Danmarks største site for gravide
og småbørnsforældre

1 eller 4 børn?

16.juli 2019 kl. 14:22
Luk
Medlem siden 06-06-2019
  Online
16-07-2019 14:22
Luk
Medlem siden 06-06-2019
  Online
Godt skrevet
0

Kryptisk overskrift 😊

Kære jer,

Jeg håber i vil dele lidt tanker eller erfaringer med lignende dilemma.

Sagen er den, at min kæreste har to børn fra tidligere forhold på 9 og 5 år. Jeg har ingen børn.

Vi er blevet enige om, at vi gerne vil have et barn sammen og er i gået i gang.

Vi er dog lidt uenige om, om det skal være eneste fælles barn. Min kæreste ønsker ikke umiddelbart 4 børn. Han synes det er for meget. Jeg vil gerne have mere end et (biologisk), da jeg synes, at 1 er lidt. Hans argumenter mod er, at han synes, at det er uoverskueligt i forhold til overskud til fire børn, økonomi i forhold til stor bil, større bolig pga behov for flere værelser(hvis ikke tre børn skal dele værelse, eller vi skal sove i stuen), i forhold til rejser/oplevelser, som er vigtig for hans/vores livskvalitet. Han er nok også bange for at ende som alenefar til 4 - ikke fordi han kalkulerer med at det sker, men han troede heller ikke at han skulle bryde med hans børns mor.

Mine argumenter er, at der er større sandsynlighed for at jeg fortryder det barn mere, jeg ikke fik, end at han fortryder det barn mere, han fik. Jeg synes, at der er bedre dynamik i 4 end 3. Jeg ville være ked af, hvis vores fælles ikke følte sig lige så inkluderet i søskende-forholdet, fordi min kærestes store jo bor sammen med deres mor og er sammen hele tiden, og oplever ting sammen, som vores fælles ikke vil være en del af. Derudover tænker jeg når jeg er gammel og på plejehjem og kun får besøg af et barn... Eller... Jamen bare det kun at være mor til et. Jeg har selvfølgelig mine bonusbørn, men tænk hvis min kæreste og jeg går fra hinanden sent, og jeg så aldrig fik et barn mere og forholdet til bonusbørnene løber ud i sandet..... 

Økonomisk er jeg ikke meget bekymret. Det er mig, der er kasserer og den med styr på pengene hjemme ved os, og jeg kan sagtens se det lader sig gøre.

Overskuddet er svært at sige, når man ikke har prøvet at få et barn tidligere, men det ser jeg ikke umiddelbart som et problem - nok mere for min kæreste end jeg i hvert fald. Men hans store er så store nu, at de kan det meste selv, og selvom de skændes og kan larme, så er de søde og velopdragne, og derfor ikke to børn, der kravler på vægge og tager al ens energi.

Nu starter jeg selvfølgelig lige med et barn. Men skal jeg ellers affinde mig med, at jeg kun skal have den ene? Skal jeg prøve at overtale ham til en 2er/4er? Ville i overveje at gå fra en kæreste, fordi ønskerne til børn ikke harmonerede - tanken har strejfet mig(og ham), men vi elsker hinanden alt for meget til at ofre kærligheden.

Min kæreste siger i øvrigt, at man(han) aldrig bliver klar til et barn. Han vil gerne have den, vi arbejder på nu, men selv dette er lidt skræmmende for ham, og som han siger, bliver man(han) først rigtig klar og indstillet på det, når man får at vide, at der er et barn på vej. Måske skal han bare presses lidt....

Hvordan har i løst det?

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
16.juli 2019 kl. 15:04
#1
Luk
Medlem siden 09-02-2019
1 startede debatter
167 skrevne indlæg
  Online
16-07-2019 15:04
Luk
Medlem siden 09-02-2019
1 startede debatter
167 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
3

Jeg ved ikke hvad der er det rigtige for jeres familie.

Dog tror jeg ikke der kommer meget godt ud af at “tvinge” ens livspartner til noget. Der kan være mange årsager til man ikke får den familie, man ønsker. Det kan være en stor sorg, men er også et af livets vilkår. Det er ikke altid muligt at få det antal børn man ønsker af enten biologiske eller sociale årsager.

Sørg for at snakke åbent og ærligt - respekter hinanden og jeres forskelligheder. I skal finde den bedste løsning for jeres samlede familie

Anmeld
Svar
Godt skrevet
3
16.juli 2019 kl. 15:39
#2
Luk
Medlem siden 19-05-2019
5 startede debatter
201 skrevne indlæg
  Online
16-07-2019 15:39
Luk
Medlem siden 19-05-2019
5 startede debatter
201 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
7

Hej 😊

Jeg må sige at jeg er en af dem der uden meget tøven ville gå, hvis ikke jeg kunne få mine inderste ønsker opfyldt. Kærligheden til/fra en mand kunne aldrig erstatte min drøm om at få mine to ønskebørn. Jeg ville med sikkerhed ende med at blive et meget ulykkeligt menneske, hvis nogen eller noget havde "hindret" mig i det. 

Af samme grund ville jeg heller aldrig presse en partner til at få færre eller flere børn, end de vil have. Jeg ville skam heller ikke synes om at blive presset til at føde flere børn. Din kæreste har allerede været igennem babystadiet to gange, den første selvstændighedsperiode to gange, og nu starter teenageårene snart. Det er meget at bede om at han skal gøre det hele to gange igen. 

Jeg synes du skal gøre op med dig selv, hvad der betyder mest for dig. Hvad kan du leve med? Og så må du tage den derfra. Når I allerede har bestemt jer for at blive sammen, så bliver du også nødt til at acceptere at I nok "kun" får ét fælles barn.

Du kan ikke styre hans liv - kun dit eget 😊

 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
7
17.juli 2019 kl. 12:24
#3
Luk
Medlem siden 29-12-2017
24 startede debatter
701 skrevne indlæg
  Online
17-07-2019 12:24
Luk
Medlem siden 29-12-2017
24 startede debatter
701 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
4

Hmm... hvorfor diskutere i det nu? Er det fordi i måske ikke skal have det ene barn sammen så? 

Jeg tror du tænker som du gør, fordi du ikke har børn selv - og det lyder lidt hårdt, men som mor kan jeg virkelig godt forstå han tænker på overskud. Han ved hvor hårdt det er at have små børn, han ved også hvor meget overskud det kræver at have større børn. Han må også have nogle følelser som dårlig samvittighed over ikke at være der i hele hans børns liv og så skal han være det for øjnene af de andre. Jeg tænkte aldrig på hvilke oplevelser mine søskende hos deres far fik når jeg ikke var der, men jeg tænkte på det når jeg ikke blev inviteret med på familie ferier. Så han tænker måske også.. 4 unger med på ferie hver gang det er sgu da vildt dyrt! Og de to ældste gælder nok som voksne.. siger bare.. jeg forstår ham godt og få nu det ene barn først.. så kan i se pÅ om der er overskud til flere. 

P.s hvis i går fra hinanden så kan du jo gøre en stor og aktiv indsats for at det ikke løber ud i sandet, det gør det hvis ikke den voksne tager ansvar og holder fast - så det kan du jo VÆLGE at gøre. De vil stadig være jeres barns storesøskende også og skal vel inviteres til fødselsdage osv. 

 

Kh 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
4
17.juli 2019 kl. 13:26
#4
Luk
Medlem siden 25-03-2015
1543 skrevne indlæg
Sidst online 11-12-2018
17-07-2019 13:26
Luk
Medlem siden 25-03-2015
1543 skrevne indlæg
Sidst online 11-12-2018
Godt skrevet
2
elinorac skrev :

Kryptisk overskrift 😊

Kære jer,

Jeg håber i vil dele lidt tanker eller erfaringer med lignende dilemma.

Sagen er den, at min kæreste har to børn fra tidligere forhold på 9 og 5 år. Jeg har ingen børn.

Vi er blevet enige om, at vi gerne vil have et barn sammen og er i gået i gang.

Vi er dog lidt uenige om, om det skal være eneste fælles barn. Min kæreste ønsker ikke umiddelbart 4 børn. Han synes det er for meget. Jeg vil gerne have mere end et (biologisk), da jeg synes, at 1 er lidt. Hans argumenter mod er, at han synes, at det er uoverskueligt i forhold til overskud til fire børn, økonomi i forhold til stor bil, større bolig pga behov for flere værelser(hvis ikke tre børn skal dele værelse, eller vi skal sove i stuen), i forhold til rejser/oplevelser, som er vigtig for hans/vores livskvalitet. Han er nok også bange for at ende som alenefar til 4 - ikke fordi han kalkulerer med at det sker, men han troede heller ikke at han skulle bryde med hans børns mor.

Mine argumenter er, at der er større sandsynlighed for at jeg fortryder det barn mere, jeg ikke fik, end at han fortryder det barn mere, han fik. Jeg synes, at der er bedre dynamik i 4 end 3. Jeg ville være ked af, hvis vores fælles ikke følte sig lige så inkluderet i søskende-forholdet, fordi min kærestes store jo bor sammen med deres mor og er sammen hele tiden, og oplever ting sammen, som vores fælles ikke vil være en del af. Derudover tænker jeg når jeg er gammel og på plejehjem og kun får besøg af et barn... Eller... Jamen bare det kun at være mor til et. Jeg har selvfølgelig mine bonusbørn, men tænk hvis min kæreste og jeg går fra hinanden sent, og jeg så aldrig fik et barn mere og forholdet til bonusbørnene løber ud i sandet..... 

Økonomisk er jeg ikke meget bekymret. Det er mig, der er kasserer og den med styr på pengene hjemme ved os, og jeg kan sagtens se det lader sig gøre.

Overskuddet er svært at sige, når man ikke har prøvet at få et barn tidligere, men det ser jeg ikke umiddelbart som et problem - nok mere for min kæreste end jeg i hvert fald. Men hans store er så store nu, at de kan det meste selv, og selvom de skændes og kan larme, så er de søde og velopdragne, og derfor ikke to børn, der kravler på vægge og tager al ens energi.

Nu starter jeg selvfølgelig lige med et barn. Men skal jeg ellers affinde mig med, at jeg kun skal have den ene? Skal jeg prøve at overtale ham til en 2er/4er? Ville i overveje at gå fra en kæreste, fordi ønskerne til børn ikke harmonerede - tanken har strejfet mig(og ham), men vi elsker hinanden alt for meget til at ofre kærligheden.

Min kæreste siger i øvrigt, at man(han) aldrig bliver klar til et barn. Han vil gerne have den, vi arbejder på nu, men selv dette er lidt skræmmende for ham, og som han siger, bliver man(han) først rigtig klar og indstillet på det, når man får at vide, at der er et barn på vej. Måske skal han bare presses lidt....

Hvordan har i løst det?

Om 5 år ser verden meget anderledes ud, den ældste gider jer ikke mere, og den yngste er på vej i puberteten, så er han garanteret mere åben for én  mere (men selvfølgelig ingen garanti).

Jeg ville aldrig selv nøjes med en - og når du først er blevet mor, vil du heller ikke.

Anmeld
Svar
Godt skrevet
2
18.juli 2019 kl. 12:58
#5
Luk
Medlem siden 06-06-2019
1 startede debatter
22 skrevne indlæg
  Online
18-07-2019 12:58
Luk
Medlem siden 06-06-2019
1 startede debatter
22 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0

Det er jo det, som også er så svært at vide allerede nu. Jeg havde da altid tænkt, at jeg skulle have mere end en. Lige nu tænker jeg, at jeg da hellere vil have en + 2 bonus med ham, end at jeg ville gå fra ham. Men lige nu har jeg heller ikke nogen, og så virker en jo fin at starte med. Men om der kommer en længsel senere... Så kan jeg jo altså ikke gå fra ham, for at finde en mand, der vil give mig en 2’er. Det ville i mine øjne være for egoistisk. Overfor ham, vores fælles barn og bonusbørnene...

Jeg kan godt følge ham i at 4 er mange børn. Som der skal være overskud og økonomi til. Jeg vil heller ikke leve et meget økonomisk stramt liv uden råd til fornøjelser. Men inden en evt 2’er ville komme til er vi fx gældsfrie og har så 5000 kr mere om måneden. Plus at jeg når at have fået anciennitet og står til en lønstigning. + at han arbejder som ufaglært og i teorien kunne finde et job indenfor hans fag og tjene mere. Så der synes jeg, at det økonomiske bekymrer jeg mig altså ikke om 😊 

Overskuddet... ja. Men hans de store - fraset at de kan skændes som hund og kat, og den store allerede opfører sig som en pre-teenager til tider, så er det nemme og velopdragne børn, som jeg altså ikke synes er meget drænende. Små børn kræver jo selvfølgelig meget, og det bliver jo selvfølgelig hårdt især de første par år...

Jeg tror for ham, at det er det psykologiske. Altså, at han skal starte forfra, nu hvor hans er blevet så store og ret selvstændige - hvad han jo kommer til uanset om vi bare får en eller får to...

Og så det at han har 4 børn... Og frygten, hvis vi gik fra hinanden og han stod alene med det.

Det er selvfølgelig også noget andet for ham, for jeg kan jo godt tænke at vi sagtens kan have 4 børn, men han har et andet ansvar for alle 4, end jeg har.. 

Det er interessant at høre jeres andres følelser og erfaringer, men jeg ville simpelthen ikke kunne gå fra ham, fordi han kun kan garantere mig et barn.  Og når vi har fået en, gør jeg ikke mit barn til skilsmissebarn, fordi mor vil have en baby mere... 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
19.juli 2019 kl. 23:28
#6
Luk
Medlem siden 19-12-2012
99 startede debatter
3487 skrevne indlæg
  Online
19-07-2019 23:28
Luk
Medlem siden 19-12-2012
99 startede debatter
3487 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
1

Jeg synes helt ærligt det er en fjollet diskussion at tage nu. 

I aner ikke hvad der sker om 5 år. I ved ikke om det er let at få en fælles. Om I skal kæmpe for det. Om der opstår problemer med en af han, problemer med jeres, om det hele bare kører på skinner, eller hvad der sker.

Vi har to. Og helt ærligt, ville jeg ønske vi kun havde en, sådan som tingene er. Ikke at jeg ville vælge nogen af dem fra. Og da vi startede ud, snakkede vi om 3-4 stykker. Men det kommer bare ikke til at ske. Og du aner i øvrigt heller ikke hvordan du har det med en graviditet. Du kan ende med at være en af de uheldige, hvor graviditet er et helvede, og man bare IKKE har lyst til det helvede igen. Eller måske er det helt fantastisk og bare en lykkens tid for dig.

Koldt vand i blodet. Se hvordan det går med den første, og tag den så det fra. Du aner som sagt ikke hvordan livet ser ud om et par år, så lad være med at tage sorgerne på forskud. 

Anmeld
Svar
/PiMa
Godt skrevet
1
/PiMa
22.juli 2019 kl. 18:47
#7
Luk
Medlem siden 23-04-2017
5 startede debatter
2385 skrevne indlæg
  Online
22-07-2019 18:47
Luk
Medlem siden 23-04-2017
5 startede debatter
2385 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
1
elinorac skrev :

Det er jo det, som også er så svært at vide allerede nu. Jeg havde da altid tænkt, at jeg skulle have mere end en. Lige nu tænker jeg, at jeg da hellere vil have en + 2 bonus med ham, end at jeg ville gå fra ham. Men lige nu har jeg heller ikke nogen, og så virker en jo fin at starte med. Men om der kommer en længsel senere... Så kan jeg jo altså ikke gå fra ham, for at finde en mand, der vil give mig en 2’er. Det ville i mine øjne være for egoistisk. Overfor ham, vores fælles barn og bonusbørnene...

Jeg kan godt følge ham i at 4 er mange børn. Som der skal være overskud og økonomi til. Jeg vil heller ikke leve et meget økonomisk stramt liv uden råd til fornøjelser. Men inden en evt 2’er ville komme til er vi fx gældsfrie og har så 5000 kr mere om måneden. Plus at jeg når at have fået anciennitet og står til en lønstigning. + at han arbejder som ufaglært og i teorien kunne finde et job indenfor hans fag og tjene mere. Så der synes jeg, at det økonomiske bekymrer jeg mig altså ikke om 😊 

Overskuddet... ja. Men hans de store - fraset at de kan skændes som hund og kat, og den store allerede opfører sig som en pre-teenager til tider, så er det nemme og velopdragne børn, som jeg altså ikke synes er meget drænende. Små børn kræver jo selvfølgelig meget, og det bliver jo selvfølgelig hårdt især de første par år...

Jeg tror for ham, at det er det psykologiske. Altså, at han skal starte forfra, nu hvor hans er blevet så store og ret selvstændige - hvad han jo kommer til uanset om vi bare får en eller får to...

Og så det at han har 4 børn... Og frygten, hvis vi gik fra hinanden og han stod alene med det.

Det er selvfølgelig også noget andet for ham, for jeg kan jo godt tænke at vi sagtens kan have 4 børn, men han har et andet ansvar for alle 4, end jeg har.. 

Det er interessant at høre jeres andres følelser og erfaringer, men jeg ville simpelthen ikke kunne gå fra ham, fordi han kun kan garantere mig et barn.  Og når vi har fået en, gør jeg ikke mit barn til skilsmissebarn, fordi mor vil have en baby mere... 

Det er jo lidt svært at sige.

Jeg tænker, det kommer lidt an på, hvor kategorisk han er omkring, at han kun vil have ét fællesbarn med dig.

Min kæreste har tre børn fra ægteskabet med ekskonen, og han vil ikke have flere. Han har været helt klar i spyttet lige fra starten, Børnene var 11 år, da jeg mødte ham, og nu er de voksne (20 år). Så selv om de er blevet selvstændige, så gider han simpelt hen ikke starte forfra. Det har jeg accepteret lige fra starten. Men vi var så også enige om, at vi ikke skulle have fællesbørn. 

Jeg tænker lidt, at man skal passe på med at gå og analysere sin kærestes følelser og tænke "han er nok lidt bange for at blive alenefar til 4" - medmindre han direkte har sagt det.

Og man skal passe lidt på med at mene, at ens egne argumenter er bedre end hans.

Det er en større "ting" at få et barn end ikke at få et (forstået på den måde, at et barn, der er der, kræver mere end et barn, der ikke er der.

Hvis du ved 100 % sikkert, at du aldrig vil nøjes med ét biologisk barn, så synes jeg, du skal genoverveje forholdet til ham.

Det er ikke altid, vi får de børn, vi oprindeligt havde ønsket os. Måske har man ikke mødt den rigtige at få dem sammen med, eller måske kan man ikke få mere end ét barn i fertilitetsbehandling. Sådan er livet engang imellem.

Jeg har det som dig - jeg ville føle mig egoistisk, hvis jeg opløste mit barns familie og blev skiilt, udelukkende fordi jeg ville have en baby mere.

Men igen - det lyder, som om det kan gå begge veje i jeres tilfælde. Måske ser tingene anderledes ud om nogle år.

 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
1
Not logged in

Anmeld til moderator

Jeg mener, at dette indlæg overtræder Min-Maves regler eller overtræder god skik.

Årsag :
Graviditetsmails
Widget hero
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten.*
Indtast terminsdato
eller beregn din terminsdato her.
Widget arrow
Widget arrow
* Hvis du ikke har en Min-Mave profil, laver vi en for dig,
  så du nemt kan ændre din terminsdato.
* Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.

Debatkategorier

Terminsgrupper
Forældregrupper
Generelle debatter
Ønsker graviditet
Fertilitetsbehandling
Gravid
Fødslen
Baby (0-12 mån)
Børn (1+ år)
Familie
At miste
De kreative forældre
Babysitting
Køb og salg
Debatter opdelt efter landsdele
Om Min-mave

Nyeste blogindlæg

Nyeste artikler

ANNONCE
 

Forebyg skævt kranie med ergonomisk babypude fra Baby Cloud

Baby Cloud har lavet en revolutionerende babypude i et patenteret silikoneskum, der øger både sikkerheden, varmereguleringen og minimerer støvmider med 99% Læs mere

 

Kinesisk kalender - får du en dreng eller pige?

Kineserne gemmer på oldgammel visdom. Læs her hvordan du kan udregne kønnet på dit barn. Læs mere

 

Quiz: Er din fødsel gået i gang?

Din terminsdato nærmer sig med hastige skridt, og du begynder for alvor at glæde dig til din fødsel er gået i gang. Læs mere

 

9 absurde fødselkager til den store begivenhed

Man siger, at er en af de smukkeste øjeblikke i livet, er fødslen - men er der mon en grund til at gøre en fødselskage så grafisk? Læs mere

 

Hjertelyd - angelsound, scanning eller køkkenrulle?

Mange gravide ser frem til den dag, hvor de hører deres barns hjertelyd højlydt for første gang, det sker ved en af de første undersøgelser hos jordemoderen. Læs mere

 

Derfor sprækker dine brystvorter og de bedste tips til at overleve

Sprukne og ømme brystvorter kan ramme alle mødre, og være med til at gøre amningen smertefuld. Her er et par syndere, som kan forårsage sprukne brystvorter, og tips til at overleve. Læs mere

Nyeste blogindlæg

 

Nyeste artikler

ANNONCE
 

Forebyg skævt kranie med ergonomisk babypude fra Baby Cloud

Baby Cloud har lavet en revolutionerende babypude i et patenteret silikoneskum, der øger både sikkerheden, varmereguleringen og minimerer støvmider med 99% Læs mere

 

Kinesisk kalender - får du en dreng eller pige?

Kineserne gemmer på oldgammel visdom. Læs her hvordan du kan udregne kønnet på dit barn. Læs mere

 

Quiz: Er din fødsel gået i gang?

Din terminsdato nærmer sig med hastige skridt, og du begynder for alvor at glæde dig til din fødsel er gået i gang. Læs mere

 

9 absurde fødselkager til den store begivenhed

Man siger, at er en af de smukkeste øjeblikke i livet, er fødslen - men er der mon en grund til at gøre en fødselskage så grafisk? Læs mere

 

Hjertelyd - angelsound, scanning eller køkkenrulle?

Mange gravide ser frem til den dag, hvor de hører deres barns hjertelyd højlydt for første gang, det sker ved en af de første undersøgelser hos jordemoderen. Læs mere

 

Derfor sprækker dine brystvorter og de bedste tips til at overleve

Sprukne og ømme brystvorter kan ramme alle mødre, og være med til at gøre amningen smertefuld. Her er et par syndere, som kan forårsage sprukne brystvorter, og tips til at overleve. Læs mere