Danmarks største site for gravide
og småbørnsforældre

bryder mig ikke om jordemoder

Denne tråd er låst
06.februar 2019 kl. 14:13
Luk
Medlem siden 07-10-2018
Sidst online 15-03-2019
06-02-2019 14:13
Luk
Medlem siden 07-10-2018
Sidst online 15-03-2019
Godt skrevet
5

Jeg har en bmi på 36. Min mand og jeg lever begge sundt og får vores daglige motion. Vi er midt i 20’erne. Vi har begge en hård baggrund, men er begge igang med en professionsbachelor og har mange gode lange snakke om hvordan vi vil være forældre. Vi er meget beviste om det hele, og har heller ikke kontakt til min familie. 

 

Sidste gang endte i hat og briller fordi jeg ikke måtte føde hvor jeg ville pga bmi. Det har jeg så fundet fred med. ALLIGEVEL, skaber hun problemer for os og af de to gange jeg har været til jordemoder har det endnu ikke været en god oplevelse! I dag vil hun have en sundhedsplejerske hjem til os inden fødslen for at “fange det i opløbet” - HVAD? Hvad vil du fange? Udover det skulle jeg begyndte at træne. Det ville hun på det kraftigste anbefale - tiltrods for at jeg går hver eneste dag til alt jeg skal, og er TRÆT når jeg kommer hjem. Er 21+. Jeg er så træt af hende, og jeg gider slet ikke til møder ved hende. Jeg føler hun gør os problematiske og sygeliggøre os uden grund, og vi er begge vokset op med den slags, så vi vil gerne have lov at føle os helt normale og være et normalt par der skal have et barn. 

Der må egentlig gerne komme en sundhedsplejerske hjem til os. Vi ryger ikke, drikker ikke, bor pænt og er godt igang med børneværelse. Men jeg bryder mig ikke om intentionen fra hendes side! kan man få en anden jordemoder??

Godt skrevet
5
11.februar 2019 kl. 08:59
#91
Luk
Medlem siden 16-05-2012
59 startede debatter
3310 skrevne indlæg
Sidst online 17-08-2019
11-02-2019 08:59
Luk
Medlem siden 16-05-2012
59 startede debatter
3310 skrevne indlæg
Sidst online 17-08-2019
Godt skrevet
0
Forårspigen skrev :
midlertidig-profil skrev :
Ulle8 skrev :
midlertidig-profil skrev :
Ulle8 skrev :
Forårspigen skrev :
Ulle8 skrev :
Forårspigen skrev :
Ulle8 skrev :
meli25 skrev :

Ulle8: Men kan jeg godt skifte og bakke fra tilbuddet nu, uden at hun sætter alt muligt igang?

Det er her det bliver kompliceret, for det er jo slet ikke til at sige hvad den dame har tænkt sig:) Men hvis hun har sagt at hun ikke mener I kan klare jer uden netværk, så har hun jo tilsyneladende konkluderet at der er et potentielt problem. Ville gøre tingene i denne rækkefølge hvis jeg var dig. Få tjekket på sundhed dk om hun har skrevet noget om sin bekymring i din journal. Ring til hospitalet og spørg om du kan få en anden jm uden at fortælle at den nuværende er bekymret, bare sig at jeres kemi ikke er god. Eller endnu bedre, lad som om det er fordi du ikke bryder dig om at hun blander sig i din livsstil, tænker det er et validt argument.  Håb på at den nye jm ikke nævner noget om at sp skal tage det i opløbet, og sig evt nej tak til at få besøg af sp mens du stadig er gravid hvis det føles for utrygt. Og håb på at den første jm ikke kontakter dig og spørger hvorfor du er hoppet videre, og hvis hun gør, så sig det med livsstilen, for som en anden har skrevet, så kan det opfattes som usamarbejdsvilligt at sige nej tak til sådan et tilbud. Jeg håber virkelig I får lov at slippe med skrækken, om ikke andet har I lært at det kan have sin pris at være ærlig om sin opvækst. Du lever i et land der elsker at tale om den sociale arv, og at gribe tidligt ind for at forhindre at den skal blomstre 😊

Det handler jo ikke om, at vi lever i et land, der elsker at tale om den sociale arv.

Det er et faktum, at den har det med at "vende den tunge ende nedad".

Hvis man har en far, der er kriminel, så er der alt andet lige større risiko for, at man selv bliver kriminel.

Hvis ens forældre er på kontanthjælp, så er der alt andet lige større risiko for, at man selv havner på kontanthjælp.

Og nogle mennesker, som omsorgssvigter deres børn, er selv omsorgssvigtede.

Det er ikke så farligt at tale om, og der er ingen grund til at benægte det.

Det betyder jo ikke, at det modsatte ikke findes.

Man kan sagtens have haft en dårlig opvækst og alligevel klare sig rigtig godt.

Og man kan komme fra den mest ressourcestærke, gode familie og alligevel ende med at klare sig dårligt.

På samme måde lever vi ikke i et land, der elsker at tale om, at kvinder, der har haft en depression, alt andet lige har større risiko for at få en efterfødselsreaktion eller fødselsdepression. Det er et faktum, at risikoen er forhøjet.

Det betyder jo ikke, at alle kvinder, der har haft en depression, udvikler fødselsdepression eller får en efterfødselsreaktion. 

Og hvis der er problemer af en eller anden art, så er en tidlig indsats vigtig.

 

Jeg synes egentlig essensen her er hvorfor man overhovedet skal være obs på social arv i et tilfælde hvor den tilsyneladende allerede er brudt. Hvor længe skal man have levet et velfungerende liv før man kan få lov at blive set som et helt almindeligt menneske der ikke skal tages særlige hensyn til? Hvornår har man bevist at man har lagt fortiden bag sig, og hvem er kvalificeret til at vurdere det? Jeg ville personligt ikke bryde mig om hvis en jm vurderede det, det er jo ikke hendes fag. Det betyder ikke at jeg synes social arv er farligt at tale om, det betyder faktisk netop at jeg har stor respekt for emnet, og derfor synes at det skal være en relevant uddannet fagperson der udtaler sig om det - især når det som her er med henblik på at råde og vejlede andre mennesker. Jeg synes ikke der er noget galt i at hun har foreslået et ekstra sp besøg inden fødslen, men at hun udtaler sig om hvorvidt deres opvækst vil blive et problem eller ej synes jeg ikke er ok. Den del med manglende netværk kan jeg til gengæld sagtens forstå, for det er selvfølgelig hårdt ikke at have nogen der kan træde til når man har fået barn, men så kunne hun jo komme med råd til hvordan man kan kompensere for det manglende netværk. Hvordan skulle flere sp besøg være en løsning på det? 

Både jordemødre og sundhedsplejersker er fagfolk, som bl.a. ska være obs på, om den sociale arv kan skabe problemer. Så jo - det er faktisk en del af deres fag.

Jeg kan godt forstå, det er træls, at man skal kæmpe mere for at bevise det, når man har haft en hård opvækst.

Hvornår har man lagt fortiden bag sig ? - det er jo altid individuelt.

Hvis man f.eks. selv har haft en shitty far, så kommer man alt andet lige nemmere til selv at vælge en shitty far til sit barn.

Og det er jo kun - alt andet lige. Det er jo ikke bare "sådan det er" - for verden er ikke sort/hvid.

Jeg tænker faktisk ikke, at TS helt har lagt det bag sig. Hun har en meget aggressiv måde at kommunikere på - og det er måske fordi, der ikke er nogen, der har lært hende at kommunikere konstruktivt med f.eks. fagpersonale. 

I hendes tilfælde tror jeg ikke, det kun er jordemoderens skyld, at kommunikationen er gået skævt. Ud fra TS´s aggressivitet tror jeg, der er fejl på begge sider.

Det er da superflot, at TS og hendes kæreste har klartet sig så godt, men derfor er der da ingen grund til at hidse sig op over, at det bliver nævnt. Det er sådan lidt den der "Jeg kan det hele, og jeg har overhovedet ingen problemer". 

SP´s besøg før fødslen kunne jo netop bruges til at tale om, hvordan man skaber sig et netværk. 

Hvis man har haft en depression og har været rask og fuldstændig symptomfri i 10 år, så kan det da sagtens være, at jordemoderen foreslår ekstra besøg. Og hvis man er lidt fornuftig, så farer man ikke i flint over det.

 

Ja de skal selvfølgelig have øje for dysfunktionalitet hos (kommende) forældre, men at sidde og vurdere om et menneske med et helt normalt liv stadig er mærket af sin hårde opvækst vil jeg mene kræver en psykolog eller lignende. Der er forskel på at være årvågen og på at analysere ind i andre mennesker. Jeg synes hun har overskredet en grænse for hvad der er hendes job, medmindre du kan sende et link til noget der kan fortælle mig at det er helt normal praksis at jm'er vurderer hvorvidt man har bearbejdet sin fortid og er i stand til at give sit barn et bedre liv - det lyder for mig som noget der hører langt bedre hjemme hos en familieterapeut.

Ja jeg synes nemlig også det er dybt urimeligt at ens opvækst skal ligge én til last hvis man har lagt den bag sig. Man kan da ligeså vel vende den om og sige, at en person der har overlevet en hård opvækst må være meget stærkere psykisk end én der ikke har. Det giver slet ikke mening for mig at skære folk der har overlevet det og folk der har bukket under for det over én kam i diskussionen om den sociale arv, for de to meget  forskellige reaktioner viser jo at de har helt forskellige forudsætninger for at klare sig, og det inkluderer vel også at klare sig som forælder. Og ingen bliver en bedre forælder af at føle at der hviler øjne på dem, det kan faktisk ødelægge rigtig meget for relationen til det lille nye barn hvis man ikke får lov at være i fred i sin bobbel. I den her tråd bliver der skrevet som om ts og bedre halvdel allerede har vist at de ikke magter opgaven som forældre uden hjælp, og at de derfor skal tage imod al den hjælp de kan få - pga en statistik om at børn af forældre med en hård opvækst er mere udsatte end børn af forældre med en normal opvækst. Mon det næste bliver at alle muslimer skal have ekstra hjælp når de får børn fordi deres børn vil være i større fare for social kontrol end børn af etniske danskere? Eller at alle rødhårede forældre skal have ekstra hjælp når de får børn, hvis børnene arver hårfarven, fordi de vil være i større risiko for at blive mobbet end børn med andre hårfarver? Det sidste er en joke, men pointen er den samme. Det kan hurtigt blive en glidebane hvor man ser spøgelser overalt, eller sagt mere bogstaveligt, at man ser statistik før mennesker. Det tror jeg den jm gør, og derfor burde hun nok have valgt et job med netop statistik i stedet for mennesker. Det lyder for mig som om at samtalen med hende tog en drejning ligeså snart opvæksten blev nævnt - som om der ikke var noget problem lige indtil der blev fortalt noget der statistisk øger risikoen for et problem. Det synes jeg er kritisabelt. Hun er selvfølgelig kun et menneske, og hun har lov til at blive bekymret, men jeg synes ikke den måde hun har handlet på sin bekymring på er i orden.

Jeg tror ikke ts taler på samme måde til hende som til dem der her i tråden, uden at kende hende overhovedet, forsøger at fortælle hende hvad der er bedst for hende og hendes familie. Når man opretter en tråd herinde for at få luft er det vel netop fordi man ikke får det overfor den tråden handler om. Og det går begge veje, for folk ville heller aldrig sige tingene i virkeligheden på den måde de skriver dem herinde. Det håber jeg i hvert fald ikke for dem angel

Så du mener, at jordemoderen i stedet for at have tilbudt ekstra sundhedsplejerske skulle have henvist TS til en familieterapeut? Det tror jeg altså ikke, at TS var blevet mere tryg eller mindre mistænksom af. Det havde i øvrigt også været et meget større “indgreb” og et, i mine øjne, helt uproportionalt skridt. 

Hvis en jordemor af den ene eller anden grund bliver bekymret, så er hun forpligtet til at reagere. Det er en del af den svangreomsorg, som hun er forpligtet til at yde.

Nu ved vi ikke, om den pågældende jordemor overhovedet er bekymret eller ej, men hvis hun er bekymret, så kan hun jo ikke bare lade tvivlen komme dem til gode og undlade at handle på sin tvivl af hensyn til ikke at såre mors følelser, hvis det måske bliver på bekostning af det kommende barn eller hele den lille familiens trivsel på sigt. 

Stort set alle mennesker med en hård opvækst i bagagen vil definere sig selv som mønsterbrydere som har lagt den sociale arv bag sig. Det er desværre langt fra alle der rent faktisk har brudt den sociale arv, selvom de selv føler, at de har. 

TS: Jeg synes , at dit indlæg der peger i retningen af, at din jordemor måske er blevet bekymret for, om du er i større risiko for at udvikle en fødselsdepression. En hård opvækst og ingen kontakt til sin familie kan måske have gjort hende bekymret for, om du vil blive hårdt presset af dine egne forventninger til dig selv. Du skriver selv, at du selv er meget bevidst om ikke at ville begå de samme fejl som dine forældre begik. Netop den forventning kan føles som et tungt pres på ens skuldre, når man først står med et lille spædbarn i armene og hormonerne for alvor raser rundt i kroppen. Et forudgående kendskab til ens sundhedsplejerske kan netop være med til at forebygge en hård efterfødselsreaktion Måske er det det hun har ment med “at tage det i opløbet?” 

 

 

Nej, det skriver jeg da vist ingen steder. Skriver at jeg synes det hun gør hører bedre hjemme ved en familieterapeut. Jeg synes hun burde lade deres opvækst ligge så længe de lever et stabilt liv i dag. I øvrigt kan en jm slet ikke henvise til noget udenfor hendes regi, så det var slet ikke det jeg havde i tankerne. Ja, alle offentligt ansatte har pligt til at reagere hvis de bliver bekymrede for et (ufødt) barn, men så skal de altså sende en underretning til kommunen. Forhåbentligt ville hun have overholdt den lov hvis hun havde været bekymret for deres barn. Indtil da er hendes job at få især moren til at føle sig tryg omkring sit fødselsforløb og at skulle være forælder. Det er helt fint at give tilbuddet om ekstra sp besøg eller andre foranstaltninger der kan hjælpe en familie, men hun har tilsyneladende været dårlig til at respektere et nej siden hun har presset på omkring det. Så er det da i hvert fald fjollet at kalde det et tilbud.

Jeg vil gerne vide om der er dokumenteret forskning der viser at man er i større risiko for en fødselsdepression hvis man har haft en hård opvækst? Søgte lige på det, men uden resultat. I mit hoved er det to helt forskellige problematikker der ikke har nogen sammenhæng, men vis mig gerne at jeg tager fejl. Jeg er derimod klar over at psykisk skrøbelige mennesker er i meget større risiko for det, men nu er det jo ikke alle med en hård opvækst der er psykisk skrøbelige, tværtimod bliver nogen mere robuste af det grundet deres personlighedssammensætning, og det er også en af grundene til at nogen overlever en hård opvækst mens andre går til grunde.

Her er et link til en artikel der beskriver de faktorer der øger risikoen for at udvikle en fødselsdepression. Heriblandt nævnes en svær barndom og et kompliceret forhold til sine egne forældre 
 

https://babyinstituttet.dk/fodselsdepression 

Tak for linket. 

Jeg vidste godt, at en hård opvækst er en risikofaktor, men jeg kunne ikke finde linket.

Jeg har også engang læst en lidt mere videnskabelig artikel om emnet, men jeg kan desværre ikke huske, hvad den hed eller hvilket tidsskrift den var trykt i. Jeg kan desværre ikke finde den.

Lilypie Third Birthday tickers
Godt skrevet
0
Lilypie Third Birthday tickers
11.februar 2019 kl. 17:11
#92
Luk
Medlem siden 11-02-2019
3 skrevne indlæg
  Online
11-02-2019 17:11
Luk
Medlem siden 11-02-2019
3 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
2

Det er faktisk sådan, at man slet ikk behøver at gå til jordemoder. Min var også træls, som bare pokker. Så jeg stoppede med at gå der og så kan du bare vælge at gå til egen læge under hele graviditet  😃🙏 Du har selvfølgelig også retten til at skift jordemoder. 

Godt skrevet
2
13.februar 2019 kl. 09:24
#93
Luk
Medlem siden 11-05-2018
10 startede debatter
96 skrevne indlæg
  Online
13-02-2019 09:24
Luk
Medlem siden 11-05-2018
10 startede debatter
96 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0

Få en anden jordemoder og håb på bedre kemi. Jeg tror ikke på at der findes jordemødre der er skabt af ond vilje, lige som jeg heller ikke tror det om sygeplejersker eller socialrådgivere. Men ting kan gå skævt - nogen gange på grund af kemi, men andre gange fordi den professionelle er nødt til at italesætte det der er træls.

Uanset tænker jeg ikke i vinder andet end mistro hvis i vælger jm og sp fra så gå ind i det med højt rejst pande og vis dem at i har Max styr på det!

God vind med det hele 

Godt skrevet
0
13.februar 2019 kl. 14:44
#94
Luk
Medlem siden 07-10-2018
14 startede debatter
129 skrevne indlæg
Sidst online 15-03-2019
13-02-2019 14:44
Luk
Medlem siden 07-10-2018
14 startede debatter
129 skrevne indlæg
Sidst online 15-03-2019
Godt skrevet
5

Lige en update. 

Jordemoder ringede efter aftale. Jeg fortalte hende hvordan jeg/vi havde, og hvordan vi havde opfattet det. Hun beklagede dybt og ville bare have en sundhedsplejerske ud for at, ja som mange sagde, støtte:-) 

til slut sagde:” det er vigtigt for mig at understrege at jeg slet ikke er der hvor jeg vil lave indberetning lige nu” 

mit ansigt faldt sammen og jeg tænte bare:”ja formulere dig kan du dælme heller ikke lige nu” 

jeg er simpelthen så træt af hende. Men hun var forstående og vi har taget imod tilbuddet. Jeg sagde at vi havde følt det blev pakket ind, og at der var en bagtanke. Men jeg tror at alt er godt. Vi har en aftale med hende i om en måned, og jeg tænker lidt at se det an. Hvis den går godt beholder vi hende, men får hun sagt noget pjat igen der, så kan jeg ikke se grund til at beholde hende. Så passer vi ikke sammen. 

Tak til dem der har skrevet i tråden :-)

Godt skrevet
5
13.februar 2019 kl. 15:22
#95
Luk
Medlem siden 21-04-2013
9 startede debatter
912 skrevne indlæg
  Online
13-02-2019 15:22
Luk
Medlem siden 21-04-2013
9 startede debatter
912 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
2

Jeg tænker lidt, om hun har mange par der er bange for at blive indberettede af den ene eller anden grund. Og derfor lægger helt unødvendigt meget vægt på at nævne det, også når det er noget der IKKE er relevant. Det er ret kluntet, men jeg tænker der er en årsag. Jeg tror jeg til næste møde ville nævne det, altså at det giver meget mere grund til spekulation for jer som par når hun nævner det, fremfor hvis hun ikke gjorde, når det nu ikke er noget hun tænker er relevant. 

Man siger jo heller ikke til en patient med et knude i brystet "ja altså .Det er ikke kræft lige nu i hvertfald" ;) så siger man "det skal du ikke være nervøs for, det er blot en hævet kirtel" eller hvad det nu kan være :-D 

Godt skrevet
2
13.februar 2019 kl. 15:28
#96
Luk
Medlem siden 16-08-2018
15 skrevne indlæg
  Online
13-02-2019 15:28
Luk
Medlem siden 16-08-2018
15 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
1
meli25 skrev :

Lige en update. 

Jordemoder ringede efter aftale. Jeg fortalte hende hvordan jeg/vi havde, og hvordan vi havde opfattet det. Hun beklagede dybt og ville bare have en sundhedsplejerske ud for at, ja som mange sagde, støtte:-) 

til slut sagde:” det er vigtigt for mig at understrege at jeg slet ikke er der hvor jeg vil lave indberetning lige nu” 

mit ansigt faldt sammen og jeg tænte bare:”ja formulere dig kan du dælme heller ikke lige nu” 

jeg er simpelthen så træt af hende. Men hun var forstående og vi har taget imod tilbuddet. Jeg sagde at vi havde følt det blev pakket ind, og at der var en bagtanke. Men jeg tror at alt er godt. Vi har en aftale med hende i om en måned, og jeg tænker lidt at se det an. Hvis den går godt beholder vi hende, men får hun sagt noget pjat igen der, så kan jeg ikke se grund til at beholde hende. Så passer vi ikke sammen. 

Tak til dem der har skrevet i tråden :-)

Det er præcis der du med det samme skal sige til hende hvad det gør ved dig.

sig eksempelvis:

når du slutter sætningen med at sige “lige nu” bliver du altså påvirket og mistænksom. Og igen føler du dig stignatiseret.

Du bliver nød til at sige fra ned det samme fremfor at lade være. Ellers får I ikke et godt samarbejde. Hun ved jo ikke hvad hun gør forkert hvis du ikke fortæller hende det. Og så spørg hende hvad det er hun tænker der kunne være aktuelt og indberette på et tidspunkt eller hvad det er hun skal være obs på. At du ved det kan jo måske også give ro på.

Du må og skal være ærlig og undersøgende hele tiden. 

Du kan godt! Jeg tror på dig! Jeg tror på at du/I kan få vendt det hele til et godt samarbejde og en god tryg oplevelse med genopbygget tillid!

Godt skrevet
1
13.februar 2019 kl. 16:12
#97
Luk
Medlem siden 23-04-2017
5 startede debatter
2385 skrevne indlæg
  Online
13-02-2019 16:12
Luk
Medlem siden 23-04-2017
5 startede debatter
2385 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
1
meli25 skrev :

Lige en update. 

Jordemoder ringede efter aftale. Jeg fortalte hende hvordan jeg/vi havde, og hvordan vi havde opfattet det. Hun beklagede dybt og ville bare have en sundhedsplejerske ud for at, ja som mange sagde, støtte:-) 

til slut sagde:” det er vigtigt for mig at understrege at jeg slet ikke er der hvor jeg vil lave indberetning lige nu” 

mit ansigt faldt sammen og jeg tænte bare:”ja formulere dig kan du dælme heller ikke lige nu” 

jeg er simpelthen så træt af hende. Men hun var forstående og vi har taget imod tilbuddet. Jeg sagde at vi havde følt det blev pakket ind, og at der var en bagtanke. Men jeg tror at alt er godt. Vi har en aftale med hende i om en måned, og jeg tænker lidt at se det an. Hvis den går godt beholder vi hende, men får hun sagt noget pjat igen der, så kan jeg ikke se grund til at beholde hende. Så passer vi ikke sammen. 

Tak til dem der har skrevet i tråden :-)

Hold fast i, at hun beklagede, og at hun var forstående. Og at hun har sagt, at hun IKKE er ude i en underretnining.

SP er netop en støtte - ikke en kontrol. Måske får du en SP, som du har god kemi med. Det skal nok gå alt sammen. 

 

Godt skrevet
1
13.februar 2019 kl. 17:19
#98
Luk
Medlem siden 05-01-2018
10 startede debatter
1226 skrevne indlæg
  Online
13-02-2019 17:19
Luk
Medlem siden 05-01-2018
10 startede debatter
1226 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0
Forårspigen skrev :
Ulle8 skrev :
Forårspigen skrev :
Ulle8 skrev :
Forårspigen skrev :
Ulle8 skrev :
Forårspigen skrev :
Ulle8 skrev :
meli25 skrev :

Ulle8: Men kan jeg godt skifte og bakke fra tilbuddet nu, uden at hun sætter alt muligt igang?

Det er her det bliver kompliceret, for det er jo slet ikke til at sige hvad den dame har tænkt sig:) Men hvis hun har sagt at hun ikke mener I kan klare jer uden netværk, så har hun jo tilsyneladende konkluderet at der er et potentielt problem. Ville gøre tingene i denne rækkefølge hvis jeg var dig. Få tjekket på sundhed dk om hun har skrevet noget om sin bekymring i din journal. Ring til hospitalet og spørg om du kan få en anden jm uden at fortælle at den nuværende er bekymret, bare sig at jeres kemi ikke er god. Eller endnu bedre, lad som om det er fordi du ikke bryder dig om at hun blander sig i din livsstil, tænker det er et validt argument.  Håb på at den nye jm ikke nævner noget om at sp skal tage det i opløbet, og sig evt nej tak til at få besøg af sp mens du stadig er gravid hvis det føles for utrygt. Og håb på at den første jm ikke kontakter dig og spørger hvorfor du er hoppet videre, og hvis hun gør, så sig det med livsstilen, for som en anden har skrevet, så kan det opfattes som usamarbejdsvilligt at sige nej tak til sådan et tilbud. Jeg håber virkelig I får lov at slippe med skrækken, om ikke andet har I lært at det kan have sin pris at være ærlig om sin opvækst. Du lever i et land der elsker at tale om den sociale arv, og at gribe tidligt ind for at forhindre at den skal blomstre 😊

Det handler jo ikke om, at vi lever i et land, der elsker at tale om den sociale arv.

Det er et faktum, at den har det med at "vende den tunge ende nedad".

Hvis man har en far, der er kriminel, så er der alt andet lige større risiko for, at man selv bliver kriminel.

Hvis ens forældre er på kontanthjælp, så er der alt andet lige større risiko for, at man selv havner på kontanthjælp.

Og nogle mennesker, som omsorgssvigter deres børn, er selv omsorgssvigtede.

Det er ikke så farligt at tale om, og der er ingen grund til at benægte det.

Det betyder jo ikke, at det modsatte ikke findes.

Man kan sagtens have haft en dårlig opvækst og alligevel klare sig rigtig godt.

Og man kan komme fra den mest ressourcestærke, gode familie og alligevel ende med at klare sig dårligt.

På samme måde lever vi ikke i et land, der elsker at tale om, at kvinder, der har haft en depression, alt andet lige har større risiko for at få en efterfødselsreaktion eller fødselsdepression. Det er et faktum, at risikoen er forhøjet.

Det betyder jo ikke, at alle kvinder, der har haft en depression, udvikler fødselsdepression eller får en efterfødselsreaktion. 

Og hvis der er problemer af en eller anden art, så er en tidlig indsats vigtig.

 

Jeg synes egentlig essensen her er hvorfor man overhovedet skal være obs på social arv i et tilfælde hvor den tilsyneladende allerede er brudt. Hvor længe skal man have levet et velfungerende liv før man kan få lov at blive set som et helt almindeligt menneske der ikke skal tages særlige hensyn til? Hvornår har man bevist at man har lagt fortiden bag sig, og hvem er kvalificeret til at vurdere det? Jeg ville personligt ikke bryde mig om hvis en jm vurderede det, det er jo ikke hendes fag. Det betyder ikke at jeg synes social arv er farligt at tale om, det betyder faktisk netop at jeg har stor respekt for emnet, og derfor synes at det skal være en relevant uddannet fagperson der udtaler sig om det - især når det som her er med henblik på at råde og vejlede andre mennesker. Jeg synes ikke der er noget galt i at hun har foreslået et ekstra sp besøg inden fødslen, men at hun udtaler sig om hvorvidt deres opvækst vil blive et problem eller ej synes jeg ikke er ok. Den del med manglende netværk kan jeg til gengæld sagtens forstå, for det er selvfølgelig hårdt ikke at have nogen der kan træde til når man har fået barn, men så kunne hun jo komme med råd til hvordan man kan kompensere for det manglende netværk. Hvordan skulle flere sp besøg være en løsning på det? 

Både jordemødre og sundhedsplejersker er fagfolk, som bl.a. ska være obs på, om den sociale arv kan skabe problemer. Så jo - det er faktisk en del af deres fag.

Jeg kan godt forstå, det er træls, at man skal kæmpe mere for at bevise det, når man har haft en hård opvækst.

Hvornår har man lagt fortiden bag sig ? - det er jo altid individuelt.

Hvis man f.eks. selv har haft en shitty far, så kommer man alt andet lige nemmere til selv at vælge en shitty far til sit barn.

Og det er jo kun - alt andet lige. Det er jo ikke bare "sådan det er" - for verden er ikke sort/hvid.

Jeg tænker faktisk ikke, at TS helt har lagt det bag sig. Hun har en meget aggressiv måde at kommunikere på - og det er måske fordi, der ikke er nogen, der har lært hende at kommunikere konstruktivt med f.eks. fagpersonale. 

I hendes tilfælde tror jeg ikke, det kun er jordemoderens skyld, at kommunikationen er gået skævt. Ud fra TS´s aggressivitet tror jeg, der er fejl på begge sider.

Det er da superflot, at TS og hendes kæreste har klartet sig så godt, men derfor er der da ingen grund til at hidse sig op over, at det bliver nævnt. Det er sådan lidt den der "Jeg kan det hele, og jeg har overhovedet ingen problemer". 

SP´s besøg før fødslen kunne jo netop bruges til at tale om, hvordan man skaber sig et netværk. 

Hvis man har haft en depression og har været rask og fuldstændig symptomfri i 10 år, så kan det da sagtens være, at jordemoderen foreslår ekstra besøg. Og hvis man er lidt fornuftig, så farer man ikke i flint over det.

 

Ja de skal selvfølgelig have øje for dysfunktionalitet hos (kommende) forældre, men at sidde og vurdere om et menneske med et helt normalt liv stadig er mærket af sin hårde opvækst vil jeg mene kræver en psykolog eller lignende. Der er forskel på at være årvågen og på at analysere ind i andre mennesker. Jeg synes hun har overskredet en grænse for hvad der er hendes job, medmindre du kan sende et link til noget der kan fortælle mig at det er helt normal praksis at jm'er vurderer hvorvidt man har bearbejdet sin fortid og er i stand til at give sit barn et bedre liv - det lyder for mig som noget der hører langt bedre hjemme hos en familieterapeut.

Ja jeg synes nemlig også det er dybt urimeligt at ens opvækst skal ligge én til last hvis man har lagt den bag sig. Man kan da ligeså vel vende den om og sige, at en person der har overlevet en hård opvækst må være meget stærkere psykisk end én der ikke har. Det giver slet ikke mening for mig at skære folk der har overlevet det og folk der har bukket under for det over én kam i diskussionen om den sociale arv, for de to meget  forskellige reaktioner viser jo at de har helt forskellige forudsætninger for at klare sig, og det inkluderer vel også at klare sig som forælder. Og ingen bliver en bedre forælder af at føle at der hviler øjne på dem, det kan faktisk ødelægge rigtig meget for relationen til det lille nye barn hvis man ikke får lov at være i fred i sin bobbel. I den her tråd bliver der skrevet som om ts og bedre halvdel allerede har vist at de ikke magter opgaven som forældre uden hjælp, og at de derfor skal tage imod al den hjælp de kan få - pga en statistik om at børn af forældre med en hård opvækst er mere udsatte end børn af forældre med en normal opvækst. Mon det næste bliver at alle muslimer skal have ekstra hjælp når de får børn fordi deres børn vil være i større fare for social kontrol end børn af etniske danskere? Eller at alle rødhårede forældre skal have ekstra hjælp når de får børn, hvis børnene arver hårfarven, fordi de vil være i større risiko for at blive mobbet end børn med andre hårfarver? Det sidste er en joke, men pointen er den samme. Det kan hurtigt blive en glidebane hvor man ser spøgelser overalt, eller sagt mere bogstaveligt, at man ser statistik før mennesker. Det tror jeg den jm gør, og derfor burde hun nok have valgt et job med netop statistik i stedet for mennesker. Det lyder for mig som om at samtalen med hende tog en drejning ligeså snart opvæksten blev nævnt - som om der ikke var noget problem lige indtil der blev fortalt noget der statistisk øger risikoen for et problem. Det synes jeg er kritisabelt. Hun er selvfølgelig kun et menneske, og hun har lov til at blive bekymret, men jeg synes ikke den måde hun har handlet på sin bekymring på er i orden.

Jeg tror ikke ts taler på samme måde til hende som til dem der her i tråden, uden at kende hende overhovedet, forsøger at fortælle hende hvad der er bedst for hende og hendes familie. Når man opretter en tråd herinde for at få luft er det vel netop fordi man ikke får det overfor den tråden handler om. Og det går begge veje, for folk ville heller aldrig sige tingene i virkeligheden på den måde de skriver dem herinde. Det håber jeg i hvert fald ikke for dem angel

Der er ingen af os, der ved, hvordan konsultationen er forløbet. Ingen af os ved, hvordan tingene er blevet sagt. Der kan være en bestemt grund til, at jm har foreslået besøg før fødslen. 

Ingen af os ved, om hun har "analyseret" ind i TS og kæresten. 

Det er altså en del af en jordemoderens job at være obs. Det handler ikke om at se spøgelser. 

Det er nu engang ikke forældrenes "rettigheder", der skal være fokus på. 

Du vurderer straks, at lige præcis denne jordemor burde have valgt et andet job, men ingen af os ved det. 

Der kan være andre kvinder, der har haft hende som jordemor, og som synes, hun er fantastisk, og som har haft god kemi med hende.

Hvis du læser TS´s sidste indlæg, så er det ret tydeligt, at hun ikke helt har lagt sin fortid bag sig.

Man kan ikke sige, at personer, der har haft en hård barndom, er stærkere psykisk end dem, der ikke har haft en hård barndom. Så sort/hvidt er det ikke.

Rigtig mange af dem, der har haft en hård opvækst, vil mene, at de har lagt den helt bag sig, selv om det måske er tydeligt for andre, at det har de ikke. Det kan være rigtig svært at se fuldstændig opjektivt på sin egen situation.

Hvis jeg blev gravid i morgen (det gør jeg så ikke), så kunne det også være at jordemodren sagde noget i retning af : "Du har det jo rigtig godt, men du har jo en depression i bagagen, så jeg vil gerne tilbyde dig at komme gruppen "Sårbare gravide", da man jo ved, at risikoen for fødselsdepression er forhøjet" 

Skulle jeg så også bare stejle og mene, at hun har overskredet sine grænser og gå totalt i forsvarsmode, fordi det er mange år siden, jeg var syg, og fordi jeg har været symptomfri i 10 år ?

Nej, for jeg ved godt, at det handler om at tilbyde hjælp og ikke om at dømme miig. Og grunden til, at jeg er klar over det, er måske netop, at jeg har haft en god og sund opvækst i en meget ressourcestærk familie. 

 

 

Ja, alle offentligt ansatte fagpersoner skal være obs, jeg har ikke sagt det modsatte. Men jeg synes ikke det er jm's opgave at vurdere om man har lagt sin opvækst bag sig eller ej - som sagt medmindre du kan linke til noget der fortæller at det er helt normal praksis.

Hvorfor kommer du ind på forældres rettigheder? Jeg synes ikke nogens rettigheder er blevet krænket ud fra hvad jeg har fået at vide, medmindre det ender med at de føler sig truede til at samarbejde i et forløb de ikke ønsker at være en del af. Hvorfor skal der være fokus på et barns rettigheder i et forløb med en jm? Det er jo ikke en børnesag. Er slet ikke med på hvad du snakker om.

Ja, jeg synes ikke hun lyder som et behageligt menneske, og jeg ville ikke have lyst til at have hende som jm. Jeg har ikke været til stede i lokalet, men ud fra hvad ts fortæller kan jeg levende forestille mig hvad der er foregået, og dette skyldes ikke egne oplevelser, for jeg har heldigvis kun mødt søde og ærlige jm'er der ikke har talt med mig om andet end det jeg selv havde lyst til,  eller som de skulle fortælle mig om ift baby. Jeg ser ikke noget problem i at "dømme" hende ud fra hvad ts fortæller. Hvis man læser en dårlig anmeldelse af en håndværker på Trustpilot ville man også sandsynligvis vælge en anden, selvom man ikke selv havde været til stede i den beskrevne situation.

Ikke alle bliver stærkere af en hård opvækst nej, men nogen gør. Man kan ikke længere se programmet Sådan overlever du en lortebarndom på DR, men det handlede netop om at nogen går til grunde af en "lortebarndom" mens andre bliver stærkere af det. For dem er det nok ret træls at skulle stå til regnskab for en statistik der siger at de vil have sværere ved at håndtere livet. Og så er vi jo netop ude i at opvæksten bliver et negativt mærkat på lige linje med for eksempel at have en muslimsk baggrund. At man altid skal vise lige dét ekstra for at andre kan acceptere at man formår det samme som folk med en normal opvækst. Jeg vil ikke deltage i det formynderi i hvert fald. Ts og hendes mand burde ikke skulle bevise mere end andre med et stabilt liv. Det var noget andet hvis det ikke gik dem godt i dag. Og jeg synes ikke der er noget galt med at blive tilbudt et sårbar gravid-forløb eller andet, man skal bare kunne sige nej tak.

Der kan have været noget bestemt, der har gjort jordemoderen bekymret. Det er absolut ikke sikkert, at hun bare har sagt noget i retning af "Nå I har haft en dårlig opvækst, det gør mig godt nok bekymret"

Vi har udelukkende TS´s version. Og den vil altid være subjektiv. Den vil altid være en fortolkning.

Det er jo en svaghed som et site som dette, at vi udelukkende hører den ene part. Og en sag har altid - mindst - to sider.

Har du aldrig oplevet på arbejde, at to kolleger har haft helt forskellge opfattelser af den samme episode ?

Jeg har da somme tider oplevet, at to kolleger har haft en konflikt. Hvis "Line" så fortæller mig om den, så tænker jeg måske - ej, det er da også for dårligt. Når jeg så hører "Annes" version, så tænker jeg - nå okay det var så ikke liiiiie den opfattelse, jeg fik, da jeg talte med "Line".

Det jeg mener med, at det ikke handler om de voksnes "rettigheder" - det er, du har meget fokus på, at de voksne endelig ikke skal dømmes på deres fortid. 

Man er jo nødt til at forstlå, at det ikke handler om at dømme nogen på deres fortid, men om at give barnet den bedste start på livet - i samarbejde med forældrene.

En del af det at lægge sin opvækst bag sig er også at få tillid til, at andre mennesker vil én det godt.

 

Jeg svarer ud fra hvad ts fortæller, andet kan jeg jo ikke rigtigt gøre når jeg ikke har været i situationen? Jeg synes hendes udsagn lyder sandsynligt, og derfor har jeg ikke behov for at tænke at der sikkert i virkeligheden er sket noget helt andet, det kan sagtens være det er tilfældet, men hvad vedkommer det mig? Hun beder om et råd, og så skriver jeg det jeg tænker, ud fra hvad jeg selv ville have gjort hvis det var mig der var i den situation hun beskriver

Jeg synes det skal være en rettighed, for nu at bruge dit ord, at sige nej til ekstra hjælp hvis man ikke føler behov for eller har lyst til det. Er du uenig i dette, siden du skriver flere gange at det ikke skal handle om voksnes rettigheder? Ellers ved jeg stadig ikke hvad du mener

Godt skrevet
0
13.februar 2019 kl. 17:27
#99
Luk
Medlem siden 05-01-2018
10 startede debatter
1226 skrevne indlæg
  Online
13-02-2019 17:27
Luk
Medlem siden 05-01-2018
10 startede debatter
1226 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0
Ulle8 skrev :
Forårspigen skrev :
Ulle8 skrev :
Forårspigen skrev :
Ulle8 skrev :
Forårspigen skrev :
Ulle8 skrev :
Forårspigen skrev :
Ulle8 skrev :
meli25 skrev :

Ulle8: Men kan jeg godt skifte og bakke fra tilbuddet nu, uden at hun sætter alt muligt igang?

Det er her det bliver kompliceret, for det er jo slet ikke til at sige hvad den dame har tænkt sig:) Men hvis hun har sagt at hun ikke mener I kan klare jer uden netværk, så har hun jo tilsyneladende konkluderet at der er et potentielt problem. Ville gøre tingene i denne rækkefølge hvis jeg var dig. Få tjekket på sundhed dk om hun har skrevet noget om sin bekymring i din journal. Ring til hospitalet og spørg om du kan få en anden jm uden at fortælle at den nuværende er bekymret, bare sig at jeres kemi ikke er god. Eller endnu bedre, lad som om det er fordi du ikke bryder dig om at hun blander sig i din livsstil, tænker det er et validt argument.  Håb på at den nye jm ikke nævner noget om at sp skal tage det i opløbet, og sig evt nej tak til at få besøg af sp mens du stadig er gravid hvis det føles for utrygt. Og håb på at den første jm ikke kontakter dig og spørger hvorfor du er hoppet videre, og hvis hun gør, så sig det med livsstilen, for som en anden har skrevet, så kan det opfattes som usamarbejdsvilligt at sige nej tak til sådan et tilbud. Jeg håber virkelig I får lov at slippe med skrækken, om ikke andet har I lært at det kan have sin pris at være ærlig om sin opvækst. Du lever i et land der elsker at tale om den sociale arv, og at gribe tidligt ind for at forhindre at den skal blomstre 😊

Det handler jo ikke om, at vi lever i et land, der elsker at tale om den sociale arv.

Det er et faktum, at den har det med at "vende den tunge ende nedad".

Hvis man har en far, der er kriminel, så er der alt andet lige større risiko for, at man selv bliver kriminel.

Hvis ens forældre er på kontanthjælp, så er der alt andet lige større risiko for, at man selv havner på kontanthjælp.

Og nogle mennesker, som omsorgssvigter deres børn, er selv omsorgssvigtede.

Det er ikke så farligt at tale om, og der er ingen grund til at benægte det.

Det betyder jo ikke, at det modsatte ikke findes.

Man kan sagtens have haft en dårlig opvækst og alligevel klare sig rigtig godt.

Og man kan komme fra den mest ressourcestærke, gode familie og alligevel ende med at klare sig dårligt.

På samme måde lever vi ikke i et land, der elsker at tale om, at kvinder, der har haft en depression, alt andet lige har større risiko for at få en efterfødselsreaktion eller fødselsdepression. Det er et faktum, at risikoen er forhøjet.

Det betyder jo ikke, at alle kvinder, der har haft en depression, udvikler fødselsdepression eller får en efterfødselsreaktion. 

Og hvis der er problemer af en eller anden art, så er en tidlig indsats vigtig.

 

Jeg synes egentlig essensen her er hvorfor man overhovedet skal være obs på social arv i et tilfælde hvor den tilsyneladende allerede er brudt. Hvor længe skal man have levet et velfungerende liv før man kan få lov at blive set som et helt almindeligt menneske der ikke skal tages særlige hensyn til? Hvornår har man bevist at man har lagt fortiden bag sig, og hvem er kvalificeret til at vurdere det? Jeg ville personligt ikke bryde mig om hvis en jm vurderede det, det er jo ikke hendes fag. Det betyder ikke at jeg synes social arv er farligt at tale om, det betyder faktisk netop at jeg har stor respekt for emnet, og derfor synes at det skal være en relevant uddannet fagperson der udtaler sig om det - især når det som her er med henblik på at råde og vejlede andre mennesker. Jeg synes ikke der er noget galt i at hun har foreslået et ekstra sp besøg inden fødslen, men at hun udtaler sig om hvorvidt deres opvækst vil blive et problem eller ej synes jeg ikke er ok. Den del med manglende netværk kan jeg til gengæld sagtens forstå, for det er selvfølgelig hårdt ikke at have nogen der kan træde til når man har fået barn, men så kunne hun jo komme med råd til hvordan man kan kompensere for det manglende netværk. Hvordan skulle flere sp besøg være en løsning på det? 

Både jordemødre og sundhedsplejersker er fagfolk, som bl.a. ska være obs på, om den sociale arv kan skabe problemer. Så jo - det er faktisk en del af deres fag.

Jeg kan godt forstå, det er træls, at man skal kæmpe mere for at bevise det, når man har haft en hård opvækst.

Hvornår har man lagt fortiden bag sig ? - det er jo altid individuelt.

Hvis man f.eks. selv har haft en shitty far, så kommer man alt andet lige nemmere til selv at vælge en shitty far til sit barn.

Og det er jo kun - alt andet lige. Det er jo ikke bare "sådan det er" - for verden er ikke sort/hvid.

Jeg tænker faktisk ikke, at TS helt har lagt det bag sig. Hun har en meget aggressiv måde at kommunikere på - og det er måske fordi, der ikke er nogen, der har lært hende at kommunikere konstruktivt med f.eks. fagpersonale. 

I hendes tilfælde tror jeg ikke, det kun er jordemoderens skyld, at kommunikationen er gået skævt. Ud fra TS´s aggressivitet tror jeg, der er fejl på begge sider.

Det er da superflot, at TS og hendes kæreste har klartet sig så godt, men derfor er der da ingen grund til at hidse sig op over, at det bliver nævnt. Det er sådan lidt den der "Jeg kan det hele, og jeg har overhovedet ingen problemer". 

SP´s besøg før fødslen kunne jo netop bruges til at tale om, hvordan man skaber sig et netværk. 

Hvis man har haft en depression og har været rask og fuldstændig symptomfri i 10 år, så kan det da sagtens være, at jordemoderen foreslår ekstra besøg. Og hvis man er lidt fornuftig, så farer man ikke i flint over det.

 

Ja de skal selvfølgelig have øje for dysfunktionalitet hos (kommende) forældre, men at sidde og vurdere om et menneske med et helt normalt liv stadig er mærket af sin hårde opvækst vil jeg mene kræver en psykolog eller lignende. Der er forskel på at være årvågen og på at analysere ind i andre mennesker. Jeg synes hun har overskredet en grænse for hvad der er hendes job, medmindre du kan sende et link til noget der kan fortælle mig at det er helt normal praksis at jm'er vurderer hvorvidt man har bearbejdet sin fortid og er i stand til at give sit barn et bedre liv - det lyder for mig som noget der hører langt bedre hjemme hos en familieterapeut.

Ja jeg synes nemlig også det er dybt urimeligt at ens opvækst skal ligge én til last hvis man har lagt den bag sig. Man kan da ligeså vel vende den om og sige, at en person der har overlevet en hård opvækst må være meget stærkere psykisk end én der ikke har. Det giver slet ikke mening for mig at skære folk der har overlevet det og folk der har bukket under for det over én kam i diskussionen om den sociale arv, for de to meget  forskellige reaktioner viser jo at de har helt forskellige forudsætninger for at klare sig, og det inkluderer vel også at klare sig som forælder. Og ingen bliver en bedre forælder af at føle at der hviler øjne på dem, det kan faktisk ødelægge rigtig meget for relationen til det lille nye barn hvis man ikke får lov at være i fred i sin bobbel. I den her tråd bliver der skrevet som om ts og bedre halvdel allerede har vist at de ikke magter opgaven som forældre uden hjælp, og at de derfor skal tage imod al den hjælp de kan få - pga en statistik om at børn af forældre med en hård opvækst er mere udsatte end børn af forældre med en normal opvækst. Mon det næste bliver at alle muslimer skal have ekstra hjælp når de får børn fordi deres børn vil være i større fare for social kontrol end børn af etniske danskere? Eller at alle rødhårede forældre skal have ekstra hjælp når de får børn, hvis børnene arver hårfarven, fordi de vil være i større risiko for at blive mobbet end børn med andre hårfarver? Det sidste er en joke, men pointen er den samme. Det kan hurtigt blive en glidebane hvor man ser spøgelser overalt, eller sagt mere bogstaveligt, at man ser statistik før mennesker. Det tror jeg den jm gør, og derfor burde hun nok have valgt et job med netop statistik i stedet for mennesker. Det lyder for mig som om at samtalen med hende tog en drejning ligeså snart opvæksten blev nævnt - som om der ikke var noget problem lige indtil der blev fortalt noget der statistisk øger risikoen for et problem. Det synes jeg er kritisabelt. Hun er selvfølgelig kun et menneske, og hun har lov til at blive bekymret, men jeg synes ikke den måde hun har handlet på sin bekymring på er i orden.

Jeg tror ikke ts taler på samme måde til hende som til dem der her i tråden, uden at kende hende overhovedet, forsøger at fortælle hende hvad der er bedst for hende og hendes familie. Når man opretter en tråd herinde for at få luft er det vel netop fordi man ikke får det overfor den tråden handler om. Og det går begge veje, for folk ville heller aldrig sige tingene i virkeligheden på den måde de skriver dem herinde. Det håber jeg i hvert fald ikke for dem angel

Der er ingen af os, der ved, hvordan konsultationen er forløbet. Ingen af os ved, hvordan tingene er blevet sagt. Der kan være en bestemt grund til, at jm har foreslået besøg før fødslen. 

Ingen af os ved, om hun har "analyseret" ind i TS og kæresten. 

Det er altså en del af en jordemoderens job at være obs. Det handler ikke om at se spøgelser. 

Det er nu engang ikke forældrenes "rettigheder", der skal være fokus på. 

Du vurderer straks, at lige præcis denne jordemor burde have valgt et andet job, men ingen af os ved det. 

Der kan være andre kvinder, der har haft hende som jordemor, og som synes, hun er fantastisk, og som har haft god kemi med hende.

Hvis du læser TS´s sidste indlæg, så er det ret tydeligt, at hun ikke helt har lagt sin fortid bag sig.

Man kan ikke sige, at personer, der har haft en hård barndom, er stærkere psykisk end dem, der ikke har haft en hård barndom. Så sort/hvidt er det ikke.

Rigtig mange af dem, der har haft en hård opvækst, vil mene, at de har lagt den helt bag sig, selv om det måske er tydeligt for andre, at det har de ikke. Det kan være rigtig svært at se fuldstændig opjektivt på sin egen situation.

Hvis jeg blev gravid i morgen (det gør jeg så ikke), så kunne det også være at jordemodren sagde noget i retning af : "Du har det jo rigtig godt, men du har jo en depression i bagagen, så jeg vil gerne tilbyde dig at komme gruppen "Sårbare gravide", da man jo ved, at risikoen for fødselsdepression er forhøjet" 

Skulle jeg så også bare stejle og mene, at hun har overskredet sine grænser og gå totalt i forsvarsmode, fordi det er mange år siden, jeg var syg, og fordi jeg har været symptomfri i 10 år ?

Nej, for jeg ved godt, at det handler om at tilbyde hjælp og ikke om at dømme miig. Og grunden til, at jeg er klar over det, er måske netop, at jeg har haft en god og sund opvækst i en meget ressourcestærk familie. 

 

 

Ja, alle offentligt ansatte fagpersoner skal være obs, jeg har ikke sagt det modsatte. Men jeg synes ikke det er jm's opgave at vurdere om man har lagt sin opvækst bag sig eller ej - som sagt medmindre du kan linke til noget der fortæller at det er helt normal praksis.

Hvorfor kommer du ind på forældres rettigheder? Jeg synes ikke nogens rettigheder er blevet krænket ud fra hvad jeg har fået at vide, medmindre det ender med at de føler sig truede til at samarbejde i et forløb de ikke ønsker at være en del af. Hvorfor skal der være fokus på et barns rettigheder i et forløb med en jm? Det er jo ikke en børnesag. Er slet ikke med på hvad du snakker om.

Ja, jeg synes ikke hun lyder som et behageligt menneske, og jeg ville ikke have lyst til at have hende som jm. Jeg har ikke været til stede i lokalet, men ud fra hvad ts fortæller kan jeg levende forestille mig hvad der er foregået, og dette skyldes ikke egne oplevelser, for jeg har heldigvis kun mødt søde og ærlige jm'er der ikke har talt med mig om andet end det jeg selv havde lyst til,  eller som de skulle fortælle mig om ift baby. Jeg ser ikke noget problem i at "dømme" hende ud fra hvad ts fortæller. Hvis man læser en dårlig anmeldelse af en håndværker på Trustpilot ville man også sandsynligvis vælge en anden, selvom man ikke selv havde været til stede i den beskrevne situation.

Ikke alle bliver stærkere af en hård opvækst nej, men nogen gør. Man kan ikke længere se programmet Sådan overlever du en lortebarndom på DR, men det handlede netop om at nogen går til grunde af en "lortebarndom" mens andre bliver stærkere af det. For dem er det nok ret træls at skulle stå til regnskab for en statistik der siger at de vil have sværere ved at håndtere livet. Og så er vi jo netop ude i at opvæksten bliver et negativt mærkat på lige linje med for eksempel at have en muslimsk baggrund. At man altid skal vise lige dét ekstra for at andre kan acceptere at man formår det samme som folk med en normal opvækst. Jeg vil ikke deltage i det formynderi i hvert fald. Ts og hendes mand burde ikke skulle bevise mere end andre med et stabilt liv. Det var noget andet hvis det ikke gik dem godt i dag. Og jeg synes ikke der er noget galt med at blive tilbudt et sårbar gravid-forløb eller andet, man skal bare kunne sige nej tak.

Der kan have været noget bestemt, der har gjort jordemoderen bekymret. Det er absolut ikke sikkert, at hun bare har sagt noget i retning af "Nå I har haft en dårlig opvækst, det gør mig godt nok bekymret"

Vi har udelukkende TS´s version. Og den vil altid være subjektiv. Den vil altid være en fortolkning.

Det er jo en svaghed som et site som dette, at vi udelukkende hører den ene part. Og en sag har altid - mindst - to sider.

Har du aldrig oplevet på arbejde, at to kolleger har haft helt forskellge opfattelser af den samme episode ?

Jeg har da somme tider oplevet, at to kolleger har haft en konflikt. Hvis "Line" så fortæller mig om den, så tænker jeg måske - ej, det er da også for dårligt. Når jeg så hører "Annes" version, så tænker jeg - nå okay det var så ikke liiiiie den opfattelse, jeg fik, da jeg talte med "Line".

Det jeg mener med, at det ikke handler om de voksnes "rettigheder" - det er, du har meget fokus på, at de voksne endelig ikke skal dømmes på deres fortid. 

Man er jo nødt til at forstlå, at det ikke handler om at dømme nogen på deres fortid, men om at give barnet den bedste start på livet - i samarbejde med forældrene.

En del af det at lægge sin opvækst bag sig er også at få tillid til, at andre mennesker vil én det godt.

 

Jeg svarer ud fra hvad ts fortæller, andet kan jeg jo ikke rigtigt gøre når jeg ikke har været i situationen? Jeg synes hendes udsagn lyder sandsynligt, og derfor har jeg ikke behov for at tænke at der sikkert i virkeligheden er sket noget helt andet, det kan sagtens være det er tilfældet, men hvad vedkommer det mig? Hun beder om et råd, og så skriver jeg det jeg tænker, ud fra hvad jeg selv ville have gjort hvis det var mig der var i den situation hun beskriver

Jeg synes det skal være en rettighed, for nu at bruge dit ord, at sige nej til ekstra hjælp hvis man ikke føler behov for eller har lyst til det. Er du uenig i dette, siden du skriver flere gange at det ikke skal handle om voksnes rettigheder? Ellers ved jeg stadig ikke hvad du mener

Jeg har selv den tanke at hvis jeg skal have flere børn vil jeg fravælge sp - ikke fordi det har været en ubehagelig oplevelse her første gang, men fordi jeg ikke mener behovet er der, og er af den opfattelse at det tværtimod kan være en forstyrrelse ind i hverdagen og tilknytningen med barnet hvilket jeg ikke har lyst til at risikere. Ville da være rigtig ked af hvis jeg ikke selv kan få lov at tage den beslutning hvis en jm mener noget andet

Godt skrevet
0
13.februar 2019 kl. 17:54
#100
Luk
Medlem siden 23-04-2017
5 startede debatter
2385 skrevne indlæg
  Online
13-02-2019 17:54
Luk
Medlem siden 23-04-2017
5 startede debatter
2385 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
2
Ulle8 skrev :
Forårspigen skrev :
Ulle8 skrev :
Forårspigen skrev :
Ulle8 skrev :
Forårspigen skrev :
Ulle8 skrev :
Forårspigen skrev :
Ulle8 skrev :
meli25 skrev :

Ulle8: Men kan jeg godt skifte og bakke fra tilbuddet nu, uden at hun sætter alt muligt igang?

Det er her det bliver kompliceret, for det er jo slet ikke til at sige hvad den dame har tænkt sig:) Men hvis hun har sagt at hun ikke mener I kan klare jer uden netværk, så har hun jo tilsyneladende konkluderet at der er et potentielt problem. Ville gøre tingene i denne rækkefølge hvis jeg var dig. Få tjekket på sundhed dk om hun har skrevet noget om sin bekymring i din journal. Ring til hospitalet og spørg om du kan få en anden jm uden at fortælle at den nuværende er bekymret, bare sig at jeres kemi ikke er god. Eller endnu bedre, lad som om det er fordi du ikke bryder dig om at hun blander sig i din livsstil, tænker det er et validt argument.  Håb på at den nye jm ikke nævner noget om at sp skal tage det i opløbet, og sig evt nej tak til at få besøg af sp mens du stadig er gravid hvis det føles for utrygt. Og håb på at den første jm ikke kontakter dig og spørger hvorfor du er hoppet videre, og hvis hun gør, så sig det med livsstilen, for som en anden har skrevet, så kan det opfattes som usamarbejdsvilligt at sige nej tak til sådan et tilbud. Jeg håber virkelig I får lov at slippe med skrækken, om ikke andet har I lært at det kan have sin pris at være ærlig om sin opvækst. Du lever i et land der elsker at tale om den sociale arv, og at gribe tidligt ind for at forhindre at den skal blomstre 😊

Det handler jo ikke om, at vi lever i et land, der elsker at tale om den sociale arv.

Det er et faktum, at den har det med at "vende den tunge ende nedad".

Hvis man har en far, der er kriminel, så er der alt andet lige større risiko for, at man selv bliver kriminel.

Hvis ens forældre er på kontanthjælp, så er der alt andet lige større risiko for, at man selv havner på kontanthjælp.

Og nogle mennesker, som omsorgssvigter deres børn, er selv omsorgssvigtede.

Det er ikke så farligt at tale om, og der er ingen grund til at benægte det.

Det betyder jo ikke, at det modsatte ikke findes.

Man kan sagtens have haft en dårlig opvækst og alligevel klare sig rigtig godt.

Og man kan komme fra den mest ressourcestærke, gode familie og alligevel ende med at klare sig dårligt.

På samme måde lever vi ikke i et land, der elsker at tale om, at kvinder, der har haft en depression, alt andet lige har større risiko for at få en efterfødselsreaktion eller fødselsdepression. Det er et faktum, at risikoen er forhøjet.

Det betyder jo ikke, at alle kvinder, der har haft en depression, udvikler fødselsdepression eller får en efterfødselsreaktion. 

Og hvis der er problemer af en eller anden art, så er en tidlig indsats vigtig.

 

Jeg synes egentlig essensen her er hvorfor man overhovedet skal være obs på social arv i et tilfælde hvor den tilsyneladende allerede er brudt. Hvor længe skal man have levet et velfungerende liv før man kan få lov at blive set som et helt almindeligt menneske der ikke skal tages særlige hensyn til? Hvornår har man bevist at man har lagt fortiden bag sig, og hvem er kvalificeret til at vurdere det? Jeg ville personligt ikke bryde mig om hvis en jm vurderede det, det er jo ikke hendes fag. Det betyder ikke at jeg synes social arv er farligt at tale om, det betyder faktisk netop at jeg har stor respekt for emnet, og derfor synes at det skal være en relevant uddannet fagperson der udtaler sig om det - især når det som her er med henblik på at råde og vejlede andre mennesker. Jeg synes ikke der er noget galt i at hun har foreslået et ekstra sp besøg inden fødslen, men at hun udtaler sig om hvorvidt deres opvækst vil blive et problem eller ej synes jeg ikke er ok. Den del med manglende netværk kan jeg til gengæld sagtens forstå, for det er selvfølgelig hårdt ikke at have nogen der kan træde til når man har fået barn, men så kunne hun jo komme med råd til hvordan man kan kompensere for det manglende netværk. Hvordan skulle flere sp besøg være en løsning på det? 

Både jordemødre og sundhedsplejersker er fagfolk, som bl.a. ska være obs på, om den sociale arv kan skabe problemer. Så jo - det er faktisk en del af deres fag.

Jeg kan godt forstå, det er træls, at man skal kæmpe mere for at bevise det, når man har haft en hård opvækst.

Hvornår har man lagt fortiden bag sig ? - det er jo altid individuelt.

Hvis man f.eks. selv har haft en shitty far, så kommer man alt andet lige nemmere til selv at vælge en shitty far til sit barn.

Og det er jo kun - alt andet lige. Det er jo ikke bare "sådan det er" - for verden er ikke sort/hvid.

Jeg tænker faktisk ikke, at TS helt har lagt det bag sig. Hun har en meget aggressiv måde at kommunikere på - og det er måske fordi, der ikke er nogen, der har lært hende at kommunikere konstruktivt med f.eks. fagpersonale. 

I hendes tilfælde tror jeg ikke, det kun er jordemoderens skyld, at kommunikationen er gået skævt. Ud fra TS´s aggressivitet tror jeg, der er fejl på begge sider.

Det er da superflot, at TS og hendes kæreste har klartet sig så godt, men derfor er der da ingen grund til at hidse sig op over, at det bliver nævnt. Det er sådan lidt den der "Jeg kan det hele, og jeg har overhovedet ingen problemer". 

SP´s besøg før fødslen kunne jo netop bruges til at tale om, hvordan man skaber sig et netværk. 

Hvis man har haft en depression og har været rask og fuldstændig symptomfri i 10 år, så kan det da sagtens være, at jordemoderen foreslår ekstra besøg. Og hvis man er lidt fornuftig, så farer man ikke i flint over det.

 

Ja de skal selvfølgelig have øje for dysfunktionalitet hos (kommende) forældre, men at sidde og vurdere om et menneske med et helt normalt liv stadig er mærket af sin hårde opvækst vil jeg mene kræver en psykolog eller lignende. Der er forskel på at være årvågen og på at analysere ind i andre mennesker. Jeg synes hun har overskredet en grænse for hvad der er hendes job, medmindre du kan sende et link til noget der kan fortælle mig at det er helt normal praksis at jm'er vurderer hvorvidt man har bearbejdet sin fortid og er i stand til at give sit barn et bedre liv - det lyder for mig som noget der hører langt bedre hjemme hos en familieterapeut.

Ja jeg synes nemlig også det er dybt urimeligt at ens opvækst skal ligge én til last hvis man har lagt den bag sig. Man kan da ligeså vel vende den om og sige, at en person der har overlevet en hård opvækst må være meget stærkere psykisk end én der ikke har. Det giver slet ikke mening for mig at skære folk der har overlevet det og folk der har bukket under for det over én kam i diskussionen om den sociale arv, for de to meget  forskellige reaktioner viser jo at de har helt forskellige forudsætninger for at klare sig, og det inkluderer vel også at klare sig som forælder. Og ingen bliver en bedre forælder af at føle at der hviler øjne på dem, det kan faktisk ødelægge rigtig meget for relationen til det lille nye barn hvis man ikke får lov at være i fred i sin bobbel. I den her tråd bliver der skrevet som om ts og bedre halvdel allerede har vist at de ikke magter opgaven som forældre uden hjælp, og at de derfor skal tage imod al den hjælp de kan få - pga en statistik om at børn af forældre med en hård opvækst er mere udsatte end børn af forældre med en normal opvækst. Mon det næste bliver at alle muslimer skal have ekstra hjælp når de får børn fordi deres børn vil være i større fare for social kontrol end børn af etniske danskere? Eller at alle rødhårede forældre skal have ekstra hjælp når de får børn, hvis børnene arver hårfarven, fordi de vil være i større risiko for at blive mobbet end børn med andre hårfarver? Det sidste er en joke, men pointen er den samme. Det kan hurtigt blive en glidebane hvor man ser spøgelser overalt, eller sagt mere bogstaveligt, at man ser statistik før mennesker. Det tror jeg den jm gør, og derfor burde hun nok have valgt et job med netop statistik i stedet for mennesker. Det lyder for mig som om at samtalen med hende tog en drejning ligeså snart opvæksten blev nævnt - som om der ikke var noget problem lige indtil der blev fortalt noget der statistisk øger risikoen for et problem. Det synes jeg er kritisabelt. Hun er selvfølgelig kun et menneske, og hun har lov til at blive bekymret, men jeg synes ikke den måde hun har handlet på sin bekymring på er i orden.

Jeg tror ikke ts taler på samme måde til hende som til dem der her i tråden, uden at kende hende overhovedet, forsøger at fortælle hende hvad der er bedst for hende og hendes familie. Når man opretter en tråd herinde for at få luft er det vel netop fordi man ikke får det overfor den tråden handler om. Og det går begge veje, for folk ville heller aldrig sige tingene i virkeligheden på den måde de skriver dem herinde. Det håber jeg i hvert fald ikke for dem angel

Der er ingen af os, der ved, hvordan konsultationen er forløbet. Ingen af os ved, hvordan tingene er blevet sagt. Der kan være en bestemt grund til, at jm har foreslået besøg før fødslen. 

Ingen af os ved, om hun har "analyseret" ind i TS og kæresten. 

Det er altså en del af en jordemoderens job at være obs. Det handler ikke om at se spøgelser. 

Det er nu engang ikke forældrenes "rettigheder", der skal være fokus på. 

Du vurderer straks, at lige præcis denne jordemor burde have valgt et andet job, men ingen af os ved det. 

Der kan være andre kvinder, der har haft hende som jordemor, og som synes, hun er fantastisk, og som har haft god kemi med hende.

Hvis du læser TS´s sidste indlæg, så er det ret tydeligt, at hun ikke helt har lagt sin fortid bag sig.

Man kan ikke sige, at personer, der har haft en hård barndom, er stærkere psykisk end dem, der ikke har haft en hård barndom. Så sort/hvidt er det ikke.

Rigtig mange af dem, der har haft en hård opvækst, vil mene, at de har lagt den helt bag sig, selv om det måske er tydeligt for andre, at det har de ikke. Det kan være rigtig svært at se fuldstændig opjektivt på sin egen situation.

Hvis jeg blev gravid i morgen (det gør jeg så ikke), så kunne det også være at jordemodren sagde noget i retning af : "Du har det jo rigtig godt, men du har jo en depression i bagagen, så jeg vil gerne tilbyde dig at komme gruppen "Sårbare gravide", da man jo ved, at risikoen for fødselsdepression er forhøjet" 

Skulle jeg så også bare stejle og mene, at hun har overskredet sine grænser og gå totalt i forsvarsmode, fordi det er mange år siden, jeg var syg, og fordi jeg har været symptomfri i 10 år ?

Nej, for jeg ved godt, at det handler om at tilbyde hjælp og ikke om at dømme miig. Og grunden til, at jeg er klar over det, er måske netop, at jeg har haft en god og sund opvækst i en meget ressourcestærk familie. 

 

 

Ja, alle offentligt ansatte fagpersoner skal være obs, jeg har ikke sagt det modsatte. Men jeg synes ikke det er jm's opgave at vurdere om man har lagt sin opvækst bag sig eller ej - som sagt medmindre du kan linke til noget der fortæller at det er helt normal praksis.

Hvorfor kommer du ind på forældres rettigheder? Jeg synes ikke nogens rettigheder er blevet krænket ud fra hvad jeg har fået at vide, medmindre det ender med at de føler sig truede til at samarbejde i et forløb de ikke ønsker at være en del af. Hvorfor skal der være fokus på et barns rettigheder i et forløb med en jm? Det er jo ikke en børnesag. Er slet ikke med på hvad du snakker om.

Ja, jeg synes ikke hun lyder som et behageligt menneske, og jeg ville ikke have lyst til at have hende som jm. Jeg har ikke været til stede i lokalet, men ud fra hvad ts fortæller kan jeg levende forestille mig hvad der er foregået, og dette skyldes ikke egne oplevelser, for jeg har heldigvis kun mødt søde og ærlige jm'er der ikke har talt med mig om andet end det jeg selv havde lyst til,  eller som de skulle fortælle mig om ift baby. Jeg ser ikke noget problem i at "dømme" hende ud fra hvad ts fortæller. Hvis man læser en dårlig anmeldelse af en håndværker på Trustpilot ville man også sandsynligvis vælge en anden, selvom man ikke selv havde været til stede i den beskrevne situation.

Ikke alle bliver stærkere af en hård opvækst nej, men nogen gør. Man kan ikke længere se programmet Sådan overlever du en lortebarndom på DR, men det handlede netop om at nogen går til grunde af en "lortebarndom" mens andre bliver stærkere af det. For dem er det nok ret træls at skulle stå til regnskab for en statistik der siger at de vil have sværere ved at håndtere livet. Og så er vi jo netop ude i at opvæksten bliver et negativt mærkat på lige linje med for eksempel at have en muslimsk baggrund. At man altid skal vise lige dét ekstra for at andre kan acceptere at man formår det samme som folk med en normal opvækst. Jeg vil ikke deltage i det formynderi i hvert fald. Ts og hendes mand burde ikke skulle bevise mere end andre med et stabilt liv. Det var noget andet hvis det ikke gik dem godt i dag. Og jeg synes ikke der er noget galt med at blive tilbudt et sårbar gravid-forløb eller andet, man skal bare kunne sige nej tak.

Der kan have været noget bestemt, der har gjort jordemoderen bekymret. Det er absolut ikke sikkert, at hun bare har sagt noget i retning af "Nå I har haft en dårlig opvækst, det gør mig godt nok bekymret"

Vi har udelukkende TS´s version. Og den vil altid være subjektiv. Den vil altid være en fortolkning.

Det er jo en svaghed som et site som dette, at vi udelukkende hører den ene part. Og en sag har altid - mindst - to sider.

Har du aldrig oplevet på arbejde, at to kolleger har haft helt forskellge opfattelser af den samme episode ?

Jeg har da somme tider oplevet, at to kolleger har haft en konflikt. Hvis "Line" så fortæller mig om den, så tænker jeg måske - ej, det er da også for dårligt. Når jeg så hører "Annes" version, så tænker jeg - nå okay det var så ikke liiiiie den opfattelse, jeg fik, da jeg talte med "Line".

Det jeg mener med, at det ikke handler om de voksnes "rettigheder" - det er, du har meget fokus på, at de voksne endelig ikke skal dømmes på deres fortid. 

Man er jo nødt til at forstlå, at det ikke handler om at dømme nogen på deres fortid, men om at give barnet den bedste start på livet - i samarbejde med forældrene.

En del af det at lægge sin opvækst bag sig er også at få tillid til, at andre mennesker vil én det godt.

 

Jeg svarer ud fra hvad ts fortæller, andet kan jeg jo ikke rigtigt gøre når jeg ikke har været i situationen? Jeg synes hendes udsagn lyder sandsynligt, og derfor har jeg ikke behov for at tænke at der sikkert i virkeligheden er sket noget helt andet, det kan sagtens være det er tilfældet, men hvad vedkommer det mig? Hun beder om et råd, og så skriver jeg det jeg tænker, ud fra hvad jeg selv ville have gjort hvis det var mig der var i den situation hun beskriver

Jeg synes det skal være en rettighed, for nu at bruge dit ord, at sige nej til ekstra hjælp hvis man ikke føler behov for eller har lyst til det. Er du uenig i dette, siden du skriver flere gange at det ikke skal handle om voksnes rettigheder? Ellers ved jeg stadig ikke hvad du mener

Ja, men det TS fortæller, er hendes fortolkning, og måske kommer hun til at tillægge jordemoderen motiver, som jordemoderen ikke har. 

Selvfølgelig må man sige nej. Der er ingen, der skriver, at man ikke må sige nej.

Men nogle gange er det måske bedst for barnet, at man siger ja. Det siger jeg bestemt ikke, at det er i TS´s tilfælde. 

Der er ingen grund til at tage det som en personlig fornærmelse, at man får det tilbudt. Og det er lidt det, jeg læser, at TS har gjort. Hun ser det straks som et angreb. Måske skal man overveje, hvorfor det er så vigtigt for en at sige nej.

Jeg ville aldrig se det som en personlig fornærmelse, hvis jeg fik det tilbudt, og selv om jeg følte, at jeg ikke havde behov for det, så kan der ikke ske noget ved at sige ja. 

Det lyder lidt, som om jordemoderen fornemmer, at TS er direkte bange for et ekstra besøg, fordi hun tror, det handler om at kontrollere hende.

Lige i forhold til fødselsdepressioner.  En hård barndom giver en forhøjet risiko for at udvikle fødselsdepression.

Du skriver i et tidligere indlæg, at du kan forstå, at psykiske skrøbelige får tilbudt ekstra besøg. Men det ikke psykisk skrøbelige mennesker, der bliver ramt af depression. Der er nogle personlighedstyper, der nemmere bliver ramt, men ellers rammer det i flæng. Men har man først haft en depression, så er risikoen for en fødselsdepression alt andet lige højrere. Akkurat som den er højere, hvis man har haft en hård opvækst.

Nogle bliver ramt af gentagne depressioner. Andre får kun én i løbet af hele deres liv. 

Som nævnt - hvis jeg fik tilbud et ekstra besøg, så vil jeg hverken blive sur eller bange, for det er jo bare støtte - ikke andet.

Jeg har da både prøvet at misforstå en kollega og en fagperson.

Jeg har engang fået et dårligt indtryk af en fagperson, men jeg blev klar over, at det var mig, der tog fejl.

Min oplevelse - også ude i det virkelige liv er, at dem der har haft en hård opvækst, nogle gange har lidt sværere ved at samarbejde med fagfolk som f.eks. sundhedspersonale, pædagoger eller lærere. Fordi de går totalt i forsvarsposition, skynder sig at smække paraderne op og ikke tåler den mindste kritik. De rejser totalt børster, for de tager i hvert fald ikke fejl, og det er pædagogen eller læreren, der er noget i vejen med. Det er det jo også nogle gange. Men ingen kommer igennem deres børns opvækst, uden at de engang imellem er nødt til at høre, at deres barn har gjort noget forkert, eller at der er noget, som de selv har håndteret uhensigtsmæssigt.

Det er, som om det er dem matpåliggende at fremstå perfekt. Og det er der jo ingen, der er. Alle begår fejl. Og hvis man går så meget i forsvarsposition, så har man nok ikke helt lagt sin opvækst bag sig.

Og det gælder selvfølgelig langt fra for alle. Som med alt andet, for ingenting er sort/hvidt.

TS har valgt at tage imod tilbuddet, og hun har valgt at gå i åben dialog. Det synes jeg, er en god beslutning. Det kan være, det bliver rigtig godt for hende at lære SP at kende inden fødslen.

 

 

Godt skrevet
2
Not logged in

Anmeld til moderator

Jeg mener, at dette indlæg overtræder Min-Maves regler eller overtræder god skik.

Årsag :
Graviditetsmails
Widget hero
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten.*
Indtast terminsdato
eller beregn din terminsdato her.
Widget arrow
Widget arrow
* Hvis du ikke har en Min-Mave profil, laver vi en for dig,
  så du nemt kan ændre din terminsdato.
* Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.

Debatkategorier

Terminsgrupper
Forældregrupper
Generelle debatter
Ønsker graviditet
Fertilitetsbehandling
Gravid
Fødslen
Baby (0-12 mån)
Børn (1+ år)
Familie
At miste
De kreative forældre
Babysitting
Køb og salg
Debatter opdelt efter landsdele
Om Min-mave

Nyeste blogindlæg

Nyeste artikler

ANNONCE
 

Forebyg skævt kranie med ergonomisk babypude fra Baby Cloud

Baby Cloud har lavet en revolutionerende babypude i et patenteret silikoneskum, der øger både sikkerheden, varmereguleringen og minimerer støvmider med 99% Læs mere

 

Kinesisk kalender - får du en dreng eller pige?

Kineserne gemmer på oldgammel visdom. Læs her hvordan du kan udregne kønnet på dit barn. Læs mere

 

Quiz: Er din fødsel gået i gang?

Din terminsdato nærmer sig med hastige skridt, og du begynder for alvor at glæde dig til din fødsel er gået i gang. Læs mere

 

9 absurde fødselkager til den store begivenhed

Man siger, at er en af de smukkeste øjeblikke i livet, er fødslen - men er der mon en grund til at gøre en fødselskage så grafisk? Læs mere

 

Hjertelyd - angelsound, scanning eller køkkenrulle?

Mange gravide ser frem til den dag, hvor de hører deres barns hjertelyd højlydt for første gang, det sker ved en af de første undersøgelser hos jordemoderen. Læs mere

 

Derfor sprækker dine brystvorter og de bedste tips til at overleve

Sprukne og ømme brystvorter kan ramme alle mødre, og være med til at gøre amningen smertefuld. Her er et par syndere, som kan forårsage sprukne brystvorter, og tips til at overleve. Læs mere

Nyeste blogindlæg

 

Nyeste artikler

ANNONCE
 

Forebyg skævt kranie med ergonomisk babypude fra Baby Cloud

Baby Cloud har lavet en revolutionerende babypude i et patenteret silikoneskum, der øger både sikkerheden, varmereguleringen og minimerer støvmider med 99% Læs mere

 

Kinesisk kalender - får du en dreng eller pige?

Kineserne gemmer på oldgammel visdom. Læs her hvordan du kan udregne kønnet på dit barn. Læs mere

 

Quiz: Er din fødsel gået i gang?

Din terminsdato nærmer sig med hastige skridt, og du begynder for alvor at glæde dig til din fødsel er gået i gang. Læs mere

 

9 absurde fødselkager til den store begivenhed

Man siger, at er en af de smukkeste øjeblikke i livet, er fødslen - men er der mon en grund til at gøre en fødselskage så grafisk? Læs mere

 

Hjertelyd - angelsound, scanning eller køkkenrulle?

Mange gravide ser frem til den dag, hvor de hører deres barns hjertelyd højlydt for første gang, det sker ved en af de første undersøgelser hos jordemoderen. Læs mere

 

Derfor sprækker dine brystvorter og de bedste tips til at overleve

Sprukne og ømme brystvorter kan ramme alle mødre, og være med til at gøre amningen smertefuld. Her er et par syndere, som kan forårsage sprukne brystvorter, og tips til at overleve. Læs mere