Close
Log Ind Opret Bruger

18 år og gravid

  • 18 juni 2017, 12:58

    Hej.

    Jeg er lige fyldt 18 år og har fundet ud af jeg er gravid. (Hvis jeg har regnet korrekt, så er jeg i 8 uge) 

    Jeg har før været gravid men tog imod en abort, selvom jeg altid har været meget imod det, men kunne ikke rigtigt se andre løsninger da jeg var i min situtation dengang. Men efter sidst, blev jeg enig med mig selv om at det var første og sidste gang jeg gjorde det, da jeg virkelig syntes det tog psykisk hårdt på mig..

    Nu står jeg så og er gravid igen, men.. Mit store spørgesmål er så, hvordan jeg skal fortælle det til mine forældre?? 

    Sidst fortalte jeg det til min mor igennem et brev som hendes veninde skulle give videre, når de var ude at køre, men da hun kom hjem, reagerede hun ret voldsomt på det, og hendes reaktion gjorde mig rigtig ked af det… Og jeg ved jo godt, at det nok bare var kommet som et kæmpe chok, da hun et par dage senere kørte med mig til læge og abort, hvor hun så hvor ked af det jeg var og sagde jeg ikke skulle gøre der for hendes skyld..

    Jeg elsker mig mor rigtig højt og vi har et fantastisk forhold, derfor betyder hendes mening altid rigtig meget for mig.

     

    Men jeg er bange for at fortælle det nu..

    Andre unge mødre? Hvordan fortalte i jeres forældre (mor) det?

     

    Tak på forhånd. 🙂 

    Avatar
    Anonym
    18. juni 2017 kl. 13:24

    Jeg vil lige starte med at spørge, om du stadig bor hjemme? Hvad laver du til daglig? Har du job? Kæreste? 

    18. juni 2017 kl. 13:26

    Ja, jeg bor stadig hjemme. Lige pt går jeg hjemme, da jeg blev opsagt efter jeg fyldte 18, men skal til at søge job igen. Har kæreste som også er far til barnet.

    18. juni 2017 kl. 13:40

    Jeg blev gravid et par uger efter jeg fyldte 17. Kondomet sprang. og den gang var der ikke fortrydelsespiller.

    Inden jeg fortalte det til min mor, havde min kæreste (senere mand) og jeg, lange samtaler om hvad vi ville gøre, hvis jeg nu var gravid. Det brugte vi uger på, så da jeg gik til lægen og fik at vide at den var god nok, så havde vi allerede en plan. Vi ville beholde.

    Vi boede allerede sammen, og havde plads til en mere. Vi havde begge gode jobs, tryg økonomi og bil (som jeg jo ikke endnu måtte køre) 

    Så da jeg gik til min mor, så kunne hun jo tydeligt se at vi var afklaret med det hele, alt var gennemtænkt, ikke at hun ikkke blev overrasket of bekymret, men da jeg var meget moden, og selvstændig, og flyttet hjemmefra, ja så tror jeg at hun hurtigt kom over det.

    Vi fik en mere et par år efter, blev gift, købte hus og blev skilt efter 15 år sammen. (Så lang tid tog det os at vokse fra hinnanden) Vi fortryder intet, snakker stadig fint sammen.

    Min mor har nydt at være ung med børnebørnene.

     

    Mit råd er at du sørger for at have en plan inden du taler med hende. Du skal kunne svare på hvad du vil gøre med hensyn til alt hvad der måtte bekymre hende.

    Har du egen bolig ? plads til barn ? økonomi ? job ? stabilt forhold ? osv.

    Det er MEGET krævende at få/passe/opdrage et barn, det ved din mor. Så vær helt sikker på at du også ved det.

    Held og lykke smiley

    Avatar
    Anonym
    18. juni 2017 kl. 13:42

    Nalle1006 skrev :

    Ja, jeg bor stadig hjemme. Lige pt går jeg hjemme, da jeg blev opsagt efter jeg fyldte 18, men skal til at søge job igen. Har kæreste som også er far til barnet.

    Okay, det kommer helt sikkert til at farve mit svar. Jeg forstår godt, at en abort kan være psykisk hårdt, men på samme tid lyder det som en enormt uholdbar situation at sætte et barn til verden i. En forudsætning for at kunne og skulle tage sig af et lille barn må næsten være, at man kan tage sig af sig selv. Du bor hjemme og er arbejdsløs. Har du planer om uddannelse, eller hvad skal der ske? Har din kæreste og dig planer om at flytte sammen inden barnet bliver født? Hvordan forestiller du dig at forsørge barnet og købe alle de ting man skal bruge? Har du en kæmpe opsparing at trække på, og hvilken indkomst tænker du at skulle have på barsel?

    Jeg er ked af at lyde hård, men selvom tanken om en baby er dejlig og hyggelig, og tanken om abort bringer sorg, så har du jo omvendt planer om at træffe et ekstremt voksent valg, når du egentlig ikke lever som en boksen endnu. Kan du følge mig? 

    Forventer du at du må blive boende hjemme? For det er nok svært at undgå en negativ reaktion fra din mor, når hun står i en situation, hvor der pludselig er et spædbarn i hjemmet og hendes barn måske ikke selv har ressourcerne til at tage vare på det.

    Så.. Mit bedste råd er nok faktisk, at du skal sætte dit ned – med din kæreste – og ligge en meget klar plan for, hvad der skal ske, så i kan vise, at I faktisk kan klare jer selv i den her situation og i har tænkt beslutningen igennem. Hvor skal i bo? Hvad skal i lave? Hvad skal i leve af? Hvordan får i købt alt det udstyr i skal bruge? Hvad med det følelsesmæssige i at være klar? Det et helt sikkert spørgsmål, som jeres familier vil stå klar med. 

    18. juni 2017 kl. 13:45

    Jeg ved godt det er rigtigt svært og hårdt og man ødelægger sin fremtid og bla bla, alt det folk nu kommer med..

    Jeg er opvokset med 6 mindre søskende som jeg også har passet meget, hvis det har været nødvendigt, så jeg har et godt tag om børn. 

    Jeg har altid været tidlig udviklet og følt og føler mig rigtig selvstendig..

    Avatar
    Anonym
    18. juni 2017 kl. 14:03

    Nalle1006 skrev :

    Jeg ved godt det er rigtigt svært og hårdt og man ødelægger sin fremtid og bla bla, alt det folk nu kommer med..

    Jeg er opvokset med 6 mindre søskende som jeg også har passet meget, hvis det har været nødvendigt, så jeg har et godt tag om børn. 

    Jeg har altid været tidlig udviklet og følt og føler mig rigtig selvstendig..

    Men jeg tænker da uanset er det er et ret godt udgangspunkt at du lytter til de ting du hører herinde, fra folk der jo har prøvet at stå med eget spædbarn. Det er absolut godt du er moden, men selvom du føler dig selvstændig, så er du det ikke rent lavpraktisk, når du hverken har en selvstændig bopæl eller en selvstændig indkomst. Det betyder du stadig er afhængig af din mor.. Med mindre du selvfølgelig har planer om at flytte og den slags? Og du skriver godt nok du vil finde et job, men spørgsmålet er dels om du kan nå at finde et inden barsel, og om du er så langt henne når muligheden viser sig, at du ikke bliver ansat. 

    Ja, jeg maler måske nogle meget sorte skyer, men det er jo trods alt den barske virkelighed, som du skal forholde dig til. Hvis du var flyttet hjemmefra og havde en indkomst, havde mit svar nok været anderledes. 

    18. juni 2017 kl. 14:16

    Nalle1006 skrev :

    Jeg ved godt det er rigtigt svært og hårdt og man ødelægger sin fremtid og bla bla, alt det folk nu kommer med..

    Jeg er opvokset med 6 mindre søskende som jeg også har passet meget, hvis det har været nødvendigt, så jeg har et godt tag om børn. 

    Jeg har altid været tidlig udviklet og følt og føler mig rigtig selvstendig..

    Det handler ikke om at have et godt tag på børn.

    Det handler om hvorvidt der overhovedet er plads og økonomi til et barn – selvom man kan gøre tingene billigt, så er det ikke gratis.

    Som jeg ser der er der ingen der prøver at tale dig til en abort – de beder dig blot tænke alt igennem og vide hvordan tingene skal løses.

    For hvor skal du og din kæreste bo med barnet? – Om I kan blive boende hos dine forældre er noget der er op til dem, og så vil beslutningen om hvorvidt du skal have barnet eller ej, påvirkes af deres syn på den del.

    Hvad med din egen fremtid? Du skal vel igang med en uddannelse? (Og det er helt fint at studere mens man har barn) – hvis du ikke ved hvad din egen fremtid bringer, hvordan vil du så flette er barn ind i den fremtid?

    Hvad med din kærestes fremtid (her gælder det samme som ved din egen fremtid)

    Hvordan ser det ud økonomisk? 

    Disse ting må alle overveje inden de sætter børn til verden – uanset alder. I din alder er der blot større chance for negative faktorer end hos en ældre, der har styr på deres liv (og nej, en arbejdsløs og studieløs 18 årig, har ikke styr på sit liv – men det behøver man normalt heller ikke have i den alder)

    så sæt dig ned og læg en plan. Snak med kæresten om hvordan i kan løse det her og snak derefter med jeres forældre. – hvis abort er udelukket, så ved du at du har ca. 6 måneder til at få styr på alt det andet, men det kræver stadig en plan for hvordan det kan gøres.

    Og så snak med din mor ansigt til ansigt. Vær forberedt på skuffelsen, og giv hende tid til at komme sig over chokket. For det må bestemt være en chok at ens datter ikke har lært af den første abort hun fik.

    18. juni 2017 kl. 15:40

    Nalle1006 skrev :

    Jeg ved godt det er rigtigt svært og hårdt og man ødelægger sin fremtid og bla bla, alt det folk nu kommer med..

    Jeg er opvokset med 6 mindre søskende som jeg også har passet meget, hvis det har været nødvendigt, så jeg har et godt tag om børn. 

    Jeg har altid været tidlig udviklet og følt og føler mig rigtig selvstendig..

    Det er godt at du har erfaringer med små børn, men at være moden handler også om at være klar over, at man netop ikke på forhånd ved, hvor svært og hårdt det bliver og ikke bare sige "bla bla".

    Du ved f.eks. ikke, om  du får et nemt barn eller et kolikbarn.

    At blive mor handler ikke kun om at kunne passe børn, men også om at have gjort sig tanker om, hvem man selv er, hvilke værdier man har, og hvilken rolleodel man ønsker at være for sit barn.

    Ens fremtid behøver ikke at være ødelagt, fordi man bliver gravid som 18-årig, men jeg synes ikke, oddsene er så gode her.

    Hemmeliglidtendnu har faktisk sagt det hele. Det er der ingen grund til at gentage.

     

    18. juni 2017 kl. 15:45

    Man kan ikke sammenligne det at have passer søskende eller andres børn med at få sit eget.

    jeg er selv ung mor. Jeg var lige fyldt 19 da jeg stod med en positiv graviditetstest. Havde jeg ikke været færdig med gymnasiet, udeboende, haft en plads på en videregåendeuddannelse, en kæreste gennem flere år og vigtigst af alt, en god og stabil økonomi, havde jeg aldrig fået mit barn. Man skal være forberedt på det er hårdt fysisk, psykisk og finansielt. Og siger man bare "ja,ja det ved jeg" har man ikke forstået hvad man går ind til. Du må gerne skrive en privat besked hvis du gerne vil høre mere livet som ung mor og hvad prisen for et barn så tidligt kan være (både økonomisk, socialt og følelsesmæssigt)

    Tilbage til sagen, du skal selvfølgelig lytte til hvad du selv føler, men lyt også til din mor. Og sig det bare som det er. At fortælle det bliver den mindste udfordring i forhold til hvad du kommer til at skulle kunne klare senere som gravid og mor. Du er meget ung og det kan være en fod ide at hvis du vil have barnet, allerede ny laver en plan for fremtiden ang fx uddannelse og job.

    Avatar
    Anonym
    18. juni 2017 kl. 16:40

    Ok .. så din erhvervserfaring er et ungarbejde, du ikke har længere har fordi du er fyldt 18. Og du bor hjemme…..

    det du skal overveje nu er:

    1) du vil have svært ved at have et arbejde eller får en uddannelse

    2) du vil på lang sigt få en dårligere økonomi og være stille dårligt mht jobmuligheder når du med sandsynlighed ikke får en uddannelse inden for nærmeste fremtid. 

    3) ungdomskærester holder sjælden …. du vil have risiko for at vær fattig enlig mor afhængig af at andre med uddannelse og jobs betaler skat. …. eller af din mor betaler for dig.

    det er ikke nok at du har et tag på børn – jeg bliver faktisk lidt harm over at mine skattepenge skal gå en ureflekterede teenager der gentagende gange ikke beskytter sig.

    18. juni 2017 kl. 17:24

    Hvor er folk dømmende!!! Så vidt jeg kan læse mig til svarer folk på noget helt andet en ts spørger om. Der bliver spurgt til om der er andre unge mødre, hvordan de fortalte deres forældre det og gode råd til hvordan hun selv skal fortælle det???  Ikke om hun skal vælge abort eller ej. Kan se der er en der kommentere at det vil blive hårdt med arbejde og uddannelse. Men hvordan er det anderledes ift uddannelse og arbejde når man er ældre? Jeg var selv godt nok 24 da jeg fik min første, og tog uddannelse bagefter. Det var da fantastisk at have tidligere fri og selv kunne tilrettelægge hjemmearbejde. Keg siger på ingen måde det vil være nemt, bare at det ikke er det TS beder om råd til.

    Nåh men til TS må jeg foreslå rådgivning hos Mødrehjælpen. Har hørt de er rigtig søde og godt til at hjælpe ift de spørgsmål du stiller og mange andre ting 🙂 Bl.a. hvad man komme til at opleve som ung nybagt mor. Håber du finder den måde der er rigtig for dig 🙂

    18. juni 2017 kl. 17:55

    milade skrev :

    Hvor er folk dømmende!!! Så vidt jeg kan læse mig til svarer folk på noget helt andet en ts spørger om. Der bliver spurgt til om der er andre unge mødre, hvordan de fortalte deres forældre det og gode råd til hvordan hun selv skal fortælle det???  Ikke om hun skal vælge abort eller ej. Kan se der er en der kommentere at det vil blive hårdt med arbejde og uddannelse. Men hvordan er det anderledes ift uddannelse og arbejde når man er ældre? Jeg var selv godt nok 24 da jeg fik min første, og tog uddannelse bagefter. Det var da fantastisk at have tidligere fri og selv kunne tilrettelægge hjemmearbejde. Keg siger på ingen måde det vil være nemt, bare at det ikke er det TS beder om råd til.

    Nåh men til TS må jeg foreslå rådgivning hos Mødrehjælpen. Har hørt de er rigtig søde og godt til at hjælpe ift de spørgsmål du stiller og mange andre ting 🙂 Bl.a. hvad man komme til at opleve som ung nybagt mor. Håber du finder den måde der er rigtig for dig 🙂

    Jeg synes ikke, folk er dømmende. Der er jo ingen her i tråden, der siger, at hun skal få en abort. Jeg har f.eks. sagt, at hendes odds ikke er så gode – det er ikke det samme som at sige, at jeg synes, hun skal have en abort. Det hverkan kan eller vil jeg råde hende til.

    Det lyder, som om TS her en ret urealistisk forestilling om det at bliver mor, og det er det, folk reagerer på. Det er ikke nok at have et godt tag på børn.Der er flere, der råder hende til at lægge en plan – og det er da et ganske fornuftigt råd.Det er ganske naturligt, at en tråd udvikler sig. Og man skal ikke oprettte en tråd, hvis folk ikke må have en holdniing. De fleste kommentarer er da meget relevante.Hun får faktisk også gode råd til, hvordan hun skal fortælle det til sin mor.

    Der er stor forskel på at være 24 år og udeboende og så 18 år og hjemmeboende.Jeg tror faktisk, folk reagerer mere på, at hun bor hjemme, end på at hun kun er 18. Selvfølgelig kan man få en uddannelse, efter at man har fået børn. Men hvis man oven i købet skal til at finde ud af det med at bo alene (eller sammen med sin kæreste), så bliver det med uddannelse eller job bare sværere.

    Forøvrigt er det et godt råd at kontakte Mødrehjælpen.

     

     

     

     

    Avatar
    Anonym
    18. juni 2017 kl. 18:00

    Hmmm … tja 

    ja jeg dømmer når folk ikke beskytter sig ordentligt og inden 18 er blevet gravid 2 gange! Og ja jeg dømmer når det ligger i kortene at moren skal betale eller staten. 

    Der er ikke lige udsigter de næste år til selvforsørgelse. 

     

    18. juni 2017 kl. 18:57

    Okay, tror der skal nævnes nogen ting????

    Jeg har søgt ind på uddannelse som jeg håber på at komme ind på til august, hvor jeg er lønnet igennem hele uddannelsen. 

    Jeg søger arbejde i sommerferien, fordi jeg ikke kan sidde hjemme på min flade r*v, og jeg virkelig vil prøve på at tjene for at det kan fungere. 

    Jeg søgte bare nogen råd på hvordan sådan nogen muligvis kan siges? 

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 43 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.