Close
Log Ind Opret Bruger

Nyuddanet, men kæreste under uddannelse

  • 17 november 2018, 11:57

    Hej alle,
    Jeg er ny herinde-så håber jeg gør det "rigtigt" 🙂 

    Vi er endnu ikke gravide, men snakker om at starte PB op i starten af det nye år. 
    Som overskriften siger, er jeg snart nyuudannet men min kæreste starter hans kanidat efter jul. Han er meget usikker på hvorvidt den lille bebs vil gå ud over hans studieliv? Han har kæmpet lidt på bacheloren og er bange for at det går ud over kandidaten, hvorfor vi først starter projektet op når han lige har gået på kandidaten et par måneder. Jeg selv kan dog ikke vente med at komme i gang, men vil samtidig gerne at min kæreste er helt med på bebs, så det er noget vi kan glæde os til sammen, og han ikke føler sig presset til det <3 

    Så det jeg søger er nok nogle råd/tanker om hvor hårdt det er for manden, at være studerende med en nyfødt.. Ved det afhænger af bebs, men har i oplevet at det går hårdt ud over faren, eller er det mest moren der misser søvn mm.
    Jeg er som sagt ledig, så jeg vil kunne give bebs 100% min tid under barsel 🙂 

    17. november 2018 kl. 18:07

    Det kommer jo, som du siger, meget an på hvilket barn man får – men endnu mere om hvordan man vælger at indrette sig og fordele forældreopgaven mellem sig.

    Vi har “nemme børn” og kan derfor fint præstere på job eller studie – men der er næppe nogen. som ligefrem bliver mere skarpe og overskudsramte af at bo med et spædbarn, uanset hvor heldig man er. Så hvis han allerede kæmper og er bekymret, synes jeg, at I skal tage det alvorligt, Man skal få børn, når man har overskud og lyst – begge parter.

    Til vores fortælling hører, at vi bevidst deler ansvar og opgaver mellem os – ingen af os ønsker at opdrage børn eller danne familie, som “mest er den enes opgave”. Det er ganske enkelt ikke de “værdier” vi gerne vil videreføre. Så vi tager begge del natteroderi, sygdom, barsel, vuggestuestart osv.

    18. november 2018 kl. 09:55

    Folk, der ikke har fået børn under studiet, har ofte en ide om, at det er vanskeligere end når man har børn og job. Jeg har prøvet begge dele, og jeg vil til hver en tid skrive under på, at det er lettere med studie og børn end job og børn. 

    Jeg fik barn nummer 2 mens jeg læste på kandidatdelen. Barn nummer 1 har altid været nem og blid, men barn nummer 2 havde kolik i 4-8 timer hver nat i over et halvt år. Efter kolikken var overstået, sov hun stadig ikke mere end tyve minutter sammenhængende før hun blev to år. Alligevel gik det fint med mit speciale og mit studie i det hele taget. Jeg arbejdede hver dag fra 9-15 og holdt fri om aftenen og i weekenden (nogle dage tog jeg hjem allerede kl. 12 eller 13). Jeg fik 10 i mit speciale, og den laveste karakter jeg fik på hele kandidatstudiet var et enkelt 7-tal. Samtidig havde jeg mulighed for at tage sygedage – eller blive hjemme og sove, hvis natten havde været ekstra hård. Den slags er sværere med et fuldtidsarbejde.

    Jeg er lykkelig for, at jeg fik de første to under uddannelse. Jeg venter nu mit tredje barn og har job – det er noget helt andet, og det er meget sværere.

    Mht. far og studie er det jo ofte lidt lettere, da far ikke kan amme. Min mand tog syv måneders barsel (da jeg studerede på kandidaten var jeg jo stadig hjemme en god del af tiden i forhold til et fuldtidsarbejde), og under barslen fik vi det arrangeret sådan, at han fulgte et enkelt fag mens han var på barsel. Det var et særligt svært fag, så han var lykkelig for, at han ikke skulle følge andre fag samtidig ????

    Min mand har også job nu, og han siger flere gange ugentligt, at det er nemmere med børn og studie end børn og arbejde. Han savner studietiden ????

    18. november 2018 kl. 10:18

    Ja, det er jo netop det med at kunne dele ansvar og opgaver vi også begge gerne vil kunne. 

    Tænker dog at natteroderi mm er et morjob, da far skal arbejde eller op og læse, men i løbet af dagen/aftenen skal der jo gerne være et fælles arbejde. Også derfor derer så bigtigtfor mig at vi begge er med. Jeg er bare i tvivl om han/vi kommer til at fortryde ikke at have fået det første som studerende.. 

    Men som du siger, er det jo selvfølgelig noget der skal tages alvorligt-så jeg må.væbne mig med tålmodighed og se hvordan kandidat starten er for ham..

    Tak for svar og tanker ????

    18. november 2018 kl. 10:25

    Hotcoffee skrev :

    Folk, der ikke har fået børn under studiet, har ofte en ide om, at det er vanskeligere end når man har børn og job. Jeg har prøvet begge dele, og jeg vil til hver en tid skrive under på, at det er lettere med studie og børn end job og børn. 

    Jeg fik barn nummer 2 mens jeg læste på kandidatdelen. Barn nummer 1 har altid været nem og blid, men barn nummer 2 havde kolik i 4-8 timer hver nat i over et halvt år. Efter kolikken var overstået, sov hun stadig ikke mere end tyve minutter sammenhængende før hun blev to år. Alligevel gik det fint med mit speciale og mit studie i det hele taget. Jeg arbejdede hver dag fra 9-15 og holdt fri om aftenen og i weekenden (nogle dage tog jeg hjem allerede kl. 12 eller 13). Jeg fik 10 i mit speciale, og den laveste karakter jeg fik på hele kandidatstudiet var et enkelt 7-tal. Samtidig havde jeg mulighed for at tage sygedage – eller blive hjemme og sove, hvis natten havde været ekstra hård. Den slags er sværere med et fuldtidsarbejde.

    Jeg er lykkelig for, at jeg fik de første to under uddannelse. Jeg venter nu mit tredje barn og har job – det er noget helt andet, og det er meget sværere.

    Mht. far og studie er det jo ofte lidt lettere, da far ikke kan amme. Min mand tog syv måneders barsel (da jeg studerede på kandidaten var jeg jo stadig hjemme en god del af tiden i forhold til et fuldtidsarbejde), og under barslen fik vi det arrangeret sådan, at han fulgte et enkelt fag mens han var på barsel. Det var et særligt svært fag, så han var lykkelig for, at han ikke skulle følge andre fag samtidig ????

    Min mand har også job nu, og han siger flere gange ugentligt, at det er nemmere med børn og studie end børn og arbejde. Han savner studietiden ????

    Ja, det med at få børn under studiet og 'nemhed" er også meget hvad jeg kan trække ud af folks fortællinger, og når man så selv har et brændende ønske om at få en lille bebs i går, er det super svært at høre kæresten snakke om at han er nervøs for at han så ikke kommer igennem. ???? Specielt når han så selv fortæller om de andre han ser får børn.. 

    Men det er selvfølgelig en tanke han skal have selv-så må  nok bare væbne mig med tålmodighed-. Men super dejligt at høre at i kan få det til at lykkedes! Dejligt at i ikke har fortrudt børnene på studiet, så tør jeg godt fortsætte tankerne om projelt baby til næste år uden dårlig samvittighed ❤️

    Mange tak for dit svar ????

    Avatar
    Anonym
    18. november 2018 kl. 10:36

    Jeg var alene med min første og tog først 10. Klasse, HF og sidst en uddannelse på tre år (jeg var 18 år da jeg fik ham).

    Det var en kæmpe fordel at læse mens han var lille da jeg kunne blive hjemme når han var syg uden dårlig samvittighed overfor andre. Det var kun mig selv det gik ud over og så læste jeg op når det passede.

    Jeg synes afgjort det er hårdere med børn og job – de evige kvaler når børnene er syge. Ferierne var i øvrigt også meget længere som studerende, så jeg havde meget tid med min søn ligesom jeg sjældent var på studiet ligeså mange timer som på jobbet og derfor tit kunne hente tidligt. Og så læse om aftenen 

    18. november 2018 kl. 14:47

    Sejt at du kunne gå igennem det helt alene Signe U! Jeg vil sige, jeg vil rigtig gerne have børn-men nervøs for ansvaret trods det skal deles med en anden, stor respekt for at kunne klare det hele selv! 
    Men hører helt klart hvad du siger, ift. at kunne være hjemme med ham.. Også den fordel jeg selv kan se.. Puh hvor ville det være dejligt hvis han selv så alle jeres gode svar 🙂 Svært når han sætter sig lidt på halen, hver gang det bliver nævnt.

    Men i giver mig helt klart lyst til at nævne det en gang imellem, så han forhåbentlig hurtigt får tænkt over det og bliver ligeså klar som mig, uden frygten for at det går ud over studiet. Det sjove af det hele er lidt, at når vi snakker "hvis nu uheldet er ude", jamen så er han nået dertil at vi beholder det og finder ud af det. Men når nu det skal planlægges, såååå er han ikke helt så klar på at, vi "bare" finde ud af det 🙂  Selvom jeg tvivler på at man nogensinde er helt klar til sådan en lille guldklump 🙂 
     

    Avatar
    Anonym
    19. november 2018 kl. 08:41

    nadia2305 skrev :

    Sejt at du kunne gå igennem det helt alene Signe U! Jeg vil sige, jeg vil rigtig gerne have børn-men nervøs for ansvaret trods det skal deles med en anden, stor respekt for at kunne klare det hele selv! 
    Men hører helt klart hvad du siger, ift. at kunne være hjemme med ham.. Også den fordel jeg selv kan se.. Puh hvor ville det være dejligt hvis han selv så alle jeres gode svar 🙂 Svært når han sætter sig lidt på halen, hver gang det bliver nævnt.

    Men i giver mig helt klart lyst til at nævne det en gang imellem, så han forhåbentlig hurtigt får tænkt over det og bliver ligeså klar som mig, uden frygten for at det går ud over studiet. Det sjove af det hele er lidt, at når vi snakker "hvis nu uheldet er ude", jamen så er han nået dertil at vi beholder det og finder ud af det. Men når nu det skal planlægges, såååå er han ikke helt så klar på at, vi "bare" finde ud af det 🙂  Selvom jeg tvivler på at man nogensinde er helt klar til sådan en lille guldklump 🙂 
     

    Når man ikke har prøvet andet gør man det jo bare, men set i bagklogskabens lys (og senere erfaring) er det da en kæmpe fordel at være to forældre og ikke mindst at få børn med en man faktisk vil være sammen med, men det kunne man ikke fortælle mig da jeg var 18 år – jeg vidste jo det hele ????

    Håber du får han overbevist om fordelene når nu det er det du gerne vil ????

    Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.