der valgte den danske mand faktisk at gå med på kvindens ønske - som hun er vant til fra USA.. 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
1
10.januar 2019 kl. 19:42
#26
Luk
Medlem siden 26-11-2018
8 startede debatter
50 skrevne indlæg
  Online
10-01-2019 19:42
Luk
Medlem siden 26-11-2018
8 startede debatter
50 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
5
rosen1991 skrev :

hej skønne gravide kvinder smiley

jeg er gravid i uge 31 og der er 9 uger til termin, mens alle går og glæder sig med at skulle blive forældre er jeg dybt ulykkelig og forvirret over min liv lige pt. lidt info om vores baggrund, manden og jeg er begge tyrker men født og opvokset i københavn begge snart slut vores tyver og mødtes for 8 år siden. Vi har ikke haft en nem start på vores ægteskab pga press fra svigermekaniken( mens pga jeg har en rebelsk baggrund og jeg giver ingen finger hvis folk behandler mig dårlig) kort og godt har de forsøgt flere gange i starten af vores forhold forsøgt at styre og opdrage mig så jeg blev som de vil have det.

de har kort sagt fucked min ægteskab op i starten som jeg troede skulle være vores lykkeligste tid men endte ud I det værste år i mit liv. sidste år begyndte at tingene af se lysere ud og manden kunne se at det ikke gik mere med press fra hans familie og kunne godt se tingene fra min syn(ved det er hans forældre men har aldrig forsøgt at skille ham fra dem manglede bare forståelse fra ham). vi valgte begge at gå med til babyprojekt i jan18 og smide ppillerne. der gik 6mdr og i juli 18 fandt jeg ud af jeg var gravid. 

vi fandt ud af at baby er sund og rask lille dreng som er aktiv og sparker meget til daglig. men troede tingne så lysere ud allerede ved start min graviditet svigermekaniken har sagt tillykke og mine forældre var overlykkelige(det første barnebarn i familien) 

en uge efter kønsskaning besøger vi svigermekaniken til en kop kaffe så de kan se billeder af lille prutten. det første de spørger er hvornår vi planlægger at omskære ham og hvornår vi vil holde navnefest... det løber kold ned af ryggen på mig for jeg har ikke tænkt at gøre nogle af delene altså ikke endnu som en lille baby og omskære ham det skal han selv vælge. vi tager en snak og siger at det ved vi ikke for han er ikke engang født endnu og vi haster med intet men nyder vores tid som gravide. 

Her i går besøger vi dem igen og de bliver ved med at spørge nu hvor fødslen nærmer sig og at det er bedst når han er lille og jeg afviser dem blankt at det ved vi ikke og vi har ingen planer. min mand har længe gået og sagt at han kunne godt tænke sig at gøre det mens han er lille men jeg vil ikke og det acceptere han. har mange gange sagt bliver der rørt som en lille hår på babys hovede så får folk med mig og bestille. Jeg skar ting ud i pap for svigermekaniken at de ikke skulle have nogen forhåbninger og jeg gerne ville have en rolig fødsel og nyde det første tid uden stress, men det kunne de ikke forstå de prøvede at sætte mig på plads endnu engang. 

det eskalerede da vi kom hjem jeg fik en panik anfald og begyndte at skrige og råbe af manden om hvordan de fortsat kunne blande sig i hvad jeg laver og vælger at gøre i mit eget hjem. jeg endte med at få kraftige smerter i min livmoder og hver gang jeg rykkede mig føltes det som knive der skar igennem maven. den lille begyndte at rykke sig helt vildt og smerten aftog først her kl 11 i morges. jeg ringede til akut og de sagde jeg har overbelastet min krop for meget så det gik ud over mig selv. manden tog på arbejde i morges med 3 timers nattesøvn mens han har holdt øje med mig om jeg var oka og fødslen ikke gik igang. 

jeg sidder helt tom for tanker og overvejer at det bedste ville være at finde min egen sted sammen med det lille og få fred. tænker på en skilsmisse fra manden men han har intet gjort og har svært ved at tro han forstår mig med alt det press jeg går igennem med en graviditet på den ene side og hans forældre som det andet. det er ikke fair for ham men det er heller ikke fair for vores søn at han skal stresse inde i mig. 

har i nogen råd for jeg kan ikke klare det mere jeg er ved at bukke under 

Jeg syntes du er for sej. Du er en stærk kvinde , der følger dit hjerte/ mavefornemmelse. 

Dine tanker om omskæring er fornuftige,  syntes det er godt du lader jeres dreng tage beslutningen selv.

Ang. Svigerfamilien,  det er virkelig psykisk hårdt at de år efter år skal blande sig. Jeg syntes din mand har et ansvar over for dig. Han er gift med dig og burde have din ryg, og sætte sin familie på plads. 

I en alm "dansk" familie er det også uacceptabelt hvis svigerfamilien skal blande sig i en husstand. 

Hvis han ikke bakker dig op i de skal blande sig uden om jeres, så kan jeg godt forstå du overvejer skilsmisse og fred sammen med den lille. Det kan ikke være rigtigt at du som høj gravid er i risiko for at gå i fødsel og at du har panik angst, fordi du bliver ved med at stå med presset år efter år. Det er alt for hårdt.

Synes du skal tage en snak med din mand om at det skal stoppe nu med hans families indblanding. 

Håber det bedste for dig og baby

Anmeld
Svar
Har 2 børn . ønsker nr 3 <3
Godt skrevet
5
Har 2 børn . ønsker nr 3 <3
10.januar 2019 kl. 20:44
#27
Luk
Medlem siden 22-02-2015
3 startede debatter
156 skrevne indlæg
  Online
10-01-2019 20:44
Luk
Medlem siden 22-02-2015
3 startede debatter
156 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
2

Som svar til at hvis man fravælger omskræinger bør man også fravælge vacciner... en vaccine gør Væsentligt mindre end en omgang mæslinger eller fåresyge... 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
2

Slettet bruger

10.januar 2019 kl. 20:58
#28
Slettet bruger
10-01-2019 20:58
Godt skrevet
4

Kære ts

Det lyder ikke sjovt, at føle at ens svigerfamilie presser en til ting, som man ikke selv har lyst til. Jeg synes bare ikke udfra dit indlæg, at det virker som om, at du har sagt klart til dem, at du ikke vil have jeres søn omskåret? Det lyder mere som om, at I svarer undvigende. Måske det vil hjælpe, hvis du sagde klart nej til dem. I modsætning til størstedelen her på hjemmesiden, så har din svigerfamilie jo nok oplevet børn blive omskåret og ved at det er bedst i forhold til risikoen for komplikationer, at de bliver omskåret små. Derudover ved de måske også, at man skal bestille tid allerede i graviditeten, for at få tid hos de mest benyttede kirurger, som har lang venteliste. Jeg tænker derfor, at de kan være oprigtig bekymret for dit barn, hvis de tror, at I vil gøre det, når barnet er større. Hvis de er religiøse er de nok også oprigtig bekymret for, at I ikke vil opdrage jeres barn religiøst. Jeg ville se det som deres omsorg for jeres barn og fortælle, at jeg værdsætter, at de bekymrer sig om deres barnebarn, men at I som forældre tager de valg, som I finder bedst. 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
4
10.januar 2019 kl. 21:49
#29
Luk
Medlem siden 23-04-2017
5 startede debatter
1914 skrevne indlæg
  Online
10-01-2019 21:49
Luk
Medlem siden 23-04-2017
5 startede debatter
1914 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
1

Det er nok vigtigt, at du får sagt fra klart og tydeligt.

Dine svigerforældre har selvfølgelig ikke sat sig ind i forskningen, fordi de jo følger nogle gamle dogmer.

Jeg synes, omskæring skal vente, til han er mynidg. Hvis han ønsker at blive omskåret, så kan han som 18-årig bedre forholde sig til en smerte, som han selv har valgt, og han kan sætte sig ind i, hvad det KAN betyde for seksualiteten. Det kan et barn ikke.

Jeg håber virkelig, at din kæreste støtter dig i det her, og at I får sagt, at det her er I altså enige om, og det bliver, som I ønsker det.

 

 

 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
1
10.januar 2019 kl. 22:14
#30
Luk
Medlem siden 04-02-2018
28 startede debatter
54 skrevne indlæg
  Online
10-01-2019 22:14
Luk
Medlem siden 04-02-2018
28 startede debatter
54 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
1

En lille Update :)

tak for jeres svar har læst alt igennem og tager alt til mig for at blive klogere på situationen. Manden og mig har snakket tingene igennem da han kom hjem og han er meget støttende han ved hvad der bekymre mig og har givet mig fuld støtte til om jeg vil omskære ham eller ej og har sagt jeg haster ikke med at omskære ham kan ikke bære at skulle høre min nyfødte søns skrig ved omskæring er allerede meget beskyttende overfor ham.

hensyn til svigermekaniken har vi snakket alt igennem. Jeg har forsøgt flere gange på en pæn måde at afvise dem blankt med at blande sig men de er så tykhovedet at de intet forstår så jeg må skrue bissen på. Samt blev vi enige med manden at han tager en endnu snak med dem tror det er 20 gang med at de ikke skal blande sigangry men hver gang den snak er taget vender vi tilbage til det gamle en uge efter... 

jeg har nu været sammen med min mand i 8 år og de 6 år vi har været gift har jeg altid været syndebuk for deres øjne. Hvis jeg ikke tog det tøj på svigermor sagde så blev hun sur og kunne svine en til. Hvis vi valgte at gøre noget anerledes så blev vi svinet til og skulle nærmest stå skoleret. Fik en kommentar med at hun nok skulle klæde min søn fint på hvis jeg kkke kunne finde ud af det og sagde så nej tak! Det er mig der er mor til ham det skal jeg nok selv bestemme med en smil. Men blev svinet til af svigerfar med at det ikke var Oka at sige det.. det er kun toppen af isbjerget 😐 derfor har vi begge snakket igennem og sagt vi ikke vil gå fra hinanden, men det tager psykisk hårdt på ham men hans hovedefokus er vores lille familie. 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
1
Not logged in

Anmeld til moderator

Jeg mener, at dette indlæg overtræder Min-Maves regler eller overtræder god skik.

Årsag :
Graviditetsmails
Widget hero
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten.*
Indtast terminsdato
eller beregn din terminsdato her.
Widget arrow
Widget arrow
* Hvis du ikke har en Min-Mave profil, laver vi en for dig,
  så du nemt kan ændre din terminsdato.

Debatkategorier

Terminsgrupper
Forældregrupper
Generelle debatter
Ønsker graviditet
Fertilitetsbehandling
Gravid
Fødslen
Baby (0-12 mån)
Børn (1+ år)
Familie
At miste
De kreative forældre
Babysitting
Køb og salg
Debatter opdelt efter landsdele
Om Min-mave

Nyeste blogindlæg

  • MommyBear - 17-03-2019

     
    Forældre der burde skamme sig
  • Britta Højbjerg... - 09-03-2019

     
    Jeg Er Forelsket
  • MamasVerden - 05-03-2019

     
    Derfor er Kvindernes Kampdag vigtig!
  • Faderstuen - 05-03-2019

     
    Mer' familie!

Nyeste artikler

 

Kan du genkende din vulva? - Gry Senderovitz

”Er det et bombekrater efter fødslen?”  eller ”Er det hele faldet ud af mig?”. Sådanne spørgsmål skyldes jo ofte  at vi at vi ikke kendte den så godt inden og derfor har svært ved at se hvad der rent faktisk er forandret og hvad altid har set sådan ud. Læs mere

 

5 (ikke pinlige) måder at få nye mødrevenner på

Men heldigvis findes der masser af potentielle mødrevenner derude, som også lige har født og som kan blive dine nye bedste venner. Læs mere

 

Gravid med angst, men jeg (vi) gjorde det!

Terminsdato! Prikker til maven og fortæller baby at lejeaftalen er udløbet , har slukket for wifi derinde og nu skal han ud. Han har moslet meget i dag og maven er stram som en fodbold. Er utålmodig og træt af at være gravid. Læs mere

 

Tristhed og begrænset fysisk aktivitet - Spørg Jordemoderen - Berit fra Gravid.dk

En bruger spørger i denne uge, hvordan man håndterer tristhed og begrænset fysisk aktivitet under graviditet. Læs mere

 

Hvem skal jeg spørge om sygemelding? Spørg Jordemoderen - Berit fra Gravid.dk

Hvem skal man kontakte hvis man har brug for en sygemelding? Det spørger en Min-Mave bruger om i denne uge. Læs mere

 

Genopbyg forholdet til din mave - Kvinde, genkend din krop - Gry Senderovitz

Har du fået løs hud, strækmærker, følelsesløshed, ubehag ved berøring, måske et ar efter kejsersnit, popper navlen ud, har musklerne ikke fundet sammen på midten, så du synes du stadig ser gravid ud? Gry Senderovitz guider dig til at genopbygge din mave efter fødsel, i vores nye serie "Kvinde, genkend din krop". Læs mere

Nyeste blogindlæg

  • MommyBear - 17-03-2019

     
    Forældre der burde skamme sig
  • Britta Højbjerg... - 09-03-2019

     
    Jeg Er Forelsket
  • MamasVerden - 05-03-2019

     
    Derfor er Kvindernes Kampdag vigtig!
  • Faderstuen - 05-03-2019

     
    Mer' familie!
 

Nyeste artikler

 

Kan du genkende din vulva? - Gry Senderovitz

”Er det et bombekrater efter fødslen?”  eller ”Er det hele faldet ud af mig?”. Sådanne spørgsmål skyldes jo ofte  at vi at vi ikke kendte den så godt inden og derfor har svært ved at se hvad der rent faktisk er forandret og hvad altid har set sådan ud. Læs mere

 

5 (ikke pinlige) måder at få nye mødrevenner på

Men heldigvis findes der masser af potentielle mødrevenner derude, som også lige har født og som kan blive dine nye bedste venner. Læs mere

 

Gravid med angst, men jeg (vi) gjorde det!

Terminsdato! Prikker til maven og fortæller baby at lejeaftalen er udløbet , har slukket for wifi derinde og nu skal han ud. Han har moslet meget i dag og maven er stram som en fodbold. Er utålmodig og træt af at være gravid. Læs mere

 

Tristhed og begrænset fysisk aktivitet - Spørg Jordemoderen - Berit fra Gravid.dk

En bruger spørger i denne uge, hvordan man håndterer tristhed og begrænset fysisk aktivitet under graviditet. Læs mere

 

Hvem skal jeg spørge om sygemelding? Spørg Jordemoderen - Berit fra Gravid.dk

Hvem skal man kontakte hvis man har brug for en sygemelding? Det spørger en Min-Mave bruger om i denne uge. Læs mere

 

Genopbyg forholdet til din mave - Kvinde, genkend din krop - Gry Senderovitz

Har du fået løs hud, strækmærker, følelsesløshed, ubehag ved berøring, måske et ar efter kejsersnit, popper navlen ud, har musklerne ikke fundet sammen på midten, så du synes du stadig ser gravid ud? Gry Senderovitz guider dig til at genopbygge din mave efter fødsel, i vores nye serie "Kvinde, genkend din krop". Læs mere