Ulle8 skrev :

19juni skrev :

yasmin1707 skrev :

19juni : praktisk og realitet er to forskellige ting .... partisk ja så har du ret men i realiteten så viser desværre sagen en helt anden side. Derfor er det også rigtig svært arbejde med kommunen eller i kommunen ang børn og familier pga kommunerne gør desværre ikke altid hvad som er barnets beste eller forældre på godt og ondt. Jeg stoppet selv med have et samarbejd med kommunen da jeg fandt ud af de tvangsfjernet flere børn der det ikke var grundlag for dette. Når kommune bestemmer sig for noget så hører dem værker på  psykologer eller domstolene. Men nok om det. Scandinavia og England har de højeste tall for tvngfjærnelser. Hvorfor mon ? Er vi i Scandinavia meget værre til at varetage på et barn ? Det viser sig at barnet som bliver taget væk fra forældre har større scangse for udvikle psykiske problemer ( adfærd, rusmiddel missbrug , metalittet ) så længe du kan gå i seng med et smil og ved alt bliver gjort på rigtig måde for forældrene og børne så er det godt nok :) 

Nej jeg laver ikke disse undersøgelser men hjælper faktisk forældrene med at støtte op om deres børn og har masser af forældre der er mega seje trods forskellige psykiatriske vanskeligheder de kæmper eller har kæmpet med. 

Igen kan jeg jo kun gøre mig klog på hvad jeg selv sidder med og det er meget meget meget få jeg har sendt videre i systemet med melding om at det ikke går...Måske 2 på de 4 år. 

Det er i hvert fald vigtigt tænker jeg at have begge perspektiver med at ja måske er der nogen der ikke skulle være blevet fjernet men der er nu også rigtig mange som klarer sig fint både med og uden kommunes hjælp som ikke ender ud i alle mulige klager, underretninger, fjernelse mm 

Ansætter kommunen psykologer som familiebehandlere? Det er jeg godt nok ked af at jeg gik glip af. Men beklager fejltagelsen af dit job, synes det er meget underligt at uddannelsesbaggrunden varierer så meget? Normalt er det pædagoger der efteruddanner sig til familiebehandlere, og jeg er også stødt på socialrådgivere. Hvordan ved du i øvrigt hvilke grundlag din kommune anbringer børn på hvis det ikke er den del af processen du sidder med?

Tænker ikke denne debat er så relevant for ts så hvis det er kan du jo tage diskussionen videre på de rette foraer fx danske psykologer (Facebook gruppe) hvis du er en del af denne gruppe- der er jeg sikker på at der er flere som kan give gode og grundige svar.

Jeg sidder ikke med i den direkte proces men er en del af det forebyggende arbejde så derfor ved jeg lidt om kravene for processen da jeg er med til at vurdere om de skal videre eller hvordan og hvorledes..

19juni skrev :

Ulle8 skrev :

19juni skrev :

yasmin1707 skrev :

19juni : praktisk og realitet er to forskellige ting .... partisk ja så har du ret men i realiteten så viser desværre sagen en helt anden side. Derfor er det også rigtig svært arbejde med kommunen eller i kommunen ang børn og familier pga kommunerne gør desværre ikke altid hvad som er barnets beste eller forældre på godt og ondt. Jeg stoppet selv med have et samarbejd med kommunen da jeg fandt ud af de tvangsfjernet flere børn der det ikke var grundlag for dette. Når kommune bestemmer sig for noget så hører dem værker på  psykologer eller domstolene. Men nok om det. Scandinavia og England har de højeste tall for tvngfjærnelser. Hvorfor mon ? Er vi i Scandinavia meget værre til at varetage på et barn ? Det viser sig at barnet som bliver taget væk fra forældre har større scangse for udvikle psykiske problemer ( adfærd, rusmiddel missbrug , metalittet ) så længe du kan gå i seng med et smil og ved alt bliver gjort på rigtig måde for forældrene og børne så er det godt nok :) 

Nej jeg laver ikke disse undersøgelser men hjælper faktisk forældrene med at støtte op om deres børn og har masser af forældre der er mega seje trods forskellige psykiatriske vanskeligheder de kæmper eller har kæmpet med. 

Igen kan jeg jo kun gøre mig klog på hvad jeg selv sidder med og det er meget meget meget få jeg har sendt videre i systemet med melding om at det ikke går...Måske 2 på de 4 år. 

Det er i hvert fald vigtigt tænker jeg at have begge perspektiver med at ja måske er der nogen der ikke skulle være blevet fjernet men der er nu også rigtig mange som klarer sig fint både med og uden kommunes hjælp som ikke ender ud i alle mulige klager, underretninger, fjernelse mm 

Ansætter kommunen psykologer som familiebehandlere? Det er jeg godt nok ked af at jeg gik glip af. Men beklager fejltagelsen af dit job, synes det er meget underligt at uddannelsesbaggrunden varierer så meget? Normalt er det pædagoger der efteruddanner sig til familiebehandlere, og jeg er også stødt på socialrådgivere. Hvordan ved du i øvrigt hvilke grundlag din kommune anbringer børn på hvis det ikke er den del af processen du sidder med?

Tænker ikke denne debat er så relevant for ts så hvis det er kan du jo tage diskussionen videre på de rette foraer fx danske psykologer (Facebook gruppe) hvis du er en del af denne gruppe- der er jeg sikker på at der er flere som kan give gode og grundige svar.

Jeg sidder ikke med i den direkte proces men er en del af det forebyggende arbejde så derfor ved jeg lidt om kravene for processen da jeg er med til at vurdere om de skal videre eller hvordan og hvorledes..

 

Det var jo lidt et retorisk spørgsmål, for du havde sådan set allerede svaret på det ved at fortælle hvad du laver i dit job :)

Ja der er masser af regler og krav på området, de bliver jo desværre bare ofte ikke overholdt. Og man kan ikke stille så meget op hvis det rammer én, for man har jo ikke ret til fri advokathjælp før skaden er sket. Indtil da har du ingen krav på at din sag bliver gået efter i sømmene af en myndighed. Det synes jeg godt nok er utrygt med den fejlprocent

yasmin1707 skrev :

Jeg er enig men dog også uenig hvad du fortæller her. Alt handler om hvilket kommune man bor i. Tallet sidst år for tvangsfjernelse på børn var på 3000. Vi har i flere tilfælder sæt børn har blevet fjernet pga tidligere historier og sygdommene desværre . Som psykolog er det meget uproffosonelt af dig sidde her og skrive det halve sandheden hvad som foregår i diverse kommuner ( måske ny udannet ) 

mit råd til dig og den angst du har med dem  er gå i forkøbet med kommunen. Hvis du ser og føler de røde lamper blinker de vil gøre noget så må du vurdere om du vil tage den risiko miste dit barn i dk eller om i skal udvandre til Tyskland ( grænsen ) få lov til at være forældre og leve som en familie før barnet bliver født i dk. 

Godt du ikke bor i Norge for der tager de barnet uden en advarsel samt der ville du aldrig fået lov til at være mor pga tidligere historie . Snak med din mand ang dette. Ingen skal have angst for at blive forældre pga kommunen for den forsvinder aldrig pga din fortid. Sygehuset har plingt til at indberette til kommunen når barnet er født da de kan se hvad det står om din fortid. 

Håber i vælger det beste for jer og tænk fornuftig samt det lille barns fremtid . 

Mvh 

pykolog/ phykiatriker. 

Kan du ikke uddybe, hvad det er, du præcist mener ?

Ja, fagpersoner har pligt til at underrette, hvis de er bekymrede.

Men i et tilfælde som TS´s, hvor hverken lægen eller den jordemoder, der har fulgt TS igennem graviditeten, har været bekymrede, hvorfor skulle personalet på fødegangen så kontakte kommunen ?

Mener du i ramme alvor, at personalet på fødegangen hver gang, der kommer en kvinde ind og skal føde, rutinemæssigt går mange år tilbage og kigger i journalen og sender en underretning til kommunen ?

Det lyde meget mærkeligt, hvis de - uden at andre har udtrykt bekymring - skulle koncentrere sig om andet end at bringe barnet sikkert til verden. 

Og det der med, at man skal flygte til udlandet, hvis man har eller har haft en diagnose - det er godt nok overkill.

Jeg har en kusine, der har lidt af gentagne depressioner. Så voldsomme, at hun har været indlagt og er blevet behandler med elektrochok. Hun har et barn, og det har aldrig nogensinde været på tale, at barnet skulle fjernes. Hun er en ressourcestærk kvinde, og hun har en god mand - en god far til barnet. 

Min kusine er ikke noget særsyn. Der er mange, der godt kan tage være på et barn, selv om der er eller har været en diagnose.

Jeg kender også en kvinde med en bioplar lidelse. Hun har 5 børn.

Så jeg synes ikke, det er et særlig professionelt råd at give TS, at hun skal flygte til Tyskland. 

Hun staver ikke engang rigtig til det hverken det ene eller det andet samtidig underskriver hun sig som begge dele altså hun er vel enten det ene eller det andet hvis hun var psykolog der havde læst videre til psykiater, så havde hun nok nøjes med at skrive det sidste. 🤔 Det med Tyskland er så uprofessionelt som noget kan være. Og nej de går ikke ind og tjekker ens journal på den måde for øvrigt kan de ikke bare sådan lige gå ind at se den som jordemoder osv. De kan se der ligger noget, men de skal aktiv gå ind for at se det, det ikke noget de bare har adgang til sådan uden videre... 

Psykolog og psykiater er to forskellige uddannelser. Det tager 5 år at blive psykolog og 6 år at blive læge, hvorefter det tager 5 år at uddanne sig til speciallæge i psykiatri (psykiater). 

Anyway, TS du lyder fornuftig og i øvrigt med fin selvindsigt om tidligere sygdom. Skulle nogen (helt mod min forventning ud fra din historie) lave en indberetning, så spiller du med åbne kort og samarbejder, så vil det gå fint. 

Jeg har ikke læst hele tråden, så jeg kommer måske med noget de andre også har skrevet. 

HVIS du hører fra kommunen, så tag ikke afsted alene. Tag gerne en privat socialrådgiver med eller advokat. 

Mange børn er blevet fjernet på meget tyndt grundlag og retssikkerhed er en by i Rusland. 

Jeg er blevet mor <3 skrev :

Psykolog og psykiater er to forskellige uddannelser. Det tager 5 år at blive psykolog og 6 år at blive læge, hvorefter det tager 5 år at uddanne sig til speciallæge i psykiatri (psykiater). 

Anyway, TS du lyder fornuftig og i øvrigt med fin selvindsigt om tidligere sygdom. Skulle nogen (helt mod min forventning ud fra din historie) lave en indberetning, så spiller du med åbne kort og samarbejder, så vil det gå fint. 

Præcis - det er to forskellige uddannelser. Man skal være læge, før man kan uddanne sig til psykiater.

Og jeg har også lagt mærke til, at begge dele bliver stavet forkert.

Jeg er blevet mor <3 skrev :

Psykolog og psykiater er to forskellige uddannelser. Det tager 5 år at blive psykolog og 6 år at blive læge, hvorefter det tager 5 år at uddanne sig til speciallæge i psykiatri (psykiater). 

Anyway, TS du lyder fornuftig og i øvrigt med fin selvindsigt om tidligere sygdom. Skulle nogen (helt mod min forventning ud fra din historie) lave en indberetning, så spiller du med åbne kort og samarbejder, så vil det gå fint. 

Præcis min tanke. 

Nu har jeg ikke læst alle svarene, så det er måske blevet sagt. Du har ikke noget at bekymre dig om i forhold til de diagnoser! Jeg har selv både haft spiseforstyrrelser, har angst og ocd (som dog er så velbehandlet, at jeg ikke rigtigt mærker noget til det), og så har jeg også fået borderlinediagnosen for en årrække tilbage. Mht. borderline, er det alment kendt i psykiatrien, at det er en diagnose, som man kan vokse (næsten helt) fra. Det er jeg selv, og jeg har nok altid været atypisk borderline i og med, at jeg har helt vildt meget empati og forståelse for andre. Men i hvert fald har jeg aldrig lagt skjul på mine diagnoser i forbindelse med min graviditet og fødsel af min datter. Jeg kom i gruppen sårbare gravide, hvor jeg fik ekstra mange jordemodertider, fødselslægesamtaler, scanninger mv og fik lov at blive længere på hospitalet, og jeg har altid sagt ja til, at de forskellige instanser må kigge i mine journaler. Der er ALDRIG nogen, der har sået tvivl om mine egenskaber som mor på den baggrund. Tværtimod så har jeg opfattelsen af, at jeg bliver opfattet som en god mor, fordi jeg lægger kortene på bordet med det formål, at jeg selvfølgelig gerne vil tage imod eventuel hjælp, så jeg kan gøre det så godt som overhovedet muligt for min datter! 

Mht. din frygt for, at kommunen fjerner børn på et tyndt grundlag, så tænk forøvrigt over, at selv når en mor har efterladt sin nyfødte i en plastikpose på en bænk, prøver man at finde moderen med henblik på, at moderen evt kan få sit barn tilbage!