Jeg sidder her til aften og tænker på min 4 og sidste fødsel, og får sådan en dejlig følelse i maven! Det var den bedste fødselsoplevelse og det tætteste jeg kommer på min drømmefødsel når det nu ikke kan være anderledes. 
Jeg vil meget gerne dele den med jer hvis nogen har lyst til at læse med. 
Først lidt baggrundsviden: Fik i 2014 et hyper akut kejsersnit (der gik under 8 minutter fra det blev besluttet til min søn var ude) fordi han fik det skidt under presseveerne, det senere muligvis pga min enorme svejryg at han sad fast. 
Det blev så besluttet at planlagt kejsersnit var bedst da jeg i 2016 igen skulle føde. 
Da jeg blev gravid atter engang i 2018 var det selvfølgelig også kejsersnit, selvom drømmen hele tiden har været at føde selv. Jeg gik dog i fødsel 36+6 så han er født 37+0. 
Jeg blev MEGET uventet gravid igen og her er så min sidste fødselsberetning. 
 

Omkring uge 28+1 har jeg gået rundt med konstante plukveer i en uges tid hver dag med 2-3 minutter imellem. Jeg tænkte ikke ydeligere over det da de ikke gjorde vildt ondt, men henvendte mig alligevel til egen læge da jeg frygtede det måske var blærebetændelse. Egen læge var nervøs for styrken og hyppighed af mine plukveer og sendte mig direkte på fødemodtagelsen. Fik kørt en kurve der viste jeg havde reglmæssige stærke veer i sådan en grad at de frygtede fødslen var igang. 
Desværre dykkede babys hjerterytme helt ned til 50 i længere tid, og lægerne måtte scanne mig samtidig med ctg'en kørte fordi de var overbeviste om at det måtte være min puls, da det ikke var tilfældet gjorde de klar til akut kejsersnit. Jeg fik vehæmmer og lungemodner. 
Det blev heldigvis ikke aktuelt da han rettede sig senere på aftenen. Jeg var indlagt i en uge til obs, og alt gik i sig selv. 
På dette tidspunkt havde jeg haft enormt mange udfordringer med hospitalet og samarbejdet omkring min graviditet, jeg følte uanset hvad jeg kom med så var det ligegyldigt. 
Da jeg en fredag eftermiddag er gået på legepladsen med min veninde og hendes søn samt mine børn ringer jeg til fødemodtagelsen for at høre om jeg må komme til et tjek med mit blodtryk da jeg mistænker der er for højt.

Jordemoderen kræver mig forbi deres coronaklinik da jeg har hovedpine som kunne være et tegn, her knækker filmen for mig og jeg bliver dybt ulykkelig over at skulle ricikere at få virus ved at sidde dernede når vi nu havde været isoleret i over en måned netop for at min mand kunne deltage i fødslen. 
Min mand henter blodtryksapparat hos hans mor Istedet, og som forventet er mit blodtryk for højt. Jeg kontakter 1813 istedet som siger det fjollet jeg skal på coronaklinik og snakker derfor med hospitalet. Desværre holder de fast i beslutningen og 1813 syntes jeg skulle gøre det da mit blodtryk ellers aldrig har været for højt. 
Jeg siger til min veninde: Jeg ville fandme ønske vandet gik så vi kunne få det overstået! 
Og uden pis! Under 10 minutter senere mærker jeg en ordentlig skylle som jeg tænker er udflåd. 
Dog siger jeg til min mand at jeg må forlade legepladsen for at skifte tøj. 
 

Meget modvilligt henvender jeg mig på klinikken samme aften. Jeg snakker rigtig godt med lægen, han griner og siger han slet ikke er i tvivl om at jeg ikke har corona så jeg kunne bare tage mit mundbind af. Men han sagde mit blodtryk var så højt at han ikke turde sende mig hjem, og ville kalde en jordemoder.

Jordemoderen hentede mig på klinikken og fulgte mig op på en fødestue. Hun tog mit blodtryk som var for højt og et par blodprøver for at se hvorfor. imens vi ventede på svar fortalte jeg hende at jeg iøvrigt følte mig lidt utæt og at jeg nok havde rigtig meget udflåd da min bukser føltes våde. Hun spurgte om hun lige skulle tjekke det når vi alligevel bare ventede på svar fra blodprøven. Hun kiggede noget forundret på mig da hun fik mine bukser i hånden og sagde 'De jo gennemblødte? Må jeg lige tjekke dig indvendigt?!' Hun udbrød: Jamen vandet er jo gået søde ven? - Jeg var lidt forvirret og sagde 'Nååh' jeg havde nok forventet et plask hvis det var.. 

Jordemoderen satte en CTG på som viste at jeg havde utrolig reglmæssige kraftige veer uden jeg selv bemærkede det. Jeg spurgte om jeg skulle kontakte min mand for jeg havde lovet jeg var tilbage inden for en halv time efter de havde målt blodtryk. Jordemoderen grinte og sagde 'Ja det er du ihvertfald ikke, du i aktiv fødsel og jeg kalder kejsersnit nu' (havde kun min pung og bilnøgler med) 

Efter et par timer begynder jeg at larme en del, jordemoderen spurgte om jeg havde presse veer fordi der lød som om jeg pressede. 
Jeg var i tvivl da jeg ikke syntes det på noget tidspunkt i forløbet havde gjort mere ondt end blodprøven så tænkte at vi umuligt kunne være tæt på, men jordemoder var ikke i tvivl og vupti så måtte de igang med kejsersnit. De havde håbet der kom svar på corona testen inden, og derfor trak de tiden, men måtte lave kejsersnit som om jeg var smittet da de ikke kunne vente længere. 
Testen kom retur i sekundet da baby kom ud, ingen corona :-) 

Selvom han er født 37+1, længe før planlagt kejsersnit, og at jeg intet nåede at få med på fødegangen (min mand nåede lige ind af døren inden vi kørte til kejsersnit) så var det en fantastisk oplevelse!!' 
Tænk at få lov at komme så tæt på en rigtig fødsel 4 gang, det havde jeg ikke forventet! 
Hvis det ikke var pga arret kunne jeg snildt havde født uden nogen former for smertelindring, det syntes jeg er lidt sejt da jeg første gang gik total i panik over smerten. Blev meget overrasket over det gjorde så ondt.. det vildt hvor sej kvinde kroppen er! 
 

Tak fordi du læste med