Øv hvor er det uheldigt, for den ene uge var jo god ❤️ 

Hvis jeg var i din situation ville jeg mene at den eneste mulighed for at få to så små børn med, ville være at bestille en ekstra billet så de kunne få deres trygge base med til Thailand. Ellers no go. Det er farmors behov - ikke børnene.

Aldrig ALDRIG nogensinde om mit barn skulle med hverken mormor/morfar eller farmor/farfar væk i 14 dage i den alder. Den lille vil jo kun være 4 år til den tid? Min dreng på 4 har endnu ikke engang overnattet alene hos bedster, han har slet ikke lyst, han er meget mors dreng. Og ja, det ved jeg jo også godt ikke er "normalt" og at de fleste unger sagtens kan klare en overnatning eller to i en meget tidlig alder. Men synes også det er noget andet når man trods alt er i nærheden, men på 14 dages ferie i udlandet  er der jo ingen fortrydelsesret. Du aner ikke hvordan dit barn er til den tid, måske de har en super relation og det godt kunne lade sig gøre (ikke at jeg ville give lov til det uanset, heller ikke selvom vi har et super forhold til mine forældre fx, de ville aldrig få lov til at rejse væk med mit barn uden mig). 
 

Og så har jeg det måske også sådan lidt: Hvis det virkelig er så vigtigt for hende at have de børn med, så kunne hun gøre alt muligt andet.. en forlænget weekend i Lalandia, en tur i Legoland osv.. man kan ikke forvente at man kan tage andres børn med ud af landet og da slet ikke når de er så små. 

Jeg ville ikke sende mine børn 14 dage så langt væk og slet ikke med farmor de ser så lidt, aldrig!

(Jeg ville i øvrigt også have svært ved en uge til Cypern, men 14 dage til Thailand, den ville jeg sige nej til med det samme, det ville jeg ikke engang overveje, og synes det er stort af dig overhovedet at gøre det )

Nej. Den var ikke gået her. Mit barn ser min mor på daglig basis og overnatter ofte hos hende. Han er 3 år. Jeg er dog ikke alene med ham. Men på trods af at han ser min mor så meget og har så godt og tæt er forhold til hende så fik hun aldrig lov at tage ham væk i 14 dage. Det er på INGEN måde barnets behov. Det er helt og holdent farmors behov. Når su siger dit barn reagerer som det gør efter 14 hos hende så var den klar for mig der. Også selvom der er 2 år til. Så er børnene i min optik meget små. 

Ja - det er en god tanke at hun også inkluderer dem. . . men synes det er meget meget langt væk:/

LILUN85 skrev :

Hvis jeg var i din situation ville jeg mene at den eneste mulighed for at få to så små børn med, ville være at bestille en ekstra billet så de kunne få deres trygge base med til Thailand. Ellers no go. Det er farmors behov - ikke børnene.

Ja jeg tænker jo det samme - farmors behov ikke mine børns. Letter en del at det ikke kun er mig der tænker sådan:)

famkeel skrev :

Hej alle,

Jeg står lidt i et dilemma, og har brug for at vende det med nogen som kan være objektive på det. Først lige lidt forhistorie så I er med på hvordan landet ligger.

Fader og jeg er gået fra hinanden for 2 år siden, ved et hårdt brud. Jeg har ved retten fået ene forældremyndighed, grundet chikane og hans manglende interesse i hans egen børn. Utallige samtaler ved statsamtet som forsøgte at hjælpe, men til sidst opgav - dog har fader overholdt at have hans to børn fra lørdag kl. 9:00-søndag kl. 16:00, hver 14. dag som statsforvaltningen pålagde ham at have fra februar mdr. 2019. Fader har altså fravalgt ALLE tilbud om mere samvær med børnene ved alle møder i statsforvaltningen. Farmor har efterfølgende henvendt sig med et ønske om at se hendes børnebørn, og der blev lavet en aftale om dette, sådan at hun har dem på skift hver 14. dag fra mandag til tirsdag - det skal lige siges at farmor bor sammen med fader til børnene. Jeg har kæmpet det sidste år for at få fader til at opgradere samværet med børnene, og i julen havde han dem 3 dage. Det gik fint, og børnene var glade. Jeg måtte under kniven slut januar i år pga brok, og det blev arrangeret at børnene kunne være hos fader og farmor i 14 dage så jeg kunne komme mig - jeg er mega taknemlig for deres hjælp, men det har været for hårdt og for meget for den lille, og den ene reaktion kommer efter den anden herhjemme og i vuggestuen. Nu er det en mdr. siden, og han reagerer stadig for fuld udblæsning. I min verden må man tage det til efterretning, og jeg tænker at det ikke kommer til at ske igen, medmindre fader vil oppe sig mht. samvær.

Sagen er at jeg er alenemor til to små dejlige drenge på hhv. 2 og 3,5 år, og farmor har for nogle måneder siden spurgt om hun måtte tage dem med en uge til Cypern i uge 37 i år 2022 sammen med resten af familien da hun fylder 60 år.

Jeg svarede dengang at det måtte vi se på, men at jeg ingen intentioner havde om at frarøve mine drenge en dejlig oplevelse, samt mere tid med far, farmo og resten af deres familie. På daværende tidspunkt var der lagt en plan om at øge samværet med fader til drengene, men han har dem stadig kun fra lørdag kl. 9:00-søndag kl. 16:00.

I dag stiller farmor så med den lille efter at have haft ham fra mandag til i dag, og siger at ja, nu har de altså ændret destinationen til Thailand i 14 dag istedet for Cypern i en uge, og at hun håbede inderligt at jeg ikke ville nægte hende at få drengene med. . .

Jeg kan lige så godt være ærlig - alt i mig skreg NEJ, men jeg sagde det ikke. . . Jeg sagde dog at det kom meget an på hvorvidt der blev kørt mere samvær på med drengene, for jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg med ro i sjælen skulle kunne sende mine to drenge afsted på en 14 dages lang tur til Thailand, med en fader og farmor de ser 3 gange med en overnatning på en mdr.

Finders der virkelig en mor der ville tænke nåh ja fedt nok, I tager da bare afsted???

Efterfølgende har hun skrevet en sms til mig hvor hun spiller på min samvittighed - at hun kan mærke at hun ville blive meget ked af det hvis jeg siger nej til hendes drøm om at tage dem med til Thailand i 14 dage, blot fordi fader måske ikke vil have mere samvær.

Jeg er mor - jeg er løvemor, og jeg mærker mine børn i mig og med mine instinkter. Mit job er at varetage dem og gøre hvad der er til deres bedste, ikke at opfylde farmors drømme. Det her giver mig virkelig ondt i maven:/

Er der andre der tænker som jeg, eller tænker I noget andet - jeg har brug for nogle input på det her tak

Mine drenge er samme alder som dine, her er der dog fint  med samvær med deres far (fredag til mandag hver anden weekend + 10 dages ferie et par gange om året).
 

I 2022 vil dine drenge godt nok være det ældre, men med det samvær der er med far på nuværende tidspunkt så ville mit svar være, tak men nej tak. Nu bor far og farmor så sammen så de har jo sådan set lige så meget med farmor som med far at gøre, men springet fra nuværende samvær til 14 dage er simpelthen for langt i min verden. Ikke engang den ene uge var jeg gået med til med udgangspunkt i det samvær du nævner her. 

Med det sagt, så lyder det jo egentlig til at farmor rigtig gerne vil sine børnebørn og jeg synes ikke at hun skal straffes for sin søns manglende lyst til at se børnene.

Forudsat af du selvfølgelig er helt tryg i det osv., så ville jeg forsøge at tage en snak med farmor om muligheden for, at når din mindste er i balance igen, så gradvist at øge samvær med farmor. Langsomt og med børnene i centrum. På den måde kan chancen da øges, men jeg ville sikre mig at jeg havde gjort det meget klart at jeg ikke stiller nogen garantier. For det skal og må være børnenes tarv der viser vejen. Og selv hvis det så ikke munder ud i at de kan komme med farmor på ferie om 2 år, så får de et tættere forhold - uagtet at hun lige nu er meget fokuseret på at få dem med på ferien, så må det være det væsentlige at have et godt og tæt forhold med dem. 
 

Og når far er så lidt interesseret i mere samvær så må det efter min mening være helt tydeligt aftalt at børnene på det ekstra samvær er farmors ansvar. Altså du overlader børnene til hende og ikke far, for far ønsker det jo ikke og så ville jeg have svært ved at være tryg i at han så i praksis tog det fornødne ansvar i længere tid.

Hvis børnene kan trives i det, så ville jeg vægte en tæt relation til deres farmor højt, men jeg ville ikke finde mig i nogen form for spil på min samvittighed - den skal i den situation kun være ren overfor 2 mennesker og det er børnene. 

Jeg er selv alene med en på to år og en på 15 år, så har lidt erfaringer at trække på. 

Jeg kan godt forstå dine tanker og at det er vigtigt med et godt forhold til farmor. Men når det er sagt, så ville jeg ALDRIG sende en fireårig på ferie uden mor i 14 dage. Heller ikke om I så var en lykkelig kernefamilie med farmor som nabo. Det er helt udelukket med så lang en ferie uden mor, med så lille et barn. 

Hvordan ser du selv på det, hvis du frasorterer farmors ønsker og eventuel dårlig samvittighed over en brudt familie? Det her handler ikke om at være enlig, men om barnets behov og barnet har ikke behov for lang ferie uden mor, når det er fire år. 

Måske kan du snakke med farmor om, at det ikke handler om, at du ikke under hende det eller at det er pga fars manglende samvær, men blot fordi en fireårig ikke skal være 14 dage på ferie uden mor

Øboen skrev :

Aldrig ALDRIG nogensinde om mit barn skulle med hverken mormor/morfar eller farmor/farfar væk i 14 dage i den alder. Den lille vil jo kun være 4 år til den tid? Min dreng på 4 har endnu ikke engang overnattet alene hos bedster, han har slet ikke lyst, han er meget mors dreng. Og ja, det ved jeg jo også godt ikke er "normalt" og at de fleste unger sagtens kan klare en overnatning eller to i en meget tidlig alder. Men synes også det er noget andet når man trods alt er i nærheden, men på 14 dages ferie i udlandet  er der jo ingen fortrydelsesret. Du aner ikke hvordan dit barn er til den tid, måske de har en super relation og det godt kunne lade sig gøre (ikke at jeg ville give lov til det uanset, heller ikke selvom vi har et super forhold til mine forældre fx, de ville aldrig få lov til at rejse væk med mit barn uden mig). 
 

Og så har jeg det måske også sådan lidt: Hvis det virkelig er så vigtigt for hende at have de børn med, så kunne hun gøre alt muligt andet.. en forlænget weekend i Lalandia, en tur i Legoland osv.. man kan ikke forvente at man kan tage andres børn med ud af landet og da slet ikke når de er så små. 

 

Ja de vil være 4og 5 år, og lige nøjagtig - der er ingen fortrydelsesret og man kan ikke "bare lige" komme til Thailand. Jeg forsøger virkelig at lægge mine egne følelser fra mig og prøve at se det fra mine børns og farmors side af også - men det eneste jeg ser er at der er farmors behov og ikke mine børns. Bare rart lige at høre at det ikke bare er mig der "overtænker" situationen, giver ro i maven igen:)