Kan se der ikke rigtig kommer så mange svar. Mit var et akutkejsersnit, så godt nok ikke planlagt. Men alligevel kan jeg fortælle at det for mig gik nemt. Han kom næste med det samme op på mit bryst og der lå han og skreg indtil jeg var syet sammen og var rullet ned på "opvågning", hvor vi med det samme gik i gang med amning. Min mælk løb allerede til første dag og amning har været helt uproblematisk. Efter kejsersnittet var jeg på benene og fik fjernet katater efter en seks timer. Jeg var fint smertedækket og blev opfordret til selv at bevæge mig rundt efter mad og drikkevarer mens jeg var indlagt for at komme i gang. 
Jeg havde ingen problemer med løft og fik ingen begrænsninger. Jeg fik at vide jeg bare skulle stoppe med at løfte hvis noget gjorde ondt. Så jeg løftede egentlig bare som jeg plejede.

Mit ar helede meget hurtigt og er pænt. Det eneste jeg synes var ret smertefuldt var efterveerne, som blev ved en uges tid efter jeg var kommet hjem. Nogen siger at folk efter kejsersnit kan opleve dem mere smertefuldt.

Men tænker det er svært at bruge de individuelle historier til så meget, da det jo virkelig er individuelt, hvordan kroppen heler op efter sådan en omgang.

Af helvede til.  Stille og roligt "planlagt" AKS i rygbedøvelse. Har en ikke u-kompliceret vaginal fødsel bag mig. Men jeg var totalt på røven over hvor smadret man er efter et KS  Jeg var endda en af dem der var hurtigt på benene og de var overraskede over jeg ville ud i gangen og gå allerede første aften. Man kunne virkelig mærke man var skåret op og sledet i, i mange lag  I lang tid efter har problemet så været ryggen. Når mavemusklerne skal have ro til at hele og ikke er meget værd, gør ryggen ondt. 
Da min veninde så stod i samme nogle måneder senere, gjorde jeg et stort nummer ud af at fortælle hende HVOR røv det var - ud fra tanken om hun måske ikke synes det var så slemt så  Det synes hun alligevel. Min egen lille exitpol siger at 9 af 10 som har både KS lg vaginal fødsel bag sig foretrækker den vaginale. De der ikke gør, har haft meget traumatiske vaginale fødsler  

Der er mange tråde om kejsersnit - forsøg at finde nogle af dem. Der har tot været mange svar.

jeg har haft to ukomplicerede Ks og var i Tivoli på dag 4/5 med barnevogn. Dejligt forløb og god smertedækning - på ingen måde slemt.

Nu har jeg godt nok fået to aks, men da du spørger til følger, så svarer jeg alligevel, da jeg netop lever med dem i dag - og det ville også have været en risiko ved et pks.

Jeg fik et aks med vores første barn og ønskede brændende at føde vaginalt anden gang. Det skete ikke, for til trods for 24 timers rigtigt gode veer, så åbnede jeg mig overhovedet ikke - og jordemødre og fødselslæger stod og hev sig i håret, fordi de ikke kunne finde ud af hvorfor. Jeg fik derfor et nyt kejsersnit, og da de var i gang måtte de tilkalde en kirurg der var specialist i sammenvoksninger. Det viste sig at mit indre efter første aks var vokset så meget sammen at jeg ikke kunne åbne mig. En vaginal fødsel var simpelthen ikke mulig overhovedet. Og i dag, 10 måneder efter sidste kejsersnit, har jeg dagligt lette smerter pga. nye eller flere sammenvoksninger omkring blæren. Det er noget jeg skal leve med resten af livet, for det giver ingen mening at operere og risikere endnu flere sammenvoksninger.

Mange kvinder føder vaginalt efter et kejsersnit, så selvfølgelig kan det sagtens lade sig gøre. Men det kan min historie også. Nu ved jeg ikke hvorfor du overvejer et pks, men det er i hvert fald værd at overveje at det vitterligt er en stor operation og med de følger der nu kan være.

Jeg mistede meget blod i forbindelse med mit første kejsersnit og dét var grunden til at jeg brugte lang tid på at komme mig. Men ellers synes jeg ikke det var så slemt. Kom op at gå hurtigt efterfølgende osv., og har ikke været voldsomt påvirket af smerter - i hvert fald ikke noget Panodil ikke kunne klare. Sammenlignet med mine veninder der har født vaginalt, har jeg dog helt sikkert været mere påvirket! 

Mit akutte kejsersnit var rigtig fint! 
 

udfordringer fra mig var 

- stort blodtab 

- deraf svimmelhed

- indlagt i 5 dage

- store problemer med amning 

- havde svært ved at løfte baby pga jeg havde det skidt 

- fik ondt i ryggen fordi jeg gik foroverbøjet var bange for aret ville begynde at gabe ellers. 

men jeg skal måske have kejsersnit igen, og jeg tænker det nok skal gå hvis det ender sådan.

Hejsa,

Jeg har fået 2 planlagte kejsersnit. Et i 2010 på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og et i 2014 i Herning.

Begge var rigtig gode oplevelser, uden skyggen af komplikationer, omend jeg dog vil sige mit første var bedst. Den eneste følge jeg har haft var, at mit ar ikke blev ligeså pænt efter 2. kejsersnit som efter 1. - men det ville også have overrasket mig hvis det gjorde. 

Så vidt jeg husker havde jeg lidt smerter i en uges tid og derefter gik det hurtigt fremad. Ikke noget jeg kigger tilbage på med gru, jeg glæder mig næsten til at få lov at opleve det igen. 

Jeg har fået 2 akutte kejsersnit. Det første var meget akut og efter flere døgns fødsel på fuld knald. Jeg havde ikke som sådan nogen komplikationer, men jeg var meget smerteplaget og handicappet de første 2-3 uger og skulle have hjælp til alt. Der gik 2 måneder, før jeg var helt smertefri. Arret blev hurtigt pænt, og i dag kan det næsten ikke ses.

Ved mit 2. akutte kejsersnit havde jeg overhovedet ingen komplikationer. Jeg var smertefri og selvhjulpen dagen efter kejsersnittet. Om det har noget at gøre med, at jeg kun havde været i fødsel i 15 timer og dermed ikke var totalt udkørt, det ved jeg ikke.

Igen er arret blevet fint. Desværre blev snittet lagt 3 cm over det første, så jeg nu har 2 ar. Så er det godt, at det næsten ikke er til at se.

Jeg har fået et aks og 2 gange pks. Det har egentlig været fint, omend efterveerne var ved at slå mig helt ned. Har aldrig i mit liv haft så ondt før. Jeg kunne næsten ikke være i mig selv.. og det kom særligt når jeg ammede, og det gjorde jeg nærmest i døgndrift. 

Var egentlig ok hurtigt på benene, men jeg gik som en gammel dame, der havde skidt i bleen 😝