Close
Log Ind Opret Bruger

Et svært valg

  • 6 februar 2019, 22:15

    Hej.

    Jeg har brug for lidt luft, gode råd samt vejledning. Jeg fylder 39 om lidt og har lige opdaget at jeg er gravid. Så vidt jeg kan regne ud er jeg omk 7 uger henne. Det har aldrig været et ønske at få børn og det har jeg meget tidligt gjort klart for min kæreste. Vi har været sammen i godt 20 år og har også hus sammen – vi har altså fået en hverdag med job og fritidsinteresser der virker umulig at ændre. Vores vennepar har alle børn og jeg har aldrig rigtig været skruk men min kæreste har ikke lagt skjul på at han synes det er herligt at tosse rundt med de andre fædre og deres børn når der fx er legeland i nærheden.

    Jeg har i flere år selv synes jeg var blevet for gammel til børn og har brugt det som undskyldning når spørgsmålene om emnet kom for tæt på. MEN… nu jeg står i det er jeg alligevel kommet i tvivl. Jeg kan jo mærke forandringerne og et spirendeliv men er tilsyneladende ikke for gammel naturligt. Kæresten har dog kort og kontant meldt ud at det er for sent i vores liv. Vi har stort set undgået emnet ud over at jeg har informeret ham om at jeg har været ved læge og fået graviditeten bekræftet. Han forventer at jeg får det fjernet og jeg har også underskrevet anmodning og den er sendt afsted til sygehus. Trods det er jeg godt nok i tvivl om hvad jeg skal.

    Jeg har ikke lyst til at betro mig til hverken familie el veninder da alle kender til min holdning til at jeg ikke har lyst til at få børn – og det faktum at jeg er så gammel. Faktisk har jeg kun talt med min læge som forstod min holdning men også sagde det var en meget stor beslutning kun jeg kunne tage. 

    Jeg føler mig meget alene og rådvild. Ved godt at ingen kan tage beslutningen for mig men håber der her er bare én med en lignende situation der vil dele sine tanker med mig. Det skal lige siges at jeg har været på p piller og de har altså virket indtil nu…

    Avatar
    Anonym
    6. februar 2019 kl. 22:18

    Jeg synes ikke at du er for gammel. Jeg er 38 år og gravid i uge 13

    6. februar 2019 kl. 22:25

    Jeg synes at det er fair nok at fravælge børn i sit liv fordi man ikke ønsker den “type” liv. Men at du skulle være for gammel, det er du altså ikke. Jeg har flere venner der er ældre mødre end dig. Jeg selv er snart 36 og er gravid. Jeg kunne forstå hvis du var 48. Men 38 er jo ingen alder idag. 

    Jeg håber at du træffer den rigtige beslutning – hvad end det vil være for dig ❤️ 

    6. februar 2019 kl. 22:31

    Jeg synes ikke, du er for gammel.

    Så det er nok mere et spørgsmål om, hvordan I ønsker jeres, liv skal være fremover. Vil I gerne fortsætte jeres liv med den frihed, I har nu – eller kan I forestille jer, at jeres liv bliver helt anderledes ?

    Du har fra starten sagt til din kæreste, at du ikke ønskede børn, og det er helt ok. Måske har han ønsket det tidligere, men synes, det er for sent nu. Og det er jo individuelt, hvornår man synes, det er "for sent". Jeg synes ikke, man kan bebrejde ham, at han ønsker det fjernet (det lyder heller ikke til, at du bebrejder ham), men det er jo ikke ensbetydende med, at du skal have det fjernet. 

    I må have jer en rigtig god snak. Jeg håber, I kommer frem til den beslutning, der er den rigtige for mig.

    7. februar 2019 kl. 07:05

    Tillykke med graviditeten. Jeg ville nok tænke det var meningen, når det sker på trods af prævention osv. 

    Jeg ligger netop nu med en sovende baby på snart 9 måneder ved siden af mig og jeg er 38. Det er ikke sværere end da jeg fik den første som 22 årig (har kun de to). Tværtimod faktisk. 

    Jeg ville nok tage ind og se en tidlig scanning med hjerteblink sammen. Og så fortæl din mand at du er i tvivl. Måske er han også.

    Avatar
    Anonym
    7. februar 2019 kl. 07:43

    Jeg kan ikke se, at du skulle være for gammel, og biologien har jo netop også demonstreret, at du ikke er det. 

    Hvorfor skal man kategoriseres som enten for ung til at få børn eller for gammel til at få børn. Hvor går grænsen for, hvornår man er for ung, og hvornår man er for gammel – og hvem skal diktere den grænse. Ingen udover en selv forhåbentlig. Gode og mindre gode forældre findes i alle aldre. Du kan finde undersøgelser, der taler for, at børn af “unge” forældre trives bedre, men du kan finde tilsvarende undersøgelser, der taler for, at børn af “gamle” forældre trives bedre. Intet er (heldigvis) sort og hvidt.

    Man kan jo sagtens være gammel af alder, men ung af sind og have mere overskud end en, der er 10 år yngre. Så spørgsmålet er vel egentlig, hvad du (I) selv synes. Ja vist, du skriver, du er for gammel, men hvorfor? Det lader til, at I har et godt og stabilt liv, der vil kunne danne rammen om tryghed og kærlighed for et lille barn. Selvfølgelig er jeres hverdag ikke umulig at ændre, selvom det måske kan virke sådan. Vanens magt og alt det der. Det er jo er spørgsmål, hvad I vil, og hvorledes i prioriterer.

    Måske din kæreste skal have tid til, at vende sig til tanken. Han har jo trods alt tidligere givet udtryk for, at han syntes, det var hyggeligt med (andres) børn. Omvendt er det jo fair nok, hvis han nu synes, at det skib er sejlet. Du har givet udtryk for, at du ikke ønskede børn. I har haft en form for fælles forståelse for, hvordan jeres fælles liv skulle se ud, og hvilken retning I skulle i. Nu er du imidlertid blevet gravid, og I bliver nød til, at få jer en virkelig god snak om, hvilken retning I nu skal i. I sidste ende er valget jo ultimativt dit (hvor kontant det end måtte lyde). Personligt synes jeg, at der er noget sandhed i frasen, er man i tvivl, så er der ingen tvivl.

    Stort kram til dig.

    PS: Jeg er ældre end dig, og gravid. Jeg er ikke stødt på nogen, der har anfægtet min alder.

     

    7. februar 2019 kl. 10:23

    Som de andre siger, nej du er ikke for gammel rent aldersmæssigt, det er mere hvad du selv føler.

    Jeg bliver 37 i år og siddet lige pt og kigger på min nr 2 på 3.5 måned og storesøster er 2.5 år gammel og det kan være lidt hårdt men det tror jeg også en mor i samme situation på 22 kunne synes.

    Jeg har siden teenage årene sagt jeg aldrig skulle have børn overhovedet, og tvivlede ikke på den del før jeg blev syg med stress som 30 årig. Da spørgsmålet begyndte at spøge i hovedet valgte jeg at tage en samtale med en psykolog for at få styr på mine egne tanker og følelser uden at involvere familie og venner før jeg selv vidste hvad jeg reelt ville. De fik faktisk intet at vide før jeg stod med en positiv test, men jeg valgte jo så også at gøre det helt alene. Inden jeg blev gravid med nr. 2 tog jeg endnu en samtale med psykologen om dette for at være sikker på jeg ikke fortryd den beslutning, især fordi min familie synes jo flere jo bedre så de var ikke de mest objektive at tale med.

    Det som nok er spørgsmålet for dig og jer er hvad I helt reelt vil med denne mulighed. Dette kræver at I sætter jer ned og taler alt igennem også selvom det er svært. Du kan jo evt tage kontakt med en psykolog inden, som kan hjælpe dig med at få styr på dine egne tanker og følelser på en objektiv måde.

    Pøj pøj med det hele og at finde den løsning som passer dig og jer.

    7. februar 2019 kl. 10:40

    Først vil jeg lige give et stort kram ???? har selv stået med graviditet på trods af prævention, og det er bestemt ikke en nem beslutning.

    Jeg vil give de andre ret ift. alder. Synes bestemt ikke at 39 år er for gammelt. 

    Jeg synes at i lige skal give jer selv tid til at tænke det hele igennem. Sæt jer ned og tag en lang snak om det, hvad betyder det hvis i beholder og hvis i vælger fra. Det er en kæmpe beslutning uanset hvad i vælger. Du er gravid og det kan man ikke ændre på, og en abort er ikke noget man bare gør og så glemmer. Du er trods alt ikke så langt, så i kan godt give jer selv en uge eller to til at snakke og mærke efter, før i træffer det endelige valg. 

    Håber i finder den bedste løsning for jer selv ????

    7. februar 2019 kl. 10:54

    Jeg synes på ingen måde, at du er for gammel! Jeg er 35+1 med mit andet barn, og jeg er 44 – min den første er 14. 
    Jeg kan sagtens forstå, du synes, det er super svært, men jeg håber for alt i verden, at I får vendt alle for/imod, så du ikke tager en beslutning, som er baseret på noget, I aftalte for år tilbage – livet kan jo tage nogle ændringer – som du kan se udfra din nuværende situation. 

    Kram og tanker til dig. 🙂 

    7. februar 2019 kl. 15:02

    Jeg synes bestemt ikke du er for gammel.

    Jeg er selv 39 og i 8. uge med mit 4. barn.  Fik i sommer en abort og det er det værste jeg nogensinde har været igennem. Så da jeg igen blev gravid på p piller har vi besluttet at beholde barnet og glæder os.

    Jeg ville simpelthen ikke kunne gennemføre en abort en gang til.

    Du/I skal gøre det der er rigtig for jer og ikke tænker over alderen. 

    Held og lykke 

    7. februar 2019 kl. 15:28

    Du er ikke for gammel! 

    Håber I finder den rigtige løsning for jer.. Det er en stor omvæltning at få barn, men det er bestemt ikke nødvendigt at opgive alt. Vi lever stort set som før – naturligvis med nogle kompromisser. Vores søn er 4 mdr og er begyndt at blive passet, når vi skal ud og føjte. Jeg synes, at det der med at få barn er, hvad man gør det til. 

    Held og lykke 

    7. februar 2019 kl. 15:50

    Jeg har ikke læst hvad andre har skrevet. Men helt ærligt lyder det på mig som om du er meget i tvivl. Hvilket måske egentligt ligger i at du jo har haft et standpunkt, men at du måske egentligt alligevel ønsker barnet nu det er der? 

    Alderen syntes jeg sket ikke du skal tænke over. 

    Din kæreste/mand er jo tydeligvis glad for børn, men er nok blevet forskrækket og har ikke lyst til at knytte sig til noget han nok forventer du ikke ønsker at beholde.

    MEN – ønsker du ikke barnet må du overhovedet ikke føle skam over det. Du skal bare være afklaret. Jeg har fået fjernet et barn uden at være afklaret og det var det hårdeste nogensinde!

    7. februar 2019 kl. 15:57

    sillep1980 skrev :

    Hej.

    Jeg har brug for lidt luft, gode råd samt vejledning. Jeg fylder 39 om lidt og har lige opdaget at jeg er gravid. Så vidt jeg kan regne ud er jeg omk 7 uger henne. Det har aldrig været et ønske at få børn og det har jeg meget tidligt gjort klart for min kæreste. Vi har været sammen i godt 20 år og har også hus sammen – vi har altså fået en hverdag med job og fritidsinteresser der virker umulig at ændre. Vores vennepar har alle børn og jeg har aldrig rigtig været skruk men min kæreste har ikke lagt skjul på at han synes det er herligt at tosse rundt med de andre fædre og deres børn når der fx er legeland i nærheden.

    Jeg har i flere år selv synes jeg var blevet for gammel til børn og har brugt det som undskyldning når spørgsmålene om emnet kom for tæt på. MEN… nu jeg står i det er jeg alligevel kommet i tvivl. Jeg kan jo mærke forandringerne og et spirendeliv men er tilsyneladende ikke for gammel naturligt. Kæresten har dog kort og kontant meldt ud at det er for sent i vores liv. Vi har stort set undgået emnet ud over at jeg har informeret ham om at jeg har været ved læge og fået graviditeten bekræftet. Han forventer at jeg får det fjernet og jeg har også underskrevet anmodning og den er sendt afsted til sygehus. Trods det er jeg godt nok i tvivl om hvad jeg skal.

    Jeg har ikke lyst til at betro mig til hverken familie el veninder da alle kender til min holdning til at jeg ikke har lyst til at få børn – og det faktum at jeg er så gammel. Faktisk har jeg kun talt med min læge som forstod min holdning men også sagde det var en meget stor beslutning kun jeg kunne tage. 

    Jeg føler mig meget alene og rådvild. Ved godt at ingen kan tage beslutningen for mig men håber der her er bare én med en lignende situation der vil dele sine tanker med mig. Det skal lige siges at jeg har været på p piller og de har altså virket indtil nu…

    Ærligt talt fornærmende mod os, der har fået børn i din alder (og ældre), vi er overhovedet ikke for gamle!!

    Det er jo ikke, fordi der er et hav af muligheder;

    1) få barnet

    2) få abort 

    Jeg tænkte over, om jeg ville sidde som gammel og fortryde ikke at have fået børn, eller jeg ville tage chancen og få ét og sidenhen risikere at fortryde det.

    Jeg tog chancen.

    I dag har jeg 4 børn.

    Min mand var den, der pressede på for børn, men i din situation ville jeg få barnet, og så måtte I finde en løsning. Hvis han vælger at gå, så må han jo gå, du vil få så meget større kærlighed ud af et barn – og du vil med al sandsynlighed blive skræmt over, at du overhovedet tænkte abort.

    Held og lykke med beslutningen.

    P..s Det der med, at der ikke er plads til børn i jeres liv, sådan noget ævl.

    7. februar 2019 kl. 16:03

    Jeg er også en af dem, der bestemt ikke synes, alder har den store betydning, men jeg synes ikke, det er en fornærmelse, at man selv synes, man er for gammel.

    Nogle føler sig for gamle som 35-årige, mens nogle absoulut ikke føler sig for gamle som 45-årige.

    Det er kun, når man har en mening om, at andre er for gamle, at jeg stejler.

    Man behøver absolut ikke at sidde som gammel og fortryde, at man ikke har fået børn.

    Og der er altså mennesker, der synes, at de ikke har plads til børn i deres lig – det er ikke noget ævl.

    Men selvfølgelig skal TS mærke rigtig godt efter. Det er en stor og en vigtig beslutning.

    Hun skriver intet om, at manden vil gå fra hende, hvis hun får barnet.

    7. februar 2019 kl. 16:03

    Sikke da en måde og skrive til et andet menneske på.  Du burde skamme dig.

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 94 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.