Close
Log Ind Opret Bruger

Hvad gør I for at betrygge jer selv & bevare troen

  • Avatar
    Anonym
    16 juli 2019, 09:49

    Det her er måske et lidt mærkeligt spørgsmål. Men ikke desto mindre har jeg en idé om, at andre i denne gruppe har været ude i de samme tanker og bekymringer som mig, så jeg håber at kunne trække lidt på jeres erfaringer. 

    For at gøre en lang historie kort, så har vi to børn på 7 og 10 år lavet uden hjælp. Da vi så drømmer om et barn mere, bliver jeg hurtigt gravid men mister i 6+noget. Næsten et år efter bliver jeg gravid igen men mister allerede 4+..

    Herefter bliver vi henvist og bliver udredt og går i et år i behandling med insemination uden skyggen af en positiv test. Vi stopper fordi det er for hårdt.

    Efter et halvt år genoptager vi på ny klinik med henblik på icsi. De opdager, at vi har flere udfordringer med fertiliteten end først antaget og kommer i behandling for det også. Ved første forsøg med icsi er jeg blevet gravid (over tre år efter vi startede). Vi er super glade, men allermest mega ængstelige, fordi vi har mistet før. Jeg higer efter symptomer, som kan betrygge mig i at alt går, som det skal.. Det kommer bare ikke helt. Jeg fik taget to blodprøver i 4+3 og 4+5 hvor hcg steg rigtig fint og flot. Men allerede nu 5+3 har jeg kun lyst til at grave mig ned og vente der indtil efter nf. 

    Jeg har forsat med at tage g test med samme mærke som jeg startede med for at tjekke, at den ikke bliver svagere. Jeg tager én om dagen. Da jeg ramte 5+0 blev teststregen tydeligere end kontrolstregen, hvilket jo er godt. Men nu er der jo så ingen udvikling mere. De er lige tydelige hver eneste dag. Og ja jeg tror, det er fordi, den ikke KAN blive tydeligere. Men min daglige tryghed er forsvundet, og jeg er ved at brænde sammen over frygten for at miste. Jeg tror frygten er så stor, fordi det har været en lang og sej kamp at komme hertil. Men også fordi det er NU, vi har chancen. Hvis denne mistes, kan vi ikke bare blive gravide igen. Sådan er det desværre for os.. 

    Hvad gør I andre, når angsten for at mistet overskygger glæden med kilometers forspring? Hvordan betrygger I jer selv i alt det her? Hvordan holder I modet oppe i ventetiden? Jeg er klar over at det er en forsvarsmekanisme, at jeg ikke tør glæde mig, men det er overraskende hårdt at være bange hver dag. Det tager simpelthen al overskud og glæde fra mig. 

    Jeg har bestilt tryghedsscanning i morgen 5+4 og skal også på klinikken 7+2 til scanning. Mere kan jeg vel ikke gøre? 

    Kan I give mig gode råd om hvordan jeg bør tænke, hvad jeg kan gøre eller vil I fortælle om jeres erfaringer med at leve i den usikre venteposition? 

    På forhånd takno

    16. juli 2019 kl. 10:03

    Tryghedsscanninger. Har fået 4, hvoraf vi selv har betalt for 2. Vi fik små videoklip med på USB fra privatklinikken, hvor vi kunne se hjertet slå. Sidste gang fik vi videoklip hvor babyen bevæger sig. Det har hjulpet at kunne kigge på dem. 

    Min nakkefoldscanning nærmer sig. I 2017 havde jeg en MA som blev opdaget til nakkefoldsscanningen. 

    Jeg bilder mig selv ind, at det bliver bedre med tankerne, når jeg er ovre det punkt, hvor det gik galt sidst. 

    Avatar
    Anonym
    16. juli 2019 kl. 10:16

    Bibs88 skrev :

    Tryghedsscanninger. Har fået 4, hvoraf vi selv har betalt for 2. Vi fik små videoklip med på USB fra privatklinikken, hvor vi kunne se hjertet slå. Sidste gang fik vi videoklip hvor babyen bevæger sig. Det har hjulpet at kunne kigge på dem. 

    Min nakkefoldscanning nærmer sig. I 2017 havde jeg en MA som blev opdaget til nakkefoldsscanningen. 

    Jeg bilder mig selv ind, at det bliver bedre med tankerne, når jeg er ovre det punkt, hvor det gik galt sidst. 

    Tusind tak for dit svar! 

    Hvor langt var du henne da du fik tryghedsscanningerne? I morgen er jeg 5+4 og jeg håber at kunne se en blommesæk. Har du været afsted omkring det tidspunkt? God idé at bede om at få scanning en på USB. Det vil jeg huske, hvis vi kommer så langt. 

    16. juli 2019 kl. 10:28

    Hvorerdu? skrev :

    Bibs88 skrev :

    Tryghedsscanninger. Har fået 4, hvoraf vi selv har betalt for 2. Vi fik små videoklip med på USB fra privatklinikken, hvor vi kunne se hjertet slå. Sidste gang fik vi videoklip hvor babyen bevæger sig. Det har hjulpet at kunne kigge på dem. 

    Min nakkefoldscanning nærmer sig. I 2017 havde jeg en MA som blev opdaget til nakkefoldsscanningen. 

    Jeg bilder mig selv ind, at det bliver bedre med tankerne, når jeg er ovre det punkt, hvor det gik galt sidst. 

    Tusind tak for dit svar! 

    Hvor langt var du henne da du fik tryghedsscanningerne? I morgen er jeg 5+4 og jeg håber at kunne se en blommesæk. Har du været afsted omkring det tidspunkt? God idé at bede om at få scanning en på USB. Det vil jeg huske, hvis vi kommer så langt. 

    Desværre ikke så tidligt. Første scanning var på fertilitetsklinikken på det tidspunkt, hvor jeg skulle være 8+0, der blev jeg sagt 5 dage tilbage. De sagde det nok bare var en langsom start. Og netop det udtryk fyldte alt for meget i mig. Igen 

    16. juli 2019 kl. 10:36

    Jeg ved ikke lige hvad der skete, men siden lukkede ned midt i jeg var ved at svare ????

    Jeg kunne ikke rigtig finde ro, så fik en scanning ugen efter, hvor jeg blev sat frem til 9 et eller andet. 

    Næste scanning var på sygehuset, fordi jeg har en stofskiftesygdom der gør, at der skal være ekstra kontrol på mig og baby. Der var jeg 10+4, som passede med sidste tryghedsscanning. 

    Sidste scanning var jeg 11+6. 

    Jeg ved ikke om man kan bede om et USB, men vi valgte en klinik hvor der var med i prisen ????

    16. juli 2019 kl. 12:27

    Jeg kan ikke fortælle dig hvordan jeg gør det, men jeg gør det. 

    Jeg har altid vidst at jeg er udfordret på min fertilitet, og jeg har i skrivende stund været i fertilitetsbehandling i on / off 24 år ( med forskellige mænd) og jeg har ingen levende børn. 

    I 2016 lykkedes det for første gang at opnå de famøse to streger. Og jeg må med skam indrømme at lykken ikke indtraf som jeg havde troet. Jeg var glad ja, men slet ikke som jeg havde fantaseret om. 

    Jeg blev af fertilitetsklinikken scannet 7+ og der var hjerteblink. Så begyndte jeg at bløde, så tidligt at der ikke var nogle der ville kontrollerer.  Der gik et par uger og så fik jeg styrtblødning med store klumper, der blev jeg igen scannet og alt var fint, baby var aktiv og ikke påvirket af blødningerne. Jeg havde en fin nakkefold scanning uden anmærkninger. Flere blødninger uden kendt årsag men baby var der stadig. Endnu et par styrtblødninger dom viste sig at være fra en blodansamling i min livmoder, og ikke farlige, men angst provokerende. Omkring uge 18 begyndte jeg at have smerter der kunne tyde på bækkenløsning, jeg fik noget underligt udflåd ( der viste sig at være slimprop) og til misdannelses scanningen opdager man at min livmoderhals er slap, jeg 20+0 da jeg står 3-4 cm åben. Man indlægger mig, og giver medicin, syer min livmoderhals sammen, og keg forbliver indlagt og må ikke være oprejst for andet end at gå på toilet og i bad, alt foregår liggende. 23+0 føder jeg en stor flot og velskabt dreng ( så stor som man nu er så tidligt) desværre har han lungebetændelse og lever kun i 10 min. Det var i november 2016. I maj 2017 får jeg lavet en operation af min livmoderhals, der gør at jeg kan bære en graviditet. Og små 14 dage efter operationen bliver jeg naturligt gravid. Jeg var bange rigtig bange, keg var slet ikke klar til en ny graviditet, jeg var ikke færdig med at sørge over den søn jeg mistede. Alligevel smiler jeg gennem frygten og så begynder jeg at bløde, graviditeten gik tabt. 

    Så er nyt forsøg med fryse æg, ingen held. Helt forfra med homoner og ægudtagning, og gravid igen. Mistede den i uge 6. Endnu en naturlig graviditet, som jeg aborterede 6+. Det positive i det, var at nu vil min krop pludselig gerne starte en graviditet, det var meget positivt. Jeg har en alder hvor man ikke vil undersøge hvorfor jeg aborterer, så jeg bider tabene i mig og håber fortsat. 

    Vi fortsætter ægudtagning og oplægning og render ind i en overstimulering. Jeg bliver gravid 2 gange mere med fryse æg, men mister dem begge, senest i oktober sidste år. Jeg VIL have et barn, så vi bliver ved at kæmpe. 

    Jeg sidder nu naturligt gravid 27+4 og har en meget aktiv lille pige i maven. Jeg er naturligvis glad, men glæden overskygges af frygten. Jeg har brugt oceaner af tid på at kontrollerer at det udflåd jeg mærker ikke er blod. En simpel gå tur med hunden, der må keg tjekke for blod flere gange. Jeg havde plukveer som keg tydeligt mærkede allerede i uge 8. Og der var jeg til min anden scanning. Scannet igen uge 10,12, 14, 15(privat), 16,20,23,25 og bliver scannet igen i uge 29. Jeg bliver scannet så ofte pga minhistorie med slap livmoderhals og fordi jeg denne gang har flere komplikationer end det, jeg har en højrisiko graviditet. Jo længere jeg kommer jo større bliver frygten for at tøsen kommer fortidligt, samtidig er chancen for hendes overlevelse bedre jo længere jeg kommer. 

    Det gode ved alle disse scanninger er at de giver ro her og nu, men de er desværre kun et øjebliks billede og roen  holder kun et par dage. Så keg forsøger at holde mig selv op på at så længe jeg ikke har ondt og ikke bløder og nu hvor jeg er så langt mærker baby hver dag, så er alt i orden. Får jeg ondt er taktikken ( godkendt af sygehuset) at hvis jeg kan sove fra det er det ikke farligt. 

    Men frygten ligger hele tiden og lurer lige under overfladen. Mit bedste råd må være at du øver dig i at finde ro, overtal dig selv til at så længe du ikke bløder og ikke har mere ondt end forventeligt så er alt ok. Drop dine test de kan ikke måle længere ( jeg testede også dagligt de første uger), lad være med at købe den ene scanning efter den anden, de giver kun ro kortvarigt og det ender med at blive en bekostelig affære. Og så anerkend at du er bange, det må du gerne være, tal om det alt det du kan, sov alt det du kan, når vi sover får vi lidt fred for frygten. Og mest af alt ELSK det foster der vokser i dig, det gør ikke mere ondt hvis det Gud forbyde det går galt, faktisk gør det mere ondt hvis man ikke har elsket og knyttet sig. 

    Ventetiden er ulidelig, så tag en dag ad gangen, pludselig er du langt i graviditeten og roen indfinder sig. 

    En scanning 5+ giver desværre ikke ret meget ro, det eneste man kan se der er fostersæk, du skal længere hen før det giver mening at scanning. 

     

    Held og lykke med graviditeten, jeg håber at der om en 8 måneders tid er lortebleer og snotnæser til dig ????

    Avatar
    Anonym
    16. juli 2019 kl. 17:14

    Jeg har selv mistet tre af fire graviditeter, alle er efter icsi behandling. 

    Der er intet andet for end at holde sig så travlt beskæftiget som muligt og lade tiden gå. De tidlige uger er bare forfærdelige når man har mistet flere gange. Man kan sagtens have graviditetssymptomer selvom fosteret er gået til eller der slet ikke er et foster. Har prøvet begge dele. 

    Desværre ikke meget til trøst – men det er helt almindeligt at være nervøs og bange når man har kæmpet hårdt for graviditeten og har prøvet at miste før. 

    MEN tiden går på magisk vis. Før eller siden er det tid til tidlig skanning og til nf og så kan man begynde at tro på det

    16. juli 2019 kl. 19:36

    Jeg kan godt forstå, at du er angst for at miste. Min simple råd er at tage dig tid til noget meditation eller mindfulness med fokus på graviditet og at skabe et bånd til dit barn. Det kan findes på YouTube.

    Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.