Hej.

Min datters far og jeg bor ikke sammen men er stadig kærester. Vores datter bor hos mig, og hun er knap 8 mdr. 

Få uger efter vores datter kom til verden blev det tydeligt at min kæreste kæmpede med noget depression. Det havde været tydelig for mig længe og jeg havde påpeget det flere gange, men han mente ikke han ville få noget ud af og søge hjælp. Han arbejdede natte arbejde de første 2-3 mdr af hendes liv. Problemet var at han ikke lagde sig til og sove når han kom hjem men i stedet for gamede i 3-6 timer inden han gik i seng og stod så op 2-3 timer før han skulle møde på job igen. Han var trist, irritabel, ofte "syg" og modvillig om at snakke om vores og hans mistrivsel. Jeg var meget følelsesladet de første 3-4 uger efter fødslen, så jeg søgte hjælp hos mine forældre, som kom meget hjemme hos os og jeg hos dem. 

Han hjalp med og skifte hende og hyggede lidt med hende 1 times tid eller deromkring indimellem men ellers tog han ikke del i hende, selvom han tydeligvis altid har elsket hende.Pga. af hans ustabilitet og indimellem voldsomme humørsvingninger, alkohol og hashforbrug besluttede jeg til sidst vi ikke skulle bo sammen da det ikke var et sundt miljø for hverken min datter eller jeg. Det slog ham ud først, men vi har nu boet hver for sig i 4½ mdr. og endelig begynder jeg og mærke han bedre sig på visse områder. Det betyder så også at han allerede nu snakker om at når jeg ikke længere ammer og hun er over 1 år, så vil han have hende mere. 

Vi har aftalt at før hun er 1 år skal han ikke have hende hos sig om natten alene. 

sådan som det er nu, kommer han hos os 2 dage i ugen fast m. overnatning begge gange så dvs han egentlig er der 4 ud af 7 dage. Det synes han er lidt og derfor snakker han allerede nu om at han vil have hende mere på sigt og også alene.

Det er jeg meget utryg ved fordi jeg mener han er alt for ustabil og ikke er i stand til og opretholde en struktureret og stabil hverdag for hende. Og så længe hun er under 3 år, vil jeg ikke mene han kan have hende mere end han har og slet ikke om natten. Derudover har han ingen lejlighed men bor hos sin søster og hendes kæreste m. 2 store katte og 1 hund. Jeg elsker dyr så det er ikke det, men der er meget hurlumhej, der bliver røget indenfor og søsteren har også selv mange psykiske problemer og er sygemeldt for dette (3 år). Det er også derfor samvær er hos mig, selvom hun da kommer hjem på besøg der et par timer engang imellem. Han har aldrig være alene med hende mere end 3 timer og det er endda først for nylig han er begyndt at kunne det. 

Han er arbejdsløs og vil kun have weekend jobs. 

Jeg har så mange problemer med at han vil have hende mere end nu, for det føler jeg ikke han kan. Jeg er ikke tryg ved og give ham det ansvar, selvom jeg håber at han kommer til at bedre sig så meget at han kan før jeg forventer det. Desværre har jeg bare set ham svinge sådan her i mange år. Det stresser mig meget at jeg ikke ved hvad han har ret til, og tanken om at han om 5 mdr kan, hvis han lyster, tage hende flere dage ugentligt, alene og overnattende. Det er hverken jeg er min familie tryg ved. Hvem kan jeg henvende mig til hvis jeg bare gerne vil vide hvad en far normalt vil have ret til i en lignende situation? Og kan jeg forhøre mig ad uden at han ved besked????? 

Hilsen en meget stresset og bekymret mor og kæreste.