Close
Log Ind Opret Bruger

har brug for luft!

  • 19 juni 2018, 20:55

    Hej skønne damer 🙂

     

    Har brug for lidt råd… skal prøve at gøre det kort. Sagen er den at min kæreste og jeg har været sammen on and off det sidste 1,5 år pga personlige udfordringer hver især.. I november sidste år, da vi ikke var sammen besluttede jeg mig for at ville igang med inseminering med donor, for ønsker mig inderligt et barn mere, har en skøn datter på 7, så det må altså gerne snart være… var igennem 3 forsøg, og det lykkeds desværre ikke. Fandt så sammen med min eks igen, han ville gerne være med til at lave baby, men ombestemte sig så efter første forsøg, og gjorde det klart at han ikke ville nu, og faktisk at han overhovedet slet ikke ville ha børn og overvejede at blive steriliseret… Så kom han og sagde noget tid efter, at vi jo ku prøve om 1 års tid, hvis alt gik godt, velvidende om at det åbenbart er temmelig fjernt for ham at få barn… 

    Ud over det er vores forhold ikke særlig perfekt, føler mig ofte ligegyldig for ham, og bliver ofte tilsidesat for hans lyststyret tilgang… og kan bare mærke det her på ingen måde gør det nemmere for mig, føler jeg svigter mig selv i det her… 

    Har brug for at gå efter min egen drøm for engangs skyld, men har så svært ved at få ham til at forstå det! Han har altid den ene gode grund efter den anden, hvorfor tingene nu engang er som de er…

    er så dybt frustreret, hvad ville i gøre?

    Er 100% indforstået og afklaret med at jeg selv kommer til at stå med baby, og det nok bliver ved hjælp af donor.. men hvad Søren skal jeg stille op her og nu!

     

     

    Avatar
    Anonym
    19. juni 2018 kl. 21:22

    Hvis det går så dårligt efter kun 1,5 år så ville jeg smutte i burde stadig være ny forelsket og når han ikk lytter til dig eller ikke ændre sig gør han det nok aldrig og sikke en god far han lyder til at han bliver. 

    Din drøm barn sker jo alligevel med donor som du er helt indforstået med og heller ingen far end en far der ikk er der. 

    Det self bare min egen personlige mening 

    19. juni 2018 kl. 21:22

    Min første tanke er, at det ikke ville være tilstrækkeligt for mig, at dele liv med en mand som ikke delte mine drømme og ønsker for fremtiden og som jeg tilmed havde et tilsyneladende ret kompliceret on/off forhold til. At binde sig til ham følelsesmæssigt og juridisk resten er livet lyder som verdens ringeste idé. 

    Min næste tanke, er at det ikke er fair at slæbe en ny baby ind i alt det rod og drama som du beskriver. Selvfølgelig skal du ikke lave børn med en mand som du i bund og grund ikke har et særligt velfungerende forhold til. Det påvirker både dig, din store datter og et eventuelt kommende barn alt for meget og det kan du i bund og grund ikke være bekendt.

    Så hvad du skal gøre her og nu? Det er er godt spørgsmål. Det ville være en rigtig dårlig løsning at haste et barn igennem i en hovedkuls beslutning, fordi du synes at din din anden datter har en vis alder.

    Jeg ville nok starte med at bruge noget tid på at være alene og finde ud af, hvad der er godt for mig fremover – uden fyren. Og hvis ønsket om at få er donorbarn stadig står stærkt efter en lang og grundig tænkepause, så ville jeg gå videre med det.

    19. juni 2018 kl. 21:30

    Jeg stod allerede af ved "on and off" – hvordan kan du overhovedet overveje at sætte et barn i verden under de forhold, det virker ikke særligt gennemtænkt og bare desperat.

    20. juni 2018 kl. 17:50

    Kort og godt – drop ham.

    Jeg er enig i erduherikkesnarts råd om at være alene i en periode og finde dig selv igen.

    Nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men jeg synes – og det er jo så bare min personlige mening – at du skal sætte babyprojektet (altså donorbarnet) i bero. Afhængig af din alder kan der jo være gode chanceer for, at du møder en god og moden mand. Det er trods alt bedst at der er to forældre – det ville jeg vægte højere end aldersforskellen mellem børnene.

    Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.