Danmarks største site for gravide
og småbørnsforældre

Skal jeg gå eller skal jeg blive??

26.september 2019 kl. 19:07
Luk
Medlem siden 17-01-2017
  Online
26-09-2019 19:07
Luk
Medlem siden 17-01-2017
  Online
Godt skrevet
7

Hej. 

Jeg skriver fordi her har brug for nogle udefrastående øjne på min situation. 

Jeg er sammen med min forlovede på tredje år, og sammen har vi vores datter på 16 mdr. 

Problemet er at vi er vokset lidt fra hinanden efter vi har fået hende. Min kæreste er selvstændig kok, hvilket vil sige han kører hjemmefra kl 7 og er hjemme igen kl 22 hver dag, undtagen søndag. Han kører vores datter i dagpleje de dage han kan nå det, ellers ser han hende egentlig kun søndag. 

Han går rigtig rigtig meget op i sit arbejde og det er det der er den højeste prioritering for ham. 

Efter vi har fået vores datter har jeg indset at vores fremtids forventninger og familiære værdier ikke matcher længere. Jeg drømmer om at spise aftensmad sammen, at have en hverdag, tage på ferie og kunne give vores datter oplevelser. Jeg drømmer ikke om at skulle være alene mor alle dage undtagen søndag, skulle tage alle gymnastikopvisninger, fodboldkampe etc. alene. 

Jeg er ked af at være alene når vi i virkeligheden er to og jeg kan mærke at jeg ikke længere føler det samme for ham. Jeg har rigtig svært ved at delagtiggøre ham i vores liv når vi ser ham så lidt og jeg skubber alt der hedder intimitet langt væk, fordi jeg simpelthen har brug for at han er her for at kunne connecte på det plan. 

Jeg elsker ham som min datters far, men jeg kan ikke se en fremtid med ham når han har valgt den livsstil han har. 

Vi er gode til at kommunikere og han kender alle disse følelser og tanker jeg går rundt med, men han siger at jeg vidste hvad jeg gik ind til, og så er den ligesom lukket der. 

Jeg bliver mere og mere opfyldt af en vrede mod ham og jeg glæder mig sjældent til han kommer hjem, og frygter decideret vores familiesøndage. Jeg føler det er en fremmed der kommer ind i min lejlighed hver aften. 

Jeg drømmer om en fremtid med en mand der kan være min partner gennem livet, og som ikke lader mig stå så meget alene. Jeg drømmer om nærvær, omsorg og tillid. 

Jeg hælder selv mest til at gå fra ham, men så bliver jeg også opfyldt af en følelse af utaknemmelighed og bebrejder mig selv fordi jeg synes det er egoistisk, men jeg er dybt ulykkelig sådan her, og hver dag bliver mine forventninger om den familie jeg gerne vil have ødelagt. 

Hvad er det rigtige mon at gøre i den her situation? 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
7
26.september 2019 kl. 20:15
#11
Luk
Medlem siden 23-04-2017
5 startede debatter
2950 skrevne indlæg
  Online
26-09-2019 20:15
Luk
Medlem siden 23-04-2017
5 startede debatter
2950 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
3
Maria-1barn skrev :

Søde TS.. til de som siger “det har i da vel forventningsafstemt inden i fik barn” vil jeg bare sige.. at man kan jo godt forventningsafstemme og være klar over nogle ting, men man ved jo ALDRIG hvordan det er før man sidder i det!! jeg kender din problematik. 

Vi havde snakket om Mange gange.. men jeg vidste jo ikke hvordan mit mor-hjerte ville have det med, at barnet kun ser sin far én gang om ugen. Eller hvor træt jeg selv ville blive af det hele.. det VED man altså ikke nødvendigvis på forhånd. 

Jeg ville også foreslå parterapi. Din kæreste er nødt til at indse at jeres forhold ikke fungerer, uagtet om i havde forventningsafstemt eller ej. Livet er ikke sådan indrettet at bordet fanger og så er det bare ærgerligt. Følelser, omstændigheder, osv. ændrer sig. Så er rådet til TS at fordi de har forventningsafstemt så skal hun pakke sine følelser væk... ? 

TS du er meget velkommen til at skrive en PB til mig hvis du vil have lidt luft. 

 

Du har ret i, at man ikke ved det på forhånd.

Jeg tænkte bare, at det jo godt kunne være, at de måske slet ikke havde talt ordentligt om det. At hun måske havde taget for givet, at han ville have lyst til at være mere hjemme hos familien.

Det kunne jo også være, at det var en hovsa-graviditet, som ikke var planlagt.

Jeg kan bare godt følge kæresten - på den måde, at hun vidste, at han arbejder meget, og han nu bliver sur, fordi han mener, at hun "pludselig" ønsker noget af ham, som han ikke kan give, fordi det ikke sådan bare lige er en mulighed at lukke biksen. Han er jo lidt presset, for det er man, når man er selvstændig.

Der er ingen, der skriver, at hun skal pakke sine følelser væk. Der bliver bare spurgt, om de slet ikke havde talt om det. 

Hun skal absolut ikke pakke sine følelser væk, for så ender hun med at være totalt indebrændt.

Der er jo nogle fædre, der siger, at de fortryder, at de ikke var mere sammen med deres børn, mens de var små. Det kunne hun jo godt prøve at tale med ham om. Jeg håber for hende, at hun kan få ham med i parterapi.

Det kunne jo også være, der er en anden måde, han kan få indfriet sin karriereønsker på, samtidig med, at de får mere tid til familielivet. En virksomhed kan jo godt afvikles,selv om det måske bliver emd tab, og man kan i stedet blive ansat i et job, hvor man godt kan have en karriere, uden at det kræver helt så mange timer, som hvis man er selvstændig. 

 

 

 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
3
26.september 2019 kl. 20:19
#12
Luk
Medlem siden 11-10-2012
69 startede debatter
1256 skrevne indlæg
  Online
26-09-2019 20:19
Luk
Medlem siden 11-10-2012
69 startede debatter
1256 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
4

Mine forældre blev skilt da jeg havde ca. din datters alder. De blev også skilt fordi min mor mente, at min far arbejdede for meget. Han arbejde ligeså meget inden de fik mig. Det har haft store konsekvenser for mig. Det er ikke sjovt at være skilsmissebarn. Helt ærligt, så bebrejder jeg min mor, at de gik fra hinanden. Jeg synes at I skylder jeres datter at kæmpe noget mere for det. Jeg ved, at det er skide hårdt. Jeres datter er ikke så gammel endnu. Vi har to børn og min mand arbejder også rigtig meget og kærligheden er sat på stand-by indtil de er omkring 2 år. Det er helt normalt. Børnene fylder bare meget når de er så små. Men det bliver nemmere. Jeg synes du skal tale med din forlovede omkring jeres situation og at du savner, at I er en famile. Jeg håber, at I finder ud af det sammen. 

Anmeld
Svar
MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
Godt skrevet
4
MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
26.september 2019 kl. 21:24
#13
Luk
Medlem siden 23-04-2017
5 startede debatter
2950 skrevne indlæg
  Online
26-09-2019 21:24
Luk
Medlem siden 23-04-2017
5 startede debatter
2950 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
12
Maria101222 skrev :

Det var ham der pressede på med at få hende nu, for han ønskede inderligt den kernefamilie som han aldrig selv fik, fordi hans forældre arbejdede hele hans barndom væk. 

Hvis jeg havde haft en kæreste, der pressede på for at få et barn med den begrundelse, at han gerne ville have en kernefamilie, fordi hans forældre arbejdede hele hans barndom væk - og han selv arbejder hele tiden.

Så ville jeg nok have spurgt ham, hvordan han selv syntes, det hang sammen. Og bedt ham være meget konkret i forhold til, hvordan han præcis havde tænkt sig at skære ned på arbejdet. Og måske bedt ham sætte det i værk, inden I skulle have et barn.

Men du kan jo prøve at bruge det som begrundelse - hvad han tænker om, at han nu gør det samme, som hans forældre gjorde? 

 

 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
12
26.september 2019 kl. 21:59
#14
Luk
Medlem siden 22-03-2017
1 startede debatter
84 skrevne indlæg
  Online
26-09-2019 21:59
Luk
Medlem siden 22-03-2017
1 startede debatter
84 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
1

Du skal helt sikkert få ham med i parterapi, før I beslutter at gå fra hinanden, Vores søn har samme alder og vi har ikke formået at få vores nye hverdag med et barn og unormale arbejdstider til at fungere. )Min mand arbejder væk i længere perioder). Enten finder i hinanden igen eller også så hjælper parterapeuten med at i splittes på en ordentlig måde. Ligemeget hvad der skal ske med jer så vil jeg helt klart anbefale en parteraput. Det er hårdt arbejde og koster den del penge men man skal også kæmpe for kærligheden og det valg man nu engang tog da man besluttede at være forældre sammen. Om vi bliver sammen eller ej det vides ikke endnu men vi er tættere, mere åbne og håber og arbejder på at kærligheden finder vejen tilbage i vores forhold.no

Anmeld
Svar
Godt skrevet
1
26.september 2019 kl. 22:02
#15
Luk
Medlem siden 03-03-2015
1 startede debatter
137 skrevne indlæg
  Online
26-09-2019 22:02
Luk
Medlem siden 03-03-2015
1 startede debatter
137 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
36

Undskyld, men det synes jeg er en underlig kommentar. Jeg forstår godt dine egne indebrændte følelser over at være skilsmissebarn, men hvis du nu ser bort fra dig selv som et såret barn, så handler det her jo ikke om at hun lige skal sætte kærligheden på standby, hun nævner intet om at hun savner kærestetid, restaurantbesøg og weekendture til paris. Hun mangler helt lavpraktisk at hendes kæreste rent faktisk gider at være sammen med hende og deres barn. Og hvis manden ikke gider det, så kan jeg da virkelig ikke se hvorfor hun skal blive hængende. Barnet ser jo alligevel ikke sin far når han arbejder så meget. Det kan virkelig ikke være hendes job at kæmpe, når der står en mand på den anden side som ikke har tænkt sig at gøre en fis. 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
36

Slettet bruger

26.september 2019 kl. 22:12
#16
Slettet bruger
26-09-2019 22:12
Godt skrevet
15
mom2be86 skrev :

Mine forældre blev skilt da jeg havde ca. din datters alder. De blev også skilt fordi min mor mente, at min far arbejdede for meget. Han arbejde ligeså meget inden de fik mig. Det har haft store konsekvenser for mig. Det er ikke sjovt at være skilsmissebarn. Helt ærligt, så bebrejder jeg min mor, at de gik fra hinanden. Jeg synes at I skylder jeres datter at kæmpe noget mere for det. Jeg ved, at det er skide hårdt. Jeres datter er ikke så gammel endnu. Vi har to børn og min mand arbejder også rigtig meget og kærligheden er sat på stand-by indtil de er omkring 2 år. Det er helt normalt. Børnene fylder bare meget når de er så små. Men det bliver nemmere. Jeg synes du skal tale med din forlovede omkring jeres situation og at du savner, at I er en famile. Jeg håber, at I finder ud af det sammen. 

Nu fortæller du ikke hele din historie, men begge parter har jo altså et ansvar for at forholdet fungerer. Hvorfor bebrejder du kun din mor? Din far tog vel ligeså meget et valg om at fortsætte den livsstil som ikke levnede meget tid til familien, og som ikke mindst gjorde at din mor stod meget alene med tingene? Det er følelsesmæssigt rigtig rigtig hårdt at være alene om det hele, især hvis man dybest set har et ønske om at det er anderledes. 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
15

Slettet bruger

26.september 2019 kl. 22:20
#17
Slettet bruger
26-09-2019 22:20
Godt skrevet
4

Du er hverken egoistisk eller utaknemmelig. Som i overhovedet ikke! Du er bare blevet mor med stort M, og ønsker at jeres familieliv skal være i højsædet, også for din kæreste. Man kan ikke altid vide på forhånd at man får det sådan. Jeg er helt alene med mit barn, dvs ingen kontakt til faren, og der er dage hvor jeg er virkelig vred på ham over det, selvom vi har det virkelig godt herhjemme og ikke mangler noget, og selvom jeg godt ved at vi er bedre tjent uden ham. Jeg kan blive ked af det når jeg ser par tulle rundt med deres barnevogne. Det minder mig om det fællesskab jeg selv er gået glip af, og ikke mindst om at mit barn ikke har nogen far. Jeg havde det ikke sådan da jeg var gravid overhovedet. Vi udvikler os hele tiden, og især når vi bliver forældre. Der er intet forkert i at du har skiftet mening. 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
4
26.september 2019 kl. 22:24
#18
Luk
Medlem siden 11-10-2012
69 startede debatter
1256 skrevne indlæg
  Online
26-09-2019 22:24
Luk
Medlem siden 11-10-2012
69 startede debatter
1256 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
3
Øboen skrev :

Undskyld, men det synes jeg er en underlig kommentar. Jeg forstår godt dine egne indebrændte følelser over at være skilsmissebarn, men hvis du nu ser bort fra dig selv som et såret barn, så handler det her jo ikke om at hun lige skal sætte kærligheden på standby, hun nævner intet om at hun savner kærestetid, restaurantbesøg og weekendture til paris. Hun mangler helt lavpraktisk at hendes kæreste rent faktisk gider at være sammen med hende og deres barn. Og hvis manden ikke gider det, så kan jeg da virkelig ikke se hvorfor hun skal blive hængende. Barnet ser jo alligevel ikke sin far når han arbejder så meget. Det kan virkelig ikke være hendes job at kæmpe, når der står en mand på den anden side som ikke har tænkt sig at gøre en fis. 

Med det svar du giver her, kan jeg godt se hvorfor skilsmisseraten er så høj. Når to mennesker får børn sammen, er det da deres ansvar at kæmpe så meget det kan lade sig gøre, for deres børns skyld, for at de ikke skal ende som skilsmissebørn. Og jo det er da ts job at kæmpe for deres forhold. Det job fik hun, da hun valgte at få et barn med manden. Det er selvfølgelig også hans job. Nu handler det jo ikke om at blive hængende, som man ville sige om en fest eller lignende, men vel ikke om et forhold, men om at kæmpe for en fremtid sammen. Det er en kæmpe beslutning man tager på sine børns vegne, når man vælger at blive skilt. Hvis forholdet inden har været som det er nu, kan det jo ikke komme bag på nogen, at manden arbejder som altid. Helt lavpraktisk skal der jo også tjenes penge til dem som familie. Jeg synes ts skal tage en snak med manden om at det er alvorligt og at hun tænker på at gå fra ham. Men det har jeg jo allerede skrevet til hende. 

Anmeld
Svar
MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
Godt skrevet
3
MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
26.september 2019 kl. 22:33
#19
Luk
Medlem siden 11-10-2012
69 startede debatter
1256 skrevne indlæg
  Online
26-09-2019 22:33
Luk
Medlem siden 11-10-2012
69 startede debatter
1256 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0
Ulle8 skrev :
mom2be86 skrev :

Mine forældre blev skilt da jeg havde ca. din datters alder. De blev også skilt fordi min mor mente, at min far arbejdede for meget. Han arbejde ligeså meget inden de fik mig. Det har haft store konsekvenser for mig. Det er ikke sjovt at være skilsmissebarn. Helt ærligt, så bebrejder jeg min mor, at de gik fra hinanden. Jeg synes at I skylder jeres datter at kæmpe noget mere for det. Jeg ved, at det er skide hårdt. Jeres datter er ikke så gammel endnu. Vi har to børn og min mand arbejder også rigtig meget og kærligheden er sat på stand-by indtil de er omkring 2 år. Det er helt normalt. Børnene fylder bare meget når de er så små. Men det bliver nemmere. Jeg synes du skal tale med din forlovede omkring jeres situation og at du savner, at I er en famile. Jeg håber, at I finder ud af det sammen. 

Nu fortæller du ikke hele din historie, men begge parter har jo altså et ansvar for at forholdet fungerer. Hvorfor bebrejder du kun din mor? Din far tog vel ligeså meget et valg om at fortsætte den livsstil som ikke levnede meget tid til familien, og som ikke mindst gjorde at din mor stod meget alene med tingene? Det er følelsesmæssigt rigtig rigtig hårdt at være alene om det hele, især hvis man dybest set har et ønske om at det er anderledes. 

Hvad for en historie tænker du på jeg ikke fortæller? Hvorfor tror du, at folk forandrer sig radikalt fordi man får et barn? Nu fortæller ts ikke noget om, om manden har egen restaurant, men det kan jo være, at han ikke sådan lige kan have et 8-16 job, i forhold til det job han har. Så kan det jo være at han må skifte karriere og tage et ufaglært job. De skal måske ned i levestandard. Alting er ikke altid så rosenrød som vi gerne vil have det.

Anmeld
Svar
MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
Godt skrevet
0
MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker

Slettet bruger

26.september 2019 kl. 22:58
#20
Slettet bruger
26-09-2019 22:58
Godt skrevet
4
mom2be86 skrev :
Ulle8 skrev :
mom2be86 skrev :

Mine forældre blev skilt da jeg havde ca. din datters alder. De blev også skilt fordi min mor mente, at min far arbejdede for meget. Han arbejde ligeså meget inden de fik mig. Det har haft store konsekvenser for mig. Det er ikke sjovt at være skilsmissebarn. Helt ærligt, så bebrejder jeg min mor, at de gik fra hinanden. Jeg synes at I skylder jeres datter at kæmpe noget mere for det. Jeg ved, at det er skide hårdt. Jeres datter er ikke så gammel endnu. Vi har to børn og min mand arbejder også rigtig meget og kærligheden er sat på stand-by indtil de er omkring 2 år. Det er helt normalt. Børnene fylder bare meget når de er så små. Men det bliver nemmere. Jeg synes du skal tale med din forlovede omkring jeres situation og at du savner, at I er en famile. Jeg håber, at I finder ud af det sammen. 

Nu fortæller du ikke hele din historie, men begge parter har jo altså et ansvar for at forholdet fungerer. Hvorfor bebrejder du kun din mor? Din far tog vel ligeså meget et valg om at fortsætte den livsstil som ikke levnede meget tid til familien, og som ikke mindst gjorde at din mor stod meget alene med tingene? Det er følelsesmæssigt rigtig rigtig hårdt at være alene om det hele, især hvis man dybest set har et ønske om at det er anderledes. 

Hvad for en historie tænker du på jeg ikke fortæller? Hvorfor tror du, at folk forandrer sig radikalt fordi man får et barn? Nu fortæller ts ikke noget om, om manden har egen restaurant, men det kan jo være, at han ikke sådan lige kan have et 8-16 job, i forhold til det job han har. Så kan det jo være at han må skifte karriere og tage et ufaglært job. De skal måske ned i levestandard. Alting er ikke altid så rosenrød som vi gerne vil have det.

Det jeg mener er at du jo ikke fortæller i detaljer hvad der skete og hvorfor, og at jeg derfor ikke kan vide hvad din far evt kunne have gjort anderledes, men at jeg som udgangspunkt synes at begge parter har lige stort ansvar, og at man derfor ikke bare kan bebrejde den ene at det ikke gik. Ift dit andet spørgsmål, så synes jeg det er helt forventeligt at ens værdier og prioriteter ændrer sig når man får børn - for eksempel som du selv er inde på, at man hellere vil sænke sin levestandard end at skulle arbejde meget og dermed gå glip af tid sammen med børnene. For mig lyder det helt vildt at bo sammen med sit barn, og så alligevel stort set ikke være sammen med det seks ud af ugens syv dage. Det forstår jeg godt at den anden forælder ikke vil finde sig i, også selvom vedkommende vidste hvad han eller hun gik ind til. Den forælder der arbejder meget vidste forhåbentligt også på forhånd at det er en stor opgave at have børn. Derfor synes jeg ikke man bare kan lade den anden stå med det hele hvis vedkommende finder ud af at det ikke går alligevel. Selvfølgelig skal man have tid til at indstille sig på forandringen og til evt at finde et andet job, men det er trådstarterens kæreste jo tilsyneladende slet ikke indstillet på.

Anmeld
Svar
Godt skrevet
4
Not logged in

Anmeld til moderator

Jeg mener, at dette indlæg overtræder Min-Maves regler eller overtræder god skik.

Årsag :
Graviditetsmails
Widget hero
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten.*
Indtast terminsdato
eller beregn din terminsdato her.
Widget arrow
Widget arrow
* Hvis du ikke har en Min-Mave profil, laver vi en for dig,
  så du nemt kan ændre din terminsdato.
* Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.

Debatkategorier

Terminsgrupper
Forældregrupper
Generelle debatter
Ønsker graviditet
Fertilitetsbehandling
Gravid
Fødslen
Baby (0-12 mån)
Børn (1+ år)
Familie
At miste
De kreative forældre
Babysitting
Køb og salg
Debatter opdelt efter landsdele
Om Min-mave

Nyeste blogindlæg

Nyeste artikler

 

Information om Coronavirus/Covid-19 og graviditet

Har du lige fundet ud af at du er gravid eller tæt på fødsel så har du sikkert allerede haft en masse bekymringer i forbindelse med Coronavirus. Læs mere

 

Infektionsmedicinsk afdeling søger børn i alderen 12-23 måneder til vaccineforsøg

Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Hvidovre Hospital søger forældre med børn i alderen 12-23 måneder til et vaccineforsøg. Læs mere

 

Praktisk tjekliste til vuggestue start

Barslen er ved at være slut, og baby skal snart have sin første dage i vuggestue eller dagpleje. Det er meget nyt – ikke bare for baby men også for mor og far. Vi har lavet en liste over, hvad du skal huske at få med i vuggestuen, når dit barn starter. Læs mere

ANNONCE
 

Mist aldrig en sut igen med Navnesutten <3 Psst.. de giver 10% på sutter

De fleste kender til det problem, at børnenes sutter bliver væk eller havner i et andet barns mund med dertilhørende bakterier. Løsning har Navnesutten og dermed mindsket risikoen for at dit barns sutter havner et forkert sted. Læs mere

 

Hvor havner dit barn, hvis du pludselig dør?

Kun et fåtal af os tør tænke tanken til ende. Endnu færre er klar over, at vi selv kan påvirke fremtiden for vores børn. Læs mere

 

Hvordan får gravide gode motionsvaner?

De fleste er klar over, at motion er godt for vores fysiske sundhed. Der er en række fordele ved at dyrke fysisk aktivitet. Det gælder også for gravide. Læs mere

Nyeste blogindlæg

 

Nyeste artikler

 

Information om Coronavirus/Covid-19 og graviditet

Har du lige fundet ud af at du er gravid eller tæt på fødsel så har du sikkert allerede haft en masse bekymringer i forbindelse med Coronavirus. Læs mere

 

Infektionsmedicinsk afdeling søger børn i alderen 12-23 måneder til vaccineforsøg

Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Hvidovre Hospital søger forældre med børn i alderen 12-23 måneder til et vaccineforsøg. Læs mere

 

Praktisk tjekliste til vuggestue start

Barslen er ved at være slut, og baby skal snart have sin første dage i vuggestue eller dagpleje. Det er meget nyt – ikke bare for baby men også for mor og far. Vi har lavet en liste over, hvad du skal huske at få med i vuggestuen, når dit barn starter. Læs mere

ANNONCE
 

Mist aldrig en sut igen med Navnesutten <3 Psst.. de giver 10% på sutter

De fleste kender til det problem, at børnenes sutter bliver væk eller havner i et andet barns mund med dertilhørende bakterier. Løsning har Navnesutten og dermed mindsket risikoen for at dit barns sutter havner et forkert sted. Læs mere

 

Hvor havner dit barn, hvis du pludselig dør?

Kun et fåtal af os tør tænke tanken til ende. Endnu færre er klar over, at vi selv kan påvirke fremtiden for vores børn. Læs mere

 

Hvordan får gravide gode motionsvaner?

De fleste er klar over, at motion er godt for vores fysiske sundhed. Der er en række fordele ved at dyrke fysisk aktivitet. Det gælder også for gravide. Læs mere