loulou17 skrev :

Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med indlægget, andet end at få luftet ørene og søge en tryghed hos jer dejlige kvinder! ❤️
Om en måned d. 31 dec, stod jeg for første gang med en positiv graviditetstest efter en uge, hvor jeg holde spændingen tilbage, fordi jeg ikke ville tro på det. Jeg havde kort forinden fået fjernet min spiral da den generede og snak om baby igen var aktuelt så jeg var glad og sikke en god overraskelse at starte det nye år på! ❤️ I 8. Uge begyndte jeg at bløde. Ikke meget men nok til at self skræmme livet af mig. Fik for en kort stund også stærke smerter. Jeg fik en akut tid hos en privat scanningsklinik og fik bekræftet min frygt.. Et vindæg. Jeg fik dagen efter bekræftet det på sygehuset og jeg fik det kirurgisk fjernet. 😕 Op på hesten igen! Jeg kom mig hurtigt. Kroppen er finurlig og det var svært at knytte og græde over noget som egentlig ikke eksisterede. Der var jo ikke noget barn... Jeg blev små to måneder efter aborten, gravid igen! Denne gang var vi sikre! Vi ønskede et barn! Der havde åbenbart været kommunikationsfejl ved den første, men nu var begge på! Jeg er self stadig nervøs. Første gang gav min naive jeg en forskrækkelse. Vi har en datter i forvejen. På 7 år. Ikke et sekund under hendes udvikling i maven, var jeg nervøs for at miste hende. Det kunne bare ikke ske! Da hun dog kom til verden, var der mange ting der væltede min verden, med operationer og utallige sygehusbesøg over hele Sjælland... Derfor så mange års ventetid, da jeg ikke troede jeg ville have flere. Der kom endda to provokerede aborter efter hende, da beslutningen var stålsat! 
Jeg når uge 9 uden blødning eller smerter og jeg er igen i hopla! Jeg tager til endnu en privat scanning for at tjekke om alt er som det skal være. Dagen er min fødselsdag og jeg har lige forladt mine gæster for denne korte visit i byen. 
Scanningsdamen kunne kende mig. Håber at kunne give mig en bedre oplevelse i dag. Der er en baby! Yay! Så langt så godt. Vi er glade, men det vare kort. Hjertet slår ikke. Jeg synker helt ind i mig selv. Står i en tåge, mens scanningsdamen nærmest kræver en trøst selv og 1000kr for scanningen. Jeg taler hende efter munden, betaler og tåger ud og hjem. At sidde i sofaen med gæster omkring mig og forsøge at smile og være glad, mens jeg diskret ryster på hovedet til en spændt far der hviskende spørger om alt var godt. Værste oplevelse i mange år. Nu er jeg knækket. Det praktiske skal ordnes og møder samme sygeplejerske på hospitalets gynækolog afsnit. Vi aftaler at skåne kroppen og tage en medicinsk abort denne her gang. Jeg føler universet straffer! At jeg ikke fortjener flere børn da jeg allerede havde afvist to i forvejen og også før min datter. Jeg fortjente ikke at blive mor igen.. 

Den medicinske endte i en kirurgisk igen efter 3 uger. Jeg var færdig med at gøre flere forsøg. Jeg gad ikke det her mere med at ende på sygehuset og sulte og være ked af det. Jeg sluttede det! Ikke mere projekt baby! Istedet tog jeg andre beslutninger! Jeg sagde mit job op som jeg var godt træt af og besluttede mig at ville uddanne mig videre. En masse planlægning og nerver ude på tøjet pressede en masse gode ideer og planer med sig! 2021 kunne bare komme an! Jeg skal søge jobs og vælter bogstaveligt talt i jobtilbud og jeg er glad og stolt. Jeg finder et andet arbejde jeg kan have imens jeg venter på skolestart! Jeg siger faktisk ja til to! Pga corona må jobbet udskydes i et par uger men det er jeg fint tilfreds med. Imellemtiden finder jeg ud af, at jeg er gravid igen. Jeg havde ellers forsøgt at følge med min cyklus. Jeg havde ingen ægløsning målt og var derfor sikker på st jeg sprang den måned over. Den var så snigeren at komme et par dage EFTER min menstruation!! 
Hvad nu? Min uddannelse var i fare for jeg ville starte barsel op samtidig med skolestart. Jeg kunne ikke forlige mig med mit nye job så jeg gik tilbage til mit gamle, der gav mig et vikarstilling netop fordi skolestart var 6 mdr frem. Hvor min barsel lå. Jeg vil derfor ikke have noget job til den tid.. Eller uddannelse... 
Jeg er i dag 13 uger+ henne og venter på NF på tirsdag. Valgte tidligere scanninger igen da jeg var for nervøs og tænkte at med mit held, havde jeg en GUL denne her gang. Jeg valgte en anden scanningsklinik simpelthen pga angst for det gamle sted og jeg ikke ville betale så mange penge igen for dårlige nyheder. Jeg blev sat en uge frem og alt var så fint! (Deraf jeg kan regne ud at min ægløsning var kommet så tidligt!!) Jeg fik endda en tidlig scanning af min læge da jeg fortsat ikke kunne forlige mig med at denne her gang vil gå godt. Alt så stadig fint ud med bevægelse og det hele! ❤️ 
Jeg er dog nede i et hul, for det er tre uger siden jeg sidst så den lille og jeg ville i mit mørke sind stadig kun forstille mig at alt er galt! Hvis barnet stadig er i live så er den sikkert syg med noget andet... Jeg kan ikke tro på universet vil mig det her barn! Ikke når det stadig fortsat vælter alt andet omkring mig. Jeg måtte stoppe på mit job igen. De vidste jeg var gravid, men kunne ikke tage hensyn og jeg var træt at have ondt i ryg og bækken pga dumme arbejdstillinger. Jeg havde ikke fået underskrevet en kontrakt for den var der blevet gemt godt på da jeg fortalte jeg var gravid. Så nu er jeg arbejdsløs og ville kun tænke negativt. Det er så slemt at jeg nægter at tale om graviditeten med nogen. Og dem der ved lidt ved også kun det. Jeg springer væk fra emnet og bliver sur, hvis de bringer det op. Jeg stoler bare ikke på mit held længere... Jeg er fuldt ud forberedt på dårlige nyheder. Havde ellers før min krise glædet mig til at give det i julegave til min datter. Nu med økonomien er ikke engang det spændende mere. Og økonomi? Hvem gider at ansætte en gravid? Om lidt er jeg det måske ikke alligevel og så løser det problem sig forhåbentligt... Se! Negativ! Self håber jeg på de bedste resultater men følingen af, at barnet nu er blevet en hæmsko er det der fylder mest og igen fornemmelse af at universet straffer og håner mig... 

Undskyld det lange oplæg og ligegyldige plader og for hvis jeg gjorde jeres dag mere grå... Jeg havde bare brug for at læsse af... 

Åh din stakkel. Sikke dog en redelighed 😔

Kan virkelig godt forstå at du er i krise og at du ser negativt på det hele. Kæmpe kram til dig 

Jeg tænker lige nu må det vigtigste være din sindstilstand, du skal simpelthen ikke gå og have det så dårligt. Jeg syns virkelig du skal snakke med din læge og få en henvisning til en psykolog. Ved godt at det er dyrt, men et der en mulighed for noget tilskud? Er du medlem af Danmark? Har du noget i dine forsikringer? Og ellers ville jeg nok æde udgiften alligevel, sådan så du kan få det her vendt ordentligt og få lagt lidt låg på. Om du helt kan komme væk fra kaos tankerne og tankerne om død og ødelæggelse, kan jeg ikke love, men du kan måske få nogle redskaber til at arbejde bedre med dem ❤️ og så vær ærlig, over for scannings damen på tirsdag, så arbejder hun nok hurtigere og mere effektivt på at give dig risiko vurderingen. Vær også ærlig over for din fremtidige jordemoder, hun har også redskaber der kan hjælpe dig.

Mht uddannelse, kan den udsættes? Måske et år? Var det en mulighed?

Og med hensyn til job, ja det er måske svært lige nu, men det går nok alligevel. I har jo budgetteret med nedgang i indkomst når du skulle læse, så mon ikke også det går på dagpenge? 😊 Og så får du måske lidt mere tid til at nyde din datter, de sidste måneder hun er enebarn😉

Jeg håber virkelig det bedste for dig og din familie 😊 og håber du får en rigtig god scanning på tirsdag 😊

Knus fra mig 

Tak for dine søde ord ❤️

Stor krammer herfra! 
 

Du skriver at du føler at universet straffer dig og du ikke fortjener at blive mor igen. Men måske fortæller universet dig nu, at selv hvor du havde droppet hele ideen, at selvfølgelig fortjener du at blive mor igen - og blive glad igen. 
Jeg håber du kommer til at stå på den anden side, med en skøn ny baby, et lang federe job og måske en ny uddannelse i baggagen! 
Og hvis du går og føler dig nedtrykt i løbet af dagen, så gør dig selv og din familie den tjeneste at tage en snak med din læge. Man skal ikke være ked af det i længere tid. 

Mange tak 🥰 

Jeg håber bare efter i næste uge at skygerne klare op og jeg kan begynde at glæde mig og se alt det andet ligegyldigt. 😍😍