Populære oldnordiske navne
Mange oldnordiske navne, såsom Alvis og Bjørn, refererer til stærke mytiske figurer fra den nordiske mytologi, men de fleste navne blev dog valgt for at ære en afdød person, som stod forældrene nær. Praksissen med at navngive et barn efter en afdød slægtning var så almindelig, at hvis en slægtning døde, mens moderen var gravid med barnet, blev barnet stort set altid opkaldt efter den nyligt afdøde.
Inden for den oldnordiske kultur var der generelt mange overvejelser forbundet med at navngive sine børn. Forældre gav ofte børnene navne, der var allitterationer af deres egne navne, indeholdt lyde der svarede til deres egne navne, eller sørgede for, at barnets fornavn havde den samme første stavelse som barnets efternavn.
En anden grund til at navngivningen af barnet blev opfattet som vigtigt i den oldnordiske kultur, var, at man troede på, at der med valget af et bestemt navn fulgte visse karaktertræk med. Dvs. at såfremt barnet var opkaldt efter en afdød slægtning eller en mytisk karakter, troede man på, at træk fra denne person ville overføres til barnet i forbindelse med navngivningen. Blandt de oldnordiske navne var det ligeledes udbredt med sammensatte navne, men med kulturen in mente er det heller ikke så uforståeligt, for på denne måde var det muligt at give barnet ”dobbelt op” af karaktertræk.
Se alle navne
Søg i alle navne
-
Hvordan skal det siges?
06:51 i Åben debat
-
Kønsbehåring 6-7 år??
03:32 i Mit store barn (over 3 år)
-
TESTGRUPPE - februar 2021
00:37 i Ønsker graviditet
-
Skal man vente med PB til efter COVID vaccine?
00:07 i Åben debat
-
Hvor meget ekstra overtøj, kan bh forlange i skab?
23:46 i Åben debat
-
IVF behandling
23:25 i Venter på behandling
-
Overtræt om aftnen
23:15 i Mit lille barn (1-12 mån)