en hund er et fælles ansvar. det kræver hård trænge fra alle vokne at få lært den det den skal. det tager laaaaaaaang tid og nogle hun lærer bare nemmere og hurtigere end andre. Det lyder til det er en stor race og de skal tilmed ogsaå have meget motion. 

selvom den er 2 åt er den stadig en stor hval/unghund som har masser af krudt bagi. 

Jeg er selv stort hundemenneske og har haft hund altid fra jeg var 3 til nu hvor jeg er 39. 

Hvad sider den der adfærdsekspert i har haft kontakt til? 

Min venides hund havde også problemer da det overtog den som 6 mdr og nu hvor den er 2/5 er der efterhånden ved at komme styr på noget af dem, men når der kommer besøg er den stadig vild. 

jeg er ikke fan af at man anskaffer sig en hund for så ikke gide den alligevel så jeg vil mene at der er vedholdenhed især fra din mands side og tid der skal til. jeg har haft 3 slags racer i min tid som hundeejer og inden af dem har der været problemer med, men træning skal der til. 

Jeg kan ikke bestemme om i skal beholde den eller ej og jeg forstår godt det er frustrendene med en vild hund

De træner i har haft til at hjælpe, hvad siger de? Måske skulle i tage fat i en avler af den race i har og spørge om hjælp. - er den ren, eller er det en blandinghund. 

Min første tanke, hunden er jo ikke helt over lømmel alderen endnu, og den vejer 50 kg. Hvilket vil sige, det skal give problemer 🙈 Jeg tænker i skal slå meget hårdt ned på hundens opførsel, den skal ikke absolut roses når i har gæster fordi den gør noget godt. Det kan også skabe forvirring ved den, for hvis den 75 % af tiden er en ustyrlig satan når i har gæster, fatter den hat af de sidste 25 %, hvor den bliver rost.

Nu kan man sætte sig ned og læse nok så meget godt om en hund, men det er ikke ensbetydende med det er den hund man får. Og en hund der er så stor, skal der bare arbejdes noget mere med, end en hund der vejer fx 18 kg. Der er meget arbejde i alle hunde, vi har selv hund. Han er mega klog/nem at opdrage, men husker som en si 😂 men han opfører sig pænt når han lige har sagt hej til gæsterne.

Vi kommer jo bare ikke uden om helt grundlæggende, at hunden er ikke voksen endnu. - og den skal aktiveres hele tiden.

Hold da op ja.. Kan godt forstå problematikken i det hele.

Din mand bliver simpelthen nødt til at mande sig op og komme ind i kampen og få styr på jeres hund, og være en del af dens aktivering! Det går ikke, bare at være lege onkel! 

Ude fra set, ser det ud som om jeres hund søger jeres opmærksomhed rigtig meget, og den eneste måde den måske får det, er når den ikke hører efter og i har rettet opmærksomheden på den. Og måske, reagere den voldsomt og forstyrrende når den føler sig overset/viftet væk, når den kommer for tæt på børnene? Husker i også at give den ros og anerkendelse når den gør noget godt?

Bliver den nok aktiveret? Som i, bliver sat fri på en stor mark og kaster bold. Laver spor øvelser mm? 

Nu ved jeg ikke havde for en race hund der er tale om .. 

Men kort sagt siden du direkte spørger til folks mening om det er okay af have fået nok nu .. så må mit ærlige svar være nej det synes jeg ærlig talt ikke det er .!

Du skriver i ikke har fået den hund i " bestilte" udfra hvad info i havde søgt jer frem til på racen . 

For det første er det ikke ualmindeligt at der er meget krudt i større lalleglade hund .. LÆNGE :)  og hunde har jo karakter træk og forskellige personligheder ligesom os mennesker , det jo ikke en robot i har fået jer med tilfølgende manual og fjernbetjening;)

Jeg synes faktisk din hund lyder rimeligt normal, min egen hund ( labredor. Border collie blanding) skulle efter sigende også være en meget intelligent hund , men skal da være den første til at indrømme at jeg stadig leder længe efter denne intelligens. Og hun er 9 år nu , og var i sine yngre år en tro kopi af jeres hund udfra din beskrivelse af hende ..

Hun faldt først mærkbart til ro da hun var en 5- 6 år. Og hun kan den da idag stadig spasse helt ud .. af ren begejstring og glæde :)

Men hvis du virkelig ikke magter hunden længere så det bedre for hunden at det kommer hjem til nogle der gør . Men jeg synes faktisk ikke det er helt ok . At " returnere " hende fordi hun ikke opfører sig som i havde læst om . Hun lyder bare til at være en kæmpe klump kærlig, der måske bliver overset lidt og potentielt vrisset for meget af ..

Håber i finder en løsning:)

Åh hvor har jeg lige været der! Og jeg vil lige sige det er helt ok! Man kan ikke gøre for af omstændighederne i livet ændre sig og man derfor ikke kan tilbyde en hund det man kunne før. Vi er selv lige kommet af med vores hund, det var efter knap et år hvor vi prøvede, men det gik bare ikke. Nu er hun kommet hen et sted hvor der ikke er en baby og en masse store børn til at lege med hende, så perfekt for vores lille hund.

Jeg synes du skal tage en rolig snak med din mand og sige at du er ved at få stress af hunden, vis ham eventuelt denne tråd og sig du er så ked af det og presset indeni. 

Jeg havde heller ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at vi skulle stå i denne situation og jeg har virkelig kæmpet meget for ikke at nå hertil. Men jeg må sande at jeg bliver mere og mere deprimeret og stresset, hver gang jeg skal samlet mit grædende barn op fra jorden, fordi jeg har åbent en låge i køkkenet og barnet stod i vejen for hende da hun bare MÅTTE ud og se hvad der skete. Jeg græder en del efterhpnse ved tanken om hvor stressende det bliver når der kommer endnu et barn. Ikke pga to børn, men pga hende. 
vi har hele tiden gået og klynget os til "når hun har været i første løbetid bliver det bedre" "når hun har været i anden så bliver det bedre" osv. og nu har vi endda fået hende steriliseret i håb om at det kunne tage toppen af hendes damp. 
jeg føler bare hele tiden jeg lever på et "om noget tid bliver det bedre" og at jeg går så meget på kompromis med det der sker i nutiden, at jeg ikke får det ud af min/vores nye rolle som forældre spm jeg havde regnet med. 
men vedholdenhed fra min mands side består jo kun i at konstatere at vi ikke skal gå af med hende. Det er jo KUN mig der har stået for vedholdenhed med træning mm. 

Vi har gået på flere forskellige hold med hende og vi har hurtigt lært at hun reagerer 120% bedre på positiv indlæring end skældud. Og når vi træner med hende, i selve stunden, så er hun eksemplarisk god! Hun og vi får så meget ros for det vi gør. Og lige så snart vi ikke "træner" aktivt, men altså bare er helt normale mennesker i en hverdag, så har hun aldrig lært noget af det vi har gjort en time inden. 
De gange vi har forsøgt med skældud og "afstraffelsestræning" i mangel på bedre ord, har vi aldrig oplevet en hund der forstod noget af det vi prøvede at kommunikere, men tværtimod blev bange og ikke vidste hvad den sku gøre af sig. Derfor posetiv træning og ros når hun gør det vi gerne vil have. For at forstærke hende lyst til at gøre de ting der gør at hun bliver rost og får en godbid. 
Jeg har prøvet at inddrage hende SÅ meget i familien og det at få en baby i sin tid. Hun fik lov at ligge ved siden af barnet på gulvet og fik ros og godbidder for at være rolig ved det. Der er virkelig meget ros til hende! 
jeg tror ikke hun mangler opmærksomhed, for hun er altid velkommen til nus og klap. Men det er mere problemet når hun er så voldsom i sin natur og ænser omverdenen. 

hun er rigelig aktiveret med både stor Mark med andre hunde og hun får 80% af hendes tørfoder kastet i haven morgen og aften for at snuse efter det og 2-3 gårdturen hverdag. 
 

jeg kan bare ikke mere nu. Jeg vil hellere opleve mine børns opvækst end at gå ned med flaget pga en hund 😔

Til jer der siger det ikke er okay at have fået nok. Hjælp mig til så at vide hvad jeg skal gøre herfra for at beskytte mine børn mod hendes voldsomme væsen og forhindre mig selv i at gå nedenom og hjem samtidig? For jeg kan ikke selv finde løsningen mere. 
og "det bliver bedre med alderen" er ikke en løsning, for hvad skal jeg gøre alle minutter og timer indtil da?

Gør udfra det er mit du hentyder til nu..

Tror ikke du skal gøre så meget nu eftersom du tydeligvis er kørt surt i hunden . 

For hundes skyld .synes jeg i skal skille jer af med hende . Og nok ikke overveje en nu:) 

Altså I skal da ikke beholde hunden på bekostning af din glæde. Det er ikke et barn. 

Jeg synes godt at I kan skille jer ad med den. 

Det kunne næsten ha været mig der skrev det der indlæg. 
vi har en hund lidt større en jeres, på 3 år, en datter på 2,5år, og en baby lige om lidt. 
jeg er mega frustreret over hunden, den er sød ja og børneglad, nej den vælter sjældent vores datter men vi har godt nok også været meget efter den. 
men den stresser mig og gør mig irreteret og sur dagligt. Min mand ser ikke problemet, men det er heller ikke ham der konstant støvsuger og vasker gulv og gør rent efter den. Ja vi har faktisk haft snakken før og nu igen, fordi jeg bare ikke magter mere, han vil beholde hunden, jeg vil ikke. Ikke fordi jeg ikke kan li hunden men fordi jeg ikke orker alt det arbejde der er forbundet med den når jeg også har en datter og en baby lige om lidt. Og en mand der ikke rør en finger. Her hjemme har det været så vidt at vi har været ved og gå fra hinanden pga hunden. Nu har han lovet og komme ind i kampen med hensyn til hunden, aktiver den noget mere og deltage i rengøringen. Han har en måned i første omgang bliver det ikke bedre så må hunden til en anden med bedre tid og overskud til den.