Nej aldrig om jeg ville indgå sådan en aftale. 

Og jeg kender ikke nogen, der har lavet sådan en. 

Jeg vil på det kraftigste fraråde,at indgå en aftale om stavnsbinding. 

Min søster og hendes mand indgik en aftale da de gik fra hinanden. Børnene var hhv. 1 og 3. Aftalen var at ingen måtte flytte fra byen de boede i før begge børn var konfirmeret. (Viborg). Det fungerede for dem. 

Begge forældre skal underskrive i forbindelse med institution og skolestart, hvis der er fælles forældremyndighed, som jo er udgangspunktet i dag. Så den del ville være lidt dobbeltkonfekt at lave en aftale om.

Med hensyn til ikke at måtte flytte... pas på! Det kan blive nogle meget lange år med sådan en aftale der reelt set er en stavnsbinding. Og hvis du vælger at indgå sådan en aftale, så må og skal den gælde begge veje! 

Jeg forstår din mands tanke, absolut. Han vil jo bare sikre sig at hans børn ikke rykkes til den anden ende af landet. Men det er en farlig vej at tage synes jeg. For det første skal den være gensidig og med noget klausul om at hvis modparten flytter så stilles den frit - og det kan være svært at formulere den slags aftaler sådan at det også juridisk er lige stærkt for begge parter i øvrigt. 

Udgangspunktet må være at I begge vil det bedste for børnene og så lad være at forsøge at indgå alverdens aftaler udover samvær i "den gode skilsmisses ånd" - min erfaring er at det langt oftere giver mere bøvl end ikke at have de ekstra aftaler, der i øvrigt oftest bliver alt for ensidige til ulempe for bopælsforælder fordi denne ih og åh så gerne vil vise eksen at de absolut ikke påtænker at tage børnene fra samværsforælder. Men jeg vil ikke anbefale det. 

Tak - dejligt at høre lidt forskelligt! 

Det er nemlig svært at navigere i hvis nu og hvis nu 🙄 og skal lege spåkone for at hvad der kan ske 🤦🏼‍♀️

Chris8700 skrev :

Tak - dejligt at høre lidt forskelligt! 

Det er nemlig svært at navigere i hvis nu og hvis nu 🙄 og skal lege spåkone for at hvad der kan ske 🤦🏼‍♀️

Det er nemlig svært og en skilsmisse er en svær tid uanset. Man kan ikke spå, hverken du eller han.

CRM skrev :

Begge forældre skal underskrive i forbindelse med institution og skolestart, hvis der er fælles forældremyndighed, som jo er udgangspunktet i dag. Så den del ville være lidt dobbeltkonfekt at lave en aftale om.

Med hensyn til ikke at måtte flytte... pas på! Det kan blive nogle meget lange år med sådan en aftale der reelt set er en stavnsbinding. Og hvis du vælger at indgå sådan en aftale, så må og skal den gælde begge veje! 

Jeg forstår din mands tanke, absolut. Han vil jo bare sikre sig at hans børn ikke rykkes til den anden ende af landet. Men det er en farlig vej at tage synes jeg. For det første skal den være gensidig og med noget klausul om at hvis modparten flytter så stilles den frit - og det kan være svært at formulere den slags aftaler sådan at det også juridisk er lige stærkt for begge parter i øvrigt. 

Udgangspunktet må være at I begge vil det bedste for børnene og så lad være at forsøge at indgå alverdens aftaler udover samvær i "den gode skilsmisses ånd" - min erfaring er at det langt oftere giver mere bøvl end ikke at have de ekstra aftaler, der i øvrigt oftest bliver alt for ensidige til ulempe for bopælsforælder fordi denne ih og åh så gerne vil vise eksen at de absolut ikke påtænker at tage børnene fra samværsforælder. Men jeg vil ikke anbefale det. 

 

Institution er ene og alene bopælsforældre der bestemmer, det er først ved SFO, og skole, man skal være enig ved fællesforældremyndighed. 

Jeg synes umiddelbart ikke det lyder urimeligt. Alt efter hvad jeres deleordning bliver. Er det 7-7, hvor en nogenlunde stabil hverdag skal fungere for begge forældre med institution, skole mv., tænker jeg at det er et must at bo relativt nær hinanden (måske indenfor 15 km radius), for at det praktisk skal kunne gå op. 
Jeg er selv barn af en 12-2 ordning hos mor/far, og det var min mor, der valgte at flytte 30 km væk med os. Jeg har aldrig tænkt over det som barn, men som voksen kan jeg da godt tænke, at hun var lidt egoistisk, at flytte så langt, selvom jeg ikke kender hendes præcise grunde. Vi havde måske set mere til vores far, hvis hun ikke var flyttet helt så langt væk fra vores barndomshjem, hvor min far stadig bor.
 

Som en anden nævner, kan man jo lave en aftale der hedder indtil omkring 15-års alderen, og derefter kan man flytte mere frit. Hvis man har 15 km radius er der da også lidt at gøre godt med 😅

Vi har valgt at få bopæl på et barn hver. Så slipper vi for at lave aftaler om alt muligt udefinerbart ud i fremtiden, og i stedet forhindrer vi i praksis hinanden i at få en hjerneblødning og flytte til den anden ende af landet med børnene eller indskrive dem på en eller anden suspekt friskole, fordi det kun er det ene barn vi kan gøre det med. Så holder vi hinanden op på at gøre det bedste for vores børn. Ikke at det har været et problem indtil nu men det er meget rart at have den som sikkerhed.

smlmea_min-mave skrev :

CRM skrev :

Begge forældre skal underskrive i forbindelse med institution og skolestart, hvis der er fælles forældremyndighed, som jo er udgangspunktet i dag. Så den del ville være lidt dobbeltkonfekt at lave en aftale om.

Med hensyn til ikke at måtte flytte... pas på! Det kan blive nogle meget lange år med sådan en aftale der reelt set er en stavnsbinding. Og hvis du vælger at indgå sådan en aftale, så må og skal den gælde begge veje! 

Jeg forstår din mands tanke, absolut. Han vil jo bare sikre sig at hans børn ikke rykkes til den anden ende af landet. Men det er en farlig vej at tage synes jeg. For det første skal den være gensidig og med noget klausul om at hvis modparten flytter så stilles den frit - og det kan være svært at formulere den slags aftaler sådan at det også juridisk er lige stærkt for begge parter i øvrigt. 

Udgangspunktet må være at I begge vil det bedste for børnene og så lad være at forsøge at indgå alverdens aftaler udover samvær i "den gode skilsmisses ånd" - min erfaring er at det langt oftere giver mere bøvl end ikke at have de ekstra aftaler, der i øvrigt oftest bliver alt for ensidige til ulempe for bopælsforælder fordi denne ih og åh så gerne vil vise eksen at de absolut ikke påtænker at tage børnene fra samværsforælder. Men jeg vil ikke anbefale det. 

 

Institution er ene og alene bopælsforældre der bestemmer, det er først ved SFO, og skole, man skal være enig ved fællesforældremyndighed. 

Okay, min fejl 🙈 Her skulle vi begge skrive under ved opstart i institution nemlig. Men nu du siger det så husker jeg egentlig godt at institution stod alene på bopælsforældren i en eller anden oversigt jeg så 🙈

KatK89 skrev :

Jeg synes umiddelbart ikke det lyder urimeligt. Alt efter hvad jeres deleordning bliver. Er det 7-7, hvor en nogenlunde stabil hverdag skal fungere for begge forældre med institution, skole mv., tænker jeg at det er et must at bo relativt nær hinanden (måske indenfor 15 km radius), for at det praktisk skal kunne gå op. 
Jeg er selv barn af en 12-2 ordning hos mor/far, og det var min mor, der valgte at flytte 30 km væk med os. Jeg har aldrig tænkt over det som barn, men som voksen kan jeg da godt tænke, at hun var lidt egoistisk, at flytte så langt, selvom jeg ikke kender hendes præcise grunde. Vi havde måske set mere til vores far, hvis hun ikke var flyttet helt så langt væk fra vores barndomshjem, hvor min far stadig bor.
 

Som en anden nævner, kan man jo lave en aftale der hedder indtil omkring 15-års alderen, og derefter kan man flytte mere frit. Hvis man har 15 km radius er der da også lidt at gøre godt med 😅

Det kommer nok meget an på hvad udgangspunktet er og ikke mindst hvad virkeligheden bliver efter skilsmissen. Hvis begge bor tæt på deres netværk og begge parter rent faktisk påtager sig forældreansvaret sådan at bopælsforælder ikke stavnsbindes til at stå uden netværk og/eller hjælp/deling af udfordringerne ved sygdom etc. så kan en sådan aftale måske nok være fair - forudsat er den er gensidig.

Og vælger man 7-7 så er man da i hvert fald nødt til at kunne hente/bringe børnene i den samme institution/skole, kan man sige. 
 

Jeg kan egentlig godt se tilfælde hvor det kan være fint nok, men det er mange hvis'er og meget usikkerhed (fremtiden) man skal tænke rigtig grundigt, også ift. eventuel radius hvis man vælger at lave en sådan aftale inkl. netværk, forældresamarbejdet i praksis, jobusikkerhed/jobmuligheder. 
 

Selfølgelig skal børnenes tarv forrest og i fokus, men det er meget at stavnsbinde sin ekspartner i mange år. Uanset hvor meget vi alle gerne vil sætte vores børn først altid, så er der også et voksent menneske og et liv efter skilsmissen.