Lige mht corona er jeg ikke så forskrækket i forhold til mine børn - og ville heller ikke være mere forskrækket hvis jeg havde en lille baby hjemme (i hvert fald ikke mere end jeg ellers ville være overfor alle de andre ting de slæber med hjem fra insitution til den lille ny). Alt tyder på at børn (ofte) ikke bliver ramt særlig hårdt, og at det for dem vil være nemt at komme oven på igen. Det jeg er mere bekymret for er selv at blive smittet, men det kan jeg jo også blive når jeg handler ind eller ellers færdes i samfundet - hvad jeg dog gør så lidt som muligt pt.)

Efter tal på børnene, er jeg ikke bekymret på dén kant. Men jeg arbejdede også i højrisiko gennem graviditeten, min mand skulle fremmøde i hans stilling, min datter i institution, og en teenager i deleordning..

Så skal man vælge total isolation, hvis det skulle være muligt.

Vi ville jo aldrig forbyde vores ældste at komme, til trods for vi ikke kan styre hans adfærd når han ikke bor hos os.

Og min datter på 4, vil jeg ikke byde isolation "fordi hun skulle passe på lillesøster"- det ville da være starten på et kulsejlet søskendeforhold🙂 Vi har også én på 10 uger.

Så må vi lukke ned for al egen social omgang i stedet.

Hvis alle kunne være hjemme her - altså boede her, arbejdede hjemme osv, så ville det være meget nemmere, men det kan vi bare ikke 😉

Men tror debatten helt automatisk løses, og vi kommer i en forårslukning lige om lidt. 
Og nu siger jeg det lige igen for prins Knud - vi bor under vidt forskellige forhold, og i både tætbefolkede og affolkede områder.. Med milevidt forskel på smittetryk, og man er selv nødt til at gå ind i tal og debatter, og være lidt undersøgende. Jeg kender folk der er døde af Corona - en mor der er total isoleret grundet stærk lungesygdom, og ikke ser børnebørn, og jeg har levet under det på job. Jeg har set samtlige sider, og jeg er bestemt ikke hverken ubekymret eller ligeglad. 
Jeg siger bare vi vælger forskelligt - de som holdt jul med hele familien på tværs af landet, og skulle have familien set - de sidder nu og fordømmer de som sender børn afsted? De sendte også børn afsted inden jul, uden at det var et problem?
Jeg sidder jo ikke og fortæller andre hvor hjernedødt det er at holde børnene hjemme?😁

Jeg forstår ikke folks behov for "at DE gør det rigtige".. For de har helt sikkert så bare gjort noget jeg så ikke forstår..

Selvfølgelig sender man ikke afsted, hvis det er unødvendigt, hvis børn, forældre eller personale har haft Corona indenfor. Men der er altså mange steder i landet, det på intet tidspunkt har været tilfældet.

Men der er i min verden stor forskel på, om man som voksen drikker, fester, mødes og ikke springer en jul over grundet egne behov - altså at vi her alle løfter byrden, og følger alle retningslinjer.
Eller om børn forbliver i deres boble, som de har formået et  helt år. Der er for mig forskel på følelser og fakta. 

Og dét kan da godt for andre fremstå dobbeltmoralsk. 
Men for mig, ser jeg at den lander hos de voksne - at DE krammer videre, og giver køb på sprit og afstand. Corona er blevet hverdag. Butikker fortæller jo, at spritforbrug slet ikke står mål med antal kunder.. og så kommer vi aldrig i mål..

Og enige bliver vi aldrig omkring et punkt som dette, og det skrevne ord er jo enormt svært at tyde. 
Bare vent til vi skal til at diskutere om man skal vaccineres - og om man lader sine børn vaccinere😁😂

Så har vi et nyt top emne!😁 

Nov2020 skrev :

livamusen skrev :

Nov2020 skrev :

Nu har denne tråd vist udviklet sig ret meget i en retning, hvor der er tydeligt delte lejre. Og jeg skal ikke gøre mig til dommer overfor, hvornår man har behov for at sende sine børn i vuggestue/børnehave.
Hvad jeg til gengæld undrer mig meget over er, at der ikke synes at være en bekymring over at ens barn i institution måske kan blive smittet og dermed bringe smitten med hjem ? Jeg har selv en lille søn på 2½ mdr, og jeg ville være HUNDERÆD for at bringe Corona hjem til ham via en evt ældre søskende (nu har jeg ikke flere børn så det er ikke aktuelt). Af samme årsag tog jeg alle forbehold da han blev født, og ingen har fået lov at se ham udover de allernærmeste som jeg krævede stillede med en negativ Corona test.

Så at turde sende sine større børn i institution, hvor de er mange samlet, og hvor det er rigtig svært at holde afstand (ganske enkelt fordi børnene er så små og bare ikke forstår behovet for afstand), det har jeg meget svært ved at forstå. Også selvom alle institutioner er åbne af myndighederne, så ville jeg ganske enkelt ikke have is i maven til at løbe den risiko. Især ikke i øjeblikket hvor smittetallet er på sit højeste nogensinde, og den britiske variant er kommet til Danmark.

Jeg tænker det blandt andet hænger sammen med, at der er så stor forskel på smittefare som der er, både fra område til område, og fra daginstitution til daginstitution. I min datters daginstitution er der for eksempel hidtil ingen der er testet positive, hverken børn eller voksne. 

Men med et smittetryk som pt stiger, så er det vel blot t spm om tid, før den første smittede melder sig. Og så kan det jo hurtigt brede sig i en institution med de mindre børn. Man kan jo se hvor hurtigt det går når først den første smittede opstår.

Personligt ville jeg være mere tryg ved at sende et større barn i skole, hvor børnene kan forstå vigtigheden af at holde afstand og holde god hygiejne etc.

Men ja du har nok ret at det er grunden til forældre rundt omkring i landet stadig tør sende deres børn i institution.

Jeg er bestemt også bekymret for den nye mere smitsomme variant. Er meget spændt på om de stadig kan undgå smitte i min datters daginstitution. 

Vi ender med kun at have sendt vores to yngste afsted tre gange på de her 14 dage, til trods for, vi begge arbejder (en hjemme, en ude) + vi har en i hjemmeskole. Det har krævet et indsats og masser af planlægning, arbejde på skæve tider (afslapningstid om aftenen er inddraget) men det har kunnet lade sig gøre. Men jeg bliver altså lidt ærgerligt, når jeg så ser, hvor mange på barsel i vores institution som sender deres børn afsted, eller når jeg hører børnene (både i institutionen men også under online undervisning) tale om deres lege- og sågar soveaftaler på kryds og tværs af familier. Og vi skal stå og forsvare overfor vores børn, hvorfor de ikke må have legeaftaler, ingen af vores børn kunne holde fødselsdag sidste år og vi havde kun én gæst til jul - de resterende seks blev vi enige om, ikke skulle komme. Vi holdt ikke nytårsaften, og ses kun os i husstanden som tingene er pt. 

Jeg synes, der har været en tendens under hele corona til, nogen virkelig gør en indsats mens andre bare fortsætter som altid fuldstændig ufortrødent. Og når de nye restriktioner kommer, er det os, som begrænsede os i første omgang, som igen skal tage slæbet - regningen for dem, som ikke gider begrænse os. Sådan har det ihvertfald været i vores lokalsamfund. Det føles uretfærdigt - undskyld jeg siger det! 

Der er jo ingen af os, der gider mere, men hvis ALLE gjorde en indsats, ville vi måske stå et andet sted i dag... ALLE har en undskyldning for, hvorfor de lige præcis skal have seks venner på besøg nytårsaften, hvorfor deres børn ikke kan blive hjemme osv. Men er det nice to eller need to? I de fleste tilfælde er det vist nice to... 

Mortiltre866 skrev :

Vi ender med kun at have sendt vores to yngste afsted tre gange på de her 14 dage, til trods for, vi begge arbejder (en hjemme, en ude) + vi har en i hjemmeskole. Det har krævet et indsats og masser af planlægning, arbejde på skæve tider (afslapningstid om aftenen er inddraget) men det har kunnet lade sig gøre. Men jeg bliver altså lidt ærgerligt, når jeg så ser, hvor mange på barsel i vores institution som sender deres børn afsted, eller når jeg hører børnene (både i institutionen men også under online undervisning) tale om deres lege- og sågar soveaftaler på kryds og tværs af familier. Og vi skal stå og forsvare overfor vores børn, hvorfor de ikke må have legeaftaler, ingen af vores børn kunne holde fødselsdag sidste år og vi havde kun én gæst til jul - de resterende seks blev vi enige om, ikke skulle komme. Vi holdt ikke nytårsaften, og ses kun os i husstanden som tingene er pt. 

Jeg synes, der har været en tendens under hele corona til, nogen virkelig gør en indsats mens andre bare fortsætter som altid fuldstændig ufortrødent. Og når de nye restriktioner kommer, er det os, som begrænsede os i første omgang, som igen skal tage slæbet - regningen for dem, som ikke gider begrænse os. Sådan har det ihvertfald været i vores lokalsamfund. Det føles uretfærdigt - undskyld jeg siger det! 

Der er jo ingen af os, der gider mere, men hvis ALLE gjorde en indsats, ville vi måske stå et andet sted i dag... ALLE har en undskyldning for, hvorfor de lige præcis skal have seks venner på besøg nytårsaften, hvorfor deres børn ikke kan blive hjemme osv. Men er det nice to eller need to? I de fleste tilfælde er det vist nice to... 

Jeg ved ikke, om jeg misforstår dit indlæg, men det lyder som om, at du forventer, at folk gør mere end politikerne har bedt om i deres regler og anbefalinger. Vi kan hurtigt blive enige om, at det ikke er skidesmart at holde store fester og mødes mange på kryds og tværs, men anbefalinger både til jul og nytår hed altså stadig 10 personer, så jeg føler mig ikke trådt på eller, at dem der har fulgt det har svigtet os andre. Vi havde kun svigerforældrene her til jul og nytår blev holdt med mine forældre, men jeg forventer ikke, at andre begrænser sig lige så meget, når de blot følger de regler, der er fastsat. Mere mener jeg ikke, at man kan forlange af andre. 

Lige nu er anbefalingen, at mødes med så få som muligt, men den anbefaling har vi kun haft i knap 14 dage, så jeg mener ikke, at du kan forvente, at alle stoppede deres sociale aktiviteter (inden for gældende regler) før dette tidspunkt.

Som det nævnes mange gange i denne tråd, så har folk forskellige forudsætninger og muligheder for at begrænse sig. Det der føles som nice to for dig, er måske need to for andre. Min datter kan i hvert fald snart ikke mere efter en måned væk fra skolen. Hun er enormt social, så vi har ikke stoppet alle legeaftaler, men der har været meget få, og det er en mærket pige, vi har herhjemme. Med en forlængelse af restriktionerne i 3 uger, overvejer vi, om vi skal sende hende i nødpasning i skolen nogle dage for, at hun kan få nogle social input.

Skal jeg være helt ærlig her på at anonymt debatforum, så har jeg selv fået en belastningsreaktion og stress af hele denne coronaperiode og den nedlukninge, vi lever under. Psykisk er det enormt svært for mig at have fået begrænset min frihed så voldsomt, og irrationelt som jeg har det nu, er min første tanke at flygte ud af landet. Fornuften tager over, så jeg gør det selvfølgelig ikke, men lige nu skriger min psyke "flygt". Så ja det er måske nice to for dig at se andre mennesker. For andre er det need to.

Janey skrev :

Mortiltre866 skrev :

Vi ender med kun at have sendt vores to yngste afsted tre gange på de her 14 dage, til trods for, vi begge arbejder (en hjemme, en ude) + vi har en i hjemmeskole. Det har krævet et indsats og masser af planlægning, arbejde på skæve tider (afslapningstid om aftenen er inddraget) men det har kunnet lade sig gøre. Men jeg bliver altså lidt ærgerligt, når jeg så ser, hvor mange på barsel i vores institution som sender deres børn afsted, eller når jeg hører børnene (både i institutionen men også under online undervisning) tale om deres lege- og sågar soveaftaler på kryds og tværs af familier. Og vi skal stå og forsvare overfor vores børn, hvorfor de ikke må have legeaftaler, ingen af vores børn kunne holde fødselsdag sidste år og vi havde kun én gæst til jul - de resterende seks blev vi enige om, ikke skulle komme. Vi holdt ikke nytårsaften, og ses kun os i husstanden som tingene er pt. 

Jeg synes, der har været en tendens under hele corona til, nogen virkelig gør en indsats mens andre bare fortsætter som altid fuldstændig ufortrødent. Og når de nye restriktioner kommer, er det os, som begrænsede os i første omgang, som igen skal tage slæbet - regningen for dem, som ikke gider begrænse os. Sådan har det ihvertfald været i vores lokalsamfund. Det føles uretfærdigt - undskyld jeg siger det! 

Der er jo ingen af os, der gider mere, men hvis ALLE gjorde en indsats, ville vi måske stå et andet sted i dag... ALLE har en undskyldning for, hvorfor de lige præcis skal have seks venner på besøg nytårsaften, hvorfor deres børn ikke kan blive hjemme osv. Men er det nice to eller need to? I de fleste tilfælde er det vist nice to... 

Jeg ved ikke, om jeg misforstår dit indlæg, men det lyder som om, at du forventer, at folk gør mere end politikerne har bedt om i deres regler og anbefalinger. Vi kan hurtigt blive enige om, at det ikke er skidesmart at holde store fester og mødes mange på kryds og tværs, men anbefalinger både til jul og nytår hed altså stadig 10 personer, så jeg føler mig ikke trådt på eller, at dem der har fulgt det har svigtet os andre. Vi havde kun svigerforældrene her til jul og nytår blev holdt med mine forældre, men jeg forventer ikke, at andre begrænser sig lige så meget, når de blot følger de regler, der er fastsat. Mere mener jeg ikke, at man kan forlange af andre. 

Lige nu er anbefalingen, at mødes med så få som muligt, men den anbefaling har vi kun haft i knap 14 dage, så jeg mener ikke, at du kan forvente, at alle stoppede deres sociale aktiviteter (inden for gældende regler) før dette tidspunkt.

Som det nævnes mange gange i denne tråd, så har folk forskellige forudsætninger og muligheder for at begrænse sig. 

Jeg forventer heller ikke, alle skal gøre mere end det man bør, jeg ville bare ønske, alle gad efterleve restriktionerne - og det oplever jeg ikke nu, ligesom jeg ikke gjorde det i julen. I julen ville vi være blevet 13, derfor endte vi med én gæst og ikke de syv vi regnede med, men jeg oplever rigtig mange, som ikke overholdt de anbefalede 10, hverken juleaften, til julefrokoster eller nytårsaften. Og det samme ser jeg nu med de 5. Det er dét, jeg simpelthen er ved at være træt af. Vi er fem i vores husstand, så vi ser kun hinanden.. 

altea skrev :

Mitalt, hvis du havde læst mine indlæg i tråden, ville du se at mit barn ikke- som i nogensinde, har lange dage..🙂

Hun er afsted 9.30-14.30 ca, et tidspunkt hvor de stort set er ude hele tiden. Og hvilke nye restriktioner er der, som ikke var der før jul? De har hele vejen igennem skulle have ekstra rengøring, grupper osv - de færreste har dog gjort det.

Jeg siger bare, at der er ikke noget anderledes fra før jul til nu, men nu skal der shames for det man selv gjorde for en måned siden?

Jeg glemmer skam ikke den engelske version - men jeg er også af den holdning, at vi ikke skal skabe panisk angst. Hvis alle kunne finde ud af at overholde restriktionerne, ville det jo ikke være et problem? Eller hvad - vi ved jo intet om hvad der sker, eller hvordan det udvikler sig.? Og så skal min datter heller ikke afsted, SELV om vi er berettiget til nødpasning, på trods af jeg er hjemme.

Jeg fatter ikke at andre tager hele familien med ud at handle, bliver ved med at mødes på weekendture, kører fælleskørsel osv - jeg tror alle har noget de giver køb på - hvor jeg nok er meget firkantet på de ting, så er jeg ikke her ud fra den evidens vi kender omkring børnenes smitte. 
Vi skal bare huske at vi ikke altid ved hvorfor folk har valgt som de gør, som der er skrevet 1000 gange i denne tråd.

Ungerne skal hentes og afleveres ude.

Det er ikke længere nok at stille legetøjet væk i et par dage ALT skal vaskes af - det er os der primært skal gøre det, der kommer rengøring midt på dagen, der lige pustet lidt sprit på nogle af tingene

Der skal igen være 2 m afstand, hvilket giver nogle andre krav til at være indendørs, spisesituationer, mindre grupper osv 

Vi kommer stadig ikke foran køen til test, hvilket gør at man kan miste en medarbejder i op til en uge (uden vikar)

En anden forskel er at alle inkl regeringerne råder folk der har mulighed for det til at holde deres børn hjemme DU er en af dem

mitalt skrev :

altea skrev :

Mitalt, hvis du havde læst mine indlæg i tråden, ville du se at mit barn ikke- som i nogensinde, har lange dage..🙂

Hun er afsted 9.30-14.30 ca, et tidspunkt hvor de stort set er ude hele tiden. Og hvilke nye restriktioner er der, som ikke var der før jul? De har hele vejen igennem skulle have ekstra rengøring, grupper osv - de færreste har dog gjort det.

Jeg siger bare, at der er ikke noget anderledes fra før jul til nu, men nu skal der shames for det man selv gjorde for en måned siden?

Jeg glemmer skam ikke den engelske version - men jeg er også af den holdning, at vi ikke skal skabe panisk angst. Hvis alle kunne finde ud af at overholde restriktionerne, ville det jo ikke være et problem? Eller hvad - vi ved jo intet om hvad der sker, eller hvordan det udvikler sig.? Og så skal min datter heller ikke afsted, SELV om vi er berettiget til nødpasning, på trods af jeg er hjemme.

Jeg fatter ikke at andre tager hele familien med ud at handle, bliver ved med at mødes på weekendture, kører fælleskørsel osv - jeg tror alle har noget de giver køb på - hvor jeg nok er meget firkantet på de ting, så er jeg ikke her ud fra den evidens vi kender omkring børnenes smitte. 
Vi skal bare huske at vi ikke altid ved hvorfor folk har valgt som de gør, som der er skrevet 1000 gange i denne tråd.

Ungerne skal hentes og afleveres ude.

Det er ikke længere nok at stille legetøjet væk i et par dage ALT skal vaskes af - det er os der primært skal gøre det, der kommer rengøring midt på dagen, der lige pustet lidt sprit på nogle af tingene

Der skal igen være 2 m afstand, hvilket giver nogle andre krav til at være indendørs, spisesituationer, mindre grupper osv 

Vi kommer stadig ikke foran køen til test, hvilket gør at man kan miste en medarbejder i op til en uge (uden vikar)

En anden forskel er at alle inkl regeringerne råder folk der har mulighed for det til at holde deres børn hjemme DU er en af dem

 

Det varierer vist fra kommune til kommune eller fra institution til institution. I vores institution er eneste forandring efter jul, at forældre opfordres til at bære mundbind i garderoben. Ellers intet. Der har ikke været corona-tilfælde i institutionen - hverken blandt børn eller voksne (der har været en enkelt forælder, men børnene slap). Andet sygdom har også været minimeret, og der er i øvrigt altid vikardækning når der er sygdom - altid! 

Derudover en ledelse der er rigtig god til at informere forældre om aktuel situation. Så kan man jo som forælder tage bestik af situationen. Hvis der pludselig er tre pædagoger væk og alt er helt kaos, så kan man overveje om ikke barnet godt kan klare en enkelt dag foran Netflix mens mor arbejder. Det kunne vi sikkert fint her. Men permanent hjemmebørn med hjemmearbejde lærte jeg under sidste nedlukning, ikke var en reel mulighed her. 

Mitalt, så er der vist noget at følge op på:

Pædagoger har i længe haft mulighed for at køre til Quick test som alle andre, og ikke få unødigt fravær. Og det er da ledelsens ansvar at få dækket ind, fuldstændig som mange andre erhverv.

Afstandskravet om de 2 m gælder fortsat ikke på området 0-5 år, og midler til rengøring skal afsættes lokalt.

Så er det jo bare dårlig ledelse, hvis ikke der dækkes disse ting. Anbefaling fra sidste uge findes her:

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf21/jan/210111-retningslinjer-for-dagtilbud-pr-8-januar-2021.pdf

Vi har hele tiden afleveret / hentet udendørs, og der har jo hele tiden skulle vaskes. Covid har jo ikke været væk?

mitalt skrev :

altea skrev :

Mitalt, hvis du havde læst mine indlæg i tråden, ville du se at mit barn ikke- som i nogensinde, har lange dage..🙂

Hun er afsted 9.30-14.30 ca, et tidspunkt hvor de stort set er ude hele tiden. Og hvilke nye restriktioner er der, som ikke var der før jul? De har hele vejen igennem skulle have ekstra rengøring, grupper osv - de færreste har dog gjort det.

Jeg siger bare, at der er ikke noget anderledes fra før jul til nu, men nu skal der shames for det man selv gjorde for en måned siden?

Jeg glemmer skam ikke den engelske version - men jeg er også af den holdning, at vi ikke skal skabe panisk angst. Hvis alle kunne finde ud af at overholde restriktionerne, ville det jo ikke være et problem? Eller hvad - vi ved jo intet om hvad der sker, eller hvordan det udvikler sig.? Og så skal min datter heller ikke afsted, SELV om vi er berettiget til nødpasning, på trods af jeg er hjemme.

Jeg fatter ikke at andre tager hele familien med ud at handle, bliver ved med at mødes på weekendture, kører fælleskørsel osv - jeg tror alle har noget de giver køb på - hvor jeg nok er meget firkantet på de ting, så er jeg ikke her ud fra den evidens vi kender omkring børnenes smitte. 
Vi skal bare huske at vi ikke altid ved hvorfor folk har valgt som de gør, som der er skrevet 1000 gange i denne tråd.

Ungerne skal hentes og afleveres ude.

Det er ikke længere nok at stille legetøjet væk i et par dage ALT skal vaskes af - det er os der primært skal gøre det, der kommer rengøring midt på dagen, der lige pustet lidt sprit på nogle af tingene

Der skal igen være 2 m afstand, hvilket giver nogle andre krav til at være indendørs, spisesituationer, mindre grupper osv 

Vi kommer stadig ikke foran køen til test, hvilket gør at man kan miste en medarbejder i op til en uge (uden vikar)

En anden forskel er at alle inkl regeringerne råder folk der har mulighed for det til at holde deres børn hjemme DU er en af dem

 

I forhold til det sidste, så er vi jo tilbage ved hele humlen af denne debat. Hvem skal vurdere, om man kan holde børnene hjemme?

Det MÅ være op til forældrene at vurdere. At man går hjemme på barsel, betyder ikke, at man ikke har et behov for pasning af ældre børn. Det har der efterhånden været talrige eksempler på her i tråden. Det er så forskelligt, hvordan man bor, hvordan børnene er osv. 

Jeg var fx på barsel i foråret. Da institutionerne åbnede igen, kom vores store afsted med det samme. Også selvom der blev opfordret til at holde børn hjemme, hvis man kunne. Vi vurderede, at det var det bedste for os alle i familien. Det havde været fire meget hårde uger. Vores fysiske rammer er ikke egnet til at være så meget hjemme. Det har aldrig været meningen. Vi bor ret småt, fordi vi elsker at bruge byen, men den mulighed var væk (og er det til dels stadig). Vi kunne ikke en gang gå på legeplads, da de var spærret af. Vi var som mange andre forældre nødt til at se på vores børns trivsel, og vi vurderede, at vores store ville trives bedst med at komme i institution. Der er selvfølgelig flere årsager end de fysiske rammer, det er bare et eksempel på, hvad vi havde (og har) som begrundelse for at sende vores børn af sted.
 

Det nytter bare heller ikke noget, at vi efter corona har en stor flok børn, der ikke trives, fordi de ikke har fået den aktivering/stimulering mm, som de har brug for. Det gælde både de ældre søskende og de små søskende. 
 

Man kan bare ikke skære alle forældre på barsel over en kam og forvente, at samtlige kan holde deres børn hjemme uden konsekvenser for psykisk helbred og generel trivsel. Fedt, at der er nogen, der kan, men det er ikke fair at slå folk i hovedet, hvis de af forskellige årsager sender deres børn afsted.