Close
Log Ind Opret Bruger

Nu? Senere? Pseudotvillinger

  • Avatar
    Anonym
    22 februar 2017, 15:29

    Hejsa de damer

     

    Min mand og jeg har en dejlig datter på snart 6 måneder. Jeg har endnu ikke fået min menstruation. Jeg havde ellers en tid til at få sat en spiral op, men vi bestemte os for at få den aflyst. Årsagen er, at vi egentlig har bestemt os halvt for, at vi nok skal have endnu et barn i den nærmeste fremtid.

    Nu til spørgsmålet: Har i pseudotvillinger? Hvordan gik/går det? Vi overvejer nemlig bare at droppe præventionen nu, og så risikere at blive gravide i den første cyklus, som endnu ikke er kommet . Hvis jeg så ikke bliver gravid i den, så kan vi altid køre sikre perioder, hvis vi egentlig lige vil vente lidt.

    Ved godt at det ikke er en beslutning andre kan tage for den 😀 . Men hvad gjorde I? 🙂

    22. februar 2017 kl. 15:45

    Jeg har ikke pseudotvillinger, men er det selv. Jeg har hele min barndom haft super meget glæde af min lillebror (13 måneder imellem os), men jeg har haft mindst lige så meget glæde af min søster (4 år ældre), især nu efter vi er blevet voksne. Jeg husker ikke at have haft gener af det, andet end at min mor selvfølgelig var meget træt, og det var primært min far der tog sig af mig efter min bror blev født, efter hvad de fortæller.

    Selv har vi valgt at vente. Vores datter er 19 måneder, og jeg har længe haft lyst til et barn mere, men det er mit behov, ikke min datters. Jeg vurderer at hun nu har mere glæde af at have os forældre nærmest for sig selv, fordi hun endnu er så lille og hae behov for hjælp til så mange ting. Så vi følger børnepsykologernes råd og venter med at gøre hende til storesøster til hun er 2,5-3 år. Vi vil dog gerne have flere børn, så det er selvfølgelig ikke sådan at hvert barn får os for sig selv, men et barn på tre år har noget nemmere ved at forstå og acceptere at man lige skal vente med at få læst historie til lillesøster har fået en tør ble, fremfor en på 1,5 🙂 

    Det er sådan vi har valgt, men kan også godt se fordelene for nogen, der vælger at have børnene tæt. Men der synes jeg primært fordelene ligger hos forældrene og ikke hos barnet (min mening). Jeg vil dog også sige, at hvis jeg havde været fx 5 år ældre, havde vi måske valgt anderledes og bare skyndt os at få børn mens vi kunne 🙂

    22. februar 2017 kl. 16:07

    Jeg har 2 børn tæt på hinanden og der er flere ting du skal overveje efter min mening.  

    1) er din krop klar til det. 2 graviditeter plus amning og fødsels med kort mellemrum er hårdt. 2. Graviditet er noget hårdere så jeg er glad for at jeg var i ret god form inden min første graviditet (løb Marathon og løb hele graviditeten). 

    2) en graviditet med en lille er hårdt så har i et netværk til at hjælpe og er i villige til at acceptere at det bliver hårdt. Det er altså ikke fantastisk at være oppe med baby om natten, have morgenkvalme og aktivere et lille barn hele dagen. Efter min mening har jeres datter ikke valgt det så i må bide i det sure æble

    3) to små børn er hårdt! De sover ikke altid samtidig og man er på hele tiden på en hen anden måde end kun med en. Når man har to små samtidigt føles 1 som ren badeferie. I skal være indstillede på begge at prioritere børnene meget højt det første år og gå glip Af sociale ting og din mand kommer også til at prioritere i forhold til job alt efter hans arbejde. Igen har ingen af børnene valgt st være tætte så i må ofre jer

    når det er sagt er det også fantastisk og jeg nyder mine små på 2 og 3 år og ville ikke gøre det om, så det er ikke for at skræmme jer kun for at give jer noget at overveje. Ser desværre tit forældre der har fået dem tæt og ikke magter det hvilket er synd for alle. Jeg tror der er fordele og ulemper ved alle aldre og tror det havde været langt hårdere for min pige at blive storesøster som 3 årig. Vi havde ingen søskende jalousi og de elsker hinanden. Vi vil gerne mange ting i forhold til rejser arbejde mv og derfor valgte vi dem tæt da det passer bedst i vires liv. 

    22. februar 2017 kl. 16:49

    Jeg fik mine 2 første børn med 1 års mellemrum.

    Kunne jeg gøre det om, ville jeg mindst have lavet endnu et år imellem dem, udelukkende af den årsag at jeg har haft seriøst dårlig samvittighed over at et så lille barn allerede får storebror/søster rollen når det selv har brug for mor/far allermest.

    Børnene der idag er 13 og 14 år mærker ikke noget negativt til det, det er vist mere mig der tumler lidt med skyld/dårlig samvittighed????

    Du/i skal gøre hvad i finder rigtig????

    Avatar
    Anonym
    22. februar 2017 kl. 16:58

    Der er 18 måneder mellem min mand og hans lillebror. Han har altid haft et meget tæt forhold med ham, og det er primært derfor, at min mand meget gerne vil have pseudotvillinger. Han husker det som ret fantastisk, at have en bror så tæt aldermæssigt.

    Men det er jo ingen garanti! 🙂

    Fysisk er jeg ikke særlig bekymret. Jeg er i fin form, og havde en ukompliceret graviditet sidst. Jeg cyklede faktisk op på hospitalet, 5 timer før jeg fødte.

    Så selvom ingen graviditeter er ens, så tror jeg ikke jeg vil være fysisk i bedre stand til at bære en graviditet senere som jeg er nu.

    Umiddelbart hælder jeg lidt til at se, hvordan det går med vuggestue opstart om 6 måneder, og så tage den derfra.

    Så bruger vi sikre perioder som 'prævention' når min cyklus engang begynder igen.

    22. februar 2017 kl. 16:59

    Der er fire år mellem mine børn, så jeg har ikke erfaringer med at have børn tæt på hinanden. Jeg ønskede dem tættere på hinanden, men fik det ikke. Men nu er jeg faktisk ganske tilfreds med udfaldet. De har virkelig stor glæde af hinanden, ingen jalousi og den store er en kæmpe aflastning. Hun kan udsætte behov, hjælpe sig selv med de mest presserende ting (toilet, mad, drikke osv) og hun kan tilmed underholde/holde øje med den lille mens jeg lige ordner noget andet. Omvendt havde jeg sikkert også fundet lykken i at få psuodo-tvillinger, hvis den skæbne var blevet min. Man kan vænne sig til meget, når man ikke har et valg. 

    Men lige nu er det jo et valg for jer. Udover de overvejelser, som er nævnt ovenover, så vil jeg også nævne, at barselslivet nogle gange kan gøre folk meget optimistiske om børnelivet. Personligt, tror jeg, det er klogt at overveje om børnelivet er lige så behageligt og overskuddet lige så stort, når der står to fuldtidsjob og hente/bringe på dagsordenen. Det første år i institution er efter min mening og erfaring det aller værste børneår. De er meget syge, de har stadig et kæmpe tryghedsbehov, de sover nok ikke ordentligt igennem, de har intet eller dårligt sprog men en voksende vilje. Der er dømt flitsbue mange gange på en dag i mit liv pt. (Yngste er 13 mdr). Jeg savner bestemt ikke at håndtere en graviditet eller et spædbarn oveni. 

    Avatar
    Anonym
    22. februar 2017 kl. 17:11

    Gode overvejelser – vi tager dem med! 🙂

    22. februar 2017 kl. 17:39

    Jeg er pt gravid med fores første.

    Vi har tænkt os at prøve igen rimeligt hurtigt efter fødslen, selvfølgelig afhængig af hvornår min cyklus starter op igen, da jeg er 36, og vi derfor ikke har alverdens tid til at få de børn vi ønsker os. Derudover var jeg selv efternøler er vokset op meget ensom, og min mand har en pseudotvilling som han har haft det helt fantastisk med. Jeg forventer det bliver hårdt, hvis det da overhovedet lykkes for os, det ved vi jo ikke.

    Men jeg snakkede med en veninde om det, hun har tvillinger. Og hun påpegede at man skal tænke det omvendt. Ja, der er kun et års tid imellem pseudotvllingerne, men der er trods alt et års tid imellem dem.

    Man står altså ikke med 2 spædbørn på en gang. Der er trods alt kun 1 der skal ammes. De er ikke lige langt i udviklingsfaserne. Den ældste kan komme i vuggestue mens man går hjemme, men man kan hente hurtigt ved sygdom osv. 

    Der er fordele og ulemper ved pseudotvillinger. Og de fleste sammenligner med en ældre søskende med 3-4 års forskel. Men hvis man sammenligner med tvillingefamilierne, så er det helt klart fordelene der er størst. Og hvis man tænker på de fordele børnene får senere hen i livet, så virker det på mig som om der også her er flere fordele ved pseudotvillingerne end ved 3-4 år i mellem. Dermed ikke sagt at de ikke kan få glæde af hinanden med større aldersforskel…  

    Så vi håber at det kan lade sig gøre her laugh

    22. februar 2017 kl. 19:01

    Du har mange gode pointer men det er ikke udelukkende nemmere at have 2 tæt på hinanden end tvillinger. Tvillinger vil følges ad behovsmæssigt hvilket gør det langt nemmere at tilpase aktiviteter. Her har det været svært når storesøster gerne vil fordybe sig i perler og maling med mor og lillebror er for lille og ikke kan lege selv (og sov max 30 min om dagen). Ligesom det er svært når storesøster gerne vil ud og opleve verden og lillebror skal skånes for indtryk fordi han ikke kan håndtere dem. 

    Bare et input. Det er selvfølgelig problemer der altid vil opstå med søskende men med lille aldersforskel har den store stadig brug for mor og fsr og kan ikke lege selv eller tage på opdagelse med andre. 

    22. februar 2017 kl. 19:43

    Jeg har 3 stk og nr 4 på vej.

    der er 20 mdr mellem nr 1 og 2, 16 mdr mellem nr 2 og 3, og så bliver der 18-19 mdr mellem nr 3 og 4.

    det er da hårdt, men såmænd også rigtig dejligt. Mine 2 største har utrolig stor glæde af hinanden – de skændes også men det gør alle søskende jo. Jeg vil sige at man finder ud af det som det kommer.

    Jeg er medlem af en pseudotvillinge gruppe på Facebook som du kan komme i og stille flere spørgsmål, hvis det kunne være noget? Folk er rigtig gode til at svare. 

    Avatar
    Anonym
    25. februar 2017 kl. 17:09

    Jeg har knapt 4½ år mellem mine og planen var egentlig ca. 3 år men skæbnen ville det anderledes. Jeg vil give en anden herinde ret i at barselslivet sommetider kan forvrænge virkeligheden lidt. Det er altså noget andet når hverdagen melder sig og der er 2 børn der skal hentes, bringes, fordres, leges med, trøstes osv. Og det endda uanset børnenes alder.

    Jeg har aldrig selv overvejet pseudovillinger men jeg har flere i min omgangskreds og familie som har fået børn med 1-1½ års mellemrum. Selvom de knuselsker deres børn så er et fællestræk for dem alle at de siger, det er /var piv-hårdt. Flere af dem siger at de første år bare skulle overståes, og jeg synes personligt ikke at børn skal overståes. En af mine veninder med pseudotvillinger sagde for nyligt at det først var nu hvor den yngste var knapt 2 år, at hun følte hun kunne trække vejret igen og være lidt sig selv. Hun har fuldstændig tilsidesat alt inkl sig selv i 3½ år. Jeg synes livet med et lille barn var hårdt til tider men trods alt kun i 2 x et år med et pusterum imellem til at finde mig selv, vores parforhold osv.

    Dernæst vil jeg sige at flere af dem jeg kender med børn tæt aldersmæssigt faktisk siger at børnene rivalliserer helt vildt så det er altså ikke givet at pseudotvillinger får et tæt forhold eller glæde af hinanden. Jeg kender masser af børn med større aldersspænd som har et supertæt forhold. Det er nok lige så meget personlighed der spiller ind.

    Kun I kan mærke om det er det rigtige for jer. Om I hver i sær og jeres parforhold kan klare endnu et barn allerede. Om det er det rigtige for jeres familie. Der er slet ikke noget forkert i at få dem tæt, man skal nok bare gøre sig klart at det er for forældrenes skyld og ikke hverken det store eller det lille nye barns.

    25. februar 2017 kl. 21:17

    Jeg har mine to børn med 14 mdr mellemrum – og synes det har været skønt på alle måder. Jeg vil dog også advare om den fysiske risiko. Jeg fik slem bækkenløsning i graviditet nr 2 – og havde INTET haft i den første. Det gjorde dæleme nas, og jeg døjer stadig med en masse eftervirkninger – og den mindste er altså 3 1/2 år… Min krop var åbenbart slet ikke klar, og så er jeg tilsyneladende også hypermobil – dårlig kombination. 

    25. februar 2017 kl. 22:08

    Mine to yngste er 8 og 9. Har egentlig aldrig tænkt på dem som pseudo – måske fordi de er af hvert sit køn! 

    Jeg tror man skal mærke efter og ikke mindst om kroppen er klar og overskuddet er til det. 

    Avatar
    Anonym
    25. februar 2017 kl. 23:43

    Der er lidt under 2,5 år mellem vores de første og nu venter vi nummer tre, hvor der bliver 20 måneder mellem de yngste. Jeg har altid tænkt, at jeg skulle have mindst tre år mellem mine børn, for ellers er det jo synd hører man. Men da vi fik nummer, kunne jeg hurtigt se, at der max skulle være sammen aldersforskel mellem de næste – og gerne kortere. De har bare så meget glæde af hinanden og det er så fedt, at de kan lege sammen på et andet niveau end børn med større aldersforskel. Jeg glæder og helt vildt til nummer tre kommer om lidt, jeg ved da godt, det bliver hårdt med tre børn under fire år, men det er egentlig ikke noget jeg frygter, men nu synes jeg heller ikke, det er meget hårdere med et barn end to, så mon ikke, det også bliver sådan med nummer tre – man er jo inde i rutinerne. Hvis det føles som det rigtige for jer, så gør det 🙂 

    26. februar 2017 kl. 00:47

    Vi har 19 måneder mellem vores og det går super godt indtil videre 🙂 jeg har også storebror hjemme mens jeg er på barsel med den bette.

    Det kan godt være lidt hårdt når storebror ikke altid har tålmodighed til at vente, hvis jeg f.eks er ved at amme. Og så er det lidt tricky at handle ind med 2 små børn. Men derudover har jeg kun oplevet det som positivt. 🙂 jeg havde heldigvis 2 nemme graviditeter uden problemer. Og en nem fødsel med den bette, storebror nået slet ikke at opdage at vi var væk da jeg fødte om natten. 

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.