Har I nogle naboer eller venner tæt på, der vil kunne være ved det ældste barn indtil dem der skal passe barnet har mulighed for at nå frem?

Desværre ikke, tænker osse at vi skal være påpasselige ift corona nemlig så den eneste pasningsmulighed der er, er nemlig dem jeg har nævnt😳

Og dem der skal passe er modsatte vej end sygehuset? - tænker man kan smide ham af på vejen

Alternativ hvis du er utryg og tænker det går hurtigt, tage ham med og så må dem der skal passe, må hente ham på sygehuset

Vi har 40 min kørsel, og pasning har 50 min i hver sin retning.

Vi nåede det snildt alle 4 gange, selvom jeg føder hurtigt og nemt.

Det går jo ikke fra det første tegn til fødsel på 20 min.,, så lad være at overtænke, og så skal I bare varsle pasning, når du mærker de første tegn.

Altså min svigermor havde høj lyd på mobilen dag og nat op til min termin. Hun havde en kuffert pakket og stående klar på forhånd. Vi ringede til hende kl 01.05 om natten, og hun stod op, hoppede i tøj, tog sin kuffert og kørte ud til os. Hun var der ca 01.40, hvor vi stod klar til at køre. Kl 02.20 var vi på fødegangen og kl 04.45 blev lillebror født. Alt gik helt perfekt 😁

Vi nærmer os også termin med barn to og har cirka 40 min til sygehuset. Mine forældre skal passe vores den store og vi kan køre en omvej til sygehuset og selv aflevere hos dem. I så fald vi gør det, vil det tage os en time at komme til sygehuset.

Planen er dog (grundet hurtig fødsel første gang, knap 1,5 time i aktiv fødsel og få timer med veer inden da), at de møder os ved en motervejsafkørsel på vej til sygehuset eller ved sygehuset, så vi kan tage hurtigste vej :-) Måske dem der skal passe jeres også har mulighed for at møde jer på vejen eller ved sygehuset, hvis det skal gå stærkt? Ellers tænker jeg også der i de fleste tilfælde fint vil være tid til, at de kommer til jer eller at I afleverer hos dem, før I kører videre. 

Vi havde en aftale med mormor og morfar. De havde telefonen klar dag og nat. De bor 35 min væk og vi har 5 min til fødestuen. Det gik meget langsomt første gang, så var ikke så nervøs. Hvis alt brændte på midt om natten ville vores nabo komme ind til bedsteforældrene kom. 

Som tiden gik, måtte jeg se i øjnene at jeg nok ikke selv gik i fødsel. Vi fik derfor en tid til igangsættelse lørdag morgen. Så planen var at de skulle komme ned stille og roligt inden vi kørte. Fredag aften følte jeg det som om der var noget i optræk. De kom derfor og hentede ham, da det jo var op over alligevel. Jeg fik en rolig nat uden at storebror kom ind og sov i vores seng som han havde for vane. Så jeg var godt udhvilet om morgenen. Så ringede de og aflyste igangsættelsen, da de ikke havde plads, trods jeg var 41+5. Men jeg gik selv i fødsel senere på dagen. 

Så en masse bekymringer om hvad der skulle ske, især hvis det var midt om natten. Men det gik så fint og stille og roligt, og min søn var i trygge hænder imens

Vi har verdens bedste dagplejemor! 
første fødsel tog 3,5 time fra første tegn, til jeg havde født. 
Vores familie bor mere end en times kørsel fra os - så spørgsmålet var i høj grad også, om de overhoved kunne nå at komme 😅 Heldigvis tilbød verdens bedste dagplejemor at tage den store - meget heldigt! Jeg vågnede med veer kl 00, kl 02.45 kom dagplejemor og kl 04.37 fødte jeg. Dagplejemor kun hjem til os og tog sig af den store og tog hende med hjem så de var klar til at tage imod de andre børn 👌🏻👌🏻👌🏻

Mit vand gik kl 1 om natten, og jeg fik en tid til tjek kl 8 om morgenen (hvis der ikke skete noget inden da, selvfølgelig).

Så vi afleverede den store i børnehave og kørte videre på sygehuset, og så hentede mine forældre hende om eftermiddagen og tog hende med hjem til os. Det var helt perfekt og udramatisk 😊

Men i-værste-fald planen var også, at hvis det skulle gå rigtig hurtigt, måtte vi alle tre køre på sygehuset, og min mand blive ude sammen med vores datter, indtil mine forældre kunne nå frem. 

Ved fødslen af min nr 2, var nr 1 14 måneder. VI havde 10 minutter til sygehuset, men pasningen til nr 1 var 1 time væk da jeg spontant gik fødsel i uge 35. Så storebror kom med på sygehuset kl 21.30 om aftenen, stadig sovende og han lå og sov i en seng på barselsgangen imens jeg fik akut kejsersnit. Mine forældre kom kl 22.30, da var fødslen overstået og de så kort mig og kørte så hjem med nr 1. Han vågnede aldrig rigtigt, og min mand var hjemme igen kl 04.30 om morgenen og kunne køre den stolte storebror til sygehuset for at se sin lillebror.

Med nr 3 var pasningen 10 min væk, men sygehuset 40 min væk. Så jeg ringede ved første ve kl 06.30, pasningen kom prompte og overtog de to storebrødre. Jeg nåede kun lige at lægge mig i sengen da den mindste kom til verden - 60 minutter fra første ve. Vi kom hjem et par timer senere, og de opdagede aldrig rigtigt at vi havde været væk.