Uddannelse og børn er intet problem - man kan få fødselsklip og tage barsel og genoptage uddannelsen, når barslen er overstået.

Det er dog bare vigtigt at du ikke er i tvivl om beslutningen. Man kan ikke fortryde børn, når de først er der. Det er enten eller - tag en god og lang snak, eventuelt med din læge for at høre om mulighederne. Du har et langt liv foran dig. Tag den beslutning der føles mest rigtig for dig nu. Det kan godt være, at din kæreste er klar til børn, men det er dig der skal gennemføre graviditeten, fødslen og muligvis amning efterfølgende. Man kommer ikke sovende til børn - det er benhårdt arbejde. 

Jeg ville helt sikkert vælge at beholde barnet hvis jeg var dig, men det er jeg jo ikke  Jeg ville ikke kunne komme mig over aborten og aldrig at finde ud af hvilket menneske den lille spire kunne være blevet til, og sammenlignet med dét ville jeg være ret ligeglad med at skulle give afkald på min frihed og mit ungdomsliv. Men sådan er det ikke alle der har det, og så er det jo bare fantastisk at man har valget. Men nu skriver du at du altid har været meget imod abort. Måske har du det stadig sådan nu, men det er helt naturligt hvis du ikke har, for man kan slet ikke sammenligne sin generelle holdning til emnet med hvordan man har det når man rent faktisk står og skal tage valget. Så det er vigtigt at du giver dig selv lov til at mærke efter om dit syn på abort måske kan ændre sig. Min kunne ikke da jeg skulle tage valget, og blandt andet derfor valgte jeg at gennemføre min graviditet. Det gode ved at opdage sin graviditet tidligt er, at så har man mange uger til at beslutte sig, og dermed til at finde ud af hvad man har det bedst med.

Noget helt andet: Har du mod på at flytte sammen med din kæreste hvis du beholder barnet? Det er jo ikke sikkert dine forældre lige er klar på at der flytter en baby ind, men jeg kender dog flere der bor eller har boet ved deres forældre sammen med deres børn, så det er bestemt en mulighed hvis alle implicerede er klar på det. Men din kæreste vil jo nok helst bo sammen med sit barn. Hvad tænker du om alle de ændringer som du vil stå overfor i dit liv hvis du vælger at få barnet?

Er din kæreste også studerende eller kommende studerende?

Jeg er villig til at flytte. Jeg tænker da stadig over hvad der vil være bedst for mig, men man kan jo ikke lade vær, med at forstille sig et lille glansbillede oppe i hovedet, og bliver jo så glad ved den tanke. Jeg ville helt sikkert være klar til at ændre alt for et barn :) Min kæreste studere ikke.

C1999 skrev :

Jeg er villig til at flytte. Jeg tænker da stadig over hvad der vil være bedst for mig, men man kan jo ikke lade vær, med at forstille sig et lille glansbillede oppe i hovedet, og bliver jo så glad ved den tanke. Jeg ville helt sikkert være klar til at ændre alt for et barn :) Min kæreste studere ikke.

Okay grunden til jeg spurgte om han studerer er, at 2 x SU som samlevende virkelig ikke giver mange penge. Mener man får 8500 før skat hver eller sådan noget. Men det lyder da som om I faktisk har et udmærket liv til at få barnet. Og ud fra det du skriver er jeg slet ikke i tvivl om at du kan magte opgaven, spørgsmålet er snarere om du har lyst. 20 år (går ud fra det er din alder?) er trods alt rimelig ungt, men du kan jo kun selv afgøre om du har haft det ungdomsliv du skulle :)

Det kommer helt an på om du ønsker børn nu eller om 5 eller 10 år 😊 Jeg blev ved et uheld gravid da jeg var 29 og valgte en abort. Det var bare ikke rigtigt dengang. Tænker da engang imellem over at jeg kunne ha haft en på snart 5 år, men jeg ville ikke kunne ha givet det barn det aller bedste dengang. Jeg har aldrig villet være ung mor og har virkelig levet min ungdom og var først klar til børn efter de 30 og mødte min kæreste. Så mærk efter om det er nu du ønsker glansbilledet eller senere. Et barn binder en både til faren og så kan man ikke længere gøre hvad der passer en og være spontan 😊 Igen, det kommer an på hvordan du selv er som person 😊 Nu er jeg snart 35 og er lige blevet gravid igen og har en søn på 2 år lige om lidt. Ingen siger alle skal være ligeså gammel som mig 😉 Pøj pøj i hvert fald