Danmarks største site for gravide
og småbørnsforældre

Meget voldsom reaktion på brud med ekskæreste

25.november 2019 kl. 22:10
Luk
Medlem siden 30-10-2019
  Online
25-11-2019 22:10
Luk
Medlem siden 30-10-2019
  Online
Godt skrevet
1

Hej min-mave brugere. Jeg vil gerne høre jeres tanker om dette. Min ekskæreste og jeg lærte hinanden at kende for fire år siden. Det blev meget hurtigt seriøst, altså vi var nærmest parate til at forlove os efter et par uger. I dag tænker jeg at det nok var det man vil kalde et symbiotisk forhold. Han slår så op efter tre måneders forhold, fordi vi havde nogle kommunikationsproblemer som skabte nogle misforståelser, og jeg var KNUST. Altså nede-og-bide-i-gulvbrædderne-knust. Havde bare lyst til at dø, fordi jeg ikke følte at det var værd at leve så sorgfuldt et liv. Her 3.75 år senere er jeg stadig meget meget ked af at det gik galt. Jeg ligger ikke og hulker ned i gulvet længere, men smerten over at have mistet ham kan stadig paralysere mig, og min stemme bliver lille og knækker næsten når jeg taler om ham (har en god veninde der heldigvis stadig orker at høre om det). Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af at min reaktion ikke var normal. Er derfor også efter eget ønske blevet udredt i psykiatrien for at sikre at der ikke lå mere bag. Der er indtil videre ikke fundet noget. Er der nogen kloge hoveder derude som har et bud på en forklaring på min voldsomme reaktion? Jeg ved godt at i selvfølgelig ikke kan sige noget med sikkerhed når i ikke kender mig. Vil bare så gerne have nogle idéer til hvad der kunne ligge bag min meget voldsomme reaktion, og håber derfor på nogle nye input. Hvis i har brug for flere detaljer må i endelig spørge løs. Tak <3

Anmeld
Svar
Godt skrevet
1
25.november 2019 kl. 22:14
#1
Luk
Medlem siden 30-10-2019
2 startede debatter
18 skrevne indlæg
  Online
25-11-2019 22:14
Luk
Medlem siden 30-10-2019
2 startede debatter
18 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0

Det skal siges, at efter han slog op fandt vi ud af hvad det var der havde skabt misforståelserne mellem os. Alligevel var han ikke interesseret i at prøve igen. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor. Halvdelen af tiden påstod han at det var fordi han bare ikke følte noget for mig længere, og den anden halvdel af tiden påstod han at det var fordi han var for bange for at det ville gå galt igen. Så jeg fandt aldrig ud af hvilken af delene der var den reelle grund, eller om det var begge dele. Så jeg mangler helt klart noget closure, men derudover er jeg som sagt også bare stadig ked af at have mistet ham. 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
26.november 2019 kl. 08:40
#2
Luk
Medlem siden 27-09-2019
2 startede debatter
12 skrevne indlæg
  Online
26-11-2019 08:40
Luk
Medlem siden 27-09-2019
2 startede debatter
12 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
1

Hej du, sikke noget - jeg forstår godt at du blev rigtig ked af det, især når du ikke rigtig fik en forklaring på hvorfor han ikke ville prøve igen. Man kan godt lide af kronisk sorg, fx efter er dødsfald eller efter et brud, som du har oplevet. Der er behandling for det, så du kunne overveje at opsøge din læge. Mange tanker og stort kram til dig.

Anmeld
Svar
Godt skrevet
1
26.november 2019 kl. 09:00
#3
Luk
Medlem siden 30-10-2019
2 startede debatter
18 skrevne indlæg
  Online
26-11-2019 09:00
Luk
Medlem siden 30-10-2019
2 startede debatter
18 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0
Bebber2000 skrev :

Hej du, sikke noget - jeg forstår godt at du blev rigtig ked af det, især når du ikke rigtig fik en forklaring på hvorfor han ikke ville prøve igen. Man kan godt lide af kronisk sorg, fx efter er dødsfald eller efter et brud, som du har oplevet. Der er behandling for det, så du kunne overveje at opsøge din læge. Mange tanker og stort kram til dig.

Hvor ER jeg bare glad for den her besked, tusind tak <3 Først og fremmest fordi du ikke sygeliggør mig som flere andre har gjort gennem tiden, men også fordi jeg netop selv har overvejet om det kunne være kronisk sorg. Desværre tror jeg ikke man kan få den diagnose medmindre man har oplevet dødsfald. Prøv at søge på complicated grief. Det er ved at blive implementeret i det danske sundhedssystem i det nye ICD-11, men desværre kun til mennesker der sørger over en afdød. Det er så frustrerende :'( Men endnu engang tak for din forståelse! 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
26.november 2019 kl. 09:08
#4
Luk
Medlem siden 19-05-2019
12 startede debatter
360 skrevne indlæg
  Online
26-11-2019 09:08
Luk
Medlem siden 19-05-2019
12 startede debatter
360 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
16
turteldue skrev :

Hej min-mave brugere. Jeg vil gerne høre jeres tanker om dette. Min ekskæreste og jeg lærte hinanden at kende for fire år siden. Det blev meget hurtigt seriøst, altså vi var nærmest parate til at forlove os efter et par uger. I dag tænker jeg at det nok var det man vil kalde et symbiotisk forhold. Han slår så op efter tre måneders forhold, fordi vi havde nogle kommunikationsproblemer som skabte nogle misforståelser, og jeg var KNUST. Altså nede-og-bide-i-gulvbrædderne-knust. Havde bare lyst til at dø, fordi jeg ikke følte at det var værd at leve så sorgfuldt et liv. Her 3.75 år senere er jeg stadig meget meget ked af at det gik galt. Jeg ligger ikke og hulker ned i gulvet længere, men smerten over at have mistet ham kan stadig paralysere mig, og min stemme bliver lille og knækker næsten når jeg taler om ham (har en god veninde der heldigvis stadig orker at høre om det). Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af at min reaktion ikke var normal. Er derfor også efter eget ønske blevet udredt i psykiatrien for at sikre at der ikke lå mere bag. Der er indtil videre ikke fundet noget. Er der nogen kloge hoveder derude som har et bud på en forklaring på min voldsomme reaktion? Jeg ved godt at i selvfølgelig ikke kan sige noget med sikkerhed når i ikke kender mig. Vil bare så gerne have nogle idéer til hvad der kunne ligge bag min meget voldsomme reaktion, og håber derfor på nogle nye input. Hvis i har brug for flere detaljer må i endelig spørge løs. Tak <3

Hej 

Det lyder ikke spor sundt at gå og være så ulykkelig over en mand, som faktisk har afvist dig to gange 😐  

Går du stadig og håber på at han en dag kommer tilbage? I så fald, så risikerer du jo at spilde hele dit liv på at sukke efter en mand, som ikke ønsker at være sammen med dig. Er han virkelig det værd?

Var du min veninde, så havde jeg nok givet dig et kærligt spark bagi (undskyld🙈). Jeg tror nemlig ikke der er noget "galt" med dig, på trods af at du reagerer som du gør. Kærlighed, som ikke er gengældt, kan gøre sære ting ved folk. Og nogle mennesker reagerer bare kraftigere end andre. 

Men ved at lede efter årsager til din reaktion, så bliver du også ved med at hænge fast i fortiden. Du skal hellere bruge energien på at genvinde kontrollen, så du kan komme videre i dit liv. 

Du skal faktisk lære at sige "Fuck ham!" 😉

Anmeld
Svar
Godt skrevet
16
26.november 2019 kl. 09:39
#5
Luk
Medlem siden 13-06-2019
1 startede debatter
44 skrevne indlæg
  Online
26-11-2019 09:39
Luk
Medlem siden 13-06-2019
1 startede debatter
44 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0
NinetNielsen skrev :
turteldue skrev :

Hej min-mave brugere. Jeg vil gerne høre jeres tanker om dette. Min ekskæreste og jeg lærte hinanden at kende for fire år siden. Det blev meget hurtigt seriøst, altså vi var nærmest parate til at forlove os efter et par uger. I dag tænker jeg at det nok var det man vil kalde et symbiotisk forhold. Han slår så op efter tre måneders forhold, fordi vi havde nogle kommunikationsproblemer som skabte nogle misforståelser, og jeg var KNUST. Altså nede-og-bide-i-gulvbrædderne-knust. Havde bare lyst til at dø, fordi jeg ikke følte at det var værd at leve så sorgfuldt et liv. Her 3.75 år senere er jeg stadig meget meget ked af at det gik galt. Jeg ligger ikke og hulker ned i gulvet længere, men smerten over at have mistet ham kan stadig paralysere mig, og min stemme bliver lille og knækker næsten når jeg taler om ham (har en god veninde der heldigvis stadig orker at høre om det). Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af at min reaktion ikke var normal. Er derfor også efter eget ønske blevet udredt i psykiatrien for at sikre at der ikke lå mere bag. Der er indtil videre ikke fundet noget. Er der nogen kloge hoveder derude som har et bud på en forklaring på min voldsomme reaktion? Jeg ved godt at i selvfølgelig ikke kan sige noget med sikkerhed når i ikke kender mig. Vil bare så gerne have nogle idéer til hvad der kunne ligge bag min meget voldsomme reaktion, og håber derfor på nogle nye input. Hvis i har brug for flere detaljer må i endelig spørge løs. Tak <3

Hej 

Det lyder ikke spor sundt at gå og være så ulykkelig over en mand, som faktisk har afvist dig to gange 😐  

Går du stadig og håber på at han en dag kommer tilbage? I så fald, så risikerer du jo at spilde hele dit liv på at sukke efter en mand, som ikke ønsker at være sammen med dig. Er han virkelig det værd?

Var du min veninde, så havde jeg nok givet dig et kærligt spark bagi (undskyld🙈). Jeg tror nemlig ikke der er noget "galt" med dig, på trods af at du reagerer som du gør. Kærlighed, som ikke er gengældt, kan gøre sære ting ved folk. Og nogle mennesker reagerer bare kraftigere end andre. 

Men ved at lede efter årsager til din reaktion, så bliver du også ved med at hænge fast i fortiden. Du skal hellere bruge energien på at genvinde kontrollen, så du kan komme videre i dit liv. 

Du skal faktisk lære at sige "Fuck ham!" 😉

Har en kammerat der sukker efter en pige, som har ikke tør tage fordi han er bange for at ødelægge deres gode venskab, løsningen for ham er at finde det første den bedste der gidder bolle om hun har en kæreste eller ej.

Har selv haft en sorg relaktion et par gange, og ved at acceptere tingenes tilstand og stå ved hvem jeg er, og hvor jeg vil hen i livet, synes jeg at jeg kommer nemmere igemmen det end ved at synke ned i et hul og blive ved med at tude over det, for det bliver man helt ærligt sindsyg af. (kender flere der er blevet indlagt på lukkede på røde papirer pga. Det) Desuden kan jeg ikke anbefale at du begynder at selvmedicire, for det er virkelig en pine at se på folk, der i stedet for at stå ved at man er ked af det, tager stoffer ryger alt for mange cigaretter, eller drikker sig i hegnet så snart muligheden bringer sig. 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
26.november 2019 kl. 10:42
#6
Luk
Medlem siden 11-05-2019
203 skrevne indlæg
  Online
26-11-2019 10:42
Luk
Medlem siden 11-05-2019
203 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
6

Jeg tænker, du selv er nødt til at skabe det 'closure/afslutning' på jeres forhold, som du føler du mangler og du er nok nødt til at gøre det på den fysiske måde, så din hjerne/følelser opfatter/opdager/acceptere at jeres forhold er slut - og så du kan komme videre i dit liv. Du får ikke en afslutning med hjælp fra din eks, du er nødt til at skabe den selv. 

Jeg har selv stået i mange forskellige slags sorgsituationer - lige fra sorg over at blive diagnosticeret med en smertefuld kronisk sygdom, til mistet familiemedlemmer og i foråret sorg over at miste vores Blop. Det som alle mine sorgsituationer har til fælles er, at jeg gjorde dem fysiske. Skrev et langt brev med alle mine tanker+følelser omkring min sygdom og begravede det i haven (eller man kan brænde det - man må bare ikke beholde brevet, da det er vigtigt at sige farvel og hvis det forsat eksistere så vil man automatisk vende tilbage og læse - og så bliver man i fastholdelsen uden at komme videre). Brugte efterfølgende tid på at tænde et stearinlys hver eneste dag/aften og være ked af det indtil jeg følte ro indeni og det ikke længere var nødvendigt at tænde lys. Det samme har jeg gjort ved dødsfald i familien og med vores Blop har jeg stadig et lys tændt i ny og næ. 

Hos nogle mennesker er det nødvendigt at gøre sorgprocessen fysisk så de kan sige farvel på et fysisk plan (lave et sted, hvor de KAN sige farvel og dét er fuldt ud legitimt at gøre det sådan), som overstående beskrevet med lyset - det er i hvert fald dét som min egen psykolog lærte mig, da jeg fik diagnosticeret min underlivssygdom for 5år siden. Gør det fysisk, sig farvel og bearbejd sorgen på den måde indtil man mærker at der ikke længere er brug for at tænde lys. 

Det vigtige er så også at, hvis man laver dette 'farvel-sted' at man gør sig det klart, at det ikke skal eksistere for evigt og som en konstant reminder om, at man har været ked af det. Så når behovet for at tænde lys ikke eksistere mere, så sæt en deadline for hvornår 'farvel-stedet' skal fjernes igen (behøver ikke at være lige med det samme, men 1-3måneder ude i fremtiden efter det ikke længere er nødvendigt at tænde lys) og hold fast i beslutningen og gør det, selvom det gør ondt inden i. 

Håber du kan bruge overstående 🌸 og ønsker dig al ro/afslutning i fremtiden ❤

Anmeld
Svar
Godt skrevet
6
30.november 2019 kl. 10:56
#7
Luk
Medlem siden 30-10-2019
2 startede debatter
18 skrevne indlæg
  Online
30-11-2019 10:56
Luk
Medlem siden 30-10-2019
2 startede debatter
18 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0
NinetNielsen skrev :
turteldue skrev :

Hej min-mave brugere. Jeg vil gerne høre jeres tanker om dette. Min ekskæreste og jeg lærte hinanden at kende for fire år siden. Det blev meget hurtigt seriøst, altså vi var nærmest parate til at forlove os efter et par uger. I dag tænker jeg at det nok var det man vil kalde et symbiotisk forhold. Han slår så op efter tre måneders forhold, fordi vi havde nogle kommunikationsproblemer som skabte nogle misforståelser, og jeg var KNUST. Altså nede-og-bide-i-gulvbrædderne-knust. Havde bare lyst til at dø, fordi jeg ikke følte at det var værd at leve så sorgfuldt et liv. Her 3.75 år senere er jeg stadig meget meget ked af at det gik galt. Jeg ligger ikke og hulker ned i gulvet længere, men smerten over at have mistet ham kan stadig paralysere mig, og min stemme bliver lille og knækker næsten når jeg taler om ham (har en god veninde der heldigvis stadig orker at høre om det). Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af at min reaktion ikke var normal. Er derfor også efter eget ønske blevet udredt i psykiatrien for at sikre at der ikke lå mere bag. Der er indtil videre ikke fundet noget. Er der nogen kloge hoveder derude som har et bud på en forklaring på min voldsomme reaktion? Jeg ved godt at i selvfølgelig ikke kan sige noget med sikkerhed når i ikke kender mig. Vil bare så gerne have nogle idéer til hvad der kunne ligge bag min meget voldsomme reaktion, og håber derfor på nogle nye input. Hvis i har brug for flere detaljer må i endelig spørge løs. Tak <3

Hej 

Det lyder ikke spor sundt at gå og være så ulykkelig over en mand, som faktisk har afvist dig to gange 😐  

Går du stadig og håber på at han en dag kommer tilbage? I så fald, så risikerer du jo at spilde hele dit liv på at sukke efter en mand, som ikke ønsker at være sammen med dig. Er han virkelig det værd?

Var du min veninde, så havde jeg nok givet dig et kærligt spark bagi (undskyld🙈). Jeg tror nemlig ikke der er noget "galt" med dig, på trods af at du reagerer som du gør. Kærlighed, som ikke er gengældt, kan gøre sære ting ved folk. Og nogle mennesker reagerer bare kraftigere end andre. 

Men ved at lede efter årsager til din reaktion, så bliver du også ved med at hænge fast i fortiden. Du skal hellere bruge energien på at genvinde kontrollen, så du kan komme videre i dit liv. 

Du skal faktisk lære at sige "Fuck ham!" 😉

Jeg kan høre at du ikke selv har prøvet at have en langvarig sorg som ikke er blevet bedre med tiden smiley Jeg er helt med på at dit svar er 100% velment, er dog nysgerrig på hvorfor du går ud fra, at det dér med at give mig et spark bagi ikke allerede er forsøgt? Flere af mine venner og i min familie har gjort det. Jeg gik i en periode hos en psykolog, som sagde at når der var gået noget tid hvor jeg ikke havde kontakt med ham, så ville sorgen stille og roligt blive bedre. Det er desværre endnu ikke sket på de to år jeg ikke har haft kontakt med ham angry

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
30.november 2019 kl. 12:44
#8
Luk
Medlem siden 19-05-2019
12 startede debatter
360 skrevne indlæg
  Online
30-11-2019 12:44
Luk
Medlem siden 19-05-2019
12 startede debatter
360 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
6
turteldue skrev :
NinetNielsen skrev :
turteldue skrev :

Hej min-mave brugere. Jeg vil gerne høre jeres tanker om dette. Min ekskæreste og jeg lærte hinanden at kende for fire år siden. Det blev meget hurtigt seriøst, altså vi var nærmest parate til at forlove os efter et par uger. I dag tænker jeg at det nok var det man vil kalde et symbiotisk forhold. Han slår så op efter tre måneders forhold, fordi vi havde nogle kommunikationsproblemer som skabte nogle misforståelser, og jeg var KNUST. Altså nede-og-bide-i-gulvbrædderne-knust. Havde bare lyst til at dø, fordi jeg ikke følte at det var værd at leve så sorgfuldt et liv. Her 3.75 år senere er jeg stadig meget meget ked af at det gik galt. Jeg ligger ikke og hulker ned i gulvet længere, men smerten over at have mistet ham kan stadig paralysere mig, og min stemme bliver lille og knækker næsten når jeg taler om ham (har en god veninde der heldigvis stadig orker at høre om det). Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af at min reaktion ikke var normal. Er derfor også efter eget ønske blevet udredt i psykiatrien for at sikre at der ikke lå mere bag. Der er indtil videre ikke fundet noget. Er der nogen kloge hoveder derude som har et bud på en forklaring på min voldsomme reaktion? Jeg ved godt at i selvfølgelig ikke kan sige noget med sikkerhed når i ikke kender mig. Vil bare så gerne have nogle idéer til hvad der kunne ligge bag min meget voldsomme reaktion, og håber derfor på nogle nye input. Hvis i har brug for flere detaljer må i endelig spørge løs. Tak <3

Hej 

Det lyder ikke spor sundt at gå og være så ulykkelig over en mand, som faktisk har afvist dig to gange 😐  

Går du stadig og håber på at han en dag kommer tilbage? I så fald, så risikerer du jo at spilde hele dit liv på at sukke efter en mand, som ikke ønsker at være sammen med dig. Er han virkelig det værd?

Var du min veninde, så havde jeg nok givet dig et kærligt spark bagi (undskyld🙈). Jeg tror nemlig ikke der er noget "galt" med dig, på trods af at du reagerer som du gør. Kærlighed, som ikke er gengældt, kan gøre sære ting ved folk. Og nogle mennesker reagerer bare kraftigere end andre. 

Men ved at lede efter årsager til din reaktion, så bliver du også ved med at hænge fast i fortiden. Du skal hellere bruge energien på at genvinde kontrollen, så du kan komme videre i dit liv. 

Du skal faktisk lære at sige "Fuck ham!" 😉

Jeg kan høre at du ikke selv har prøvet at have en langvarig sorg som ikke er blevet bedre med tiden smiley Jeg er helt med på at dit svar er 100% velment, er dog nysgerrig på hvorfor du går ud fra, at det dér med at give mig et spark bagi ikke allerede er forsøgt? Flere af mine venner og i min familie har gjort det. Jeg gik i en periode hos en psykolog, som sagde at når der var gået noget tid hvor jeg ikke havde kontakt med ham, så ville sorgen stille og roligt blive bedre. Det er desværre endnu ikke sket på de to år jeg ikke har haft kontakt med ham angry

Du har måske ikke kontakt med ham, men du taler stadig om ham med din ene veninde. Du leder desperat efter en diagnose, der kan forklare din reaktion. Du vil gerne have en afslutning - som du faktisk har fået fra ham, men du godtager den ikke. Og du skriver herinde om ham. Du giver jo ikke dig selv en ærlig chance for at glemme ham.

Du må gerne synes at jeg er en uforstående led bitch - men hvis du fortsætter sådan, så kan du være ret sikker på aldrig at komme videre 😕 

 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
6
30.november 2019 kl. 13:13
#9
Luk
Medlem siden 21-03-2011
20 startede debatter
2324 skrevne indlæg
  Online
30-11-2019 13:13
Luk
Medlem siden 21-03-2011
20 startede debatter
2324 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
3

Jeg tror, at psykiatrien er et rigtigt fint sted at lede. Måske skal du også kigge på HAM som person: Hvad kunne han, som i den grad har nedbrudt dig? 
Dertil kan du overveje at minimere hans plads i dit liv: Hver gang du får lyst til at tale om ham, tænker du på noget andet. Alle billeder slettes. Alle kontaktmuligheder slettes. Fortrængning er jo glimrende - og kan formentlig øge din livskvalitet betragteligt. 

Anmeld
Svar
Er afslutningskommentaren "bum" den moderne udgave af børnehavens "slut-prut-finale"?
Godt skrevet
3
Er afslutningskommentaren "bum" den moderne udgave af børnehavens "slut-prut-finale"?
30.november 2019 kl. 13:42
#10
Luk
Medlem siden 17-09-2019
11 startede debatter
84 skrevne indlæg
  Online
30-11-2019 13:42
Luk
Medlem siden 17-09-2019
11 startede debatter
84 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
6

Jeg synes det er godt du har søgt hjælp. 

Jeg har selv for mange år siden (20 ca) haft intetsigende flirts eller korte forhold, hvor særligt 1 tænker jeg stadig forholdsvis ofte på. Han siger mig egentlig ikke noget, hverken fysisk eller som person. Der er vitterligt intet fantastisk ved ham i mine øjne. Vi havde sex 1 gang.

Jeg er ret bevidst om, at det er den periode af mit liv (den vilde sorgløse ungdom eller hvad man kan kalde det), som han og den periode repræsenterer. Der skete en masse spændende, og jeg fik uanede mængder opmærksomhed fra det modsatte køn og kunne vælge og vrage. Gjorde det dog kun i begrænset omfang, og har været i fast forhold i maaange år. Hvorfor jeg skriver dette til dig, kan det skyldes at han på samme måde repræsenterer noget andet for dig, end en du virkelig ønsker at dele dit liv med? Hvis du kunne "tvinge" ham til det med magi, VILLE du så rent faktisk giftes med ham og have hans børn? Eller er der sket noget andet i dit liv der omkring, du boede et dejligt sted og havde generelt en lykkelig periode i dit liv de 3 korte mdr (for 3 mdr ER ekstremt kort tid for et forhold, og jeg var formentlig også blevet skrænt væk, hvis en mand var blevet så knyttet til mig/intens/afhængig af mig efter SÅ kort tid).

Hvordan har du kontaktet ham? Hvis du træder lidt ud af situationen, og det var din veninde der havde fået samme tilnærmelser fra en mand hun havde kendt et kort forløb for 4 år siden og han efterfølgende ikke ville acceptere hendes afvisninger - ville han så betragtes som en anmasende stalker der burde politianmeldes - ville hun have været utryg?

Tror du HAN er det samme, måske synes din interesse for ham har været direkte ubehagelig? Det er ikke min mening at gøre dig ked af det, men lidt at reflektere over... 

Og så slet din Facebook, instagram osv. Væk fra de sociale medier, så du fjerner muligheden for selvpineri med at følge ham (hvis selvfølgelig det er noget du gør). 

Håber du snart ser noget lys igen, og får afsluttet kapitlet. Du skal nok ikke forvente han forsvinder helt fra tankerne, men at du lærer at være i det og acceptere tingene. 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
6
Not logged in

Anmeld til moderator

Jeg mener, at dette indlæg overtræder Min-Maves regler eller overtræder god skik.

Årsag :
Graviditetsmails
Widget hero
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten.*
Indtast terminsdato
eller beregn din terminsdato her.
Widget arrow
Widget arrow
* Hvis du ikke har en Min-Mave profil, laver vi en for dig,
  så du nemt kan ændre din terminsdato.
* Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.

Debatkategorier

Terminsgrupper
Forældregrupper
Generelle debatter
Ønsker graviditet
Fertilitetsbehandling
Gravid
Fødslen
Baby (0-12 mån)
Børn (1+ år)
Familie
At miste
De kreative forældre
Babysitting
Køb og salg
Debatter opdelt efter landsdele
Om Min-mave

Nyeste blogindlæg

  • Listen To Your ... - 15-11-2019

     
    Det som ikke skete - del 2
  • Faderstuen - 13-11-2019

     
    Den farlige sammenligning
  • Listen To Your ... - 13-11-2019

     
    Det som ikke skete - del 1
  • Faderstuen - 06-11-2019

     
    Kære børn

Nyeste artikler

 

Dødelig immundefekt testest snart hos nyfødte

Der er tale om en meget sjælden immundefekt kaldet Severe Combined Immune Deficiency (SCID). Sygdommen er som sagt en meget sjælden og arvelig immundefekt, der bremser immunsystemets udvikling og funktionalitet. Sygdommen kan have en dødelig udgang, hvis den ikke opdages i tide. Sygdommen rammer en til to børn årligt i Danmark, men kan gudskelov helbredes ved hjælp af knoglemarvstransplantation. Læs mere

ANNONCE
 

9 gode bøger, vi lytter til, når vi går tur med barnevognen... Psst! Der er også en lille julegave

At have bookmate på sin telefon er lidt ligesom at have et bibliotek på sin telefon, hvor de populære bøger aldrig er udlånt. Vi guider dig til hvad du skal låne. Læs mere

ANNONCE
 

Nilens Jord forvandler mig fra barslende til professionel mor

I denne måned er jeg startet på mit drømmejob, som daglig leder på Min-Mave (jubiii!). Derfor har jeg brug for lidt ekstra til lige at pifte mig selv lidt op. Læs mere

ANNONCE
 

7 tips, der gør dig til en lækker mor, uden unødig kemi

Det er faktisk videnskabeligt bevist, at hvis du plejer dig selv, så får du det også bedre og får mere overskud til at overkomme dagens forhindringer. Så få jordemoderens guide til hvordan du gør det uden unødig kemi. Læs mere

ANNONCE
 

Prisvindende Gotland flyverdragt fra Reima holder din baby varm og tør

Vinteren lurer lige om hjørnet og flere førstegangs forældre kan godt blive i tvivl om, hvordan man klæder sin baby på i de kolde måneder. Specielt når børnene begynder i institution er det rart at vide, at ens dyrebareste ikke bliver kold, når det er tid til at være på legepladsen eller er på tur i skoven. Læs mere

 

Babysvømning - har du disse bekymringer?

Babysvømmetræner og YouTuber Ann Helene fortæller om babysvømning, og svarer på dine bekymringer. Læs mere

Nyeste blogindlæg

  • Listen To Your ... - 15-11-2019

     
    Det som ikke skete - del 2
  • Faderstuen - 13-11-2019

     
    Den farlige sammenligning
  • Listen To Your ... - 13-11-2019

     
    Det som ikke skete - del 1
  • Faderstuen - 06-11-2019

     
    Kære børn
 

Nyeste artikler

 

Dødelig immundefekt testest snart hos nyfødte

Der er tale om en meget sjælden immundefekt kaldet Severe Combined Immune Deficiency (SCID). Sygdommen er som sagt en meget sjælden og arvelig immundefekt, der bremser immunsystemets udvikling og funktionalitet. Sygdommen kan have en dødelig udgang, hvis den ikke opdages i tide. Sygdommen rammer en til to børn årligt i Danmark, men kan gudskelov helbredes ved hjælp af knoglemarvstransplantation. Læs mere

ANNONCE
 

9 gode bøger, vi lytter til, når vi går tur med barnevognen... Psst! Der er også en lille julegave

At have bookmate på sin telefon er lidt ligesom at have et bibliotek på sin telefon, hvor de populære bøger aldrig er udlånt. Vi guider dig til hvad du skal låne. Læs mere

ANNONCE
 

Nilens Jord forvandler mig fra barslende til professionel mor

I denne måned er jeg startet på mit drømmejob, som daglig leder på Min-Mave (jubiii!). Derfor har jeg brug for lidt ekstra til lige at pifte mig selv lidt op. Læs mere

ANNONCE
 

7 tips, der gør dig til en lækker mor, uden unødig kemi

Det er faktisk videnskabeligt bevist, at hvis du plejer dig selv, så får du det også bedre og får mere overskud til at overkomme dagens forhindringer. Så få jordemoderens guide til hvordan du gør det uden unødig kemi. Læs mere

ANNONCE
 

Prisvindende Gotland flyverdragt fra Reima holder din baby varm og tør

Vinteren lurer lige om hjørnet og flere førstegangs forældre kan godt blive i tvivl om, hvordan man klæder sin baby på i de kolde måneder. Specielt når børnene begynder i institution er det rart at vide, at ens dyrebareste ikke bliver kold, når det er tid til at være på legepladsen eller er på tur i skoven. Læs mere

 

Babysvømning - har du disse bekymringer?

Babysvømmetræner og YouTuber Ann Helene fortæller om babysvømning, og svarer på dine bekymringer. Læs mere