Vi sagde de først efter fødslen:) Vi orkede ikke, at alle kom rendene i tide og utide:) Tag en taxa, men husk at du kan blive sendt hjem, ogsp tilbage igen får at komme derud en time msåke timer efter, så det kan koste mange penge i længden:) HEld og lykke:)

Jeg står i samme situation som dig og vi har heller ingen bil, så vores plan A er familie og plan B er taxa.

Jeg ringer dog ikke til nogen, syntes ikke jeg kan koncentrere mig om at snakke med familien i mens jeg har veer så manden sender en besked rundt til de nærmeste at vi er på vej til fødegangen og skriver når vi har tid - jeg foretrækker at være alene med manden under fødslen og har ikke spor lyst til at familien skal sidde på række og vente uden for hehe

Jeg fortæller min mor det da jeg har et ønske om at hun skal være hos mig under fødslen sammen med min kæreste...tvivler lidt på min kæreste kan klare det, og vil gerne have en jeg kender ved min side som ved hvad jeg gennemgår:)

På besøg fra maj-gruppen :-)

Jeg fortæller det ikke til nogen. Hvad skal de bruge det til? Min svigermor har direkte sagt, at hun ikke vil vide det, for jo længere tid der går, før hun hører mere, jo mere nervøs bliver hun. Fair nok. 

De kan få det at vide når det hele er veloverstået og vi alle tre har sundet os lidt. Det kan være der går en lille time efter fødslen, før vi har overskud til at ringe/skrive til nogen, men det er altså noget vi bestemmer! Ligesom vi bestemmer hvornår de kan komme på besøg første gang. 

Og jeg skal overhovedet ikke have nogen til at møde op på sygehuset med flag og balloner, ligesom i amerikanske film! Hvem gider dog også sidde der og vente i 14 timer?

Men man kan jo håbe på at få veer om aftenen, og have det hele overstået i løbet af morgenen/formiddagen. Så giver det sig selv :-)

Når vi er ankommet på fødegangen (og vi ved, at vi ikke bliver sendt hjem igen) ringer vi. Dette gør vi, da min kærestes forældre bor i den anden ende af landet, og gerne skulle have mulighed for at få arrangeret med arbejde og div, at de kører over mod os. Derfor tror jeg også, at mine forældre får en lille update. :-)

Kun vores 2 bedste venner ... Begge gange.. De passede den ældste da vi fødte nr 2...

Jeg ringer til min mor og fortæller når vi køre derind af. Hun bor tæt på hospitalet, så lader det være op til hende om hun vil vente hjemme eller om hun vil sidde oppe i ventevætelset.
Da jeg selv er taget med akut kejsersnit 3 uger før tid, så er hun selv gået glip af både veer og fødslen, så ved at det betyder meget for hende og så er hun en tryghed for mig :)
Fars familie har en tradition om at man kommer op på hospitalet og siger hej, så dem ringer vi til når jeg har født. Så kan de komme - hvis jeg ikke selv har overskud til dem, så får far æren på egen hånd. Det betyder meget for ham at vise sin datter frem til familien :)

Vi ringede da vi kørte afsted, men vi vidste også, at vores familier ikke ville kommerendende før de havde fået "lov" af os. Det ene hold forældre bor langt fra os, så det var godt for dem at vide, at nu var det snart.

Så det kommer vel lidt an på hvordan jeres familier er, kan de vente med at komme hvis de ved besked? Hvis ikke, ville jeg klart vente, men ellers ser jeg ikke noget problem i at fortælle dem, at nu er det nu :-)

På besøg...

Da jeg i sin tid, skulle føde min søn, skulle jeg ind og sættes igang. Vi overvejde meget, om vi skulle fortælle om igangsætningen eller ej, men blev enige om, at nærmeste familie skulle vide det. De fik dog besked på, at vi ikke ville høre noget fra dem under selve fødslen og at vi nok skulle kontakte dem, når han var kommet ud og at der ikke var andre der måtte vide noget. Det respekterede de.

Der var ikke andre, der vidste noget og det havde jeg det godt med, for man orker simpelthen ikke en masse beskeder, med "sker der noget", "er det nu" osv. 

Denne gang bliver det lidt anderledes, da vi jo har vores søn og en hund der skal ud, så farmor og farfar bliver nok vores redning... De har bil og bor 5-10 minutters kørsel fra os.

 

På besøg fra marts...

Her bliver vi nok nød til at fortælle det til nogen, for vi skal ha' hjælp til at passe vores datter. Jeg har hele tiden sagt at det er min søster jeg ringer til for hun bor i samme by. Men farmor mener klart at det er hende der skal passe vores datter, jeg fortalte hende at det kunne hun ikke få lo til for jeg gad ikke få besked og opkald fra hende hver time hvor hun spørger hvordan det går. Der blev hun vidst lidt fornærmet, hun siger at hun ikke ville kontakte os. Så nu må vi se hva vi vælger at gøre...

Men jeg tænker også bare på dem der får det af vide, det er ikke altid sjovt. Da min veninde gik i fødsel blev jeg vækket kl. 5 om morgenen, at nu kørte de på fødegangen, og hørte først fra dem igen kl 21 om aftenen at nu havde de fået en bette dreng, vente tiden var frygtelig, og tænkte hele tiden om der mon var sket noget... Og der er jo nogen hvor fødslen tager længere tid, og det må være frygtelig og gå og vente på beskeden... Så tænk over det før i fortæller det til nogen...