Jeg har det på samme måde. Jeg havde en spontan abort i februar, så jeg er konstant nervøs. Især fordi jeg har haft brunt udflåd, hvilket jeg også havde et par uger, før aborten. Heldigvis har jeg en meget forstående læge, så jeg fik lov at få tjekket HCG. Det blev målt til 124 i tirsdags (4+2), og jeg skal have taget en ny blodprøve på mandag (hvor jeg vil være 5+1). Så nu skal weekenden bare overståes, så jeg kan finde ud af, om det udvikler sig. Jeg tror, det vil give noget ro, indtil vi skal til scanning om små 3 uger. Held og lykke med din spunk - håber den bliver, hvor den skal :)

Stort tillykke med at det lykkedes i første forsøg.

Jeg var gennem 3 iui (alle negative) og så videre til ivf hvor det så lykkedes i første forsøg og er i dag 5+1. Jeg har næsten hele tiden ondt. Ligesom menstruationssmerter. Det kommer og går, men kan godt vare længe før det går væk i et kvarter og så kommer det igen.

Er så nervøs for at der er blod hver gang jeg skal tisse. Mistede min sidste graviditet i 10 uge, så selvom jeg ved at det er helt normalt at man kan opleve smerter (der sker jo en masse dernede), så forbinder min hjerne det med at miste.

Jeg skal først scannes 7+5 og synes at der er en evighed til. 

Jeg overvejer at oprette en tråd for os med termin i februar som ikke vil på facebook, hvis der er interesse for det. Synes bare at rigtig mange går over til facebook-gruppe. 

Tillykke 😊 uhh jeg har det på samme måde. Tør slet ikke glæde mig rigtig det er så uvirkeligt. Kort fortalt : Vores udfordring har ligget i at min mand er sat sammen og efter oprensning af sæden har der slet ikke været nok sædceller. Vi blev anbefalet kokosvand, fik nogle urtepiller og så har han fået forskellige vitaminer. Men uden virkning da han afleverede ny sædprøve. Men men nu er jeg blevet gravid på helt alm. vis. Uhh det er så fantastisk men er så bange for at glæde mig. 2 meget tydlige streger 😀👍 skal ha taget blodprøve næste uge. Min udregning af termin er mellem 30/1 til 4/2. 

Hvor er det altså rart, at jeg ikke er den eneste!

Jeg vil gerne være med på Min-mave ihvertfald til efter NF. Så nok er jeg nok en facebook gruppe, men vil stadig være herinde 😃

Og stort tillykke til jer også! 

Jeg håber lidt på to babyer i maven, men det er nok ikke sandsynligt når jeg kun havde et æg ved insimineres 😓

Syntes jeg så at der startede en feb 18 grp her. "Hvem er vi" hed tråden vist. 

Jeg har det præcis ligesom dig - Det er forfærdeligt at have det sådan :/ I sidste uge vågnede jeg en nat og var helt angst over frygten for at tabe fosteret :( På en måde kan man ikke rigtig glæde sig over at være blevet gravid, da den frygt er der konstant. Det er virkelig ærgerligt at have det sådan. Jeg krydser fingre og håber på det bedste for jer alle <3 ! 

(5U+4D)

Jeg har det lige sådan. Jeg blev efter to års forsøg gravid i februar, men mistede det igen. Nu er jeg så allerede gravid igen, og jeg er så nervøs. Jeg kan ikke bære at miste igen. 

Kan slet ikke overskue ventetiden til scanning i uge 12 😖

Jeg kan også rigtig godt følge jer. Min kæreste og jeg har prøvet at blive gravide i 2 år og blev i efteråret henvist til fertilitetsbehanding. Vi skulle tilmelde os første iui forsøg for 1,5 uge siden, men min mens kom aldrig, og pludselig stod jeg med en positiv graviditetstest. Jeg var  (og er) vildt lykkelig,  men samtidig er jeg mega nervøs og bekymret for, om vi får lov til at beholde den lille spire. Jeg var sidst gravid for 1,5 år siden, og der endte det med en SA i 10. uge, så jeg tør ikke rigtig være rigtig glad endnu af frygt for at miste og blive skuffet. Jeg er 5+2 i dag, og vi har fået tid til scanning, når jeg er 7+0. Så jeg krydser fingre og prøver på at lade være med at tolke på alle min krops signaler.

Tror det er vigtigt at man prøver at slappe af så godt man kan, evt. Finde et projekt at gå i krig med så man holder sine tanker lidt på noget andet. Jeg blev selv naturlig gravid i maj 2015 efter flere års kamp, det var måneden før vi skulle starte i behandling en rigtig mirakel baby. Jeg var skræmt fra vid og sans jeg var så bange for at miste, jeg havde nemlig også smerter i starten hvilket er normalt, fordi kroppen gør sig klar til at baby skal vokse sig stor :) ... Fødte så i januar 2016 en dejlig datter. <3 så det hele skal nok gå. 

Pb1234 skrev :

Tror det er vigtigt at man prøver at slappe af så godt man kan, evt. Finde et projekt at gå i krig med så man holder sine tanker lidt på noget andet. Jeg blev selv naturlig gravid i maj 2015 efter flere års kamp, det var måneden før vi skulle starte i behandling en rigtig mirakel baby. Jeg var skræmt fra vid og sans jeg var så bange for at miste, jeg havde nemlig også smerter i starten hvilket er normalt, fordi kroppen gør sig klar til at baby skal vokse sig stor :) ... Fødte så i januar 2016 en dejlig datter. <3 så det hele skal nok gå. 

Vi står heldigvis også midt i bryllupsplanlægning (vi skal giftes om 7 uger) og huskøb, så der er mange muligheder for at fokusere på noget andet. Og så prøver jeg at lade være med at være overopmærksom på min krop og mine symptomer. Men jeg bekymrer mig da lidt, når jeg mærker lidt niv og jag i maven, eller når jeg synes, at min kvalme er forsvundet, og mine brystet er blevet mindre ømme. Man bliver lidt tosset