Kære mor til 4.

Jeg tror ikke, at du har en (prænatal) fødselsdepression, men jeg tror, at du er voldsomt presset, tyndslidt og i risiko for at udvikle stress/depression. Mange af de tanker, du gør dig, havde jeg også, da jeg ventede mig for tredje gang. Specielt det med, at der nok manglede nogle ting, men at det føltes uvirkeligt eller abstrakt. Jeg var omkring 36-37 uger henne, da det vendte, og så gik jeg i gang med redebyggeri, dog stadig ret afslappet.

Du ved, at der venter dig endnu mere arbejde, og at det bliver hårdt. Har I råd til rengøringshjælp og måltidskasser? Det bruger vi, og det aflaster virkelig meget. Derudover bruger vi vores netværk til babysitning. Den yngste er endnu for lille til at blive passet, men de andre bliver ofte passet af bedsteforældre med overnatning. Det hjælper også. Legeaftaler hos jævnaldrende er også nogle timers aflastning, specielt når børnene bliver 4-5 år og opefter. Det bruger vi aktivt. Det er ofte også lettere at have legekammerater på besøg end at aktivere selv mellem de mange huslige opgaver.

Slutteligt har vi vagtplaner for nætterne. Vi skiftes til at sove en hel nat uforstyrret hver mens den anden har vagten. På den måde hænger det akkurat sammen. Det kunne vi selvfølgelig ikke da jeg fuldammede, men man kan jo vælge en kombination af bryst og flaske. Eller bare flaske, hvis det hele bliver for meget. 

Og så skal man huske, at det hele er en fase! I løbet af et år eller to har man formentlig fået det meste af søvnen og aftenerne tilbage! 

Held og (til)lykke med det hele! 

Hotcoffee skrev :

Kære mor til 4.

Jeg tror ikke, at du har en (prænatal) fødselsdepression, men jeg tror, at du er voldsomt presset, tyndslidt og i risiko for at udvikle stress/depression. Mange af de tanker, du gør dig, havde jeg også, da jeg ventede mig for tredje gang. Specielt det med, at der nok manglede nogle ting, men at det føltes uvirkeligt eller abstrakt. Jeg var omkring 36-37 uger henne, da det vendte, og så gik jeg i gang med redebyggeri, dog stadig ret afslappet.

Du ved, at der venter dig endnu mere arbejde, og at det bliver hårdt. Har I råd til rengøringshjælp og måltidskasser? Det bruger vi, og det aflaster virkelig meget. Derudover bruger vi vores netværk til babysitning. Den yngste er endnu for lille til at blive passet, men de andre bliver ofte passet af bedsteforældre med overnatning. Det hjælper også. Legeaftaler hos jævnaldrende er også nogle timers aflastning, specielt når børnene bliver 4-5 år og opefter. Det bruger vi aktivt. Det er ofte også lettere at have legekammerater på besøg end at aktivere selv mellem de mange huslige opgaver.

Slutteligt har vi vagtplaner for nætterne. Vi skiftes til at sove en hel nat uforstyrret hver mens den anden har vagten. På den måde hænger det akkurat sammen. Det kunne vi selvfølgelig ikke da jeg fuldammede, men man kan jo vælge en kombination af bryst og flaske. Eller bare flaske, hvis det hele bliver for meget. 

Og så skal man huske, at det hele er en fase! I løbet af et år eller to har man formentlig fået det meste af søvnen og aftenerne tilbage! 

Held og (til)lykke med det hele! 

Hej, tak for dit svar. 
Altså vores to ældste skiftes jævnligt mellem at overnatte hos farmor fredag-lørdag, eller lørdag-søndag, og vores ældste har ofte legeaftaler så det jo skønt. 
Jeg ville dog ønske farmor orkede at passe alle 3 på én gang haha. Det sker kun hvis vi putter dem om aftenen og så sidder hun 'vagt' i stuen imens vi ude og spise, og det jo også fint. Men jeg er bare så træt om aftenen så det typisk kun 1-2 timer vi ude. 
 

Vi har ikke rengøringshjælp da vi bor ekstremt minimalt og hovedrengøring er klaret på under en time, så det syntes vi er spild af penge da det ikke er det som fylder. Overordnet set kører det hele jo derudaf, jeg tror bare det enormt stressende at vi render til møder konstant i børnehaven fordi vores børn har nogen udfordringer, jeg vil SÅ gerne være den bedste overskudsmor i verden og jeg vil ikke gå glip af 10 minutter af mine børns liv, jeg vender og drejer hver en situation for at være sikker på jeg ser det hele, lytter rigtigt, og sørger for de føler sig trygge og hørt. Det en enorm belastning og ville ønske jeg kunne slappe lidt af. Men jeg nærmest angst for at blive sådan en typisk 80-90'er mor der tænker 'Hvad gjorde man lige i gamle dage? De børn har det jo fint de ikke døde' - jeg mener lidt at hvis man har 'ikke-død' som udgangspunkt, så har man sat barrieren ret lavt. 
Det var lige en fod note :-) sorry.