Hej med jer

Vi har to dejlige børn med doneræg OG donersæd og så faktisk en helt hjemmelavet (en dejlig overraskelse).

Vores børn er ikke så store, men de ved godt, at mor og far ikke selv kunne få børn og det ønskede vi os over alt i verden. Men så var vi så heldige en at dame vi ikke kender og mand vi ikke kender sagde til vores læge, at de ville gerne hjælpe andre med at blive gravide. Så damen gave sit æg til lægen og manden gav sin sædcelle til lægen og så gave lægen dem til mor og far, og sådan blev jeg gravid med dig og du blev vores mirakkelbarn (plejer vi at kalde det, når en mor og far ikke kan få et barn selv kan de få et mirakkelbarn hvor andre hjælper).

Vores ældste er kun 6 år så det er en super fin forklaring indtil nu. Det er noget han selv fortæller glad og fro og faktisk praler lidt af nogle gange for at gøre sig interessant. Vi har aldrig brugt ordet "mor" eller "biologisk mor" men bare omtalt ægdonor som "damen med ægget" og det samme i forhold til sæddonor. 
 

Jeg har aldrig bekymret for det med om barnet ville afvise mig, mere om jeg eller min mand ville føle os mindre knyttet til barnet fordi det ikke var vores biologiske .SELVFØLGELIG blev det ikke aktuelt og efter at været blevet gravid "den naturlige" vej kan jeg sige at vores følelser under graviditeterne og k forhold til børnene ikke er spor anderledes bare fordi der er en biologi der spiller ind. Er dog bekymret for om børnene med alderen vil kunne blive misundelige overfor deres lillebror som jo er vores biologiske og også derfor snakker vi virkelig det at være donerbarn MEGET OP! 
 

Håbe det hjalp lidt! 

Nu har vi brugt donorsæd og ikke æg. Og vores barn er ikke stort nok til at have forstået forskellen på bio og donor. Men jeg kan sige så meget, at vores barn har rigtig meget gestik og bevægelse fra min mand. Altså mange måder at bevæge sig på, sove på - og tale på/bruge humor, som minder om min mand. Og det er ikke skuespil, men bare naturligt som det også ville være, hvis der var biologi indblandet. 

Og det vil være endnu tydeligere fra kvindesiden. Det er noget med, at man som bærer af barnet påvirker generne. Jeg kan ikke huske ordet, men der er lavet undersøgelser om det. Jeg skal nok skrive, hvis jeg kommer i tanke om det. 

Det hedder epi-genetik. 

Og så vil jeg sige, at hvis I passer godt på barnet og behandler det som jeres biologiske, så er det jer, barnet opfatter som forældre. Tænk på, hvor mange adopdivbørn, der ser deres adoptivforældre som “de rigtige” - selvom de har kontakt til deres bio-ophav...

Hej alle,

Det er noget tid siden at jeg skrev dette og der har været meget snak i vores hjem siden og mange ting er vendt i disse snakke.

Vi er skal have doneræg med sikkerhed, om det er anonmt eller ej gør ingen forskel for os. Bare barnet er sund og rask.

Noget som I har skrevet har hjulpet os ret meget, at omtale æg doner som doner, har løst de ting som har givetr os hovedpine gennem længere tid. Hvis barnet vokser op med den viden, så skal vi ikke tage andre beslutninger senere i livet eller frygte at nogen kommer til at sige noget.

Mit hår er sort, mine øjne er brune, så de gener vil vinde næste hvert gang, så vi er skervet op med krav om at det er en skandinavisk doner, i håb om at der måske også kune være lidt som kunne ligne min kone, som er en en vaske ægte svensk/dansk blanding.

1000 tak for alle jeres erfaringer, det vigtigeste og det som gjorde at vi er klar er ordet "doner" over for barnet og ikke nogle lange forklaringer, de kan komme senere i livet hvis det bliver nødvendig.

Nu skal vi bare have 10 måneder til at gå, som er ventetiden lige nu, og den kommer til at gå med motion, sund kost og hygge lidt inden der forhåbenligt bliver vent op og ned på vores liv.

Hav en dejlig aften derude,

Nenad

Må lige sige, elsker den måde I har fortalt det til jeres barn på 🤩