Close
Log Ind Opret Bruger

Alenemor til 1 og gravid igen… hjælp

  • 21 juli 2018, 15:15

    Jeg har en dejlig dreng på 7 måneder og faren og jeg er begyndt at se hinanden igen sådan seriøst, men vi er ikke kærester. Aftalen er at vi gerne ville date hinanden lidt igen og lade tingene komme naturligt. Vi har før vores dreng, været sammen i 7 år, men valgte så at gå fra hinanden og så fandt jeg ud af at jeg var gravid. Abort ville han gerne have jeg fik, men jeg valgte tilsidst at vælge barnet og er idag uendelig glad for den beslutning, selvom det var været umenneskeligt hårdt at tage en beslutning på en andens vegne, selvom vi ikke beskyttede os, havde PCOS og der var ikke sket noget i over 2 år, så vi stoppede tilsidst med at tænke over det. Vi har heller ikke brugt beskyttelse denne gang og ja jeg ved godt det er pisse uansvarligt og jeg hader mig selv for det! Jeg ville utrolig gerne at vi flyttede sammen igen inden for et halvt år som sikkert ville have sket alligevel hvis jeg ikke var blevet gravid, men han vil ikke have barnet og hvis jeg får barnet, vil han føle sig tvunget endnu engang… Mit hjerte siger jeg ikke skal få en abort, men fornuften siger at jeg bare burde få det overstået og være der for min lille dreng. Jeg kan bare ikke lade være med at tænkte på det er hans bror eller søster jeg skal slå ihjel fordi jeg/vi har dummet os endnu engang……. Samtidig ville det også blive hårdt at være alenemor til 2 små børn og være studerende.. jeg synes dog ikke det har været hårdt af have ham jeg har nu, men han er også bare så dejlig og nem og det jo ikke sikkert den næste bliver det. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil med opslaget, andet end at jeg er virkelig i tvivl om hvad fanden jeg skal gøre. Skal man bare få den abort overstået og prøve at lade være med at tænke på det er en lille baby og bare en lille prik istedet for….. er så ked af det.. 

    Avatar
    Anonym
    21. juli 2018 kl. 15:31

    det er fandme dumt.. i ved begge to at du kan blive gravid – det er ligesom allerede sket 1 gang. Og så nu igen.

    .jeg har flere tanker. 

    på den ene side tænker jeg – hvis i vil have en familie op og stå og rent faktisk har kærlighed til hinanden, så prioriter det nu! For jeres allerede levende søns skyld..og vent med at sætte flere unger i verden før i er enige om det..   

    på den anden side er det bare så dumt af din kæreste  at i har knaldet ubeskyttet. Så på den front må han knibe ballerne sammen og stå ved sit ansvar. Hvorfor i alverden troede han at du ikke skulle kunne blive gravid igen? Jeg begriber det ikke.

    På den tredie side, hvis man kan sige det 😉 hvis du på forhånd vidste at han ikke ville have et barn mere nu hvis det skete, så er det også sindsygt at du ikke har klappet stængerne sammen og råbt gummi! 

    Jeg har ingen løsning. Jeg havde selv valgt abort. No doubt. Både fordi faren ikke ønsker det (igen), fordi jeres søn kun er 7mdr (ja han er nem nu. Men vent til du ser ham på den anden side af halvandet, Helle for ikke at have en nyfødt baby samtidig), og for at forsøge at holde på det spinkle håb om at have en hel familie der fungerer i stedet for en splittet med 2 halv-uønskede børn og hvad der ellers kan komme af gnidninger i den forbindelse.. 

    21. juli 2018 kl. 16:26

    Potentiel lillebrøster og ikke andet end lidt celler nu. Jeg havde også prioteret mine nære og kære over dette, svær beslutning men i længden det bedste no

    21. juli 2018 kl. 16:44

    Jeg synes, at forældre skal træffe beslutninger med fornuft frem for følelser. Jeg ville selv vælge abort.

    21. juli 2018 kl. 18:46

    hej1234567 skrev :

    Jeg har en dejlig dreng på 7 måneder og faren og jeg er begyndt at se hinanden igen sådan seriøst, men vi er ikke kærester. Aftalen er at vi gerne ville date hinanden lidt igen og lade tingene komme naturligt. Vi har før vores dreng, været sammen i 7 år, men valgte så at gå fra hinanden og så fandt jeg ud af at jeg var gravid. Abort ville han gerne have jeg fik, men jeg valgte tilsidst at vælge barnet og er idag uendelig glad for den beslutning, selvom det var været umenneskeligt hårdt at tage en beslutning på en andens vegne, selvom vi ikke beskyttede os, havde PCOS og der var ikke sket noget i over 2 år, så vi stoppede tilsidst med at tænke over det. Vi har heller ikke brugt beskyttelse denne gang og ja jeg ved godt det er pisse uansvarligt og jeg hader mig selv for det! Jeg ville utrolig gerne at vi flyttede sammen igen inden for et halvt år som sikkert ville have sket alligevel hvis jeg ikke var blevet gravid, men han vil ikke have barnet og hvis jeg får barnet, vil han føle sig tvunget endnu engang… Mit hjerte siger jeg ikke skal få en abort, men fornuften siger at jeg bare burde få det overstået og være der for min lille dreng. Jeg kan bare ikke lade være med at tænkte på det er hans bror eller søster jeg skal slå ihjel fordi jeg/vi har dummet os endnu engang……. Samtidig ville det også blive hårdt at være alenemor til 2 små børn og være studerende.. jeg synes dog ikke det har været hårdt af have ham jeg har nu, men han er også bare så dejlig og nem og det jo ikke sikkert den næste bliver det. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil med opslaget, andet end at jeg er virkelig i tvivl om hvad fanden jeg skal gøre. Skal man bare få den abort overstået og prøve at lade være med at tænke på det er en lille baby og bare en lille prik istedet for….. er så ked af det.. 

    Personligt er jeg enormt meget imod abort medmindre man står med NF scanning der viser downs eller lign. som man ikke har ressourcer til at tage vare på. 

    Det virker som om at i går igennem det samme, som med din nuværende søn, og som du selv skriver, så er det vildt uansvarligt gjort. Jeg ville tage konsekvensen, velvidende om at jeg ville elske det barn ligeså højt som det andet. Din eks kæreste er lige så ansvarlig som du er, og jeg ville personligt ikke lytte til ham da han udsatte sig selv for en situation som han førhen heller ikke har kunnet håndterer. 

    Jeg ville beholde barnet, lade faren vælge om han vil være en del af det, og hvis ikke, så ud med ham. Giv din søn en bror eller søster, som du vil elske ligeså højt som din søn. Med PCOS er du jo enorm heldig at du alene fik nummer 1, og nummer 2 burde være lykken. Følg dit hjerte. 

    Avatar
    Anonym
    21. juli 2018 kl. 19:16

    Molly95 skrev :

    hej1234567 skrev :

    Jeg har en dejlig dreng på 7 måneder og faren og jeg er begyndt at se hinanden igen sådan seriøst, men vi er ikke kærester. Aftalen er at vi gerne ville date hinanden lidt igen og lade tingene komme naturligt. Vi har før vores dreng, været sammen i 7 år, men valgte så at gå fra hinanden og så fandt jeg ud af at jeg var gravid. Abort ville han gerne have jeg fik, men jeg valgte tilsidst at vælge barnet og er idag uendelig glad for den beslutning, selvom det var været umenneskeligt hårdt at tage en beslutning på en andens vegne, selvom vi ikke beskyttede os, havde PCOS og der var ikke sket noget i over 2 år, så vi stoppede tilsidst med at tænke over det. Vi har heller ikke brugt beskyttelse denne gang og ja jeg ved godt det er pisse uansvarligt og jeg hader mig selv for det! Jeg ville utrolig gerne at vi flyttede sammen igen inden for et halvt år som sikkert ville have sket alligevel hvis jeg ikke var blevet gravid, men han vil ikke have barnet og hvis jeg får barnet, vil han føle sig tvunget endnu engang… Mit hjerte siger jeg ikke skal få en abort, men fornuften siger at jeg bare burde få det overstået og være der for min lille dreng. Jeg kan bare ikke lade være med at tænkte på det er hans bror eller søster jeg skal slå ihjel fordi jeg/vi har dummet os endnu engang……. Samtidig ville det også blive hårdt at være alenemor til 2 små børn og være studerende.. jeg synes dog ikke det har været hårdt af have ham jeg har nu, men han er også bare så dejlig og nem og det jo ikke sikkert den næste bliver det. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil med opslaget, andet end at jeg er virkelig i tvivl om hvad fanden jeg skal gøre. Skal man bare få den abort overstået og prøve at lade være med at tænke på det er en lille baby og bare en lille prik istedet for….. er så ked af det.. 

    Personligt er jeg enormt meget imod abort medmindre man står med NF scanning der viser downs eller lign. som man ikke har ressourcer til at tage vare på. 

    Det virker som om at i går igennem det samme, som med din nuværende søn, og som du selv skriver, så er det vildt uansvarligt gjort. Jeg ville tage konsekvensen, velvidende om at jeg ville elske det barn ligeså højt som det andet. Din eks kæreste er lige så ansvarlig som du er, og jeg ville personligt ikke lytte til ham da han udsatte sig selv for en situation som han førhen heller ikke har kunnet håndterer. 

    Jeg ville beholde barnet, lade faren vælge om han vil være en del af det, og hvis ikke, så ud med ham. Giv din søn en bror eller søster, som du vil elske ligeså højt som din søn. Med PCOS er du jo enorm heldig at du alene fik nummer 1, og nummer 2 burde være lykken. Følg dit hjerte. 

    Der er da ingen af dem, der er ansvarlige! 

    Jeg kan virkelig blive så gal, undskyld mig, men hvad tænker I på??

    Jeg ville få den abort, få en spiral og tage ansvar for det barn jeg allerede har sat i verden og forsøge at skabe en stabil familie for det. Så kan søskende vente. Og enig i at det ikke nødvendigvis er de første 7 måneder, der trækker tænder ud.. 

    Avatar
    Anonym
    21. juli 2018 kl. 19:19

    Undskyld,, ser lige, jeg har læst dit svar forkert, det beklager jeg ????

     

    Angående PCOS så ser det jo tydeligvis ikke ud til,, det her er en hindring i at få børn. 

    21. juli 2018 kl. 19:27

    I din situation ville jeg kun vælge abort hvis det var af frygt for manglende overskud og tid til barn nr 2. Ikke for at redde forholdet. Jeg må indrømme jeg har svært ved at forstå de mænd der ikke kan/vil tage konsekvensen af ubeskyttet sex, som jo er at de kan risikere at blive fædre mod deres vilje. Så ville på ingen måde gennemgå noget så seriøst som en abort for hans skyld. Jeg ville i stedet sætte mig ned og danne mig et realistisk overblik over min situation. Har du familie der har tid og lyst til at hjælpe hvis du vælger at beholde, får du hjælp til at passe din søn, har din eks overhovedet samvær med ham, og hvis ja, vil han fortsætte med det hvis du får nr 2, og vil han være interesseret i også at få en relation til nr 2. Og ønsker du selv barnet, kan du se din dreng for dig være storebror som 1-årig, føler du dig knyttet til fosteret. Det ville være sådanne tanker jeg ville gøre mig hvis jeg var dig.

    21. juli 2018 kl. 20:00

    Ja, I har dummet jer gevaldigt. Han vidste jo godt, at du kunne blive gravid  Men det er også svært at forstå, at du har valgt at sætte sig selv i denne sitaution endnu engang. Men nu er det jo sket. 

    Du bliver nødt til at tage ansvar – enten for at beholde eller for at vælge en abort. Begge dele er at tage ansvar – også det at vælge en abort. 

    Det er en beslutning, der skal tages med både følelser og fornuft. Du bliver sandsynligvis alene med to børn. Hvad vil det betyde for dig ? – og hvad vil det betyde for det barn, der allerede eksisterer. Hvor meget kommer det til at gå ud over ham ? Er dit samarbejde med faderen godt ? Hvor meget samvær har han – hvis han har samvær ?

    Hvis du vælger abort, så kan du hjælpe dig selv ved at ændre på den retorik, du bruger over for dig selv. En abort er ikke noget, der bare lige "skal overstås", men du kan hjælpe dig selv, ved at sige til dig selv, at fosteret ikke har en bevidsthed. Det har dit barn – han har selvfølgelig ikke en bevidsthed omkring omstændighederne endnu, men han ER her – han eksisterer.

    Håber du kommer frem til den beslutning, der er den rigtige for dig. 

     

     

    21. juli 2018 kl. 20:01

    Ja jeg ved det er pisse dumt og jeg hader virkelig ogsp mig selv for det og er pisse ked af det. Har her til aften fundet ud af han ser en anden, selvom han sagde vi skulle finde ud af det, som han også har gjort gravid engang.. hun valgte dog abort. Han har det bedste bagland både min egen familie og hans familie til min lille søn og jeg er ikke i tvivl om at det vil blive hårdt med to krutugler, men at jeg nok skal klare den hvis det er det jeg vælger. Jeg er allerede knyttet til den i mavsen og har aldrig selv gået ind for abort hvis det er selvforskyldt, men må indrømme i den her situation overvejer jeg det. Ville dog være dejligt at kunne give en hel bror/søster til min søn… 

    21. juli 2018 kl. 20:33

    hej1234567 skrev :

    Ja jeg ved det er pisse dumt og jeg hader virkelig ogsp mig selv for det og er pisse ked af det. Har her til aften fundet ud af han ser en anden, selvom han sagde vi skulle finde ud af det, som han også har gjort gravid engang.. hun valgte dog abort. Han har det bedste bagland både min egen familie og hans familie til min lille søn og jeg er ikke i tvivl om at det vil blive hårdt med to krutugler, men at jeg nok skal klare den hvis det er det jeg vælger. Jeg er allerede knyttet til den i mavsen og har aldrig selv gået ind for abort hvis det er selvforskyldt, men må indrømme i den her situation overvejer jeg det. Ville dog være dejligt at kunne give en hel bror/søster til min søn… 

    Er ked af at høre han har været dig utro, eller hvad du nu vælger at kalde det hvis I ikke var sammen igen. Havde godt på fornemmelsen han ikke var helt reel overfor dig, men ville ikke sige noget om det før, for havde jo ikke noget at have det i. Men håber du finder ud af hvad der er bedst for dig og din søn, og lader ham sejle sin egen sø. Han har da tilsyneladende ikke fortjent bedre. Har du talt med din familie om det her med nr 2? Du kunne jo prøve at lufte for dem at du egentlig ikke har lyst til at få en abort, men at du selvfølgelig også ønsker at tilgodese din søn, og derfor er interesseret i at vide hvor meget de har lyst til at hjælpe. Det viser også at du tager ansvar for din situation, og at du ikke tager dem for givet. Måske vil de blive jublende glade for et barn mere i familien, og måske vil de ikke, men du kan ikke rigtigt miste noget på at spørge. Og abortgrænsen kommer jo kun tættere på, så du har en anelse travlt  Forstår i øvrigt virkelig godt det med en hel søskend. Jeg er allerede nu ked af at jeg ikke umiddelbart har mulighed for at tilbyde mit kommende barn dette. Og jeg tror faktisk det kan være utroligt gavnligt at have nogen at dele sin farhistorie med, så man ikke føler man er den eneste i verden der har en fraværende far.

    Avatar
    Anonym
    21. juli 2018 kl. 21:18

    Ja sæt da endnu et barn i verden med en shitty far..jo flere der er, jo bedre får de det sikkert.. 

    jeg kommer aldrig til at forstå det. Ja han skulle have holdt snablen væk, men du skulle også have klappet sammen fordi du udemærket vidste denne situation kunne opstå og i ikke ville være enige.. og det kun ville være dig der kunne tage valget.. og jeg vil næsten vædde med du godt vidste hvad dine følelser ville sige i den situation. 

    undskyld. Men jeg lugter et egoistisk ønske om 2 bio søskende. Og det kom der så..  

    Avatar
    Anonym
    21. juli 2018 kl. 21:48

    Det med helsøskende er nok mest for forældrenes skyld.  Min bror og jeg har kun samme mor og ikke samme far, men vi er helt som søskende! Jeg ser ham

    som

    min bror og ikke min halv bror eller lign. Vi er vokset op alene med min mor 

    21. juli 2018 kl. 22:02

    Træls situation du er landet i. Det sidste du har brug for nu, er andres fordømmelser. Du ved jo godt selv, det ikke er skide smart.  Men du er nu i den situation, at du er blevet gravid med en mand som ikke ønsker det. Ja, du kan få en abort, men det er ikke en nem eller hurtig løsning. Du kan risikere, at kæmpe med det i flere år efter – men hvis det er det rigtige, klare du nok dette. Du kan beholde barnet, være mor til to meget små børn og Ja, det vil blive hårdt – men du vil overleve det. Der er ikke nogen nem løsning, men du må tage en beslutning, stå ved den – og ikke lade  nogen "slå dig i hovedet" for dit valg. For det er dit valg og det er hende i spejlet du skal stå til ansvar for og ingen andre. Din kæreste, eller hvad han er – Har selv rodet sig ind i dette, så han klare det nok også. Tanker til dig og håber du tager det rette valg for dig.

    21. juli 2018 kl. 22:09

    Maria-1barn skrev :

    Det med helsøskende er nok mest for forældrenes skyld.  Min bror og jeg har kun samme mor og ikke samme far, men vi er helt som søskende! Jeg ser ham

    som

    min bror og ikke min halv bror eller lign. Vi er vokset op alene med min mor 

    Det har ikke noget at gøre med om man ser vedkommende som en helsøskend, det gør de fleste søskende der vokser op sammen, men det kan være utroligt belastende for en familie at skulle koordinere med flere fædre, børnene kan føle det uretfærdigt hvis de ikke har et lige godt forhold til deres fædre, den ene kan miste kontakten med sin mens den anden så stadig har to forældre, og vigtigst af alt, de skal undvære hinanden når de har samvær med hver deres. Så må indrømme jeg slet ikke kan se hvordan det ikke går ud over søskende at have forskellige fædre. Jeg kender én familie hvor det fungerer, og det er fordi børnene aldrig ser deres fædre, så på den måde bliver de aldrig konfronterede med at det ikke er den samme.

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 68 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.