Det er selvfølgelig ikke til at gætte hvordan det her ender. Men rigtig mage mænd tvivler på de er klar til børn, indtil de står med barnet i armene.
De kan ikke mærke alt det der sker i din krop, alle hormonerne og først bevægelserne fra den lille meget sent. Så det er virkelig svært for dem at forholde sig til det.

Hvis du elsker ham, så giv det en chance, og giv ham tid og plads.

Du skal da vælge baby hvis du vil en abort er heller ikke sjov. Dog skal man også huske at baby vil binde jer sammen for evigt.      Her var manden i i chock trods han har 3 børn. Vi var i behandling i 6 år og pludselig sad den der han brugte de næste 9 måneder på med jævne mellemrum at sige du er gravid. Du har en baby i maven. Osv. Og derefter 6 måneder på at sige fuck der ligger en baby og sovet i dem seng. Lol.  Nu venter vi nr 2 og ja han er stadig chokeret.  Faktisk var vi ude og spise i tirsdags og der sagde han det var så sidste gang i x antal år for kan man ikke med en baby.    Smiler bare for han er en god far.     Hvis man ikke som 40 årlig er klar til børn eller mener man er bliver man det aldrig. Er ihvertfald svært som 50 årlig at finde en pige der vil begynde på det 

Tak for svaret! Og spændende, at din mænd reagere også kraftigt, trods at han har været gennem det flere gange. Jeg har selvfølgelig ikke lyst til abort - jeg bliver faktisk dårlig, bare jeg tænker på det. Og er bange, at vi vil en dag begge to fortrydde..

Tak for du har svaret, SanneMusen. Ja, det har jeg også hørt og jeg håber på, at han bliver en af de mænd.. Og at det hele kommer på plads. 

Jeg elsker ham, men blev lidt såret af alt den tvivleri efterhånden... Du har ret - jeg skal prøve at give ham noget tid og plads (det var jeg ikke så god til på det sidste, indrømmer jeg).

Den er svær, jeg tror personligt ikke, at jeg ville have lyst til at få et barn med ham. Jeg ville være alt for såret over, at han har været så omskiftelig uden at tage konsekvensen af enten at stå fast på ikke at få et barn, hvis han virkelig ikke ville eller at have forsøgt at ændre på det han har været utilfreds med i jeres forhold. Jeg har meget brug for tryghed og forudsigelighed, (og ja, jeg ved, at man ikke kan planlægge sine følelser), men jeg ville mene, at han var for ustabil.

Omvendt er jeg også meget præget af, at jeg har et barn i forvejen og har super nemt ved at blive gravid, så jeg ville godt "turde" få en abort, hvis jeg var usikker på faderen. Men i din situation ville jeg nok ikke gøre det. Både fordi, at det har været svært at blive gravid og fordi at du gerne vil have børn og har ønsket det i tre år. 

Next Time skrev :

Den er svær, jeg tror personligt ikke, at jeg ville have lyst til at få et barn med ham. Jeg ville være alt for såret over, at han har været så omskiftelig uden at tage konsekvensen af enten at stå fast på ikke at få et barn, hvis han virkelig ikke ville eller at have forsøgt at ændre på det han har været utilfreds med i jeres forhold. Jeg har meget brug for tryghed og forudsigelighed, (og ja, jeg ved, at man ikke kan planlægge sine følelser), men jeg ville mene, at han var for ustabil.

Omvendt er jeg også meget præget af, at jeg har et barn i forvejen og har super nemt ved at blive gravid, så jeg ville godt "turde" få en abort, hvis jeg var usikker på faderen. Men i din situation ville jeg nok ikke gøre det. Både fordi, at det har været svært at blive gravid og fordi at du gerne vil have børn og har ønsket det i tre år. 

Tak for det. Ja, han er ikke særligt stabilt og heller ikke proaktiv ift. forholdet. Men ellers en god person . Jeg har det så skidt med at tænke på abort... 

Hej 😊 sikke da noget lort. Jeg vil sige, at min mand blev heller ikke glad da vi fandt ud af jeg var gravid.. han var mere.. nu? Jeg troede du sagde det tog et år.. og nå så er det jo sådan. Han var heller ikke så meget på da jeg var gravid.. men i dag er vores datter 3 år og de elsker hinanden! 

Samtidig vil jeg sige.. et barn alene uden familie tæt på, det ville jeg ALDRIG selv gøre. Man ved ikke hvilket barn man får. 

Jeg er udpræget B menneske, min datter vågner kl 5 hver morgen, har altid sovet under gennemsnittet og er stadig vågen hver nat. Min datter er desuden meget aktiv, hun er igang altid og hele tiden og det er altså hårdt.. jeg ville flytte tæt på familie hvis jeg skulle have barn selv. 

Kh 

papalala skrev :

Next Time skrev :

Den er svær, jeg tror personligt ikke, at jeg ville have lyst til at få et barn med ham. Jeg ville være alt for såret over, at han har været så omskiftelig uden at tage konsekvensen af enten at stå fast på ikke at få et barn, hvis han virkelig ikke ville eller at have forsøgt at ændre på det han har været utilfreds med i jeres forhold. Jeg har meget brug for tryghed og forudsigelighed, (og ja, jeg ved, at man ikke kan planlægge sine følelser), men jeg ville mene, at han var for ustabil.

Omvendt er jeg også meget præget af, at jeg har et barn i forvejen og har super nemt ved at blive gravid, så jeg ville godt "turde" få en abort, hvis jeg var usikker på faderen. Men i din situation ville jeg nok ikke gøre det. Både fordi, at det har været svært at blive gravid og fordi at du gerne vil have børn og har ønsket det i tre år. 

Tak for det. Ja, han er ikke særligt stabilt og heller ikke proaktiv ift. forholdet. Men ellers en god person . Jeg har det så skidt med at tænke på abort... 

Det forstår jeg godt, og du kender ham jo bedst og kan bedre vurdere om hans opførsel mon skyldes midlertidig panik eller regulær modvilje/ manglende lyst til at få et barn. Og jeg forstår godt, at abort ikke er drømmen i din situation, abort er squ aldrig drømmen, men jeg ville nok tænke det, især hvis det var mit værdigrundlag at mit barn skulle vokse op i kernefamilie lignende forhold. 

Jeg kan godt forstå din skuffelse.

Men selv om I tidligere har forsøgt at få et barn, så er det helt legalt, at han er blevet i tvivl om jeres forhold, og så har han jo ret i, at det ikke er særlig ansvarligt at få et barn. 

Og det er jo også legalt at blive i tvivl, om man overhovedet ønsker at få børn. 

Så jeg forstår faktisk ikke, at du valgte at blive gravid med ham. Det er jo tydeligt, at du pressede ham. 

Du skriver, at du har spurgt ham, om han ikke ville gå fra dig, hvis han var utilfreds med jeres forhold. Har du aldrig spurgt ham, hvorfor han var utilfreds ? - og gjort noget for, at I sammen kunne ændre på det, der ikke fungerede.

Og hvorfor mon du ikke selv tog beslutningen og valgte at gå fra ham ?

Du blev gravid med det samme, og det er måske kommet som lidt af et chok for ham, at det gik så hurtigt. 

Måske har han bare brug for tid til at vænne sig til tanken. Jeg tænker, at det kunne være en god idé at prøve med parterapi. 

Du er nok nødt til at have i baghovedet, at du kan ende som enlig mor, men det er jo stadig vigtigt, at I kan samarbejde om forældrerollen.

Håber det løser sig for dig/jer.

For mig havde der ingen tvivl været, jeg ville end ikke overveje at få en abort uanset om jeg blir alene med barnet eller ej. 

Men jeg er ikke dig, og hverken kan eller vil råde dig. Bare give dig en krammer