Close
Log Ind Opret Bruger

Andre der også er bange for at blive glade?

  • Avatar
    Anonym
    6 marts 2021, 12:57

    Hej Alle sammen. 
    Jeg er så heldig over at være gravid 5+2 idag. Jeg er blevet gravid efter første hormonbehandling, da jeg har PCOS. Det har taget os 2 år at få 2 streger. Men jeg er i den situation jeg er så bange for at være glad og glæde mig, der er så mange jeg kender som har oplevet spontane aborter. Hvorfor skulle jeg så være så heldig, og få et sundt og raskt barn om 9 mdr? især nu hvor det var så svært at få 2 streger til at begynde med. Jeg skal til tidlig scanning om 2 uger og håber sådan på hjerteblink, måske det kan give mig ro. Jeg har aldrig været gravid før, eller mistet men har bare denne indre frygt som har overtaget alt.. Er der andre som har haft det sådan, eller er det mig som overtænker for meget? 

    6. marts 2021 kl. 13:56

    Forstår dig alt for godt.

    Selv gravid og haft 3 SA er. Den sidste i uge 11 en uge før nf i 2019😢😢😢

    Er pisse bange for det går galt igen , da jeg ikke har alderen med mig men har dog min søn fra juni 16

    6. marts 2021 kl. 14:20

    Jeg er også hammer nervøs! har set hjerteblink i går 6+2, og har en søn fra 2017, aldrig mistet… alligevel er jeg rædselsslagen og ærligt? så synes jeg kun scanningen i går gav ro i sekundet, nu sidder man her så igen 😅 man kan ikke gøre andet end at krydse alt der kan krydses 🤞🏼😇

    6. marts 2021 kl. 14:39

    En graviditet ER  bare en stor bekymring! Der kommer mange milepæle hele graviditeten, og jeg har personlig aldrig helt fundet ro. Og kan fortælle dig, at det ikke bliver bedre når man har født 😉 

    Har desværre ikke opskriften på, at få bekymringen væk. Men man må lære at slappe af, og tænke på at man hverken kan gøre til eller fra unaset hvad. 

     

    Avatar
    Anonym
    6. marts 2021 kl. 15:11

    Jeg blev gravid efter 10 års forsøg.. Vi havde lige opgivet kampen og kort efter blev jeg gravid.. Var til scanning 4+5, 8+0, 12+2, 14+2, 15+2, 20+2, 24+1, 28+1, 32+2, 36+2, 37+1 og sat igang 37+2.. Det var helt sygt.. Havde GDM og blev gravid på medicin hvor ingen kendte konsekvensen for bebs.. 

    Det bliver bedre når du kommer længere hen ❤❤❤❤❤❤❤

    6. marts 2021 kl. 15:14

    Kender det SÅ godt, men det er "heldigvis" meget normalt. Jeg blev selv gravid efter 2 års forsøg og havde aldrig været gravid før. Jeg var SÅ glad over at det var lykkes i ca. 1 dags tid og så blev jeg bare ekstremt bange for at miste det. 
    kender selv så mange der har haft SA og MA og ved hvor hårdt det har været for dem. Jeg var så bange for at se blod HVER ENESTE gang jeg gik på toilettet og vågnede tit om natten med mareridt. 
    min mand og jeg købte os til en tidlig scanning for at få lidt ro, men det hjalp mig slet ikke. Jeg blev ved at sige "jeg skal bare igennem de første 12 uger og så kan jeg være rolig". Men nej! Jeg var stadig nervøs for både NF og MD scanningen, og vi endte med at købe flere scanninger fordi jeg bare blev så homonel og ked af det, fordi jeg var så bange for at noget stadig kunne gå galt. Vi købte også en dobbler, så jeg hjemme kunne høre hjertelyd hvis jeg blev nervøs. Nu jeg er gravid i 8 måned og er endelig kommet til et punkt hvor jeg glæder mig og er sikker på at det hele nok skal gå, men det skyldes mest at min baby er meget aktiv i maven og at jeg kan mærke ham så meget. 
     

    håber det kan hjælpe dig at vide at det er helt normalt ❤️ Stort tillykke med de to streger og held og lykke med den lille blop ❤️

    Avatar
    Anonym
    6. marts 2021 kl. 19:54

    Det er simpelthen forfærdeligt vi skal rende rundt og have det sådan. Min frygt er så slem at jeg er bange for jeg aldrig kommer til at nyde jeg er gravid eller føle jeg fortjener det nu hvor så mange mister så tit 😩😩😩 jeg har bestilt en scanning om en uge, da jeg ikke kan vente 2 uger 😔

    7. marts 2021 kl. 12:04

    Vi blev gravid med ivf efter at have prøvet 1,5 år. De første 3 dage efter svar var jeg lykkelig, men så fik jeg nogle små pletblødninger. De varede dog kun et par dage og der var intet mere i det end det, men efter føltes det hele bare så skrøbeligt.

    Jeg kunne slet ikke forholde mig til at være gravid. Ville helst ikke tænke for meget på det og helst heller ikke tale om det. Når jeg blev spurgt ind til graviditet, så følte jeg nærmest at jeg løj for folk, for graviditeten ville sikkert alligevel gå til grunde eller også ville barnet sikkert vise sig at være udviklingshæmmet. Jeg følte skyld og skam over ikke at kunne glæde mig mere og når jeg endelig var rigtig glad over det, så følte jeg mig ikke værdig til at glæde mig endnu.  

    Jeg har under hele graviditeten har alm symptomer, som kvalme, madlede m.m, men har alligevel ikke følt mig rigtig gravid før nf, på trods af vi var til tidlig scanning, hvor vi så hjerteblink og alt var fint.

    Mit vendepunkt kom først gradvis efter nf. Det var først her, at jeg rigtig kunne give slip og tro på, at når alt ser fint ud og føles fint, så må det også være fint. 

    Jeg er nu i uge 18. Nogen gange kan jeg stadig få det som tidligere. Men det hjælper nu, at maven roligt vokser og det er tydeligere for mig at se at der sker ændringer i min krop. 

    Jeg tror der er normalt, at føle en ekstra angst, når man har prøvet at blive gravid i lang i tid og evt. har været igennem behandling.

    Jeg håber at det bliver bedre for dig, som det gjorde for mig. 

     

    Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.