Close
Log Ind Opret Bruger

Angst – og ønske om graviditet ?

  • 2 september 2020, 22:47

    Jeg har on/off i 3 år døjet med angst.

    Jeg har prøvet alt for at komme det helt kvit (psykolog, tapping, mindfullness, metakognitiv terapi, yoga)  – og er kommet rigtigt rigtigt langt – men må nok indse ‘den’ kommer på besøg i ny og næ. Mit primære problem – er jeg er overopmærksom på min krop og dens signaler, og hvis jeg mærker noget angst-ligende går jeg i panik (hjertebanken, uro, gråd, frygt).

    Mig og min mand har længe ønsket os at stiftet familie, og er nok lidt kommet dertil at vi må springe ud i det, trods vi ikke kan vide hvordan jeg reagerer.

    Hvordan har i andre tacklet det i forvejen at have angst, og dét at blive gravid/få børn? Altså ikke råd fra dem der oplever angst første gang som gravid/mor rollen, men dem der har det inden.

    Jeg kender mig selv rigtigt godt, og har self. mange redskaber i kufferten og den bedste støtte i min mand, forældre og veninder. Det jeg nok tænker kommer til at fylde mest er alle ‘forandringerne’, særligt de hormonelle i start graviditet.

    Vh.

    2. september 2020 kl. 22:57

    Not gonna lie, det er pisse hårdt arbejde, fordi man uden angst får poppet en masse på med graviditet og baby, så med angst kan det godt blive stærkere. I slutningen af min graviditet fik jeg slemme angstanfald, men det er lettere at komme igennem når man er opmærksom på det.

    Tror det er vigtigt når man døjer med angst at prøve at skelne mellem "almindelig" forældre angst, og så ens egen angst. Giver det mening? 

     

    Avatar
    Anonym
    3. september 2020 kl. 06:35

    Jeg vidste ikke jeg havde angst, selvom jeg havde det dårligt i mange, mange, mange år. Da jeg så blev mor blev det værre og da jeg så ikke kunne få mig selv til at få et barn mere pga. bekymringer, så opsøgte jeg hjælp. 
     

    Jeg tænker dit udgangspunkt er fint, altså at du har værktøjer, at du har fået hjælp osv. Jeg har også arbejdet en del med mit.. mit er ikke kropsligt, mit er mere generaliseret angst og jeg kan bekymre mig om alt muligt. 

    3. september 2020 kl. 07:01

    Jeg har angst i et omfang jeg til dagligt kan kontrollere. Sjovt nok hænger min angst sammen med kontrol, og den mister man, når man bliver gravid. og blev meget angst for at føde og dø af fødsel. Jeg kom i sårbar gravid forløb og fik tildelt psykolog er par gange. Med forløbet fik jeg ro på og  var sygemeldt med plukveer i 3 måneder op til hvor jeg nød stilheden og kunne arbejde med mine tanker. 
    efter fødsel fik vi tilbudt forløbet: en god Familiestart. Et forløb hvor man får værktøjer til at interagere med sit barn. Vi var ikke helt i målgruppen til forløbet, men efter have gennemført det synes jeg at alle burde gennemgå det. Vi bruger det meget selv i dag når der er trodsperioder og lignende.  Vi sagde nej tak til et andet forløb vi blev tildelt, som handlede om gruppeterapi og fællesaktiviteter med andre mødre med angst. Men synes simpelhen det ville blive for meget. Havde ikke brug for at gå og svælge i angstfølelser med andre i samme båd – det ville jeg blive syg af tror jeg.
     

    Og vi har det godt i dag. Faktisk er jeg mindre angst end før jeg fik et barn. Som om at der er kommet noget til, der er vigtigere end mig selv ☺️

    3. september 2020 kl. 11:13

    Med begge mine børn har jeg haft angst. Med min datter (første graviditet) endte det ud i en meget slem fødselsdepression. Jeg blev sat på setralin som virkelig har gavnet mig meget! 

    Jeg besluttede mig hurtigt for, at jeg ville forblive på min medicin under min graviditet med min søn. Jeg kunne ikke have valgt noget bedre for mig selv og for min familie! Angsten melder sig stadig en gang i mellem trods medicin, men det er uden tvivl noget der har hjulpet. 

    Min angst var så slem, at jeg ikke engang kunne gå ud i vores have uden at få anfald. Jeg kunne end ikke få besøg. Og en del under min første graviditet, levede min mand og jeg hver for sig, i samme hus, fordi min angst var så slem. 

    Så uden tvivl kan jeg kun anbefale setralin! Jeg har fået mit liv tilbage og en familie der bare spiller! ❤ 

    Nu skal det ikke lyde som om at jeg bare sådan hoppede på medicin. Jeg har fået psykolog hjælp i 2 år inden jeg blev sat på medicin. 

    Avatar
    Anonym
    1. marts 2021 kl. 18:06

    Jeg er gravid i uge 16 og har angst. Har dog indtil videre ikke fået et decideret anfald i min graviditet. Min angst hænger sammen med en voldsom barndom som også er bearbejdet med psykologhjælp gennem 5 år. Føler jeg har gode værktøjer og en mand jeg kan snakke med og det er helt klart vigtigt for mig i forbindelse med angsten. Så kommer jeg ikke ud i situationer, hvor jeg føler mig utilpas eller så presset at angsten trigger. Jeg forbereder mig meget på fødslen og efterfødslen (da så meget som muligt) for at føle, at jeg har gjort hvad jeg kan. Forberedelserne er/bliver både i form af fysiske tiltag som akupunktur, rebozo osv, så jeg føler mig fysisk kampklar og forsøger at gøre mig for at min krop er fødselsmoden, når vi når så langt. Men også mentalt i forhold til at frabede barselsbesøg fra venner og familie de første 14 dage i hvertfald, at have en aftale med min psykolog om at kunne få en akut tid og en aftale med min mand om at han tager med og går tur med baby hvis jeg skal have den akut tid. Jeg forbereder mig også på amning ved at sætte mig ind i ammetekniker ved at læse babyinstitutets ammebog. Og så har jeg også meldt mig til Sårbar Gravid forløbet. Jeg tror godt det kan gå, men der vil være hårde perioder 🙂

    Avatar
    Anonym
    1. marts 2021 kl. 21:14

    Jeg har angst og panikangst og havde en rigtig slem periode under første lockdown. Da jeg blev gravid var jeg rigtig bange for, at de hormonelle forandringer og den kontrol jeg ikke længere har, ville forårsage min panikanfald til at blusse op igen. Men, det er utroligt nok ikke sket og jeg er nu 23 uger gravid. Det, at jeg ikke længere er alene i min krop og at mine anfald ikke kun påvirker mig, har hjulpet mig væk fra det. 

    1. marts 2021 kl. 21:28

    det kommer an på, hvor din angst kommer fra? 

    Avatar
    Anonym
    2. marts 2021 kl. 11:13

    Jeg har genereliseret angst, sygdoms angst og angst for mangr andre ting.. Ved mit første graviditets besøg aftalte jeg med lægen at trappe ud af min angst medicin.. Det var fucking hårdt.. det er stadig fucking hårdt! Men den lille trold betyder alt i verden for mig så derfor har jeg ikke "tid" til at være ligeså angst som jeg plejer 🥰🥰

    3. marts 2021 kl. 21:00

    I min kommune har de et tilbud der hedder ‘sårbare gravide’. Så er der ekstra scanninger og samtaler med jordemoder/læge/sundhedsplejerske. Måske du kan snakke med din læge om det. Så er man da lidt bedre klædt på no

    Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.