Det er grader af akutte ks, hvor der ved grad 3 ikke rigtigt er nogen forskel til planlagt ks. Grad 1 skal det gå stærkt, at lægen ikke behøver at gå i vask men bare skal trække i operationstøjet og fortage ks. Det spiller nok en rolle

Dernæst har det også betydning hvor udmattet man er fysisk og psykisk af forsøg på vaginal fødsel ved aks.

Så det er møgsvært at sammenligne direkte

Jeg spørger også bare om folks erfaringer. Jo flere detaljer jo bedre 😊 

Jeg skulle have haft et planlagt kejsersnit, men endte med et akut i fuld narkose. Jeg ved derfor, af gode grunde ikke, hvordan smerterne havde været ved et planlagt eller et uden fuld bedøvelse, men jeg havde virkelig virkelig ondt bagefter. Lægen forklarede det med, at bedøvelsen vist hurtigt forsvinder, når man har været i fuld narkose.
Nu er det jo også langt fra alle akutte kejsersnit, som foretages i fuld narkose Det er jo bare så individuelt og jeg kender flere, som kun har haft begrænsede smerter efterfølgende (det har været planlagte kejsersnit). 

Jeg har 3 kejsersnittet i bagagen. 

Nr 1: akut kejsersnit grad 1 (fuld narkose)

nr 2 og 3: planlagt kejsersnit 

ved kejsersnit nr 1 havde jeg kun været i fødsel i få timer, så var ikke udmattet af det. Jeg havde SÅ ondt bagefter! Og jeg blødte helt vildt meget. Når jeg var på toilet sejlede det fuldstændig og endte som en pøl på gulvet. Det var helt vildt, så ondt det gjorde. 

Kejsersnit nr 2 var der minimalt med blødning og smerter. Kom mig hurtigt og kom hurtigt på benene. Havde en smule efterveer. 

Ved nr 3 havde jeg sindssygt ondt og ekstreme efterveer, som var ved at tage livet af mig...

Jeg fik akut første gang, og planlagt anden gang.

smerter, efterveer og alt hvad der følger, var meget værre  første gang - her anden gang har jeg næsten ikke haft nogen af delene, og var ude og gå 4-5 timer efter jeg kom fra op.

Jeg gik 6 uger længere 2. gang end første gang, om det har indflydelse ved jeg ikke.

1. fødsel var akut kejsersnit efter mange timers veer og en planlagt hjemmefødsel som blev overflyttet til hospitalet. Selve kejsersnittet var udramatisk, men jeg var topsmadret bagefter. Jeg havde SÅ ondt og psykisk havde jeg det virkelig dårligt.

2. fødsel var planlagt kejsersnit. Oplevelsen bagefter var en helt anden. Jeg var frisk i kroppen, kom op gå et par timer efter fødslen, havde ondt, men oplevelsen kan slet ikke sammenlignes med alt det forfærdelige som jeg husker fra min første fødsel. Psykisk havde jeg det helt fint.

Jeg har kun prøvet akut kejsersnit.

Jeg fik akut kejsersnit efter 1,5 døgns veer. Min krop var helt mørbanket og træt. 
 

Mit akut kejsersnit endte så også med at blive kompliceret, da min søn sad fast i bækkenet og de måtte lave et L-snit i livmoderen, samt at de fandt ud af at jeg havde endometriose og der var nogle store kar bag på lovmoderen, som blødte som de blev ned til at sy og brænde. Min søn var gået hen og blevet ret stresset i maven. 
 

Grundet et mere kompliceret akut kejsersnit fremfor et alment akut kejsersnit sagde de at jeg skulle forvente at være dobbelt så længe om at komme mig.
Jeg var indlagt i 5 dage med mange smerter og blev genindlagt da jeg fik akutte smerter og de mistænkte indre blødninger.  Heldigvis var det ikke indre blødninger. 
 

Grundet L-snittet i livmoderen skal jeg have kejsersnit næste gang.

Jeg glæder mig til at opleve et roligt forløb.

Tak fordi I bruger tid på at svare 😊 i det store hele lyder det som om at det planlagte kejsersnit har været mindre smertefuldt og i er kommet hurtigere på benene end ved det akutte både fysisk og mentalt.

Jeg havde et meget traumatiserende akut kejsersnit sidste gang, og havde egentlig tænkt jeg gerne vil føde vaginalt den her gang, men er så bange for at det ender som sidst. Helt udmattet, psykisk nedbrudt, med mange smerter i lang tid og med blodtab, plus et barn med handicap pga fødslen. 

Nu overvejer jeg et planlagt kejsersnit jeg kan forberede mig på, og hvor der er chance for de har tid nok til at bedøve ordentligt eller ligge mig i fuld narkose. 

Et planlagt kejsersnit er virkelig angstprovokerende, men jeg synes at en vaginal fødsel der ender med akut kejsersnit og hvor de måske ikke når at bedøve ordentligt er endnu mere angstprovokerende. Plus jeg efter sidste gang er bange for at alt muligt andet kan gå galt som at jeg sprækker, at jeg bagefter ikke kan holde på vandet eller det der er værre, også om barnet får varige mén der vil have konsekvenser resten af barnets liv, at barnet ikke får samme muligheder som de fleste andre.

Jeg har prøvet begge- det akutte blev fortaget på 10 min, og han var ude 11 min efter jeg ankom i ambulance- fx nåede jeg ikke at være fuldt bedøvet. Det er helt klart hårde ved det akutte, jeg heler lige så fint, men kroppen tager længere tid at komme sig over chokket. Min søn har også haft det hårdt.

mor-til-pige skrev :

Tak fordi I bruger tid på at svare 😊 i det store hele lyder det som om at det planlagte kejsersnit har været mindre smertefuldt og i er kommet hurtigere på benene end ved det akutte både fysisk og mentalt.

Jeg havde et meget traumatiserende akut kejsersnit sidste gang, og havde egentlig tænkt jeg gerne vil føde vaginalt den her gang, men er så bange for at det ender som sidst. Helt udmattet, psykisk nedbrudt, med mange smerter i lang tid og med blodtab, plus et barn med handicap pga fødslen. 

Nu overvejer jeg et planlagt kejsersnit jeg kan forberede mig på, og hvor der er chance for de har tid nok til at bedøve ordentligt eller ligge mig i fuld narkose. 

Et planlagt kejsersnit er virkelig angstprovokerende, men jeg synes at en vaginal fødsel der ender med akut kejsersnit og hvor de måske ikke når at bedøve ordentligt er endnu mere angstprovokerende. Plus jeg efter sidste gang er bange for at alt muligt andet kan gå galt som at jeg sprækker, at jeg bagefter ikke kan holde på vandet eller det der er værre, også om barnet får varige mén der vil have konsekvenser resten af barnets liv, at barnet ikke får samme muligheder som de fleste andre.

Jeg er virkelig ked fast høre du har været igennem sådan en traumatisk omgang. Jeg har de samme tanker som dig efter en lang fødsel som endte i akut kejsersnit. Jeg mistede også en masse blod, var indlagt en uge og havde det psykisk rigtig svært også. Jeg er også blevet bange for en masse andre ting i forbindelse med en vaginal fødsel. Jeg har selv valgt planlagt kejsersnit denne gang. Jeg er af min nuværende jm blevet mødt med respekt og rigtig meget forståelse og omsorg for min beslutning. Det har givet mig ro i maven at jeg ikke skal frygte samme forløb som sidste gang. Jeg håber du finder det rigtige for dig. Du er velkommen til at skrive privat.