Det er vigtigt at du slutter alt kontakt med ham. Bloker ham alle steder, slet hans nummer osv. Du fortjener så meget bedre og tro mig - tingene bliver kun værre, hvis der kommer børn i billedet. Flygt nu, hvor du har muligheden.  Han forandrer sig ikke. Tingene bliver kun værre. Slet alt kontakt med ham. 

Hej 

jeg ved det er nemt at sige men jeg gør det alligevel: smid ham ud for good! 
Du er tydeligt ikke selv i tvivl om at du vil blive gladere uden ham, og du kommer først rigtigt videre og klar til at gå ud og finde en anden når du kan være standhaftig omkring din beslutning selv i de værste perioder hvor man savner noget to-somhed. 
Den typer fyre her er så manipulerende og hvis jeg kender typen ret (og det vil jeg bestemt mene jeg gør) så er det heller ikke føleser der driver værket hos ham. Han søger nogen han kan styre og bruge for ikke at nævne at det booster hans selvbillede at han har "et forhold". 

Hvis jeg skal råde dig til noget synes jeg at når du føler dig klart til det, bør du lave en aftale med en eller flere veninder om at du kan kontakte dem hver gang du får lyst /tænken om at kontakte ham. Vær ærlig og sig det som det er at du har et afsavn om nærvær og brug for deres hjælp til at komme ud af en dårlig cirkel. 
 

i sidste ende er det kun dig der kan tage en beslutning om hvad du vil, men det bliver ALDRIG bedre i sådanne forhold, det bliver kun værre.

håber du kunne bruge det til noget 😘 og ønsker dig alt held og lykke fremover

Hej søde du.

Jeg har været i sådan et forhold i 9 år og vi fik er barn sammen. Gik også fra ham flere gange, men han fik mig hevet tilbage, hver gang! Ind til den sidste gang hvor jeg virkelig var fast besluttet på at det var slut. Det er man nød til at være. Vakler du, så kan det mærkes. Du har intet der binder dig til ham, så bloker ham.

Jeg kunne ikke have gjort det uden min families hjælp. Men det var også noget værre rod, især pga vores datter. 
Men jeg har ikke en dag fortrudt. Jeg var så lykkelig for den beslutning, da det hele havde "lagt" sig. Og jeg bor nu sammen med den sødeste mand.

Du vil fortryde hvis du "spilder" mere tid med ham, når du allerede nu kan se hvordan det foregår. Og jeg kan sige en ting - ligemeget hvor meget han lover dig, så bliver han aldrig anderledes. 
 

mange kram og tanker til dig ❤️ Du er velkommen til at skrive til mig hvis du har brug for det.

Hjælptak skrev :

Jeg har skrevet og slettet igen, da jeg helst ikke vil genkendes eller risikere, at ham jeg skriver om kan finde tråden. Men jeg søger at høre fra nogen, der har været igennem et psykisk voldeligt forhold og er lykkedes med at komme ud af det og har fået genopbygget sig selv. 

Jeg har det lige nu helt skidt i min krop og er bange (ikke for at han skal kontakte mig, men for at jeg skal falde i og være sammen med ham igen. Vi har haft et on and off forhold i næsten to år, der er ingen fælles børn. Det er altid mig, der går fordi jeg ikke er lykkelig med ham. To gange har jeg været i terapi og begge (en psykolog og en psykoterapeut) har uafhængig af hinanden foreslået, at han har Narcissistiske træk. Jeg benægtede dog voldsomt, da jeg dengang mente, at vi var fælles om at opbygge vores dårlige relation.

Når jeg tænker efter kan jeg desværre se, at han er nedladende og arrogant, når han udtaler sig om noget eller nogen (også mine veninder). Han viser de klassiske tegn: undskylder aldrig, vender det altid mod mig, når vi er uvenner, roser mig aldrig eller viser, at han er stolt af mig, men kritiserer derimod gerne. Og lægger seriøst ikke engang mærke til, hvor grimt han taler eller ligegyldig han er overfor mig. Han har fortalt om ting han har gjort over for tidligere kærester, så mine alarmklokker burde have bimlet og bamlet, men jeg er faldet i alle de klassiske fæller med at tænke "Det er min egen skyld", "Jeg bliver ensom uden ham" og "Der er sikkert ikke andre, der kan lide mig". Så jeg vender tilbage på grund af en følelse af ensomhed, men også fordi jeg bedrager mig selv, og tænker "at denne gang bliver det godt mellem os". Han er typen, der har store armbevægelser, når det går godt : fylder lejligheden med blomster og stearinlys og kommer med smykker.

Lige nu føler jeg mig ensom og skidt tilpas. Jeg føler ikke læs, at jeg kan snakke med mine veninder om ham, der har været flere episoder hvor de har opfordret mig til at gå, men jeg er simpelthen så flov over, at jeg igen i forgårs kom til at være sammen med ham. Jeg føler, at han er kommet under huden på mig på en rigtig ubehagelig måde. Det gode er, at jeg kan mærke, at jeg ikke længere er forelsket i ham. Men jeg er alligevel bange. Jeg har før tænkt, at jeg var helt færdig med ham og endda mærket, at jeg følte mig meget bedre tilpas uden ham og så er jeg alligevel vendt tilbage.

Jeg tror, at det er det, at det har været et on and off forhold, der gør mig nervøs, for jeg føler ikke, at jeg kan stole på min egen dømmekraft og viljestyrke, fordi jeg gang på gang har tænkt, at nu havde jeg fundet vejen væk. Jeg har været i usunde forhold to gange før, men de har altid været helt slut, når de har sluttet. 

Hvis det altid er ham der kontakter dig, så er den bedste løsning vel at skifte nummer og lukke ned for sociale medier, så han ikke har nogen muligheder for at kontakte dig. Hvis det også er dig der kontakter ham tænker jeg du er nødt til at lægge nogle strategier, for eksempel at ringe til en veninde eller se en god tv-serie hver gang du får lyst til at kontakte ham. Derudover tænker jeg du er nødt til at finde ud af hvad det er der gør, at du går tilbage til ham gang på gang. Du skriver, at du ikke længere er forelsket i ham. Hvad tænker du er grunden til, at du alligevel drages af ham? 

Hej. Det er forfærdeligt at være i sådan en forhold. Men prøv at slette alt kontakt til ham. Tænk hvis du havde børn med ham. Ville du ønske de så deres mor være ulykkelig, og være i en voldelig forhold?. 

Åhr tusind tak for alle jeres søde svar. Jeg er så lettet over, at jeg ikke har børn med ham. Jeg kan heldigvis gå fra ham uden at være bundet af forældreansvaret med ham. Det er faktisk altid mig, der kontakter ham igen. Han har udviklet sådan en slags ligegyldighed over for mig, hvor det om jeg går eller kommer tilbage er min egen sag, og ikke noget han har ansvar for. Engang var vi fra hinanden i 3 måneder og han gjorde intet forsøg på at kontakte mig. Heldigvis. Så jeg ved, at jeg sagtens kan slippe af med ham. Det har været mig, der er kommet tilbage.

I starten var det på grund af forelskelse og fantasier om hvor godt det kunne blive, hvis han bare lige forandrede sig totalt. Siden har det været ensomhed eller hvis jeg har oplevet socialangst. Mit selvværd og overskud til andre mennesker er blevet rigtigt dårligt efter, at jeg har lært ham at kende og det er først i dag, at jeg er begyndt at kunne se, at det er den vej rundt det fungerer, altså at jeg får socialangst og dårligt selvværd af at være sammen med ham. Før tænkte jeg, at jeg "bare" led af angst og mindreværdskomplekser og at kontakt med andre gjorde mig nervøs og, at han tværtimod var den eneste, der kunne forstå mig. Jeg ved, at det lyder helt skørt. Men jeg kan faktisk huske, at jeg havde en helt anden livsglæde og tillid til omverden før jeg mødte ham. 

Viønskerbabyy skrev :

Hej søde du.

 

Jeg har været i sådan et forhold i 9 år og vi fik er barn sammen. Gik også fra ham flere gange, men han fik mig hevet tilbage, hver gang! Ind til den sidste gang hvor jeg virkelig var fast besluttet på at det var slut. Det er man nød til at være. Vakler du, så kan det mærkes. Du har intet der binder dig til ham, så bloker ham.

Jeg kunne ikke have gjort det uden min families hjælp. Men det var også noget værre rod, især pga vores datter. 
Men jeg har ikke en dag fortrudt. Jeg var så lykkelig for den beslutning, da det hele havde "lagt" sig. Og jeg bor nu sammen med den sødeste mand.

Du vil fortryde hvis du "spilder" mere tid med ham, når du allerede nu kan se hvordan det foregår. Og jeg kan sige en ting - ligemeget hvor meget han lover dig, så bliver han aldrig anderledes. 
 

mange kram og tanker til dig ❤️ Du er velkommen til at skrive til mig hvis du har brug for det.

Hvor er jeg ked af at høre, at du har været i en lignende situation så længe. Det er super sejt, at du er kommet ud på den anden side. Det giver mig håb om at jeg kan gøre det samme. 

Er sikker på du er en stærk kvinde og ærligt ingen mand i denne verden er værd at ødelægge ens selvværd for.. Op med hovedet :)

Det der kunne jeg have skrevet så vi kan være flove sammen  Jeg prøver at finde en artikel til dig i morgen. Vi er nok samme sted psykisk med det der så måske vi kan hjælpe og støtte hinanden? du har i hvert fald min forståelse hvis du falder i. Jeg forstår det kun alt for godt

og jeg ved ikke om det her er et godt eller dårligt råd men jeg kommer med det. Måske du skal lade være med at dele det med veninderne for du risikerer at miste dem. Bed om deres støtte og brug dem til at komme ud og til at bruge tid sammen med men de kan måske ikke forstå hvorfor du bliver ved med at være sammen med idioten og de kan blive trætte af at høre om idioten... sig fx du har en dårlig dag pga idioten men ikke at det er fordi du var sammen med idioten igen.

Kontakt evt. en psykolog ellers så har jeg snakket en del med en og kan fortælle noget om forhold og afhængighed og hvorfor man bliver ved og ved og ved og ved og ved ....