Danmarks største site for gravide
og småbørnsforældre

LANGT indlæg: Alvorlige svigermor-problemer :(

07.februar 2019 kl. 11:22
Luk
Medlem siden 07-10-2018
  Online
07-02-2019 11:22
Luk
Medlem siden 07-10-2018
  Online
Godt skrevet
1

Denne her bliver lidt lang, but here it goes - jeg håber I kan hjælpe med nogle inputs

Jeg er en lykkelig og heldig kvinde i slutningen af 20’erne. Jeg er nyuddannet, ny husejer, lykkeligt gift med manden i mit liv – og gravid i femte måned med en lille pige. Alt er så dejligt for tiden, at jeg nogle gange må nive mig i armen for at være sikker på, at det hele kan passe yes

Der er dog én ting, som frustrerer mig dagligt – min svigermor – eller mangel på samme. Min mand og jeg droppede kontakten til hende i september måned af flere årsager.

Min svigermor er en meget speciel kvinde. Hun kan være både humoristisk og kærlig - men mest af alt er hun stædig, bedrevidende og opfatter sig selv som et offer - som hun selv mener alle omkring hende svigter. Hun blev skilt fra min svigerfar, som forlod hende til fordel for en anden kvinde da min mand var lille. En grim skilsmisse, som gav min svigermor forældremyndighed over deres to børn .  Hun har ingen kæreste, kun en håndfuld venner, og ikke kontakt til meget familie (Det er synd - men det undrer mig desværre ikke efter at have lært hende at kende).

Da min mand var omkring 10 år fik hun efter sigende en lettere hjerneskade efter et uheld på en ferie. En skade som betød førtidspension og en mistet evne til at overskue ting og til at kunne fungere optimalt i sociale sammenhænge. Hun formåede dog stadig at holde hjem og børn .

Med den baghistorie i mente, har jeg fra første møde med min svigermor haft en udvidet tålmodighed overfor hende. En tålmodighed, som hun alligevel har formået at slide op igennem sin uberettigede offerselvopfattelse og evne til at give os (især min mand) dårlig samvittighed. Min mands søster har også droppet kontakten til hende på femte år.

Vi har i alle årene været de eneste initiativtagere, når vi skulle se min svigermor. Vi har inviteret hende til middage, i lejede sommerhuse og medbragt mad hjem til hende – hun har ikke skulle stå for noget praktisk, for dét kunne hun ifølge hende selv ikke overskue pga. sin hjerneskade angry (Alligevel planlægger hun flere gange om året lange ferier til sig selv til den anden side af jordkloden – noget der kræver enorm forberedelse og praktik indecision). Vi har hjulpet hende med hendes lejlighed, salg af tidligere hus, bilværkstedsbesøg og lægebesøg. Hun har på trods heraf altid ikke gjort noget for os - men derimod fortalt os hvor lidt vi gør for hende og for at inddrage hende i vores familie/dagligdag osv. 

Når min mand har sagt fra er hun enten blevet sur eller er begyndt at græde hysterisk, og sådan er vores aftaler (stort set altid) blevet afsluttet. Hun kan finde på at ringe til min mand efterfølgende og skyde skylden på sin hjerneskade – men uden decideret at undskylde sin opførsel. Hun siger at "hun har kun sig selv - Ingen er der for hende - og det må vi forstå er hårdt". Og sådan kører møllen hver gang vi har set hende.

- MEN -

Det hele kulminerede i sommers da min mand og jeg lige var blevet gift. En uge efter brylluppet blev hun stiktosset over ikke at have fået taget et billede med os på bryllupsdagen – Noget hun åbenbart blev mindet om fordi jeg havde fået lavet en fotobog fra dagen, som hun så kiggede i . Det havde ingen af os tænkt på, fordi vi som brudepar havde SÅ meget praktisk at se til på dagen, og hun var ikke kommet hen og havde spurgt os om et billede. Alle andre vi har billeder sammen med, havde hevet os til side og fået taget et billede med os på deres initiativ.

Hun siger til min mand at pga. dette har vi definitivt skrevet hende ud af familien – og at ”han derfor heller ikke skal regne med hende fremover.”  Min mand fik langt om længe nok og valgte at sige til hende, at han ikke ville se hende mere, fordi hun bragte så meget negativitet ind i vores liv og at det var hende, der har svigtet ham som mor. Jeg tror at det overraskede hende, at der for første gang kom en konsekvens.wink

 

Nu er der gået snart 5 måneder uden nogen som helst kontakt. I mellemtiden er jeg blevet gravid – og en stor del af mig ønsker at vores kommende datter får sin farmor laugh Vi har (efter min mands ønske) ikke fortalt hende at jeg er gravid, men min mands moster, mormor og søster ved det – så vi går ud fra min svigermor også er blevet informeret herigennem.

Hvis vi antager at hun ved det, så sårer det mig at ikke engang et lille barnebarn (endda hendes første) kan få hende til at lægge offerrollen fra sig og undskylde én gang for alle, så vi kan starte på en frisk.

 

Jeg tænker på hele situationen hver dag, og det nager mig at vi ikke kan finde en løsning, så vi kan have det dejligt sammen. Jeg er klar til at tilgive. Men hvordan kan man ændre på en persons opførsel, når vedkommende ikke selv kan se, at det er hende den er gal med?broken heart

Har I et forslag til hvad vi kan gøre – hvis vi overhovedet kan gøre noget. Er løbet kørt?

 

OBS: Det skal lige siges, at min mand savner sin mor - og også ønsker en forsoning (men på HENDES initiativ)

 

Tak for jeres læsetid <3

Anmeld
Svar
Godt skrevet
1
07.februar 2019 kl. 18:17
#11
Luk
Medlem siden 23-04-2017
4 startede debatter
1779 skrevne indlæg
  Online
07-02-2019 18:17
Luk
Medlem siden 23-04-2017
4 startede debatter
1779 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0

Jeg tænker altså også, at man skal passe på med at dømme hende for hendes hjerneskade.

Jeg tror ikke, hun er narcissist. Det er et personlighedstræk.

Det er en hjerneskade ikke. Der kan være dele af hjernen, der er ødelagt for altid.

Jeg aner jo ikke, hvad det er for en hjerneskade hun har, men hun er trods alt tilkendt førtidspension p.gr.a. den. 

Når det så er sagt, så er det også meget hårdt for de pårørende.

 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
07.februar 2019 kl. 18:19
#12
Luk
Medlem siden 11-10-2012
69 startede debatter
1185 skrevne indlæg
  Online
07-02-2019 18:19
Luk
Medlem siden 11-10-2012
69 startede debatter
1185 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0

Okay havde fuldstændig overset at hun havde fået en hjerneskade...beklager. Så er det jo en helt anden sag. Det er jo ikke noget hun gør med vilje. Men I må som familie og jo mest af alt din mand, finde ud af, om I kan bøje jer for hende. For det vil I nok komme til mange gange men husk blot hun ikke selv kan gøre for det. Personligt synes jeg selv, at man skal hjælpe forældre der er i denne situation. 

Anmeld
Svar
MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
Godt skrevet
0
MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
08.februar 2019 kl. 17:09
#13
Luk
Medlem siden 23-04-2017
4 startede debatter
1779 skrevne indlæg
  Online
08-02-2019 17:09
Luk
Medlem siden 23-04-2017
4 startede debatter
1779 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0

Jeg tænker også, at i forhold til det der med, at du skriver, at hun sagtens kan planlægge lange ferier for sig selv, men ikke kan overskue planlægning af en ferie sammen med jer - så kan det godt være, at det handler om, at hun i forbindelse med planlægning af ferier for sig selv netop kun skal tage hensyn til sig selv, mens planlægning af ferier sammen med jer jo netop involverer flere mennekser. Der kan være stor forskel.

Jeg kan godt forstå, at det er svært for jer, men hun kan ikke selv gøre for, at hun har en hjerneskade.

 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
09.februar 2019 kl. 19:29
#14
Luk
Medlem siden 04-07-2013
1 startede debatter
83 skrevne indlæg
  Online
09-02-2019 19:29
Luk
Medlem siden 04-07-2013
1 startede debatter
83 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
1

sikke en svær situation for jer alle. Jeg synes der er kommet mange gode råd herinde, og jeg synes du skal lade din mand være den handlende i situationen, fordi det er hans mor. Jeg tror I skal prøve at finde hen til en form for accept af, at hun er som hun er og dermed ikke forvente noget tilbage. (og det kan være rigtig svært, fordi der er så mange følelser involveret, og fordi det er svært at vænne sig til en relation til ens mor, at man skal være den voksne i forholdet) . Hun ændrer sig tilsyneladende ikke, og det gør hun formentlig heller ikke, fordi der kommer et barnebarn. Det er ikke det samme som, at I ikke skal sætte grænser overfor hende, men kunsten er at gøre det på en måde, så det ikke bliver en magtkamp hver gang. Hvis I kan arbejde med at se bort fra det faktum, at hun opfatter sig selv som et offer, så kan I måske se nogle andre kvaliteter i hende og lade dem vokse, hvis I vælger at genoptage relationen til hende. Det lyder som om, at det er offerrollen som blokerer mest for jeres relation. Hvis I i stedet kan acceptere hendes situation uden at lægge mere i den end den er, så kan I måske se hende på en anden måde.

Som andre skriver kan det være meget svært at være pårørende til en person med hjerneskade. Måske det kan vendes til for jer, at der faktisk er en forklaring på, hvorfor hun er som hin er, og når I bliver kede af det over at hun opfører sig som hun gør, så tænk over at hun gør det ikke bevidst men fordi hendes hjerne er som den er. Igen at nå frem til en accept af, at sådan er hun, ligesom du var meget tålmodig da du mødte hende i starten. Måske det kan hjælpe jer at se det fra den vikel, men det er stadig jer som sætter rammerne og grænserne, når hun er sammen med jer og jeres kommende barn. jeg tænker, at det måske også kan hjælpe at læse på hjemmesider fra patientforeninger til hjerneskadede om lignende situationer. 

Jeg kan godt forstå det fylder meget for jer og er energikrævende for især din mand at have en mor, der er sådan. Og omvendt kan jeg også godt forstå, at din svigermor bliver bekræftet i at være et offer, når begge hendes børn har valgt ikke at have kontakt til hende. Det er en svær situation at stå i, men jeg synes I lyder til at være villige til at række en hånd ud, når du skriver som du gør. I kan også overveje at søge råd fra en psykolog eller anden rådgiver, som har specifik viden om hjerneskadede.

 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
1
09.februar 2019 kl. 19:59
#15
Luk
Medlem siden 07-10-2018
13 startede debatter
110 skrevne indlæg
Sidst online 13-02-2019
09-02-2019 19:59
Luk
Medlem siden 07-10-2018
13 startede debatter
110 skrevne indlæg
Sidst online 13-02-2019
Godt skrevet
1

Tillykke med graviditeten og bryllupsurprise

Jeg kan relatere til mange af de ting du skriver. Jeg har været det samme igennem som din mand, ift at sige farvel til en mor. I mit tilfælde hele familien. 

Jeg forstår godt at han har trukket sig. Jeg forstår også gerne at han vil have hende ind igen, men som du selv skriver på hendes initiativ. Og ja. Det første barnebarn- hvordan kan man dog være ligeglad? Det kan kun de selv svare på, men mit gæt er at offerrollen spiller ind. Min mor synes også at alt er synd for hende. Hun kan leve i tanken, tro på den, gøre den til virkelighed og man kan ikke få hende til at se anderledes på tingene. Om det en dag ændrer sig, det ved jeg ikke. I jeres tilfælde spiller hjerneskaden jo også ind. 

 

Min erfaring er at sådan nogle familiemedlemmer kun skaber drama, dårlig stemning og i sidste ende skal tingene komme dem selv til gode, for at fungere for dem. Men sådan er livet jo ikke. Så jeg kan godt leve uden. Jeg vil leve uden, for jeg bliver ikke lykkelig af at tage mig af hendes behov før min kommende datter, min mand eller mig selv. Jeg var talt med en terapeut om de her ting med at mine børn ikke får en mormor. Jeg var rigtig ked af det i lang tid over netop dette. Men min datter bliver ikke glad af at jeg er træt af tilværelsen fordi jeg insisterer på at have min mor i mit liv. Hun bliver heller ikke glad af at have en mormor der kan være så egoistisk. Hun skal da også nok med alderen kunne se det forhold der er mellem min mor og jeg - og jeg ønsker ikke at min datter skal se det. 

Min mor kan og vil ikke se, at hun er/har problemet. Det er os andre. Vi skal have ondt af hende og assistere når der er behov for det. Går det ikke sådan kan vi bare smutte. Hun er en dejlig dame, og vi kunne også have det dejligt. Hun kunne også blive en kærlig mormor- men ikke når tingene er som de er, og hun benægter at have ting i sit liv som skal væk. Og hvad så hvis hun fik en chance mere - hvornår skal vi sige fra sådan her igen? For det skal nok blive for meget igen. Skal vores barn så MISTE sin mormor? Nej. 

 

Jeg blev enig med mig selv om, at vi er bedre tjent uden! Kort sagt. Jeg håber I finder en løsning der er holdbar for jer!♥️

Anmeld
Svar
Godt skrevet
1
10.februar 2019 kl. 16:14
#16
Luk
Medlem siden 10-02-2019
3 skrevne indlæg
  Online
10-02-2019 16:14
Luk
Medlem siden 10-02-2019
3 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
1

Kære du,

tillykke med dit bryllup og graviditet. Har oprettet en profil på dette fora som egentligt ikke er min stil fordi jeg gerne vil svare dig og give dig mit perspektiv. Beklager hvis et bliver lidt langt. 

Jeg er typen der siger du vælger ikke selv din familie, Og det kræver hårdt arbejde at værne om den du har. Dog har du altid ret til at vælge dem fra, hvis de ikke værner om dig! Man har ret til at skabe sin egen familie. 

På rigtig mange måde ligner din historie min. Først og fremmeste skal du vide det normalt som gravid at ønske at afslutte denne slags kvaler. De kan endda forfølge dig i dine drømme. 😉 

Jeg har kendt min mand i 15 år til sommer gift i 5 år. Vores søn er født samme år som vi blev gift og venter en lille pige om et par måneder. Vi er begge start 30. 

Min mand har altid været alene med sin mor (Og mormor). Hans historie er kludderet  og selv efter 15 års samtaler på kryds og tværs har vi aldrig fået en forløsning. Men hvad vi ved er hun førtidspensionist pga. En psykisk diagnose. Og har været det siden min mand var baby. Hans far har han haft et kortvarigt forhold til da han var spæd. (Min mamd var et utroskab og var ikke ønsket af sin far)  Igen i sine 20'er som faren selv valgte fra, en måned efter vores bryllup. Jeg har ikke talt med hans mor rigtigt siden 2012, pga. Hendes dårlig opførelse. Min mand har stoppet alt kontakt eller frabedt sig den i 2014. Vi er skildt ad pp den måde at hun bor 3 timer væk så vi behøver ikke forhold på til at støde ind i hende. 

Efter 5 min med hans mor er min mand oftest udmattet, ked af det og føler sig som et dårligt menneske. Han har gennem samtaler med psykologer fået af vide at han er blevet udsat for omsorgssvigt af hans mor. Jeg mener stadig hun udsætter ham for det da hun udelukkende kun ser og høre sig selv. Alt handler om hende. Selv da han mistede hans mormor som var den eneste familie relation han havde. (På trods af de er en forholdsvis stor familie havde hverken hans mor eller mormor relationer til andre i familien. Noget med denne her psykiske tilstand hans mor har. Som hun hverken selv ved hvad er eller er i behandling for.) Handlede det for hende kun om at hun havde mistet og indså ikke at vi begge smed alt hvad vi havde for komme og hjælpe med begravelse, oprydning af hus osv. 

Efter mange samtaler, energi og kræfter valgte han da vores søn var 6mdr. at selvom hans søn ikke får et forhold til sin farmor er der ingen mangle på kærlighed til vores dreng. Hvorfor udsætte vores barn for et menneske der udelukkende kun dyrke sine egne behov. Hvis hun ikke kan se og anerkende sit eget barn hvordan skulle hun være i stand til at anerkende vores. Så vi har ikke set eller talt med hende siden. 

Jeg selv er vokset op uden mine mors forældre da de er døde. Har haft en fjern relation til hendes pleje forældre men min farmor og farfar har fint kunne bære rollen som mine bedste forældre. Overvej hvorfor det er vigtigt for dig eller jer at der er en farmor? Især hvis det ikke gavner jer. Et lille barn eller baby vil ikke kunne forstå hendes fremstilling af følelser eller kunne fravælge ikke at tage dem til sig. Det kan være meget voldsom for et barn at en voksen græder hysterisk. 

Hun skal ikke havde rollen som farmor blot fordi hun er din mands mor. Det skal også være en rar relation for alle. Især mor og far. Små børn kan mærke de følelser vi (især mødre) tro vi skjuler. Dyrk de familie relationer de er fungere så brug din mands moster hvis hun har lyst. Ikke at hun skal hedde farmor, men hun kan sagtens tage rollen. Da min egen farmor bor langt væk ser vi hende ikke så tit men hendes søster bor blot 30 min væk. Hun hedder oldemoster og får lov til lige så meget som Oldemor. Hun har selv fået børnebørn sent så når desværre hellere ikke blive oldemor mens hun er aktiv og frisk. Så vi vinder alle tre noget ved den relation vi dyrke til hende. 😉

 

Bare mit perspektiv... Altså vælg de gode relationer. Lad være med at tvinge en dårlig relation igennem bare fordi det er kød og blod. Og overvejer hvorfor i så fald. Det er altså ok at vælge farmor fra. Men talt åben om det når jeres barn spørg. Vores søn ved godt han har en farmor og farfar. Og at farfar ikke vil tale med far og at farmor gør far ked af det så derfor taler vi ikke med farmor. Det har han vidst siden han var 3år. Men det finder I ud af når I kommer der til. 😉

Anmeld
Svar
Godt skrevet
1
Not logged in

Anmeld til moderator

Jeg mener, at dette indlæg overtræder Min-Maves regler eller overtræder god skik.

Årsag :
Graviditetsmails
Widget hero
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten.*
Indtast terminsdato
eller beregn din terminsdato her.
Widget arrow
Widget arrow
* Hvis du ikke har en Min-Mave profil, laver vi en for dig,
  så du nemt kan ændre din terminsdato.

Debatkategorier

Terminsgrupper
Forældregrupper
Generelle debatter
Ønsker graviditet
Fertilitetsbehandling
Gravid
Fødslen
Baby (0-12 mån)
Børn (1+ år)
Familie
At miste
De kreative forældre
Babysitting
Køb og salg
Debatter opdelt efter landsdele
Om Min-mave

Nyeste blogindlæg

  • Faderstuen - 14-02-2019

     
    Magtkamp
  • EndeligNogensMo... - 02-02-2019

     
    1 år!
  • Mortilminimøf - 23-01-2019

     
    Et svært ammeforløb - igen...!
  • Mamatheresa - 20-01-2019

     
    Rejsetips til når du skal på ferie med din baby

Nyeste artikler

 

Skruk - hvorfor bliver man skruk?

Hvis du ser babyer overalt så er du højest sandsynligt blevet det man kalder skruk. Vi har spurgt coach Lene Eriksen hvad det vil sige at være skruk. Læs mere

 
 
 

Bliver du lettere gravid med orgasme?

Lave-baby-sex ugen er endelig kommet, med masser af erotik og forhåbentligt befrugtning. Måske håber også på at få nogle fantastiske orgasmer med i købet? Læs mere

 

Moderne stofbleer er bedre for miljøet og pengepungen

Moderne stofbleer er formet ligesom engangsbleer og fungerer på præcis samme måde, som engangsbleer. Altså lige bortset fra du, kan bruge den igen og igen. Læs mere

 

5 tips til at lede din familie som en business

Her får du 5 tips, som en leder fra erhvervslivet ville bruge, for at få det meste og bedste ud af sit familieteam, i kampen om det ultimative mål: KVALITETSTID. Læs mere

Nyeste blogindlæg

  • Faderstuen - 14-02-2019

     
    Magtkamp
  • EndeligNogensMo... - 02-02-2019

     
    1 år!
  • Mortilminimøf - 23-01-2019

     
    Et svært ammeforløb - igen...!
  • Mamatheresa - 20-01-2019

     
    Rejsetips til når du skal på ferie med din baby
 

Nyeste artikler

 

Skruk - hvorfor bliver man skruk?

Hvis du ser babyer overalt så er du højest sandsynligt blevet det man kalder skruk. Vi har spurgt coach Lene Eriksen hvad det vil sige at være skruk. Læs mere

 
 
 

Bliver du lettere gravid med orgasme?

Lave-baby-sex ugen er endelig kommet, med masser af erotik og forhåbentligt befrugtning. Måske håber også på at få nogle fantastiske orgasmer med i købet? Læs mere

 

Moderne stofbleer er bedre for miljøet og pengepungen

Moderne stofbleer er formet ligesom engangsbleer og fungerer på præcis samme måde, som engangsbleer. Altså lige bortset fra du, kan bruge den igen og igen. Læs mere

 

5 tips til at lede din familie som en business

Her får du 5 tips, som en leder fra erhvervslivet ville bruge, for at få det meste og bedste ud af sit familieteam, i kampen om det ultimative mål: KVALITETSTID. Læs mere