Populære italienske navne

Italienske navne følger stærke skikke og traditioner. Ifølge Lynn Nelson, forfatteren til bogen ”A Genealogist's Guide to Discovering Your Italian Ancestors” (oversat ”En slægtsforskers guide til opdagelse af dine italienske forfædre"), stammer de italienske børns navne ofte fra deres bedsteforældres navne.

I Italien får den første søn således sin farfars navn, og den anden søn sin morfars navn. Tilsvarende får den første datter sin farmors navn, og den anden datters sin mormors navn. De eventuelt efterfølgende børn bliver navngivet ud fra forældrenes egne præferencer. Det kan f.eks. være, at barnet opkaldes efter den helgen, der ”hører til” dagen, hvor barnet blev født, en afholdt slægtning, en god ven eller måske endda en afdød person, som forældrene har holdt af.

Traditionen, hvor man navngiver den første søn efter farfaren, kan i øvrigt være lettere forvirrende, da farfaren jo sagtens kan have 2-3 sønner, der alle bliver fædre til en søn. Italienerne løser denne forvirring ved at bruge kælenavne, så man kan skelne personerne fra hinanden.

I de tilfælde hvor det første og andet barn (som bærer deres bedsteforældre navn) dør i en ung alder, får de næst fødte børn deres navne. Der er også tilfælde, hvor man, af respekt for farfaren, navngiver sin første datter med en kvindelig variant af farfarens navn. Hvis farfaren hedder Carlo, kan man f.eks. navngive den første datter Carla.

En nyere meningsmåling viser, at der i øjeblikket er mere end 100.000 italienske navne. Eksperter anslår, at omkring 17.000 af de italienske navne vil dukke op igen med jævne mellemrum.