Danmarks største site for gravide
og småbørnsforældre

Celleskrab og blødning mellem menstruationer

15.juni 2020 kl. 11:20
Luk
Medlem siden 28-12-2016
  Online
15-06-2020 11:20
Luk
Medlem siden 28-12-2016
  Online
Godt skrevet
0

Hej kloger kvinder :)

Jeg har mest benyttet sitet til at læse lidt med på sidelinjen, men nu har jeg fået brug for selv at skrive... Det handler ikke om børn men om egen krop.

Jeg fik lavet celleskrab for knap tre uger siden. Jeg skulle egentlig først have lavet det til efteråret, men fordi vi planlægger barn nr. 2 engang efter sommer, sagde min læge, at jeg bare kunne bestille en tid her i foråret. Jeg var egentlig kommet lidt fra det pga. corona, men så oplevede jeg en lille blødning ca. midtvejs i min cyklus (så vidt jeg husker nogle dage efter ægløsning). Min cyklus er meget regelmæssig, og jeg har aldrig prøvet det før og blev ret bekymret, så jeg fik ringet og bestilt en tid.

Svaret var så ‘let atypiske celler’, som kan skyldes en overfladeirritation og åbenbart er et ret hyppigt svar, og som man normalt bare skal have tjekket igen om et halvt år, men pga. graviditetsønske gav min søde læge min en henvisning til en gynækolog, så vi ikke skal udskyde graviditeten.

I mellemtiden fik jeg min menstruation, som plejer at vare ca. 6 dage, og normalt ligger min ægløsning nogle dag før dag 14. Denne gang kom den dog på 8.-9. dagen med en smule blod. Jeg har ladet mig fortælle, at blødning under ægløsning er meget normalt, men det bekymrede mig alligevel.

Jeg var til gynækolog i fredags, og hun sagde, at man ikke behandler for atypiske celler, og at det ikke er celleforandringer. Hun fortalte tilmed, at nogle kvinder kan bløde 3-4 dage under ægløsningen, hvor de nærmest kan nå at tænke, at de har menstruation igen. Jeg tror dog godt, at hun kunne mærke min panik. I hvert fald tilbød hun at scanne mig, så jeg fik en indvendig scanning, hvor hun kiggede på det hele, og hun sagde, at der var ingen cyster, det så ‘så fint ud’, og jeg havde ‘masser af gode æg’.

Det skulle jo gerne kunne få de fleste til at slappe lidt af, men jeg er (desværre) en ret mistroisk person på det punkt. Jeg havde nemlig en lille blødning igen i lørdags og lidt ‘rester’ på toiletpapiret efterfølgende (I ved, når det er en lille smule lyserødt, når man tørrer sig). Jeg har lige været ude og løbe en tur, og ‘resterne’ er der stadig lidt.

Jeg skriver her for at høre, om nogen af jer har oplevet noget lignende? Jeg går bare og tænker det værste: Kan de have fejltolket min prøve, og har jeg i virkeligheden svære celleforandringer eller kræft? Når jeg at se min datter vokse op, og skal hun leve uden sin mor? Altså - jeg ser allerede mig selv ligge halvt i kisten, selvom flere fagpersoner har sagt, at det er helt normalt, og jeg tilmed har fået en scanning. Det er virkelig nogle destruktive tanker, der kører mig helt i sænk :-(

Ville I have rykket for en prøve mere? Eller skal man stole på deres ord og prøve at slappe lidt af?

Beklager det lange indlæg, men mine tanker og bekymringer fylder så meget hos mig, at jeg har svært ved at foretage mig noget som helst :-(

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
15.juni 2020 kl. 11:41
#1
Luk
Medlem siden 30-12-2019
5 startede debatter
432 skrevne indlæg
  Online
15-06-2020 11:41
Luk
Medlem siden 30-12-2019
5 startede debatter
432 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0

Jeg synes du skal give det en måned mere. Hvis din cyklus næste måned også er underlig, så ville jeg ringe til lægen og bede om at blive undersøgt igen. Men hvis du er så urolig, at det føles fuldstændig uoverskueligt at skulle vente i flere uger, så er der ikke noget i vejen for at kontakte lægen allerede nu. Psykisk uro og bekymringer er en del af ens sundhed, og noget din læge også er udstyret til at hjælpe dig med. Så det er absolut ikke noget man skal gå med selv, heller ikke selvom undersøgelserne umiddelbart har set gode og positive ud.

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
15.juni 2020 kl. 12:47
#2
Luk
Medlem siden 15-01-2018
6 startede debatter
155 skrevne indlæg
  Online
15-06-2020 12:47
Luk
Medlem siden 15-01-2018
6 startede debatter
155 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0

Jeg kom til gyn pga uregelmæssige blødninger og jeg havde lette celleforandringer (CIN1), men sværere kunne ikke udelukkes. Jeg gik til kontrol hvert halve år - og efter 1 år forsvandt de af sig selv, og min prøve var derfor normal.

Nu er jeg gravid - men inden da havde jeg stadig uregelmæssige blødninger. Selv op til den positive test havde jeg 1.5 uge med brunt udflåd, hvorfor jeg tænkte min mens var på vej.

Jeg ville slå koldt vand i blodet. Atypiske celler er som din gyn siger, ikke det samme som celleforandringer. Desuden kan du have lette celleforandringer flere år, uden at de forværres eller andet, OG de fleste går i sig selv igen. 😊

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
15.juni 2020 kl. 23:11
#3
Luk
Medlem siden 06-06-2020
1 startede debatter
14 skrevne indlæg
  Online
15-06-2020 23:11
Luk
Medlem siden 06-06-2020
1 startede debatter
14 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0

Jeg fik for halv andet år siden konstateret svære celleforandringer som havde havde ændret sig til kræftceller som heldigvis ikke var nået at bryde ud - men jeg havde aldrig haft blødninger eller uregelmæssig mens osv. alt var som det plejede at være - det var kun fordi jeg fik lavet smear prøven at det blev opdaget. Jeg ville som de skrevet af de andre, lige se tiden an, og se hvordan den næste periode bliver - men hvis du ikek kan finde ro i det, så måske ringe til lægen :) 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
22.september 2020 kl. 20:52
#4
Luk
Medlem siden 28-12-2016
6 startede debatter
27 skrevne indlæg
  Online
22-09-2020 20:52
Luk
Medlem siden 28-12-2016
6 startede debatter
27 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0

Hej piger.

Jeg skylder jer vist en lille update! Mange tak for jeres svar - de var med til at hjælpe og berolige mig.

Jeg havde ikke nogen pletblødning i cyklussen efter, jeg havde skrevet herinde, og jeg troede egentlig, at det var det. Så kom det dog igen i de to efterfølgende cyklusser, på ca. samme tidspunkt (lige omkring ægløsning). I sidste cyklus varede det dog bare lidt længere tid, og jeg blev virkelig bekymret. Min sygdomsangst kom i den grad til udtryk, og det var rigtig ubehageligt.

Efter aftale med min læge fik jeg en henvisning til en gynækolog, som heldigvis havde en hurtig tid. Vi snakkede i en halv time, og ligesom den første gynækolog scannede hun mig også og kiggede på min livmoderhals. Konklusionen var, at blødningen skyldes hormonændringer omkring ægløsning. Ifølge hende var der intet alarmerende på scanningen eller ud fra det, jeg sagde. Hun sagde, at nogle kvinder aldrig oplever blødning ved ægløsning, nogle gør det altid, og andre gør det i perioder. Og en helt masse andet! Hun var virkelig sød og lyttende og rigtig god til at forklare.

Summasummarum er bare, at jeg er virkelig glad for at være blevet undersøgt en ekstra gang, for ellers tror jeg ikke, jeg ville kunne få ro i sjælen. Nu er jeg helt tryg, og vi har faktisk besluttet os for nu at gå i gang med at forsøge os med at få barn nr. 2  Jeg har fået en tid til et kontrol-celleskrab i slutningen af november, og hvis jeg er gravid til den tid, skal jeg bare have det lavet 8 uger efter fødslen.

Igen, tak for jeres inputs!

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
Not logged in

Anmeld til moderator

Jeg mener, at dette indlæg overtræder Min-Maves regler eller overtræder god skik.

Årsag :
Graviditetsmails
Widget hero
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten.*
Indtast terminsdato
eller beregn din terminsdato her.
Widget arrow
Widget arrow
* Hvis du ikke har en Min-Mave profil, laver vi en for dig,
  så du nemt kan ændre din terminsdato.
* Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.

Debatkategorier

Terminsgrupper
Forældregrupper
Generelle debatter
Ønsker graviditet
Fertilitetsbehandling
Gravid
Fødslen
Baby (0-12 mån)
Børn (1+ år)
Familie
At miste
De kreative forældre
Babysitting
Køb og salg
Debatter opdelt efter landsdele
Om Min-mave

Nyeste blogindlæg

Nyeste artikler

 
ANNONCE
 

En huskeliste til de kommende forældre

Hvad skal du få købe til din kommende baby? Hvad skal vi nå inden fødslen? Vi har lavet en guide som hjælper nye kommende forældre i månederne inden fødslen Læs mere

ANNONCE
 

3 ting, der er ideelle at lave som gravid

At blive gravid er en stor omvæltning i sin ellers helt normale hverdag. Fra øjeblikket hvor du står med en positiv graviditetstest i hånden, er du ikke længere alene, og det vil komme til at være sådan langt ud i fremtiden. Læs mere

ANNONCE
 

3 ting du ikke vidste om efterfødselstræning

Træning kan gøre dig glad og gøre dig til den mor, du gerne vil være. Styrketræning og motion bruges som behandling af fødselsdepression. Læs mere

 

Gratis mini-kursus til dig, som vil opnå et varigt vægttab under barsel

På Maria Diors mini-kursus lærer du helt konkret, hvordan du skaber de bedste og korrekte rammer for dig selv, hvordan du undgår yoyo-vægten og de ekstra irriterende kilo, som sætter generer dig i hverdagen. Dette kursus handler om, at give dig de helt korrekte redskaber til, at du kan gøre dit bedste for at opnå et varigt vægttab under barsel når du lige har født, men måske ikke har så meget overskud. Læs mere

ANNONCE
 

Klinik for de ufrivillig barnløse - Freya Fertility

Her skal I møde klinikkens ejer og stifter, Tina Snebang-Storgaard, der åbnede klinikken tidligere på året. Tina har et langt CV indenfor gynækologi og obstetrik og har været ansat på både private klinikker og i det offentlige. Det der driver Tina er ønsket om at give ufrivillige barnløse den største og mest unikke gave i verden, nemlig at blive forældre Læs mere

Nyeste blogindlæg

 

Nyeste artikler

 
ANNONCE
 

En huskeliste til de kommende forældre

Hvad skal du få købe til din kommende baby? Hvad skal vi nå inden fødslen? Vi har lavet en guide som hjælper nye kommende forældre i månederne inden fødslen Læs mere

ANNONCE
 

3 ting, der er ideelle at lave som gravid

At blive gravid er en stor omvæltning i sin ellers helt normale hverdag. Fra øjeblikket hvor du står med en positiv graviditetstest i hånden, er du ikke længere alene, og det vil komme til at være sådan langt ud i fremtiden. Læs mere

ANNONCE
 

3 ting du ikke vidste om efterfødselstræning

Træning kan gøre dig glad og gøre dig til den mor, du gerne vil være. Styrketræning og motion bruges som behandling af fødselsdepression. Læs mere

 

Gratis mini-kursus til dig, som vil opnå et varigt vægttab under barsel

På Maria Diors mini-kursus lærer du helt konkret, hvordan du skaber de bedste og korrekte rammer for dig selv, hvordan du undgår yoyo-vægten og de ekstra irriterende kilo, som sætter generer dig i hverdagen. Dette kursus handler om, at give dig de helt korrekte redskaber til, at du kan gøre dit bedste for at opnå et varigt vægttab under barsel når du lige har født, men måske ikke har så meget overskud. Læs mere

ANNONCE
 

Klinik for de ufrivillig barnløse - Freya Fertility

Her skal I møde klinikkens ejer og stifter, Tina Snebang-Storgaard, der åbnede klinikken tidligere på året. Tina har et langt CV indenfor gynækologi og obstetrik og har været ansat på både private klinikker og i det offentlige. Det der driver Tina er ønsket om at give ufrivillige barnløse den største og mest unikke gave i verden, nemlig at blive forældre Læs mere