Danske navnedage
Næsten alle årets 365 dage har en navnedag i Danmark og stort set alle navne tager udgangspunkt i helgennavne. Før reformationen i 1536 havde den katolske kirke en kalender, hvor det var anført, hvilke dage, navnedage, man skulle mindes bestemte helgener.
En helgen er en person, som af det kristne trossamfund regnes for at være særligt hellig og som umiddelbart efter sin død kom i himmelen og fik del i den evige salighed. Helgener æres som trosmæssige forbilleder, hvis liv det er værd at efterleve.
I gamle dage i Danmark fejrede man navnedag, som vi i dag fejrer fødselsdag. Navnedag fejres stadig i de katolske lande, men også i vore nabolande Norge, Sverige og Finland
I skudår – 2012, 2016, 2020 osv. - har den 24. februar ingen dansk navnedag. De danske navne Mattias, Victorinus, Inger, Leander og Øllegaard flyttes derfor en dag frem til henholdsvis 25., 26., 27., 28. og 29. februar.
En helgen er en person, som af det kristne trossamfund regnes for at være særligt hellig og som umiddelbart efter sin død kom i himmelen og fik del i den evige salighed. Helgener æres som trosmæssige forbilleder, hvis liv det er værd at efterleve.
I gamle dage i Danmark fejrede man navnedag, som vi i dag fejrer fødselsdag. Navnedag fejres stadig i de katolske lande, men også i vore nabolande Norge, Sverige og Finland
I skudår – 2012, 2016, 2020 osv. - har den 24. februar ingen dansk navnedag. De danske navne Mattias, Victorinus, Inger, Leander og Øllegaard flyttes derfor en dag frem til henholdsvis 25., 26., 27., 28. og 29. februar.