Close
Log Ind Opret Bruger

Min fødelsberettning…barskt og langt :-)

  • Avatar
    Anonym
    18 februar 2016, 12:11

    Efter at være kommet hjem, er der endelig faldet lidt ro på og nu har jeg tid til at dele min fødsel med jer 🙂 Tænker at det kun må være fair, eftersom jeg virkelig godt kunne li' at læse alle andres ..

    Lørdag eftermiddag ( 41+4) havde jeg en tid til igangsættelse kl 16. Jeg kom på hospitalet, blev undersøgt – jeg havde stadig 2 cm livmoderhals tilbage, CTG' en vist at han havde det godt i maven. Så jeg blev sendt hjem med 8 piller jeg skulle tage over det næste døgn, for at langsomt få det hele lidt i gang og så skulle jeg komme ind igen dagen efter.

    Efter at have taget den 4 piller kl 23, gik vi i seng. Der gik ca. 10 min så føltes det som om der sprang en ballon i mig – vandet var gået. Det var rosafarvet og tykt i det synes jeg. Jeg havde forstillet mig at det skulle være mere vandigt.
    Jeg ringede til fg og fik at vide at jeg skulle forsøge og sove og så komme ind kl 9 søndag morgen.

    En time efter begynder jeg at få veer. Der er 4-6 min imellem dem og de varer 1 min, sådan foresætter det hele natten og jeg få ikke sovet meget må jeg indrømme (ej heller mig mandsmiley)

    Lørdag morgen kommer vi igen til undersøgelse får kørt CTG, får konstateret at vandet er gået og jeg nu har 1 1/2 cm lm hals tilbage – så stadig ret langt igang trods vandafgang og smertefulde veer. Jeg får endnu en pille og skal gå rundt i 2 timer i håb om det udvikler sig – egentlig ville jm bare have sendt mig hjem og bedt mig komme tilbage 10 timer senere, men jeg bad om lidt smertestillende piller og derfor vill afd jm gerne lige se tiden an.

    2 timer senere (kl 12) havde veerne taget til, var smertefulde og kraftige. Det viste sig at jeg havde udvidet mig 3 cm og min lm hals var væk på de to timer (det gjorde virkelig også ondt), så vi blev indlagt.

    Jeg fik et varmt bad, det var dejligt smertelindrende, men må indrømme at jeg var så træt at nogle veer var svære at komme igennem.

    Vi kom ind  på stuen kl 15 (dk's størte ifølge jm sad), der var jm skift. Mine smerter var nu så voldsomme at jeg ikke kunne være i dem, trods masser af 'øverlser' før fødslen. 

    Jeg blev undersøgt – 4 cm åben med hård kant… Imellem veerne fik jeg fremstammet at jeg gerne ville have en epidural. 

    Kl 17:30 får jeg lagt epi og den virker med det samme og jeg kan få lidt søvn og lade op.

    kl 18:00 får jeg antibiotika for at sikre at der ikke kommer infektion efter vandafgangen og jeg kommer op og prøver at rokke lidt rundt på en boldt, for at arbejde lidt med det. Derudover får jeg kl 18:30 vestimelerende drop lagt. 

    Min drengs hjertelyd falder et par gange i forbindelse med droppet, så afd jm bliver tilkaldt og jeg bliver ekstra undersøget. Samtidig med det er jeg begyndt at bløde en del vaginalt – mere end de gerne ville se. Jeg er under serlig OBS.

    Timerne går, epi virker mindre og mindre, jeg får en 'bonus' epi hver time, for at jeg kan holde mig klar, men skal jeg være helt ærligt så græd og græd jeg. Jeg var træt og det skete ingenting. Jeg udvidede mig ikke til længere end 5 cm så stoppede det, men veerne blev ved.

    Omkring midnat er jeg virkelig dårlig. Svimmel og som om jeg er i en osteklokke. Får lagt drop, får taget blodprøver osv. Tiden går igen.. igenting sker. Masser af special læger kommer og får og jeg har efterhånden nåle og slanger allesteder fra og er fuldkommen udmattet.

    Det næste der sker går meget stærkt.

    Lægerne beslutter i fællesskab at nu vil de skrue op på max for mit ve stimulerede drop, give det en sidste chance, for nu skal han ud, det er over 24 timer siden vandet er gået. Men inden da vil de tage en blodprøve fra hans skalp. 10 læger, jm, sygerplejersker osv står og kigger op i mig underliv, det er virkelig en mærkelig fornemmelse. De har svært ved at få taget prøven, jeg er hævet og det er voldsomt ubehageligt. Det lykkedes til sidst. Prøven bliver testet og lægen kommer ind og siger ' spørgsmålstegn på værdier, vi kører en igen med det samme – gør klar til akut kejsersnit 1!'

    Der lå jeg så og var helt forvirret og rimelig ulykkelig, de tog prøven igen – denne gang uden omtanke for mit underlig og det gjorde voldsomt ondt – men det var for min drengs bedste.

    Prøven var stadig ikke god nok.

    Og i løbet af 1 min var mine slanger koblet af og jeg blev løbet ned af gangen mens der blev gjort klar.

    Min mand fik lov til at være med – jeg var utrøsteligt. De kunne ikke bedøve mig via mit rygkateter, så røg i fuld bedøvelse. 15 min senere, mens jeg sov, kom min søn til verden.

    Han var helt ok, men havde navlestrengen 2 gange om halsen.

    Jeg vågnede efter en times tid, øm, rundt på gulvet og det var helt uforstående at min mand stod der med det skønneste lille væsen i armere – vores søn.

    Vi blev kørt til opvågning og derefter til patienthotel.

    Dagen efter fik jeg stærke smerter og komplikationer med kejsersnittet, men med lidt læge hjælp fik de løs problemet – men skreg i 12 timer … jeg kunne slet ikke være der for min søn.

    Jeg er efterfølgende blevet testet i havde og hale. Bortset fra at min krop er brugt, så er jeg ok.

    Vi fik en traume samtale med en fødselslæge i går, han fortalte at det var det hurtigste kejsersnit de nogenside havde lavet – 15 min var jeg var på stuen til han var ude. Så der er ikke noget at sige til at jeg dårligt kan bevæge mig og at jeg er udmattet 🙂

    Nu er vi hjemme. Han er skøn, amningen er ikke helt tip top, men vi kæmper for at få det i gang – jeg er lidt sat tilbage af min dumme start.

    Ikke helt sådan jeg havde forstilllet mig det hele skulle forløbe og da slet ikke BÅDE at få over et døgn i fødsel og lige et bonus kejsersnit – men sådan kan det gå. Kan kun sige at jeg var omgivet af det mest fantastiske personaler hele vejen igennem – overvældende kompetente og søde 🙂

    Held og lykke til alle jer andre

    Kh

    SJAG

    ps. beklager stavefejl osv. det er skrevet lidt  stærk 🙂

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.