Populære islandske navne
Island er det eneste land i Skandinavien, der holder fast i de århundreder gamle skandinaviske navngivningstraditioner. Islandske efternavne betegner således faderen til barnet frem for slægten. I de islandske efternavne indgår derfor henholdsvis ”son” for drengenes vedkommende og ”dottir” for pigernes vedkommende. Son er afledt af sonur, der betyder søn, mens dottir betyder datter. For eksempel vil et barn af en mand ved navn Jón Stefánsson ikke få Stefánsson som efternavn, men såfremt der er tale om en søn, vil han i stedet få efternavnet Jónsson (søn af Jón), mens en datter vil få efternavnet Jónsdottir (datter af Jón). Hvis et barn er født uden for ægteskab eller faderens identitet er ukendt, vil dets efternavn i stedet afspejle moderens navn.
Hvad angår fornavne, er der flere forskellige traditioner i Island. Ofte vælger islandske forældre at navngive deres søn efter faderen, hvorimod datteren sjældent får moderens navn. Forældrene anvender også ofte allitteration, når de skal navngive deres børn, som f.eks. Gunnar og Gunnilla. Børn får også ofte navne, der starter eller slutter med samme stavelse for på den måde at angive familieforholdet, som f.eks. Thorgeir og Thorbjørn.
I gamle dage var det mest udbredte islandske drengenavn Thor, opkaldt efter den nordiske gud, men det ændrede sig, da kristendommen blev indført i Island. Herefter blev bibelske navne som Jón, Pétur og Páll (efter apostlene Johannes, Peter og Paulus) populære. Selv fire århundreder senere er Jón det mest populære islandske drengenavn.
Se alle navne
Søg i alle navne
-
Når man bliver set ned på med opdragelse
23:16 i Mit store barn (over 3 år)
-
fødsel af barn nr 2, hvad gjorde I med barn nr 1
22:59 i Alm. Fødsel
-
ser nogen det samme som mig?
22:43 i Graviditetstest
-
Bør man ringe til en læge?
22:39 i Graviditet
-
ureglmæssig cyklus efter homonspiral hvor længe?
22:39 i Ønsker graviditet
-
6+3 - hjerteblink
22:35 i Graviditet
-
Positiv g-test og mens !?
21:53 i Graviditetstest