Close
Log Ind Opret Bruger

Baby og hest?

  • 22 januar 2018, 21:33

    Har set, at der faktisk er en del hestepiger herinde – måske nogle af jer vil komme med erfaringer ift., hvordan I har grebet det an/det har været i den første tid med både baby og hest?

    Min hest er opstaldet ude. Som mange af jer hestepiger nok kan sætte jer ind i, så betyder min vallak afsindigt meget og hestelivet er en stor del af mit liv. Derfor er jeg også lidt urolig over- og bruger mange bekymrede tanker på, hvordan det hele mon bliver, når baby kommer.
    Jeg har jo en forhåbning om, at baby godt kan sove i barnevognen, mens mor er i stalden eller på ridebanen, men jeg ved ikke, om det er urealistisk at tro, at man kan bygge sådan en "rytme" op?

    Så hestepiger – giv mig gerne alle jeres erfaringer og tanker omkring dét at have baby og hest.

     

    22. januar 2018 kl. 21:49

    Min datter var ikke kodet til det.. (eller også var jeg ikke)  enlightened men far var sød at passe. jeg tog hestefri mens jeg var gravid og det første halve år efter. Jeg kunne ikke forene det, men andre veninder kunne godt. Det er nok et temperament spørgsmål og et spørgsmål om vilje.. min gamle ridelærer har da haft stalden fuld og to børn. En anden veninde har avl og tilridning med tre børn ved sin side. Det er svært at sammenligne. Jeg kunne ikke slappe af med det, mens jeg lyttede på en baby. jeg brugte hesten som mit fristed – uden barn (for det meste) et par gange om ugen – det var skøønt!

    22. januar 2018 kl. 22:44

    Nu er jeg ikke hestepige, men du får lige mine tanke med her alligevel. Min datter skal bare køres 15 minutter i barnevognen, og så sover hun som en sten i mindst 2 timer selvom barnevognen står stille. Det kan være, du er lige så heldig 🙂 Så er det bare en babyalarm i vognen og ‘op på hesten’ som man siger.

    Avatar
    Anonym
    23. januar 2018 kl. 07:19

    Måske er der andre opstaldere du kan alliere dig med? Sådan at mens du rider, så ordner de boks mm, og kan have et øre på baby? Og alt efter hvor du er opstaldet kan ejeren af stedet måske hjælpe med baby overvågningen? 

    Jeg havde selv heste da jeg fik den første. De stod så godt nok hos mine forældre, så nåede jeg ikke frem en dag, fik de jo stadig mad. Men jeg har ordner mange bokse med baby i barnevognen, redet heste mens min mor passede på sovende baby og longeret heste med en baby sovende i vikle på min mave. 

    Der har været flere opstaldere der fik børn, og der har barnevognen blot stået ved siden af ridebanen, eller i stalden hvor de andre opstaldere har hørt efter.

    syntes det var sværere at have en 1 årig med ved hestene…

    4. maj 2018 kl. 12:54

    Hey, har du født? Vil du dele lidt om den første tid med hest og baby? Står i samme situation med baby ankomst om et par mån 🙂

    9. maj 2018 kl. 14:00

    Darya skrev :

    Hey, har du født? Vil du dele lidt om den første tid med hest og baby? Står i samme situation med baby ankomst om et par mån 🙂

    Det er ikke så let (indtil videre), som jeg havde håbet. 

     

    Altså de første uger, der var alt så nyt og udfordrende – lære sin lille pige at kende, få amningen igang, manglende søvn, komplikationer efter fødsel m.m, så der var INTET overskud til hest, og han blev derfor passet de første uger.

     

    Efterfølgende forsøgte jeg at have baby med i stalden i barnevognen. Det er gået ok et par gange, men for det første, så sover hun som vinden blæser og for det andet, så er jeg så opmærksom på, om hun nu vågner og på at holde mig tæt til barnevognen at jeg slet ikke nyder tiden i stalden på en afslappet måde, men mere “skynder” mig. 

     

    Det fungerer derfor bedst for mig at lade far se efter hende derhjemme, og jeg så selv tager i stalden. Men det er jo så i relativt kort tid ad gangen, da jeg for det første ammer og hele tiden har i baghovedet, at jeg skal “skynde mig hjem”. Også selvom jeg måske ikke skal det.

    Jeg håber, at det bliver lidt lettere 🙂 

    Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.