Kærestesorger er jo... sorger. Kan du være god ved dig selv og sige.. det er okay at jeg er ked af det for jeg har mistet noget som startede rigtig godt. 
 

min mands veninde har en helt fast tro på at livet nok skal lykkes. Det beundrer jeg virkelig. Når hun møder modgang er dermt med fokus på, at dette er ikke forevigt. Der kommer noget godt til mig, for jeg er et godt menneske.

Jeg ved ikke hvor meget mit svar kan hjælpe dig, men jeg synes godt nok det lyder til du har nogle store forventninger til mænd. Det tænker jeg kan komme til at stå i vejen for at du finder kærligheden. Som teenager er man jo meget mere overfladisk, fordi man endnu ikke har forståelse for hvad kærlighed egentlig er for en størrelse. Så at du bruger dine drømmefyre fra dengang som referenceramme tænker jeg ikke kan føre noget godt med sig.

Hvordan kan du i øvrigt vide det med hans kollegaer? Det er vel bare noget han har bildt dig ind for at imponere dig. Nogen fyre lirer bare den slags af uden at tænke nærmere over det. 

Nu er det ikke en forventning eller et krav. Men det der betagede mig, da jeg mødte ham ;) 

Det kan det selvfølgelig sagtens være, men tror det nu ikke på grund af den kommunikation vi havde den dag. 

Det er en god filosofi. 

Synes bare ikke det kan være rigtigt, at jeg stadig savner ham, når det varede så kort tid. Men ja, troede jo han var manden i mit liv. 

Synes det lyder som om du har mødt en mand der er rigtig god til at manipulere og charme kvinder. Og da han så havde "indfanget" dig, så viste han sit sande jeg. Som ikke lyder som en særlig tiltalende person.

Synes ikke det er så mærkeligt at du ikke kan få ham ud af hovedet, han har jo gjort alle de rigtige ting og vist dig "den perfekte kæreste".

Tror bare du må give det lidt mere tid og så prøve at beskæftige dine tanker når de vender tilbage til ham. Og måske kan det hjælpe dig at læse lidt om psykopater/sociopater?

Og så vil jeg bare sige tillykke med at du slap væk i tide, det synes jeg virkelig du skal klappe dig selv på skulderen over. Det kunne nok være gået rigtig galt. 

Kine83 skrev :

Synes det lyder som om du har mødt en mand der er rigtig god til at manipulere og charme kvinder. Og da han så havde "indfanget" dig, så viste han sit sande jeg. Som ikke lyder som en særlig tiltalende person.

Synes ikke det er så mærkeligt at du ikke kan få ham ud af hovedet, han har jo gjort alle de rigtige ting og vist dig "den perfekte kæreste".

Tror bare du må give det lidt mere tid og så prøve at beskæftige dine tanker når de vender tilbage til ham. Og måske kan det hjælpe dig at læse lidt om psykopater/sociopater?

Og så vil jeg bare sige tillykke med at du slap væk i tide, det synes jeg virkelig du skal klappe dig selv på skulderen over. Det kunne nok være gået rigtig galt. 

Det tror jeg du har fuldstændig ret i. 

Jeg bakkede også ud, da tegnene begyndte at vise sig. Efter jeg gjorde det forbi skrev vi sammen, stoppede kommunikationen og han skrev så igen en uge senere og sådan blev han ved. Så måtte blokere ham til sidst. Lige som om, han bare skulle sikre sig, han var en del af mit liv. 

Hader virkelig, når man går fra hinanden fordi man er nød til det og ikke fordi man har fået nok. Har prøvet det 1 gang før, det var efter 10 år sammen og forståeligt, at det gjorde ondt. Men et par måneder? 

Jeg får spontane tanker om ham og drømmer ofte om ham om natten, men den mand jeg drømmer om, og det han reelt indeholder, er bare ikke det samme. Det er bare ham min hjerne bruger som "genstand" i mine drømme. Og det irriterer mig grænseløst. 

Tak, han var her en weekend og ungerne kom hjem få timer efter han var taget af sted. Kiggede på mine børn og spurgte mig selv, om jeg ville byde mine børn sådan en bonusfamilie og der var svaret "aldrig i livet". Ville aldrig kunne lade dem være en del af hans familie, når der er hash og stoffer i et eller andet omfang hos dem alle. 

Mirakel2016 skrev :

Det er en god filosofi. 

Synes bare ikke det kan være rigtigt, at jeg stadig savner ham, når det varede så kort tid. Men ja, troede jo han var manden i mit liv. 

Det er desværre ikke (kun) tiden man er sammen, der afgør savnet :-(.

Jeg datede engang en mand, der fysisk lignede min eks-kæreste rigtig meget. Derfor tillagde jeg ham de samme menneskelige kvaliteter. Hvilken fejl!! Han var på ingen måde som ham. Og det var ikke fordi han på nogen måde var et dårligt menneske - men han var bare slet ikke noget for mig. Han dumpede mig og det tog mig over et halvt år at komme over det fordi min hjerne stædigt insisterede på, at han var som min eks og at vi var meant to be. Og det var efter kun 5 dates over en måneds tid. Det var først da jeg indså, at jeg selv havde tillagt ham en hel masse egenskaber som han slet ikke besad, at det blev bedre. 

Netop den drøm som du også beskriver - at du troede han var manden i dit liv er så fandens svær at give slip på. 

Det man sørger over, når man har kærestesorger, er ofte alle de ting, som kunne have været - men ikke blev. Man har jo sagt farvel til nogle ting, og det kan godt være svært, selvom man er helt fast besluttet på, at det er sådan det skal være.

Jeg synes du skal give dig selv lov til at have kærestesorger. Det er både okay og helt normalt, også selvom det var dig der gjorde det forbi OG selvom han tydeligvis ikke var god for dig. Derfor er der stadig det der hjørne af "hvad nu hvis", hvor man kan sørge lidt over de gode ting, som man også har måttet sige farvel til. Hvis du kan, så find et niveau, hvor du giver dig selv lov til at være ked af det, når det lige rammer dig - men også husker dig selv på, hvorfor det lige var, at det ikke skulle være jer to. Du kan jo genlæse dit indlæg her, hvis du nogensinde kommer i tvivl.

Og så vil jeg bare lige tilføje, at det er skide sejt, at du er trådt ud af relationen, da det begyndte at føles skidt. Jeg har selv været i sådan en relation, og ved hvor svært det kan være at forlade den slags, selvom alle advarselslamper blinker. Det er pisse godt gået.

Mirakel2016 skrev :

Nu er det ikke en forventning eller et krav. Men det der betagede mig, da jeg mødte ham ;) 

 

Det kan det selvfølgelig sagtens være, men tror det nu ikke på grund af den kommunikation vi havde den dag. 

Jeg læste det heller ikke som om det var krav, men der må jo være en grund til at du faldt pladask for hans udseende. Og fordi du så nævnte det dér med fyrene fra dine teenageår, så var min tanke at du måske sad lidt fast i dem. Mht. hans måde at charmere dig på i starten, så kan jeg sagtens sætte mig ind i det. Det er noget de fleste falder for, især hvis personen er virkelig god til at udnytte det, desværre. Men jeg tror virkelig du skal se sådan på det, at han ene og alene har gjort det for at få dig på krogen, og ikke fordi han faktisk er sådan som menneske. Du så, hørte, følte og mærkede jo selv hvordan han ændrede sig overfor dig. Den person han var i slutningen af jeres forhold er jo ikke en person han først er blevet til på det tidspunkt. Det er sandsynligvis sådan han har været i mange år, og så har han bare lært at sætte en facade op der gør at kvinder falder for ham. Så uanset om han rent faktisk løb fra sit arbejde eller ej, så tør jeg godt love dig at det ikke er en handling der afspejler hans sande jeg, men det han gerne vil have du tror er hans sande jeg. Og hvad er det værd i sidste ende? Prøv at se sådan på det, at han har givet dig en gratis billet til et teaterstykke med ham selv i den charmerende hovedrolle. Dvs du troede den var gratis. Men i virkeligheden har den billet kostet dig din tid, din krop, din tillid, dine følelser og måske lidt af dit selvværd? Han lever af at spille det teaterstykke. Belønningen for ham er at få lov til at suge på tilskuerens følelser. At fange personen ind i sit net inden hun opdager at han slet ikke er hvad han udgiver sig for. Og sandsynligvis er du hverken den første eller den sidste tilskuer. Han har måske øvet sig på utallige andre før dig, og mestrer derfor rollen til perfektion.

Synes bestemt du skal tale med en psykolog hvis du har svært ved at komme videre. Han har manipuleret med din virkelighedsopfattelse, og det kan tage rigtig lang tid at slippe ud af sådan noget igen, også selvom personen er ude af ens liv. Prøv at læse om gaslighting og følelsesvampyrer. Måske er der noget du kan genkende. 

Det lyder til at du er uheldig. 
Jeg tror ikke at man kan stille en skabelon op og regne med, at der kommer en og udfylder den. I dit tilfælde tænker jeg, at du må erkende at du skal lade en anden slags type komme til dig. Jeg mødte min mand på tinder, og da jeg så hans billede, tænkte jeg:"ikke noget for mig" men han var ihærdig, og da jeg så endelig så ham i øjnene, havde jeg aldrig været i tvivl.

Jeg tror du skal lade tiden arbejde for dig. Både ift. at komme videre, og ift. at møde en ny (og rigtig) mand. Så. Klap hesten og sig til sig selv, at den rigtige nok skal komme!!